Hvorfor Google Briller?

Det er ikke en demonstration, det er mere et filosofisk argument: Hvorfor ville Sergey Brin og hans team hos Google bygge et kamera/en computer, der sidder på hovedet, og som har kodenavnet Briller (Eng: Glass)? På scenen hos TED2013 opfordrer Brin os til at se på vores forhold til mobile computere i et nyt lys - ikke foroverbøjet over en skærm, men ved at møde verden med hovedet oppe.

Okay, det er fedt at være tilbage hos TED.

Hvorfor fyrer jeg ikke bare løs med videoen?

(Musik)

(Video) Mand: Okay, Briller (Eng.: Glass), optag en video.

Kvinde: Så sker det. Vi er på om to minutter.

Mand 2: Okay Briller, hæng ud med Flyveklubben.

Google "billeder af tigerhoveder". Hmm.

Mand 4: Er du klar? Er du klar? (Bjæffer)

Kvinde 2: Lige der. Okay, Briller, tag et billede.

(Barn jubler)

Mand 5: Kør!

Mand 6: For h****de! Det er fedt.

Barn: Wow! Se slangen!

Kvinde 3: Okay, Briller, optag en video!

Mand 7: Efter broen, første frakørsel.

Mand 8: Okay, A12, lige der!

(Bifald)

(Børn synger)

Mand 9: Google, sig "lækkert" på thai.

Google Briller: อร่อย
Mand 9: Mmm, อร่อย.

Kvinde 4: Google "gople".

(Musik)

Mand 10: Det er smukt.

(Bifald)

Sergey Brin: Undskyld, jeg fik lige en besked fra en nigeriansk prins.

Han mangler hjælp til at skaffe 10 millioner dollars.

Jeg kan godt lide at læse sådanne beskeder

fordi det er sådan vores firma oprindeligt blev finansieret,

og det går egentlig meget godt.

Men helt seriøst,

denne position, som I lige så mig i,

hvor jeg kigger ned på min telefon,

det er en af grundene bag projektet, Projekt Briller.

Fordi vi stillede spørgsmålstegn ved,

om dette er fremtiden for,

hvordan man forbinder sig til de mennesker, man kender,

hvordan man kan få information.

Skal det være ved hele tiden at se ned?

Det er visionen bag Briller,

og det er grunden til, at vi har lavet denne formfaktor.

Okay. Jeg vil ikke løbe igennem, hvordan det virker,

men jeg vil fortælle jer lidt mere om,

hvad motivationen bag det var.

Ud over potentielt at isolere dig selv socialt,

når du hele tiden kigger på din telefon,

er dette virkeligt sådan, kroppen skal bruges?

Du står bare der,

og du rører bare ved

dette uinteressante stykke glas.

Du bevæger dig lidt frem og tilbage.

Så da vi udviklede Briller, tænkte vi virkelig på,

kan vi lave noget, hvor ens hænder ikke skal bruges?

I så alle de ting, som folk gør

i filmen bag mig.

De havde alle sammen Briller på,

og optagelserne kommer derfra.

Det skulle også være noget, som ikke påvirker synet.

Derfor placerede vi displayet helt oppe i siden,

ude af ens synsfelt,

så det ikke ville være der, når man kigger,

og det ville ikke være der, når man får

øjenkontakt med folk.

Vi ville også befri ørerne,

så lyden bliver faktisk

ledt direkte ind til kraniet,

det lyder måske lidt bizart i første omgang, men man vænner sig til det.

Og ironisk nok, hvis man vil høre lyden bedre,

så skal man bare holde sig for ørerne.

Det virker forbavsende, men det er sådan, det virker.

Da vi startede Google for 15 år siden, var min vision,

at folk ikke behøvede

at lave en søgeforspørgsel.

Informationen skulle bare komme til folk, når de behøvede det.

Og det er nu 15 år senere,

på en måde den første formfaktor,

som jeg tror gør visionen mulig,

når du er udenfor og på gaden

og taler med folk osv.

Dette projekt har kørt i lidt over to år.

Vi har lært en hel masse.

Det er meget vigtigt at gøre Briller behagelige at have på.

Vores første prototyper var enorme.

Det var ligesom mobiltelefoner sat fast på hovedet.

Det var meget tungt og ukomfortabelt.

Vi blev nødt til at holde det hemmeligt for vores industridesigner,

indtil hun faktisk tog jobbet,

og så løb hun næsten skrigende væk.

Men vi er kommet langt.

Og den anden uforudsete overraskelse var kameraet.

Vores oprindelige prototyper havde ikke kameraer,

men det har været helt fantastisk at være i stand til at fange øjeblikke

sammen med min familie, mine børn.

Jeg ville aldrig have fundet et kamera frem,

eller en telefon eller sådan noget, for at fange øjeblikket.

Til sidst har jeg indset, mens jeg har eksperimenteret med brillerne,

at jeg på en måde også har nervøse tics.

Telefonen er - tjah, man skal kigge ned på den og alt muligt,

men det er på en måde også en nervøs trækning.

Ligesom, hvis jeg røg, ville jeg muligvis ryge i stedet.

Jeg ville tænde en cigaret, det ville se sejere ud.

Jeg ville...

Men i dette tilfælde tager jeg telefonen op af lommen,

og jeg sidder der og ser ud som om,

jeg har noget meget vigtigt at se til.

Men det åbnede virkeligt mine øjne for, hvor stor en del af mit liv,

jeg bruger på at isolere mig selv

ved hjælp af f.eks. email eller sociale medier eller sådan noget,

selvom det egentlig ikke var...

Det var egentlig ikke ret vigtigt alligevel.

Og med Briller ved jeg, at jeg vil få bestemte beskeder,

hvis de er meget vigtige,

men jeg skal ikke tjekke dem hele tiden.

Ja, jeg har nydt at opleve verden mere,

gøre flere af de vilde ting, som I så i videoen.

Mange tak skal I have.

(Bifald)