WEBVTT

00:00:02.787 --> 00:00:08.697
Internettet: IP-adresser og DNS

00:00:10.405 --> 00:00:14.405
Hej! Mit navn er Paola, og jeg er
softwareingeniør hos Microsoft.

00:00:14.405 --> 00:00:19.302
Lad os snakke om, hvordan internettet
virker. Mit job afhænger af, at netværk

00:00:19.302 --> 00:00:25.363
kan tale med hinanden, men tilbage i
1970'erne var der ikke nogen standard

00:00:25.363 --> 00:00:27.090
metode for dette.

00:00:27.090 --> 00:00:31.640
Vint Cerfs og Bob Kahns arbejde på at 
opfinde internettets arbejdsprotokol for

00:00:31.640 --> 00:00:37.090
at gøre kommunikation mulig. Denne
opfindelse lagde fundamentet for det, vi

00:00:37.090 --> 00:00:38.691
nu kalder internettet.

00:00:39.799 --> 00:00:42.359
Internettet er et netværk af netværk.

00:00:42.359 --> 00:00:45.555
Den knytter milliarder af enheder sammen 
over hele verden.

00:00:46.828 --> 00:00:50.811
Du kunne måske være forbundet via en
bærbar eller en telefon via WiFi.

00:00:50.870 --> 00:00:56.441
Den WiFi-forbindelse forbinder sig til en
internetudbyder (eller ISP), og den ISP

00:00:56.441 --> 00:01:00.281
forbinder dig til milliarder og millarder
af enheder verden over

00:01:00.281 --> 00:01:03.834
gennem hundredvis og tusindvis af netværk,
der alle er indbyrdes forbundne.

00:01:05.571 --> 00:01:11.956
En ting, de fleste ikke værdsætter, er at
internettet faktisk er en designfilosofi

00:01:11.956 --> 00:01:16.046
og en arkitektur, der er udtrykt gennem et
sæt protokoller.

00:01:16.524 --> 00:01:20.329
En protokol er en velkendt sæt regler og
standarder, som - hvis alle parter

00:01:20.329 --> 00:01:24.266
accepterer at bruge den - vil tillade dem
at kommunikere uden problem.

00:01:24.764 --> 00:01:29.874
Måden, hvorved internettet faktisk virker
er mindre vigtig end det faktum, at denne

00:01:29.874 --> 00:01:33.951
designfilosofi har gjort det muligt for
internettet at tilpasse sig og absorbere

00:01:33.951 --> 00:01:36.242
nye kommunikationsteknologier.

00:01:36.242 --> 00:01:40.522
Dette er fordi at for en ny teknologi at
bruge internettet på en eller anden måde,

00:01:40.522 --> 00:01:44.522
behøver den bare vide, hvilke protokoller
den skal arbejde med.

00:01:44.868 --> 00:01:48.493
Alle de forskellige enheder på internettet
har unikke adresser.

00:01:48.592 --> 00:01:52.662
En adresse på internettet er blot et tal,
lidt ligesom et telefonnummer eller en

00:01:52.662 --> 00:01:56.817
slags gadeadresse, der er unik for hver
computer eller enhed på grænsen til

00:01:56.817 --> 00:02:01.267
internettet. Dette er på samme vis, som
de fleste hjem og firmaer

00:02:01.267 --> 00:02:05.517
har en postadresse. Du behøver ikke kende
en person for at sende dem et brev med

00:02:05.517 --> 00:02:10.487
posten, men du skal kende deres adresse og
vide, hvordan adressen skrives, så den kan

00:02:10.487 --> 00:02:14.025
transporteres af et postsystem til dets
destination.

00:02:14.025 --> 00:02:18.387
Adressesystemet for computere på
internettet ligner meget dette, og det

00:02:18.387 --> 00:02:23.565
udgør et af de vigtigste protokoller, der
bruges i internetkommunikation, der blot

00:02:23.565 --> 00:02:26.278
hedder internetprotokollen eller IP.

00:02:26.623 --> 00:02:30.343
En computers adresse hedder derfor dets
IP-adresse.

00:02:30.343 --> 00:02:34.053
Når du besøger en webside, er det faktisk
blot din computer, der beder en anden

00:02:34.053 --> 00:02:35.366
computer om information.

00:02:35.366 --> 00:02:39.947
Din computer sender en besked til den
anden computers IP-adresse og sender også

00:02:39.947 --> 00:02:43.771
sin egen adresse, så den anden computer
ved, hvor den skal sende sit svar til.

00:02:45.639 --> 00:02:49.759
Du har måske set en IP-adresse. Det er
kun en masse tal!

00:02:49.873 --> 00:02:54.792
Disse tal er stillet op i et hierarki. På
samme vis som en en husadresse har

00:02:54.792 --> 00:03:01.016
et land, en by, en gade og et husnummer,
så har en IP-adresse mange dele.

00:03:01.605 --> 00:03:05.997
På samme vis som al digital data, 
består hver af disse tal af bit.

00:03:06.794 --> 00:03:13.554
Traditionelle IP-adresser er 32 bit lange,
med 8 bit for hver del af adressen.

00:03:13.790 --> 00:03:18.390
De tidligere tal angiver normalt enhedens
land og regionale netværk.

00:03:18.649 --> 00:03:23.859
Derefter kommer delnetværk og til slut
adressen for den specifikke enhed.

00:03:24.304 --> 00:03:32.405
Denne version af IP-adresser hedder IPv4.
Den blev designet i 1973 og blev anvendt

00:03:32.405 --> 00:03:36.885
meget i de tidlige 80'ere, og giver flere
end 4 milliarder unikke adresser for

00:03:36.885 --> 00:03:39.400
enheder, der forbinder til internettet.

00:03:39.836 --> 00:03:44.616
Men internettet har vist sig at være mere
populær end selv Vint Cert kunne have

00:03:44.616 --> 00:03:48.764
forestillet sig, og 4 milliarder unikke
adresser vil ikke være nok.

00:03:48.764 --> 00:03:53.780
Vi er nu midt i en flereårig omstilling
til en længere IP-adresseformat,

00:03:53.794 --> 00:04:04.007
der hedder IPv6, der bruger 128 bit pr.
adresse og over 340 sekstillioner unikke

00:04:04.007 --> 00:04:10.034
adresser. Det er nok til at hvert sandkorn
på jorden kan have dets egen IP-adresse.

00:04:10.552 --> 00:04:14.652
De fleste brugere ser og bekymrer sig ikke
om internetadresser.

00:04:14.983 --> 00:04:19.553
Et system, der hedder domænenavnsystemet
eller DNS, knytter navne

00:04:19.553 --> 00:04:23.678
som f.eks www.eksempel.com med den
tilsvarende adresse.

00:04:24.179 --> 00:04:28.399
Din computer bruger DNS til at slå
domænenavne op og hente den forbundne

00:04:28.399 --> 00:04:32.407
IP-adresse, der så bruges til at forbinde
din computer til destinationen

00:04:32.407 --> 00:04:35.223
på internettet. Og det foregår nogenlunde
sådan her:

00:04:35.223 --> 00:04:39.558
(Stemme 1) "Hej, jeg vil gerne til 
www.code.org."

00:04:39.558 --> 00:04:45.130
(Stemme 2) "Hmm... jeg kender ikke
IP-adressen for det domæne,

00:04:45.130 --> 00:04:52.767
lad mig forhøre mig. Hey, ved du, hvordan
man kommer til code.org?"

00:04:53.138 --> 00:05:00.588
(Stemme 3) "Ja, jeg har det lige her, det
er 174.129.14.120."

00:05:00.588 --> 00:05:04.067
(Stemme 2) "Okay, tak! Jeg skriver lige
det ned og gemmer det til senere i

00:05:04.067 --> 00:05:07.497
tilfælde af, at jeg skal bruge det igen.
Hej, her er den adresse, du skulle bruge."

00:05:07.497 --> 00:05:09.261
(Stemme 1) "Fantastisk! Tak."

00:05:13.942 --> 00:05:18.407
Så hvordan designer vi et system, hvori
milliarder af enheder kan finde enhver af

00:05:18.407 --> 00:05:24.440
milliarder af forskellige websider? Der er
ingen måde, hvorved én DNS-server kan

00:05:24.440 --> 00:05:27.632
håndtere alle anmodningerne fra alle
enheder.

00:05:27.632 --> 00:05:32.685
Svaret er at DNS-servere er forbundet i et
distribueret hierarki og er opdelt i

00:05:32.685 --> 00:05:40.449
zoner, der deler ansvaret for de større
domæner såsom .org, .com, .net, osv.

00:05:41.778 --> 00:05:47.118
DNS blev oprindeligt skabt til at være en
åben og offentlig kommunikationsprotokol

00:05:47.118 --> 00:05:53.058
for stats- og undervisningsinstitutter. På
grund af dets åbenhed er DNS sårbar over

00:05:53.058 --> 00:05:54.859
for cyberangreb.

00:05:55.330 --> 00:06:00.860
Et eksempel på et angreb er DNS-spoofing.
Det er når en hacker går ind i en

00:06:00.860 --> 00:06:05.229
DNS-server og ændrer den til at forbinde
et domænenavn til den forkerte

00:06:05.229 --> 00:06:11.669
IP-adresse. Det tillader angriberen at
sende folk til en bedrager-webside.

00:06:11.669 --> 00:06:17.759
Hvis det sker for dig, er du sårbar over
for flere problemer, da du bruger den

00:06:17.759 --> 00:06:20.798
falske hjemmeside, som om den er virkelig.

00:06:21.365 --> 00:06:25.805
Internettet er kæmpestort og bliver større
hver dag.

00:06:25.805 --> 00:06:29.459
Men domænenavnssystemet og
internetprotokollen er designet til at

00:06:29.459 --> 00:06:33.328
opskalere, uanset hvor meget internettet
vokser.