I ved, det bedste jeg ved ved at være far er de film jeg kommer til at se. Jeg elsker at dele min yndlingsfilm med mine børn, og da min datter var fire, så vi "Troldmanden fra Oz" sammen. Det dominerede totalt hendes fantasi i månedsvis. Hendes yndlingskarakter var Glinda, selvfølgelig. Det gav hende en fantastisk undskyldning til at have en skinnende kjole på og have en tryllestav. Men ser man den film nok gange, begynder man at blive klar over hvor usædvanligt det er. Nu lever vi i dag, og opdrager vores børn, på et slags børne-fantasi-spektakulær-industri kompleks. Men "Troldmanden fra Oz" stod alene. Den startede ikke den trend. Fyrre år senere begyndte trenden faktisk først, med, interessant nok, en anden film der viste en metalfyr og en behåret fyr der reddede en pige ved at klæde sig ud som fjendens tropper. Ved I hvad jeg taler om? (Latter) Ja. Men, der er en stor forskel på disse to film, et par virkelig store forskelle mellem "Troldmanden fra Oz" og alle filmene vi ser i dag. For det første er der meget lidt vold i "Troldmanden fra Oz." Aberne er ret aggressive, ligesom æbletræerne er det. Men jeg mener, at hvis "Troldmanden fra Oz" blev lavet i dag, ville troldmanden sige, "Dorothy, du er Ozs redning som profetien forudsagde. Brug dine magiske tøfler til at slå den onde heks's computer genererede hære." Men det er ikke sådan det sker. En anden ting der er temmelig unik ved "Troldmanden fra Oz" for mig, er at alle de mest heroiske og vise og selv skurkagtige karakterer er kvinder. Nu begyndte jeg at lægge mærke til dette da jeg faktisk viste "Star Wars" for min datter, som var flere år senere, og situationen var anderledes. På det tidspunkt havde jeg også en søn. Han var kun tre på det tidspunkt. Han blev ikke inviteret til forevisningen. Han var for ung til det. Men han var det andet barn, og opsynsniveauet var styrtdykket. (Latter) Så han gik ind, og det prægede ham ligesom en mor and gør det på sine ællinger, og jeg tror ikke han forstår hvad der foregår, men han suger godt nok det hele til sig. Og jeg undrer mig over hvad han suger til sig. Samler han temaerne om mod og udholdenhed og loyalitet op? Samler han det faktum op, at Luke melder sig ind i en hær for at vælte regeringen? Samler han det faktum op, at der kun er drenge i universet bortset fra Aunt Beru, og selvfølgelig hans prinsesse, der er virkelig cool, men der på en eller anden måde venter hele filmen så hun kan belønne helten med en medalje og et blink for at takke ham for at redde universet, som han gør ved hjælp af den magi som han blev født med? Sammenlign dette med 1939 med "Troldmanden fra Oz." Hvordan vinder Dorothy sin film? Ved at blive venner med alle og være en leder. Det er den slags verden jeg hellere vil opdrage mine børn i -- Oz, ikk? -- og ikke den verden hvor fyre slås, som er der vi på en eller anden måde skal være. Hvorfor er der så meget Kraft -- stort K, Kraft -- i de film vi har til vores børn, og så lille gul murstens vej? Der er meget god skrivning om indflydelsen som drenge-volds film har på piger, og man bør læse det. Det er rigtig godt. Jeg har ikke læst så meget om hvordan drenge samler op på denne udstråling. Jeg ved fra min egen erfaring at Prinsesse Leia leverede ikke tilstrækkelig kontekst som jeg kunne have brugt til at navigere i den voksne verden der er for begge køn. (Latter) Jeg tror der var et første-kys øjeblik da jeg i virkeligheden forventede at rulleteksterne ville begynde fordi det er slutningen af filmen, ikke? Jeg sluttede min søgen, jeg fik pigen. Hvorfor står du stadig der? Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Film er meget, meget fokuserede på at besejre skurken og få ens belønning, og der er ikke meget plads til andre forhold og andre rejser. Det er næsten som om man er en dreng, man er et dumt dyr, og hvis man er en pige, bør man medbringe ens krigerkostume. Der er masser af undtagelser, og jeg vil forsvare Disney prinsesser foran enhver af jer. Men de sender en besked til drenge, at de ikke er, drengene er i virkeligheden ikke målgruppen. De gør et fænomenalt arbejde med at lære pigerne hvordan de skal forsvare sig mod patriarkatet, men de viser ikke nødvendigvis drenge hvordan de skal forsvare sig mod patriarkatet. Der er ikke nogen modeller for dem. Og vi har også nogle fantastiske kvinder der skriver nye historier til vores børn, og så tre-dimensionelle og skønne som Hermione og Katniss, dette er stadig krigsfilm. Og, selvfølgelig, det mest succesfulde studie nogensinde fortsætter med at sende klassiker efter klassiker ud, hver eneste af dem handler om en drengs rejse, eller en mand, eller to mænd der er venner, eller en mand og hans søn, eller to mænd der opdrager en lille pige. Indtil, som mange af jer tænker, i år, da de endelig udgav "Modig." Jeg anbefaler den til jer alle sammen. Den er on demand nu. Kan I huske hvad kritikkerne sagde da "Modig" kom ud? "Aw, jeg kan næsten ikke tro at Pixar lavede en prinsesse film."! Den er rigtig god. Lad det ikke stoppe jer. Nu, er der næsten ingen af disse film der består Bechdel testen. Jeg ved ikke om I har hørt om denne. Den er endnu ikke blevet populær, men måske starter vi en bevægelse en dag. Alison Bechdel er en tegneserie artist, og tilbage i midten af 80'erne, optog hun denne samtale som hun havde haft med nogle venner om at bedømme de film som de så. Og det er meget simpelt. Der er kun tre spørgsmål man skal stille: Er der mere end en karakter i filmen, der er en kvinde, der har replikker? Så prøv at leve op til det. Og taler disse kvinder med hinanden på noget tidspunkt i løbet af filmen? Og handler deres samtale om noget andet end fyren de begge kan lide? (Latter) Ikke? Tak. (Bifald) Mange tak. To kvinder der eksisterer og taler med hinanden om ting. Det sker. Jeg har set det, og alligevel ser jeg det meget sjældent i de film som vi kender og holder af. Faktisk, var jeg sidste uge inde og se en meget høj-kvalitets film, "Argo." Ikke? Oscar sladder, billetindtægterne er gode, en konsensus ide om hvad en Hollywood kvalitetsfilm er. Den fejler mere eller mindre Bechdel testen. Og jeg mener ikke den burde gøre det, fordi meget af filmen, jeg ved ikke om I har set den, men meget af filmen foregår i denne ambassade hvor mænd og kvinder gemmer sig under en gidsel krise. Vi har en del scener med mændene der har dybe, skræmte samtaler i dette skjul, og det store øjeblik for en af de kvindelige skuespillere er at smugkigge ud gennem døren og sige, "Kommer du i seng, skat?" Det er Hollywood i en nøddeskal. Så lad os se på tallene. 2011, af de 100 mest populære film, hvor mange af dem, tror I, faktisk har kvindelige hovedpersoner? Elleve. Det er ikke dårligt. Det er ikke lige så mange procent som antallet af kvinder som vi lige har valgt ind i kongressen, så det er fint. Men der er et antal der er større end dette der kommer til at overraske alle herinde. Forrige år, udgav The New York Times en undersøgelse som regeringen havde udført. Her er hvad der stod. En ud af fem kvinder i USA sagde at de var blevet angrebet seksuel på et tidspunkt i deres liv. Nu mener jeg ikke at det er den populære underholdnings skyld. Jeg mener ikke at børnefilm har noget at gøre med det. Jeg mener ikke engang at musikvideoer eller pornografi er direkte forbundet med det, men der går noget galt, og når jeg hører den statistik, en af de ting jeg tænker på er at det er mange seksuelle angribere. Hvem er disse fyre? Hvad lærer de? Hvad lærer de ikke? Opsuger de den historie at en mandlig helts job er at bekæmpe skurken med vold og så indsamle belønningen, som er en kvinde der ikke har nogen venner og ikke taler? Suger vi den historie op? I ved, som forælder med det privilegium af et opdrage en datter ligesom alle jer der gør det samme, finder vi denne verden og denne statistik meget alarmerende og vi vil forberede dem. Vi har værktøjet til rådighed som "girl power," og vi håber at det vil hjælpe, men jeg undres, vil girl power beskytte dem hvis, vi på samme tid, aktivt og passivt, træner vores sønner til at vedligeholde deres 'boy' power. Jeg mener, jeg tror at Netflix ventekøen er en måde hvorpå vi kan gøre noget meget vigtigt, og jeg taler hovedsageligt til fædrene her. Jeg mener at vi skal vise vores sønner en ny definition på mandighed. Definitionen på mandighed begynder allerede at vende på hovedet. I har læst om hvordan den nye økonomi ændrer rollerne på omsorgsperson og familieforsørger. De kaster det op i luften. Så vores sønner kommer til at skulle finde på en måde på at adoptere dette, et nyt forhold med hinanden, og jeg mener at vi virkelig skal vise dem, og være forbillede for dem, hvordan en rigtig mand er en der stole på sine søstre og respekterer dem, og vil være på deres hold, og tage kampen op imod de rigtige skurke, der er mændene der vil misbruge kvinder. Og jeg mener at vores arbejde i Netflix ventekøen er at se efter de film der består Bechdel testen, hvis vi kan finde dem, og at finde de kvindelige helte hvem de er, der viser ægte mod, der samler mennesker, og at puffe vores sønner til at identificere sig med de heltinder og at sige, "Jeg vil være på deres team," fordi de kommer til at være på deres team. Da jeg spurgte min datter om hvem der var hendes yndlingskarakter i "Star Wars," ved I hvad hun sagde? Obi-Wan. Obi-Wan Kenobi og Glinda. Hvad har disse to til fælles? Måske er det ikke kun den strålende kjole. Jeg mener at disse mennesker er eksperter. Jeg mener at dette er de to mennesker i filmen der ved mere end nogen anden, og de elsker at dele deres viden med andre mennesker til at hjælpe dem med at nå deres potentiale. Nu er de ledere. Jeg kan godt lide den slags søgen for min datter, og jeg kan godt lide den slags søgen til min søn. Jeg vil gerne have mere af den slags søgen. Jeg vil have færre søgen hvor min søn får at vide, "Gå ud og kæmp selv," og flere søgen hvor han ser at det er hans arbejde at slutte sig til teamet, måske et team der ledes af kvinder, til at hjælpe andre mennesker med at blive bedre og være bedre mennesker, ligesom Troldmanden fra Oz. Tak.