Brug et øjeblik og tænk på en virus. Hvad er din første tanke? En sygdom? En frygt? Sandsynligvis noget meget ubehageligt. Men virus er forskellige. Nogle er basis for dødbringende sygdomme. Men andre kan rent faktisk kurere sygdomme. Disse virus kaldes "bakteriofager". Den første gang jeg hørte om bakteriofager var tilbage i 2013. Min svigerfar, som er kirurg, fortalte mig om en kvinde, som han behandlede. Kvinden havde en knæskade, som krævede gentagne operationer, og i den periode udvikledes en kronisk bakteriel infektion i hendes ben. Uheldigvis for hende, var bakterien, som var årsag til infektionen immun overfor alle de antibiotika, der var tilgængelige. På dette tidspunkt er det normalt eneste mulighed at amputere benet, for at stoppe infektionens yderligere spredning. Min svigerfar var desperat efter at finde en anden løsning, og som sidste udvej ansøgte han om forsøgs-behandling med bakteriofager. Og gæt engang. Det virkede. Efter 3 ugers behandling med bakterio- fager, var den kroniske infektion væk. hvor ingen antibiotika virkede. Jeg blev fascineret af dette lidt skøre koncept: virus kurerer en infektion. Jeg er stadig fascineret over bakteriofagernes medicinske potentiale. Jeg opsagde faktisk mit job sidste år, for at lave et firma i denne branche Men, hvad er en bakteriofag? Billedet, som du kan se her blev taget med et elektron-mikroskop. Og det betyder, at det du kan se på skærmen i virkeligheden er meget lille. Den kornede ting i midten, med hovedet og den lange krop og et antal fødder, det er billedet af en prototype af en bakteriofag. Den er lidt sød. (Latter) Kig nu på din hånd. I vores team, har vi estimeret at du har mere end 10 billioner bakteriofager på hver af dine hænder. Hvad skal de dog der? (Latter) Ja, virus er gode til at inficere celler. Bakteriofager er gode til at inficere bakterier. Og din hånd, såvel som resten af din krop, er et arnested for bakteriel aktivitet, som gør det til et ideelt jagtområde for bakteriofager. For bakteriofager jagter bakterier. Det er også vigtigt at bakteriofager er meget selektive jægere. Typisk, så kan en bakteriofag kun inficere en enkelt bakterieart. Den bakteriofag, som du ser her jager efter en bakterie, som kaldes Staphylococcus aureus. hvilket er kendt som MRSA i sin antibiotika resistente form. Den forårsager hud- eller sårinfektioner. Den måde bakteriofagen jager er med sine fødder. Fødderne er nogle meget følsomme receptorer, som leder efter den rigtige overflade på en bakterie celle. Når den finder det, vil bakteriofagen hæge sig fast på bakteriens cellevæg og indsprøjte sit DNA. DNA'et er i hovedet af bakteriofagen. og bevæger sig ind i bakterien gennem den lange krop. Nu vil bakteriofagen omprogrammere bakterien til at producere mange nye bakteriofager. Bakterien bliver i virkeligheden en bakteriofag fabrik. Når 50-100 bakteriofager er produceret inde i bakteriecellen, frigør bakteriofagerne et protein, som gennemtrænger bakteriens celle væg. Mens bakterien brister, flytter bakteriofagerne ud og går på jagt efter nye bakterier, de kan inficere. Undskyld, dette lød nok lidt som en skræmme virus igen. Men det er præcis den egenskab ved bakteriofager -- at opformere sig indeni bakterien og så dræbe den, -- som gør dem så interessante fra et medicinsk synspunkt. Den andet, som jeg finder yderst interessant er den skala, hvormed dette foregår. For blot fem år siden, vidste jeg virkelig intet om bakteriofager. Og i dag kan jeg fortælle dig, at de er et naturligt fundament. Bakteriofager og bakterier er begge organismer fra den tidligste evolution. De har altid eksisteret side om side og holdt hinanden i skak. Så dette er virkelig historien om Yin og Yang, om jægeren og byttet på et mikroskopisk niveau. Nogle forskere har endda beregnet at bakteriofager er den mest talrige organisme på vores planet. Så inden vi taler videre om deres medicinske potentiale, synes jeg, alle bør kende til bakteriofager og deres rolle på jorden: de jager, inficerer og dræber bakterier. Hvordan kan det så være, at vi har noget, der virker så godt i naturen, hver dag, overalt omkring os, og dog har vi, i det meste af verden, ikke et eneste lægemiddel på markedet som benytter dette princip til at bekæmpe bakterielle infektioner? Det simple svar er: ingen har endnu udviklet sådan et lægemiddel. ihvertfald ikke et, der lever op til de vestlige regulatoriske standarder, som sætter reglerne for en stor del af verden. For at forstå hvorfor, skal vi tilbage i tiden. Dette er et billede af Félix d'Herelle. Han er en af de to forskere, anerkendt for opdagelsen af bakteriofager. Men, da han opdagede dem tilbage i 1917 havde han ingen idé om hvad han havde opdaget. Han var interesseret i en sygdom, som kaldes bacille dysenteri, som er en bakteriel infektion, der forårsager alvorlig diarré, og som dengang, dræbte mange mennesker, fordi man ikke havde en behandling for bakterielle infektioner. Han tog prøver fra patienter, som havde overlevet denne sygdom. Og han opdagede at der skete noget skørt. Et eller andet i prøverne dræbte de bakterier, som man mente forårsagede sygdommen. For at undersøge hvad der skete, udførte han et genialt forsøg. Han tog en prøve og filtrerede den, indtil han var sikker på, at kun noget meget småt kunne restere, så udtog han en lille dråbe, som han tilsatte til nogle opformerede bakterier. Og han observerede at indenfor nogen timer, var bakterierne blevet dræbt. Han gentog så forsøget, filtrerede og udtog en lille dråbe, og tilsatte den til næste batch af friske bakterier. Han gentog dette 50 gange efter hinanden, hver gang med den samme effekt. Og på dette tidspunkt, lavede han to konklusioner. Den første og selvfølgelige: Ja, noget dræbte bakterierne og det var ikke væsken. Den næste: Det måtte være af biologisk oprindelse, fordi så lille en dråbe var tilstrækkelig til at have en så stor effekt. Han kaldte det, han havde fundet for: "en usynlig mikroorganisme", og gav den navnet: "Bakteriofag", som direkte oversat betyder: "bakterie spiser". Og forresten, dette er en af de mest fundamentale opdagelser af moderne mikrobiologi. Mange moderne teknikker bygger på forståelsen af bakteriofagers arbejde -- i gen-modificering men også på andre områder. Og netop i dag blev Nobel prisen i kemi bekendtgjort for to forskere, som arbejder med bakteriofager og udvikler medicin deraf. Men tilbage i 1920'erne og 1930'erne, så man også potentialet for lægemidler med bakteriofager. Omend stadig usynlig, du har fundet noget, som virkelig dræber bakterier. Firmaer som eksisterer i dag, såsom Abbott, Squibb eller Lilly, solgte medicin med bakteriofager Men realiteten er, at når du starter med en usynlig mikroorganisme så er det svært at nå frem til et pålideligt lægemiddel. Forestil dig blot at gå til FDA i dag for at fortælle dem alt om den usynlige virus, som du vil give til patienter. Så, da kemiske antibiotika dukkede op i 1940'erne, ændrede de fuldstændigt billedet. Og denne fyr spillede en stor rolle. Det er Alexander Fleming. Han vandt Nobel prisen i medicin for sit arbejde som bidrog til udviklingen af det første antibiotika, penicillin. Og antibiotika virker virkelig på en helt anden måde end bakteriofager. Størstedelen, hæmmer væksten af bakterier, og de er lidt ligeglade med hvilke bakterier, der er tilstede. Dem vi kalder bredspektrede antibiotika vil endda kæmpe mod en hel bunke af bakterier derude. Sammenlignet med bakteriofager som er meget specifikke, mod en bakterieart, viser dig en klar fordel. Men, dengang, må det have været som en drøm der blev til virkelighed. Du havde en patient med en formodet bakteriel infektion, du gav ham antibiotika, og uden rigtig at behøve at vide noget om bakterien, som var årsagen, ville mange af patienterne komme sig. Og efterhånden som vi udviklede flere antibiotika, blev de, første-valgs-behandling for bakterielle infektioner. De har øget vores forventede levetid betragteligt. Når vi i dag kan udføre kompleks medicinsk behandling og kirurgi, så er det fordi vi har antibiotika, og fordi vi ikke risikerer at patienten dør næste dag af en bakteriel infektion, som han kan være smittet med under operationen. Derfor glemte vi alt om bakteriofager specielt i vestlige landes medicin. Og selv da jeg voksede op var det til en vis grad forestillingen at: vi har løst problemet med bakterielle infektioner for vi har antibiotika. I dag ved vi selvfølgelig, at det er forkert. De fleste af jer har hørt om superbakterier. Det er bakterier som er blevet immune overfor mange, hvis ikke overfor alle, af de antibiotika vi har udviklet til at behandle infektioner Hvordan skete det? Ja, vi var ikke helt så smarte, som vi troede. Da vi startede med at bruge antibiotika overalt -- for at forebygge og behandle på hospitalerne; for forkølelser hjemme; for at holde dyrene raske på gårdene -- udviklede bakterierne sig. I det angreb af antibiotika der var rundt om dem, var det de bakterier, der bedst tilpassede sig, der overlevede. I dag, kalder vi dem "multi-resistente bakterier". Og lad mig give jer et skræmmende tal. I et nyligt studie bestilt af UK regeringen, blev det estimeret at i 2050, kan 10 millioner mennesker dø hvert år af multi-resistente infektioner. Sammenlign det med at der i dag dør 8 millioner af cancer hvert år og du vil se, at det er et skræmmende tal. Men den gode nyhed er, bakteriofager er her stadig. Og de er ikke imponeret af multi-resistens. (Latter) De jager og dræber gladeligt enhver bakterie Og de er forblevet selektive, hvilket i dag er en god egenskab. Vi kan i dag pålideligt identificere en bakteriel patogen, som forårsager en infektion i forskellige omgivelser. Og selektiviteten kan hjælpe til at vi mindsker de bivirkninger som normalt er forbundet med bred-spektret antibiotika. Men, den allerbedste nyhed er, at de ikke længere er usynlige mikroorganismer. Vi kan se på dem. Og det gjorde vi lige før. Vi kan sekvensere deres DNA Forstår hvordan de replikerer, og deres begrænsninger. Vi er nu i stand til at udvikle stærke og sikre bakteriofag-baserede lægemidler. Og det er i gang overalt i verden Mere end 10 biotek firmaer inklusiv vores eget, udvikler bakteriofager til behandling af infektioner Et antal kliniske forsøg er på vej i Europa og i USA. Jeg er sikker på der kommer et paradigmeskifte og renæssance for fag behandlinger. Jeg beskriver bakteriofagen på denne måde. (Latter) Bakteriofager er de superhelte vi har ventet på i kampen mod multi-resistente infektioner. Så næste gang du tænker på en virus, så husk dette billede. Det kan blive en bakteriofag, der redder dit liv en dag. Tak. (Klapsalve)