1 00:00:00,325 --> 00:00:02,388 Midt i min Ph.D. uddannelse 2 00:00:02,388 --> 00:00:05,850 kørte jeg håbløst fast. 3 00:00:05,850 --> 00:00:07,630 Alle veje jeg gik i min forskning 4 00:00:07,630 --> 00:00:09,246 førte til en blindgyde. 5 00:00:09,246 --> 00:00:11,148 Det var som om mine antagelser 6 00:00:11,148 --> 00:00:13,076 bare holdt op med at virke. 7 00:00:13,076 --> 00:00:16,075 Jeg følte mig som en pilot der flyver i tågen 8 00:00:16,075 --> 00:00:18,870 og jeg mistede orienteringen. 9 00:00:18,870 --> 00:00:20,351 Jeg holdt op med at barbere mig. 10 00:00:20,351 --> 00:00:23,092 Jeg kunne ikke komme op af sengen om morgenen. 11 00:00:23,092 --> 00:00:24,825 Jeg følte mig uværdig 12 00:00:24,825 --> 00:00:27,978 til at gå ind ad porten til universitetet, 13 00:00:27,978 --> 00:00:30,126 fordi jeg ikke var som Einstein eller Newton 14 00:00:30,126 --> 00:00:32,279 eller en anden af de videnskabsmænd, hvis resultater 15 00:00:32,279 --> 00:00:33,810 jeg havde lært om, for i videnskab 16 00:00:33,810 --> 00:00:37,192 lærer vi kun om resultaterne, ikke processen. 17 00:00:37,192 --> 00:00:41,893 Så jeg kunne åbenbart ikke blive videnskabsmand. 18 00:00:41,893 --> 00:00:43,557 Men jeg havde støtte nok 19 00:00:43,557 --> 00:00:44,954 og jeg klarede mig igennem 20 00:00:44,954 --> 00:00:47,174 og opdagede noget nyt om naturen. 21 00:00:47,174 --> 00:00:49,917 Det er en utrolig følelse af ro, 22 00:00:49,917 --> 00:00:51,249 at være den eneste i verden 23 00:00:51,249 --> 00:00:53,474 som kender en ny naturlov. 24 00:00:53,474 --> 00:00:56,516 Jeg startede det andet projekt i min Ph.D. 25 00:00:56,516 --> 00:00:57,880 og så skete det igen. 26 00:00:57,880 --> 00:01:00,169 Jeg sad fast og jeg kom igennem. 27 00:01:00,169 --> 00:01:01,555 Så jeg begyndte at tænke 28 00:01:01,555 --> 00:01:02,712 at måske er der et mønster her. 29 00:01:02,712 --> 00:01:04,553 Jeg spurgte de andre Ph.D. studenter, som sagde 30 00:01:04,553 --> 00:01:06,596 ja, det er præcist hvad der skete for os, 31 00:01:06,596 --> 00:01:08,945 bortset fra at ingen havde fortalt om det. 32 00:01:08,945 --> 00:01:10,895 Vi havde alle studeret videnskab som om det var 33 00:01:10,895 --> 00:01:14,471 en serie af logiske skridt fra spørgsmål til svar, 34 00:01:14,471 --> 00:01:17,217 men forskning foregår ikke på den måde. 35 00:01:17,217 --> 00:01:19,551 Samtidig øvede jeg mig på 36 00:01:19,551 --> 00:01:21,638 at blive en improvisationsskuespiller. 37 00:01:21,638 --> 00:01:23,072 Så fysik om dagen, 38 00:01:23,072 --> 00:01:25,090 og om aftenen le, hoppe, synge, 39 00:01:25,090 --> 00:01:26,402 og spille på min guitar. 40 00:01:26,402 --> 00:01:27,881 Improvisationsteater, 41 00:01:27,881 --> 00:01:30,430 ligesom forskning, går ind i det ukendte, 42 00:01:30,430 --> 00:01:32,302 fordi du må skabe scenen mens du står der 43 00:01:32,302 --> 00:01:34,005 uden instruktør, uden manuskript, 44 00:01:34,005 --> 00:01:36,283 uden nogen ide om hvad du skal vise 45 00:01:36,283 --> 00:01:38,689 eller hvad de andre karakterer vil gøre. 46 00:01:38,689 --> 00:01:40,538 Men til forskel fra videnskab 47 00:01:40,538 --> 00:01:43,561 fortæller de dig fra første dag 48 00:01:43,561 --> 00:01:45,776 hvad der sker når du går på scenen. 49 00:01:45,776 --> 00:01:48,548 Du kommer til at fejle slemt. 50 00:01:48,548 --> 00:01:49,725 Du kommer til at sidde fast. 51 00:01:49,725 --> 00:01:51,843 Vi øvede os på at være kreative 52 00:01:51,843 --> 00:01:53,046 når vi sad fast et sted. 53 00:01:53,046 --> 00:01:54,951 For eksempel havde vi en øvelse 54 00:01:54,951 --> 00:01:56,093 hvor vi alle stod i en cirkel 55 00:01:56,093 --> 00:01:59,058 og hver person skulle lave verdens dårligste stepdans 56 00:01:59,058 --> 00:02:00,644 mens de andre klappede 57 00:02:00,644 --> 00:02:01,886 og råbte heja 58 00:02:01,886 --> 00:02:04,649 og støttede dig på scenen. 59 00:02:04,649 --> 00:02:06,557 Da jeg blev professor 60 00:02:06,557 --> 00:02:07,938 og skulle vejlede min egne studenter 61 00:02:07,938 --> 00:02:09,911 gennem deres forskningsprojekter, 62 00:02:09,911 --> 00:02:11,278 indså jeg atter en gang 63 00:02:11,278 --> 00:02:12,990 at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre. 64 00:02:12,990 --> 00:02:14,984 Tusinder af timer havde jeg studeret fysik, 65 00:02:14,984 --> 00:02:16,598 biologi, kemi, 66 00:02:16,598 --> 00:02:18,970 men ikke en time, ikke et eneste begreb 67 00:02:18,970 --> 00:02:21,556 om hvordan man vejleder nogen 68 00:02:21,556 --> 00:02:23,293 i at begive sig ind i det ukendte 69 00:02:23,293 --> 00:02:25,214 eller om motivation. 70 00:02:25,214 --> 00:02:27,144 Jeg brugte improvisationsteater 71 00:02:27,144 --> 00:02:29,317 og jeg fortalte studenterne fra første dag 72 00:02:29,317 --> 00:02:32,218 hvad der sker når du forsker. 73 00:02:32,218 --> 00:02:33,944 Det har noget at gøre med vores mentale plan 74 00:02:33,944 --> 00:02:35,956 for hvordan forskning vil foregå. 75 00:02:35,956 --> 00:02:38,234 For når folk skal gøre et eller andet, 76 00:02:38,234 --> 00:02:40,876 for eksempel hvis jeg vil røre tavlen, 77 00:02:40,876 --> 00:02:42,536 så laver hjernen en plan, 78 00:02:42,536 --> 00:02:44,395 en forudsigelse af hvad musklerne skal gøre 79 00:02:44,395 --> 00:02:46,551 før jeg begynder at bevæge hånden 80 00:02:46,551 --> 00:02:48,399 og hvis jeg bliver forhindret, 81 00:02:48,399 --> 00:02:50,274 hvis planen ikke svarer til virkeligheden, 82 00:02:50,274 --> 00:02:52,558 giver det stress som kaldes kognitiv dissonans. 83 00:02:52,558 --> 00:02:55,467 Derfor bør planen svare til virkeligheden. 84 00:02:55,467 --> 00:02:58,622 Men hvis man tror på måden videnskab undervises på 85 00:02:58,622 --> 00:03:00,519 og hvis man skal tro på lærebøgerne 86 00:03:00,519 --> 00:03:06,813 så får man følgende plan for forskning. 87 00:03:06,813 --> 00:03:10,131 Hvis A er spørgsmålet 88 00:03:10,131 --> 00:03:13,531 og B er svaret 89 00:03:13,531 --> 00:03:18,124 så er forskning den direkte vej. 90 00:03:18,127 --> 00:03:21,242 Problemet er at hvis et eksperiment ikke virker 91 00:03:21,242 --> 00:03:24,904 eller en student bliver deprimeret 92 00:03:24,904 --> 00:03:26,990 så opfattes det som noget forkert 93 00:03:26,990 --> 00:03:30,020 og det forårsager en masse stress. 94 00:03:30,020 --> 00:03:31,803 Det er derfor jeg lærer mine studenter 95 00:03:31,803 --> 00:03:35,665 en mere realistisk plan. 96 00:03:38,860 --> 00:03:40,384 Her er et eksempel 97 00:03:40,384 --> 00:03:43,520 hvor tingene ikke passer ind i planen. 98 00:03:46,379 --> 00:03:49,641 (Latter) 99 00:03:49,641 --> 00:03:52,840 (Bifald) 100 00:04:00,764 --> 00:04:05,010 Så jeg lærer mine studenter en anden plan. 101 00:04:05,010 --> 00:04:07,204 Hvis A er spørgsmålet, 102 00:04:07,204 --> 00:04:09,385 B er svaret, 103 00:04:13,320 --> 00:04:14,855 - vær kreativ i skyen - 104 00:04:14,855 --> 00:04:16,830 og du går i gang 105 00:04:16,830 --> 00:04:19,193 og eksperimenterne virker ikke... eksperimenterne virker ikke... 106 00:04:19,193 --> 00:04:21,728 eksperimenter virker ikke... eksperimenter virker ikke... 107 00:04:21,728 --> 00:04:24,404 indtil du kommer til et sted med negative følelser 108 00:04:24,404 --> 00:04:26,682 hvor det er som om dine basale antagelser 109 00:04:26,682 --> 00:04:27,798 ikke giver mening længere 110 00:04:27,798 --> 00:04:30,853 som om nogen trak tæppet væk under dig. 111 00:04:30,853 --> 00:04:34,181 Og dette sted kalder jeg skyen. 112 00:04:47,685 --> 00:04:50,363 Man kan fare vild i skyen 113 00:04:50,363 --> 00:04:52,871 i en dag, en uge, en måned, et år, 114 00:04:52,871 --> 00:04:54,369 en hel karriere, 115 00:04:54,369 --> 00:04:56,531 men nogle gange, hvis du er heldig 116 00:04:56,531 --> 00:04:58,387 og har nok støtte, 117 00:04:58,387 --> 00:05:00,377 ser du i dit materiale 118 00:05:00,377 --> 00:05:03,625 eller måske ved at meditere over skyens form 119 00:05:03,625 --> 00:05:07,277 et nyt svar C 120 00:05:07,285 --> 00:05:10,969 og du beslutter at gå for det. 121 00:05:10,969 --> 00:05:13,338 Og eksperimenter virker ikke... eksperimenter virker ikke… 122 00:05:13,338 --> 00:05:14,807 men du når frem 123 00:05:14,807 --> 00:05:16,027 og fortæller det til alle 124 00:05:16,027 --> 00:05:19,529 ved at publicere en artikel der siger "A pil C", 125 00:05:19,529 --> 00:05:21,488 hvilket er en god måde at kommunikere på 126 00:05:21,488 --> 00:05:23,832 sålænge du ikke glemmer vejen 127 00:05:23,832 --> 00:05:25,631 som bragte dig derhen. 128 00:05:25,631 --> 00:05:27,606 Denne sky er en fast del af 129 00:05:27,606 --> 00:05:30,210 forskning, en del af håndværket, 130 00:05:30,210 --> 00:05:34,290 fordi skyen står vagt ved grænsen. 131 00:05:37,721 --> 00:05:39,990 Den står vagt ved grænsen 132 00:05:39,990 --> 00:05:42,962 mellem det kendte 133 00:05:45,795 --> 00:05:49,399 og det ukendte, 134 00:05:52,530 --> 00:05:55,385 fordi for at opdage noget virkeligt nyt 135 00:05:55,385 --> 00:05:58,962 må mindst en af dine antagelser ændres 136 00:05:58,962 --> 00:06:00,216 og det betyder at i videnskaben 137 00:06:00,216 --> 00:06:02,178 gør vi noget heroisk. 138 00:06:02,178 --> 00:06:03,999 Hver dag prøver vi at bringe os 139 00:06:03,999 --> 00:06:05,811 til grænsen mellem det kendte og ukendte 140 00:06:05,811 --> 00:06:07,632 og møde skyen. 141 00:06:07,632 --> 00:06:09,337 Læg mærke til at jeg placerer B 142 00:06:09,337 --> 00:06:10,080 i det kendtes land 143 00:06:10,080 --> 00:06:11,891 fordi vi vidste noget om det fra starten, 144 00:06:11,891 --> 00:06:15,540 men C er altid mere interessant 145 00:06:15,540 --> 00:06:18,263 og vigtigere end B. 146 00:06:18,263 --> 00:06:20,456 Så B er nødvendig for at komme i gang 147 00:06:20,456 --> 00:06:22,274 men C er meget større 148 00:06:22,274 --> 00:06:26,771 og det er det utrolige ved forskning. 149 00:06:26,771 --> 00:06:28,959 Bare det at kende dette ord, skyen, 150 00:06:28,959 --> 00:06:31,514 har ændret min forskningsgruppe 151 00:06:31,514 --> 00:06:33,384 fordi studenter kommer og siger 152 00:06:33,384 --> 00:06:34,982 "Uri, jeg er i skyen" 153 00:06:34,982 --> 00:06:38,148 og jeg siger "Fint, du må da have det elendigt". 154 00:06:38,148 --> 00:06:40,290 (Latter) 155 00:06:40,290 --> 00:06:42,203 Men jeg er glad 156 00:06:42,203 --> 00:06:43,881 fordi vi måske er tæt på grænsen 157 00:06:43,881 --> 00:06:45,777 mellem det kendte og det ukendte 158 00:06:45,777 --> 00:06:47,323 og vi har en chance for at opdage 159 00:06:47,323 --> 00:06:49,184 noget virkeligt nyt. 160 00:06:49,184 --> 00:06:50,526 På grund af måden sindet virker på, 161 00:06:50,526 --> 00:06:53,674 bare det at kende til at skyen 162 00:06:53,674 --> 00:06:58,100 er normal, det er noget essentielt, 163 00:06:58,100 --> 00:06:59,305 og faktisk noget smukt, 164 00:06:59,305 --> 00:07:02,928 vi kan melde os ind i Skyforeningen, 165 00:07:02,928 --> 00:07:05,286 og det er en modgift til følelsen af 166 00:07:05,286 --> 00:07:07,408 at noget er galt med mig. 167 00:07:07,408 --> 00:07:09,858 Og som mentor ved jeg hvad jeg skal gøre 168 00:07:09,858 --> 00:07:12,060 nemlig at optrappe min støtte til studenten, 169 00:07:12,060 --> 00:07:13,541 fordi psykologisk forskning viser 170 00:07:13,541 --> 00:07:16,890 at hvis du føler frygt og fortvivlelse 171 00:07:16,890 --> 00:07:18,337 bliver sindet indskrænket 172 00:07:18,337 --> 00:07:20,928 til sikre og konservative tankebaner. 173 00:07:20,928 --> 00:07:22,503 Hvis du gerne vil udforske de risikable veje 174 00:07:22,503 --> 00:07:23,891 som fører ud af skyen 175 00:07:23,891 --> 00:07:25,652 må du have andre følelser, 176 00:07:25,652 --> 00:07:27,853 solidaritet, støtte, håb, 177 00:07:27,853 --> 00:07:29,590 som kommer med din kontakt med andre. 178 00:07:29,590 --> 00:07:31,140 Så ligesom i improvisationsteater 179 00:07:31,140 --> 00:07:33,441 er det i videnskaben bedst at gå ind i det ukendte 180 00:07:33,441 --> 00:07:35,200 sammen. 181 00:07:35,200 --> 00:07:37,852 Udover at kende til skyen, 182 00:07:37,852 --> 00:07:41,176 lærer man også i improvisationsteater 183 00:07:41,176 --> 00:07:43,778 en effektiv måde at tale sammen på 184 00:07:43,778 --> 00:07:45,538 indeni skyen. 185 00:07:45,538 --> 00:07:47,515 Den er baseret på det centrale princip 186 00:07:47,515 --> 00:07:49,282 i improvisationsteater, 187 00:07:49,282 --> 00:07:50,375 så her kom improvisationsteater 188 00:07:50,375 --> 00:07:51,671 mig til hjælp igen. 189 00:07:51,671 --> 00:07:53,962 Det kaldes at sige "ja, og" 190 00:07:53,962 --> 00:07:58,371 til de andre skuespilleres tilbud. 191 00:08:04,353 --> 00:08:07,090 Det betyder at man accepterer tilbuddene 192 00:08:07,090 --> 00:08:09,430 og bygger videre på dem, ved at sige "ja, og..." 193 00:08:09,430 --> 00:08:10,522 Hvis for eksempel en skuespiller siger 194 00:08:10,522 --> 00:08:11,771 "Her er en svømmepøl" 195 00:08:11,771 --> 00:08:12,816 og den anden skuespiller siger 196 00:08:12,816 --> 00:08:14,391 "Nej, det er bare en scene" 197 00:08:14,391 --> 00:08:16,580 så er improvisationen forbi. 198 00:08:16,580 --> 00:08:19,618 Den er død og alle er frustreret. 199 00:08:19,618 --> 00:08:21,770 Det kaldes at blokere. 200 00:08:21,770 --> 00:08:23,608 Hvis du ikke er bevidst om kommunikation 201 00:08:23,608 --> 00:08:26,185 kan videnskabelige dialoger have mange blokeringer. 202 00:08:26,185 --> 00:08:28,312 At sige "ja, og" ville lyde sådan her: 203 00:08:28,312 --> 00:08:31,228 "Her er en svømmepøl." "Ja, lad os hoppe ud i." 204 00:08:31,228 --> 00:08:34,216 "Se der er en hval. Lad os gribe den i halen." 205 00:08:34,216 --> 00:08:36,065 "Den trækker os afsted til månen!" 206 00:08:36,065 --> 00:08:38,686 At sige "ja, og" går udenom den indre kritiker. 207 00:08:38,686 --> 00:08:40,536 Vi har alle en indre kritiker 208 00:08:40,536 --> 00:08:42,470 som passer på hvad vi siger 209 00:08:42,470 --> 00:08:44,431 så folk ikke synes vi er usømmelige 210 00:08:44,431 --> 00:08:45,594 eller skøre eller uoriginale. 211 00:08:45,594 --> 00:08:46,659 Videnskab er fuld af frygt 212 00:08:46,659 --> 00:08:48,169 for at virke uoriginal. 213 00:08:48,169 --> 00:08:50,516 At sige "ja, og" går udenom denne kritiker 214 00:08:50,516 --> 00:08:53,003 og åbner for gemte kreative stemmer 215 00:08:53,003 --> 00:08:54,475 som du ikke vidste du havde 216 00:08:54,475 --> 00:08:56,560 og de har ofte svaret 217 00:08:56,560 --> 00:08:59,080 på skyen. 218 00:08:59,080 --> 00:09:01,035 Så det at vide noget om skyen 219 00:09:01,035 --> 00:09:02,876 og om at sige "ja, og" 220 00:09:02,876 --> 00:09:05,700 gjorde mit laboratorie meget kreativ. 221 00:09:05,700 --> 00:09:08,019 Studenterne begyndte at lege med hinandens ideer 222 00:09:08,019 --> 00:09:10,557 og vi gjorde overraskende opdagelser 223 00:09:10,557 --> 00:09:13,261 på grænsen mellem fysik og biologi. 224 00:09:13,261 --> 00:09:16,230 For eksempel kom vi ingen vegne i et år 225 00:09:16,230 --> 00:09:17,750 med at forstå de indviklede 226 00:09:17,750 --> 00:09:19,669 biokemiske netværk indeni vores celler, 227 00:09:19,669 --> 00:09:22,142 og vi sagde "vi er dybt inde i skyen" 228 00:09:22,142 --> 00:09:23,989 og vi havde en legende samtale 229 00:09:23,989 --> 00:09:26,279 hvor min student Shai Shen Orr sagde 230 00:09:26,279 --> 00:09:28,587 "Lad os tegne det på et stykke papir, dette netværk". 231 00:09:28,587 --> 00:09:30,690 Og istedet for at sige 232 00:09:30,690 --> 00:09:32,753 "Men det har vi gjort så mange gange 233 00:09:32,753 --> 00:09:34,284 og det ser ikke ud til at virke" 234 00:09:34,284 --> 00:09:36,278 så sagde jeg "Ja, og... 235 00:09:36,278 --> 00:09:38,601 lad os bruge et meget stort stykke papir". 236 00:09:38,601 --> 00:09:40,062 Og så sagde Ron Milo 237 00:09:40,062 --> 00:09:42,884 "Lad os bruge et gigantisk papir til arkitekttegninger 238 00:09:42,884 --> 00:09:44,274 og jeg ved hvor vi kan få printet det" 239 00:09:44,274 --> 00:09:46,360 og vi printede netværket ud og kiggede på det 240 00:09:46,360 --> 00:09:48,530 og det var da vi gjorde vores vigtigste opdagelse, 241 00:09:48,530 --> 00:09:50,769 at dette komplicerede netværk bare består af 242 00:09:50,769 --> 00:09:54,250 en håndfuld simple repeterende mønstre af forbindelser 243 00:09:54,250 --> 00:09:57,493 som motiver i et glasmaleri. 244 00:09:57,493 --> 00:09:59,596 Vi kalder dem network motifs 245 00:09:59,596 --> 00:10:01,714 og de er de elementære kredsløb 246 00:10:01,714 --> 00:10:03,456 som hjælper os til at forstå 247 00:10:03,456 --> 00:10:05,951 logikken i cellernes beslutningstagen 248 00:10:05,951 --> 00:10:08,241 i alle organismer, inklusiv vores krop. 249 00:10:08,241 --> 00:10:10,180 Snart efter det 250 00:10:10,180 --> 00:10:12,545 begyndte jeg at blive inviteret til at give foredrag 251 00:10:12,545 --> 00:10:14,635 for tusinder af forskere over hele verden, 252 00:10:14,635 --> 00:10:17,126 men vores viden om skyen 253 00:10:17,126 --> 00:10:18,549 og det at sige "ja, og" 254 00:10:18,549 --> 00:10:19,991 forblev indenfor mit eget lab, 255 00:10:19,991 --> 00:10:22,240 for ser du, i videnskab taler vi ikke om processen 256 00:10:22,240 --> 00:10:24,301 eller noget subjektivt eller emotionelt. 257 00:10:24,301 --> 00:10:26,394 Vi taler om resultaterne. 258 00:10:26,394 --> 00:10:28,727 Så der var ingen måde at snakke om det på konferencer. 259 00:10:28,727 --> 00:10:30,936 Det var utænkeligt. 260 00:10:30,936 --> 00:10:32,630 Og jeg så forskere i andre grupper som sad fast 261 00:10:32,630 --> 00:10:34,256 uden at have et ord som beskriver 262 00:10:34,256 --> 00:10:36,260 hvad de så. 263 00:10:36,260 --> 00:10:37,741 Og deres måde at tænke på 264 00:10:37,741 --> 00:10:38,966 holdt sig på de sikre veje, 265 00:10:38,966 --> 00:10:40,474 deres videnskab nåede ikke det fulde potentiale 266 00:10:40,474 --> 00:10:41,864 og de havde det elendigt. 267 00:10:41,864 --> 00:10:43,707 Jeg tænkte sådan er det. 268 00:10:43,707 --> 00:10:45,506 Jeg prøver bare at gøre mit lab så kreativt som muligt 269 00:10:45,506 --> 00:10:47,357 og hvis alle andre gjorde det samme 270 00:10:47,357 --> 00:10:48,827 ville videnskaben blive 271 00:10:48,827 --> 00:10:52,157 bedre og bedre. 272 00:10:52,157 --> 00:10:54,871 Denne måde at tænke på blev vendt om 273 00:10:54,871 --> 00:10:57,101 da jeg tilfældigvis hørte Evelyn Fox Keller 274 00:10:57,101 --> 00:10:58,880 holde foredrag om sine erfaringer 275 00:10:58,880 --> 00:11:00,508 som en kvinde i videnskab. 276 00:11:00,508 --> 00:11:01,809 Og hun spurgte 277 00:11:01,809 --> 00:11:04,012 "Hvorfor snakker vi ikke om de subjektive 278 00:11:04,012 --> 00:11:06,550 og følelsesmæssige aspekter af forskning? 279 00:11:06,550 --> 00:11:10,106 Det er ikke tilfældigt. Det er et spørgsmål om værdier." 280 00:11:10,106 --> 00:11:12,378 Videnskaben søger viden 281 00:11:12,378 --> 00:11:14,406 som er objektiv og rationel. 282 00:11:14,406 --> 00:11:16,441 Det er det smukke ved videnskab. 283 00:11:16,441 --> 00:11:18,449 Men vi har også en kulturel myte 284 00:11:18,449 --> 00:11:20,155 om at videnskabelig forskning, 285 00:11:20,155 --> 00:11:21,849 det vi gør hver dag for at få viden, 286 00:11:21,849 --> 00:11:24,429 også kun er objektiv og rationel 287 00:11:24,429 --> 00:11:27,019 som Mr. Spock. 288 00:11:27,019 --> 00:11:28,651 Og når du forbinder noget 289 00:11:28,651 --> 00:11:30,665 med det objektive og rationelle, 290 00:11:30,665 --> 00:11:32,158 så vil den anden side, 291 00:11:32,158 --> 00:11:33,800 det subjektive og følelsesmæssige, 292 00:11:33,800 --> 00:11:35,647 automatisk blive stemplet som uvidenskabeligt 293 00:11:35,647 --> 00:11:37,549 eller anti-videnskab eller noget truende 294 00:11:37,549 --> 00:11:39,540 og det snakker vi bare ikke om. 295 00:11:39,540 --> 00:11:40,741 Og da jeg hørte det, 296 00:11:40,741 --> 00:11:42,505 at videnskab har en kultur, 297 00:11:42,505 --> 00:11:44,362 faldt alting på plads for mig. 298 00:11:44,362 --> 00:11:45,829 For hvis videnskaben har en kultur 299 00:11:45,829 --> 00:11:47,543 så kan kulturen forandres 300 00:11:47,543 --> 00:11:49,309 og jeg kan være en forandrings-agent 301 00:11:49,309 --> 00:11:52,192 som arbejder for at ændre videnskabens kultur hvor jeg kan. 302 00:11:52,192 --> 00:11:55,264 Så det næste foredrag jeg holdt på en konference 303 00:11:55,264 --> 00:11:56,883 handlede om min forskning, 304 00:11:56,883 --> 00:11:58,305 og så fortalte jeg om vigtigheden af 305 00:11:58,305 --> 00:12:00,367 de subjektive og følelsesmæssige aspekter ved forskningen 306 00:12:00,367 --> 00:12:01,469 og hvordan vi skulle snakke om den 307 00:12:01,469 --> 00:12:02,779 og jeg kiggede på publikum 308 00:12:02,779 --> 00:12:05,613 og de var kolde. 309 00:12:05,613 --> 00:12:08,253 De hørte ikke efter det jeg prøvede at sige 310 00:12:08,253 --> 00:12:09,764 midt i en serie af 10 311 00:12:09,764 --> 00:12:11,475 powerpoint-præsentationer på en konference. 312 00:12:11,475 --> 00:12:14,054 Jeg prøvede igen og igen, konference efter konference, 313 00:12:14,054 --> 00:12:15,596 men budskabet nåede ikke igennem. 314 00:12:15,596 --> 00:12:19,909 Jeg var i skyen. 315 00:12:19,909 --> 00:12:22,595 Tilsidst klarede jeg at komme ud af skyen 316 00:12:22,595 --> 00:12:24,269 med improvisation og musik. 317 00:12:24,269 --> 00:12:27,940 Siden da, på hver konference jeg går på 318 00:12:27,940 --> 00:12:30,739 giver jeg et videnskabeligt foredrag og et specielt foredrag 319 00:12:30,739 --> 00:12:32,771 kaldet "Kærlighed og frygt i laboratoriet" 320 00:12:32,771 --> 00:12:34,894 som jeg indleder med en sang 321 00:12:34,894 --> 00:12:37,521 om forskeres største frygt, 322 00:12:37,521 --> 00:12:40,163 nemlig at vi arbejder hårdt 323 00:12:40,163 --> 00:12:42,795 og opdager noget nyt 324 00:12:42,795 --> 00:12:46,207 og nogle andre offentliggør det før os. 325 00:12:46,207 --> 00:12:48,584 Vi kalder det at blive scooped 326 00:12:48,584 --> 00:12:52,030 og at blive scooped er forfærdeligt. 327 00:12:52,030 --> 00:12:54,524 Det gør os bange for at snakke sammen 328 00:12:54,524 --> 00:12:55,897 hvilket ikke er sjovt 329 00:12:55,897 --> 00:12:58,040 fordi vi kom til videnskaben for at dele vores ideer 330 00:12:58,040 --> 00:13:00,340 og lære af hinanden. 331 00:13:00,340 --> 00:13:04,981 Så jeg synger en blues 332 00:13:04,991 --> 00:13:09,150 som - (Bifald) - 333 00:13:09,150 --> 00:13:13,664 kaldes "Scooped igen" 334 00:13:13,664 --> 00:13:17,177 og jeg beder publikum om at være backing kor 335 00:13:17,177 --> 00:13:20,215 og siger "teksten er scoop scoop". 336 00:13:20,215 --> 00:13:22,495 Det lyder sådan: "Scoop scoop". 337 00:13:22,495 --> 00:13:24,030 Den lyder sådan. 338 00:13:24,030 --> 00:13:25,603 "Jeg er blevet scooped igen" 339 00:13:25,603 --> 00:13:27,592 "Scoop scoop" 340 00:13:27,592 --> 00:13:28,975 Vi prøver det! 341 00:13:28,975 --> 00:13:30,913 "Jeg er blevet scooped igen" 342 00:13:30,913 --> 00:13:32,248 "Scoop scoop" 343 00:13:32,248 --> 00:13:34,614 "Jeg er blevet scooped igen" 344 00:13:34,614 --> 00:13:35,989 "Scoop scoop" 345 00:13:35,989 --> 00:13:37,715 "Jeg er blevet scooped igen" 346 00:13:37,715 --> 00:13:38,948 "Scoop scoop" 347 00:13:38,948 --> 00:13:41,467 "Jeg er blevet scooped igen" 348 00:13:41,467 --> 00:13:42,645 "Scoop scoop" 349 00:13:42,645 --> 00:13:45,637 "Oh mama, føler du ikke min smerte" 350 00:13:45,637 --> 00:13:51,452 "Gud hjælpe mig, jeg er blevet scooped igen" 351 00:13:51,452 --> 00:13:57,938 (Applaus) 352 00:13:57,938 --> 00:13:58,916 Tak... 353 00:13:58,916 --> 00:14:00,395 Tak for jeres backingsang. 354 00:14:00,395 --> 00:14:02,664 Alle starter så at grine og trække vejret, 355 00:14:02,664 --> 00:14:04,528 og ser at der er andre forskere omkring sig 356 00:14:04,528 --> 00:14:05,670 med lignende problemer. 357 00:14:05,670 --> 00:14:07,257 Og vi begynder at snakke om de emotionelle 358 00:14:07,257 --> 00:14:09,512 og subjektive ting der sker i forskning. 359 00:14:09,512 --> 00:14:11,742 Det føles som om et stort tabu er fjernet. 360 00:14:11,742 --> 00:14:14,376 Nu kan vi endelig snakke om dette på en videnskabelig konference. 361 00:14:14,376 --> 00:14:16,565 Og forskere er gået videre med at danne grupper 362 00:14:16,565 --> 00:14:17,901 som mødes jævnligt 363 00:14:17,901 --> 00:14:19,531 og skaber et rum til at snakke om emotionelle 364 00:14:19,531 --> 00:14:21,510 og subjektive der sker når de vejleder 365 00:14:21,510 --> 00:14:23,521 og når de går ind i det ukendte, 366 00:14:23,521 --> 00:14:25,084 og de har også startet kurser 367 00:14:25,084 --> 00:14:26,674 om forskningsprocessen 368 00:14:26,674 --> 00:14:28,649 og om at gå ind i det ukendte sammen 369 00:14:28,649 --> 00:14:29,704 og mange andre ting. 370 00:14:29,704 --> 00:14:31,590 Så min vision er at, 371 00:14:31,590 --> 00:14:34,404 ligesom enhver forsker kender ordet atom 372 00:14:34,404 --> 00:14:36,486 og at stof er lavet af atomer, 373 00:14:36,486 --> 00:14:38,413 så skulle enhver forsker kende ord 374 00:14:38,413 --> 00:14:40,477 som "skyen", at sige "ja, og" 375 00:14:40,477 --> 00:14:43,831 og videnskaben ville blive mere kreativ 376 00:14:43,831 --> 00:14:46,500 og gøre mange flere uventede opdagelser 377 00:14:46,500 --> 00:14:48,694 til gavn for os alle 378 00:14:48,694 --> 00:14:50,770 og den ville også blive mere legende. 379 00:14:50,770 --> 00:14:53,546 Det jeg kunne bede jer om at huske fra dette foredrag 380 00:14:53,546 --> 00:14:56,296 er at næste gang du møder 381 00:14:56,296 --> 00:14:58,432 et problem du ikke kan løse 382 00:14:58,432 --> 00:15:00,548 på arbejdet eller i livet 383 00:15:00,548 --> 00:15:02,830 så er der et ord for det du ser: 384 00:15:02,830 --> 00:15:03,956 Skyen. 385 00:15:03,956 --> 00:15:05,903 Og du kan komme igennem skyen 386 00:15:05,903 --> 00:15:07,266 ikke alene men sammen 387 00:15:07,266 --> 00:15:08,954 med nogen som støtter dig 388 00:15:08,954 --> 00:15:10,802 og siger "ja, og" til dine ideer 389 00:15:10,802 --> 00:15:13,570 og hjælper dig til selv at sige "ja, og" til egne ideer 390 00:15:13,570 --> 00:15:15,037 og forøge chancen for, 391 00:15:15,037 --> 00:15:17,024 gennem skyens slør, 392 00:15:17,024 --> 00:15:19,010 at du vil finde det øjeblik af ro 393 00:15:19,010 --> 00:15:20,548 hvor du får dit første glimt 394 00:15:20,548 --> 00:15:23,091 af din uventede opdagelse, 395 00:15:23,091 --> 00:15:26,441 dit C. 396 00:15:26,441 --> 00:15:28,195 Tak. 397 00:15:28,195 --> 00:15:34,955 (Bifald)