Det usynlige liv under Antarktis' is.

På denne tour af den mikroskopiske verden, forsker og kunster Ariel Waldman, introducerer de karismatiske væsner som lurer under Antarktis' store iskapper, de største på jorden. Fra "krammende" bjørnedyr til geometriske alger lavet af glas, Waldman viser hvordan denne tilsyneladende ufrugtbar landmasse rent faktisk er en polar oase af liv -- hvis vi bare ved hvor vi skal kigge hen.

Kan du gætte hvad dette er?

Hvad hvis jeg fortalte dig at der er
et sted for væsner er lavet af glas?

Eller at der er livsforme
som er usynlige for os,

men astronauterne ser dem hele tiden?

Disse usynlige glas væsner
er ikke aliens fra en fjern exoplanet.

De er kiselalger:

fotosyntetiske, encellede alger,
ansvarlige for at producere ilt

og hjælpe med at danne skyer
på en planetarisk skala

og med et indviklet formet
geometrisk exoskelet lavet af --

ja, glas.

Du kan se dem i virvler af
havoverfladens farver fra rummet.

Og når de dør,

synker deres glashuse
ned til bunden af havet,

og tager CO2 ud af atmosfæren

og med dem til graven,

de er ansvarlige for en væsentlig
binding af kulstof i havene.

Vi bor på en fremmed planet.

Det er så meget sært liv
her på Jorden at studere,

og så meget af det bor
på kanterne af vores verden,

af vores syn og vores forståelse.

En af de kanter er Antarktis.

Typisk, når vi tænker på Antarktis,

tænker vi på et sted som er
ufrugtbar og livløs...

bortset fra nogle få pingviner.

Men Antarktis skulle i stedet for
være kendt som en polar oase af liv,

vært til utallige væsner
som er yderst fascinerende.

Så hvorfor har vi ikke set dem i
de senest naturfilm?

Jamen, de lurer under sneen og isen,

stort set usynlige for os.

De er mikrober:

små planter og dyr som lever
indlejret inden i gletsjere,

neden under hav isen

og svømmer i isdækkede søer.

Og de er ikke mindre karismatiske
end den megafauna

som du er vant til at se
i naturfilm.

Men hvordan får du folk til
at udforske hvad de ikke kan se?

For nyligt ledte jeg en fem-ugers
ekspedition til Antarktis

for i bund og grund at blive en naturlivs
filminstruktør på en mikrobiel skala.

Med 84 kilo af udstyr,

boardede jeg et militærfly

og bragte mikroskoper ind i felten

for at filme og undersøge
disse mikroskopiske organismer,

så vi kan blive mere fortrolige med
et ringe forstået økosystem

som vi bor med her på Jorden.

For at filme disse
usynlige væsner i aktion,

blev jeg nødt til at se hvor de boede --

jeg skulle bevæge mig ned under isen.

Hvert år fordobler havisen næsten
størrelsen af Antarktis.

For at få et kig under den
næsten 3 meter tykke is,

kravlede jeg ned af en lang, metal rør
sat ind i havisen

for at se et gemt økosystem
fuld af liv,

mens jeg svævede mellem havbunden
og det oplyste loft af is.

Her er hvad det lignede udefra.

Det var helt magisk.

Nogle af de kryb jeg fandt
var fantastiske ting som muslingekrebs

og mange flere smukke,
geometriske kiselalger.

Så gik jeg lidt længere væk
og camperede i Dry Valleys

i et par uger.

98 procent af Antarktis
er dækket med sne

og Dry Valleys er det største område
i Antarktis hvor du faktisk kan se

hvad selve kontinentet
ligner under det hele.

Jeg samlede bakterier ved Blood Falls,

et naturligt fænomen af en isdækket sø
sprøjtende ud med jernoxid

som var tænkte at være livsløs
indtil for lige over et årti siden.

Jeg vandrede op af en gletsjer
for at bore ned i den,

afslørede utallige, hårdføre kryb
som lever deres bedste liv

mens de er indlejret i flere lag af is,

Kendt som kryokonit huller,

de dannes når små stykker
af mørkt farvet snavs

bliver blæst over på gletsjeren

og begynder at smelte huller med grødis
som så fryser over,

og bevarer hundredevis af partikler
indeni gletsjeren,

som små ø universer

hver med deres unikke økosystem.

Nogle af de kryb jeg fandt
kan du måske genkende

som det bedårende bjørnedyr --

Jeg absolut elsker dem,

de er som små vingummi
bjørne med kløer.

Også kendt som en vandbjørn,

de er kendt for a have superkræfter

som tillader dem at overleve
i ekstreme forhold,

inklusiv i universets tomrum.

Men du skal ikke tage ud i rummet
eller til Antarktis for at finde dem

De bor i mos over hele planeten,

fra fortovsrevner til parker.

Du går sandsynligvis forbi en masse
af disse usynlige dyr hver dag.

Andre er måske mere velkendte,

men er stadig mærkeligere, som nematoder.

Ikke en slange eller en regnorm,

nematoder er et væsen helt for sig selv.

De kan ikke gendanne sig som regnorme
eller krybe som en slange,

men de har små, kniv-lignende
nåle indeni deres mund

som nogle af dem bruger til at spide
deres bytte og suge deres indvolde ud.

For hvert eneste menneske på planeten,

eksisterer der 57 milliarder nematoder.

Og nogle af krybene
kan du nok ikke genkende

men de lever ligeså fascinerende liv,

ligesom hjuldyr med fantastiske kroner
som bliver til støvsuger-lignende munde,

ciliater med fordøjelsessystemer
så gennemsigtige at det næsten er for meget,

og cyanobakterier som ligner at konfetti
eksploderede i en petriskål.

Ofte hvad vi ser i medierne

er scanning-elektronmikroskopiske
billeder af mikroorganismer

som ligner skræmmende monstre.

Uden at se dem bevæge sig
forbliver deres liv undvigende for os

selvom de lever næsten over alt
hvor vi går udenfor.

Hvordan ser deres dagligdag ud?

Hvordan interagerer de med
deres miljø?

Hvis du kun så et billede
af en pingvin i en zoo,

men du aldrig så dem vralte rundt
og glide over isen,

ville du ikke helt forstå pingviner.

Ved at se mikroorganismer i bevægelse

for vi en bedre indsigt ind i livene
af de ellers usynlige.

Uden at dokumenterer det usynlige liv
i Antarktis og vores egen baghave,

forstår vi ikke præcis hvor mange væsner
vi deler vores verden med.

Og det betyder at vi ikke
har det fulde billede

af vores sære og finurlige hjemplanet.

Mange tak.