The Action Camp

Denne fortælling muliggjort ved hjælp af tilladelse fra filmsamarbejdet i Vancouver

(Oplæser) Wet'suet'en-området, august 2012

Nogle kammerater og jeg var på vej til at deltage sammen med gruppevis af andre

i den tredje, årlige Unis'tot'en-protestlejr.

Et møde indkaldt af medlemmerne af Wet'suet'en-nationen ønsker at forhindre olie og gas-ledninger i at løbe gennem deres område.

I takt med at vi susede væk fra den påtrængende larm fra byen, åbenbaredes den naturlige skønhed i de nordvestlige regioner i USA.

Dale, floder, søer og bjerge

lokkede os til at opgive vores benzin-drevne øse og inviterede os til at gå og svømme gennem dem,

og opgive den industrielle civilisations skuespil.

Men selv i grønne, fjerne egne hærger kapitalismens umættelige appetit.

Minedrift, motorveje, dæmninger, skovning, og nu: transport af fossile brændstoffer,

der ikke kun skæmmer landskabet, men også kulturer der har levet på egnen i årtusinder.

(Freda Huson, Wet'suet'en Nation) Vi modsætter os disse projekter, fordi vi har meget få områder, som stadig er rene og uberørte.

For eksempel floden bag os. Vi kan stadig drikke af vandet.

Vi jager stadig i dette område. Industrien har ødelagt de fleste andre områder, og vi har meget lidt tilbage.

Vi vil kæmpe for at bevare det for fremtidige generationer, vores børn, børnebørn.

Hvis vi ikke værner om det, vil der ikke være noget tilbage, og vi vil blive nødsaget til at udtrykke: "Vi plejede at have elge" og "Vi plejede at have fisk".

De kommer ikke engang til at kende til disse madvaner, hvis ikke vi tager os sammen og begynder kampen i dag.

(Filminstruktør) Efter at have rejst over 1000 km ankom vi til grænsen af Unis'tot'en-landet ved den oprindelige Maurice-flod.

Men før vi kunne krydse broen og gå i land, skulle vi afkræves troskabsed.

(Mel Bazil, Wet'suet'en Nation & Gitxsan Nation) Aftalen er ældgammel og har tusinder af år på bagen. Landet lærte os hvordan vi skulle beskytte det.