Introducer:
Anyway, I believe I've killed enough time so, ladies and gentlemen, a person who
in this crowd needs absolutely no introduction, Cory Doctorow!
[Audience applauds]
Doctorow:
Thank you.
So, when I speak in places where the first language of the nation is not English,
there is a disclaimer and an apology, because I'm one of nature's fast talkers. When I was
at the United Nations at the World Intellectual Property Organization, I was known as the
"scourge" of the simultaneous translation corps; I would stand up and speak, and turn
around, and there would be window after window of translator, and every one of them would
be doing this [Doctorow facepalms]. [Audience laughs] So in advance, I give you permission
when I start talking quickly to do this [Doctorow makes SOS motion] and I will slow down.
So, tonight's talk -- wah, wah, waaah [Doctorow makes 'fail horn' sound, apparently
in response to audience making SOS motion; audience laughs]] -- tonight's talk is not
a copyright talk. I do copyright talks all the time; questions about culture and creativity
are interesting enough, but to be honest, I'm quite sick of them. If you want to hear
freelancer writers like me bang on about what's happening to the way we earn our living, by
all means, go and find one of the many talks I've done on this subject on YouTube. But,
tonight, I want to talk about something more important -- I want talk to talk about general
purpose computers.
Because general purpose computers are, in fact, astounding -- so astounding that our
society is still struggling to come to grips with them: to figure out what they're for,
to figure out how to accommodate them, and how to cope with them. Which, unfortunately,
brings me back to copyright.
Because the general shape of the copyright wars and the lessons they can teach
us about the upcoming fights over the destiny of the general purpose computer are important.
In the beginning, we had packaged software, and the attendant industry, and we had sneakernet.
So, we had floppy disks in ziplock bags, or in cardboard boxes, hung on pegs in shops,
and sold like candy bars and magazines. And they were eminently susceptible to duplication,
and so they were duplicated quickly, and widely, and this was to the great chagrin of people
who made and sold software.
Enter DRM 0.96. They started to introduce physical defects to the disks or
started to insist on other physical indicia which the software could check for -- dongles,
hidden sectors, challenge/response protocols that required that you had physical possession
of large, unwieldy manuals that were difficult to copy, and of course these failed, for two
reasons. First, they were commercially unpopular, of course, because they reduced the usefulness
of the software to the legitimate purchasers, while leaving the people who took the software
without paying for it untouched. The legitimate purchasers resented the non-functionality
of their backups, they hated the loss of scarce ports to the authentication dongles, and they
resented the inconvenience of having to transport large manuals when they wanted to run their
software. And second, these didn't stop pirates, who found it trivial to patch the software
and bypass authentication. Typically, the way that happened is some expert who had possession
of technology and expertise of equivalent sophistication to the software vendor itself,
would reverse engineer the software and release cracked versions that quickly became widely
circulated. While this kind of expertise and technology sounded highly specialized, it
really wasn't; figuring out what recalcitrant programs were doing, and routing around the
defects in shitty floppy disk media were both core skills for computer programmers, and
were even more so in the era of fragile floppy disks and the rough-and-ready early days of
software development. Anti-copying strategies only became more fraught as networks spread;
once we had BBSes, online services, USENET newsgroups, and mailing lists, the expertise
of people who figured out how to defeat these authentication systems could be packaged up
in software as little crack files, or, as the network capacity increased, the cracked
disk images or executables themselves could be spread on their own.
Which gave us DRM 1.0. By 1996, it became clear to everyone in the halls of
power that there was something important about to happen. We were about to have an information
economy, whatever the hell that was. They assumed it meant an economy where we bought
and sold information. Now, information technology makes things efficient, so imagine the markets
that an information economy would have. You could buy a book for a day, you could sell
the right to watch the movie for one Euro, and then you could rent out the pause button
at one penny per second. You could sell movies for one price in one country, and another
price in another, and so on, and so on; the fantasies of those days were a little like
a boring science fiction adaptation of the Old Testament book of Numbers, a kind of tedious
enumeration of every permutation of things people do with information and the ways we
could charge them for it.
But none of this would be possible unless we could control how people use their
computers and the files we transfer to them. After all, it was well and good to talk about
selling someone the 24 hour right to a video, or the right to move music onto an iPod, but
not the right to move music from the iPod onto another device, but how the Hell could
you do that once you'd given them the file? In order to do that, to make this work, you
needed to figure out how to stop computers from running certain programs and inspecting
certain files and processes. For example, you could encrypt the file, and then require
the user to run a program that only unlocked the file under certain circumstances.
But as they say on the Internet, "now you have two problems". You also, now,
have to stop the user from saving the file while it's in the clear, and you have to stop
the user from figuring out where the unlocking program stores its keys, because if the user
finds the keys, she'll just decrypt the file and throw away that stupid player app.
And now you have three problems [audience laughs], because now you have to
stop the users who figure out how to render the file in the clear from sharing it with
other users, and now you've got four! problems, because now you have to stop the users who
figure out how to extract secrets from unlocking programs from telling other users how to do
it too, and now you've got five! problems, because now you have to stop users who figure
out how to extract secrets from unlocking programs from telling other users what the
secrets were!
That's a lot of problems. But by 1996, we had a solution. We had the WIPO Copyright
Treaty, passed by the United Nations World Intellectual Property Organization, which
created laws that made it illegal to extract secrets from unlocking programs, and it created
laws that made it illegal to extract media cleartexts from the unlocking programs while
they were running, and it created laws that made it illegal to tell people how to extract
secrets from unlocking programs, and created laws that made it illegal to host copyrighted
works and secrets and all with a handy streamlined process that let you remove stuff from the
internet without having to screw around with lawyers, and judges, and all that crap. And
with that, illegal copying ended forever [audience laughs very hard, applauds], the information
economy blossomed into a beautiful flower that brought prosperity to the whole wide
world; as they say on the aircraft carriers, "Mission Accomplished". [audience laughs]
Well, of course that's not how the story ends because pretty much anyone who
understood computers and networks understood that while these laws would create more problems
than they could possibly solve; after all, these were laws that made it illegal to look
inside your computer when it was running certain programs, they made it illegal to tell people
what you found when you looked inside your computer, they made it easy to censor material
on the internet without having to prove that anything wrong had happened; in short, they
made unrealistic demands on reality and reality did not oblige them. After all, copying only
got easier following the passage of these laws -- copying will only ever get easier!
Here, 2011, this is as hard as copying will get! Your grandchildren will turn to you around
the Christmas table and say "Tell me again, Grandpa, tell me again, Grandma, about when
it was hard to copy things in 2011, when you couldn't get a drive the size of your fingernail
that could hold every song ever recorded, every movie ever made, every word ever spoken,
every picture ever taken, everything, and transfer it in such a short period of time
you didn't even notice it was doing it, tell us again when it was so stupidly hard to copy
things back in 2011". And so, reality asserted itself, and everyone had a good laugh over
how funny our misconceptions were when we entered the 21st century, and then a lasting
peace was reached with freedom and prosperity for all. [audience chuckles]
Well, not really. Because, like the nursery rhyme lady who swallows a spider
to catch a fly, and has to swallow a bird to catch the spider, and a cat to catch the
bird, and so on, so must a regulation that has broad general appeal but is disastrous
in its implementation beget a new regulation aimed at shoring up the failure of the old
one. Now, it's tempting to stop the story here and conclude that the problem is that
lawmakers are either clueless or evil, or possibly evilly clueless, and just leave it
there, which is not a very satisfying place to go, because it's fundamentally a council
of despair; it suggests that our problems cannot be solved for so long as stupidity
and evilness are present in the halls of power, which is to say they will never be solved.
But I have another theory about what's happened.
It's not that regulators don't understand information technology, because it should
be possible to be a non-expert and still make a good law! M.P.s and Congressmen and so on
are elected to represent districts and people, not disciplines and issues. We don't have
a Member of Parliament for biochemistry, and we don't have a Senator from the great state
of urban planning, and we don't have an M.E.P. from child welfare. (But perhaps we should.)
And yet those people who are experts in policy and politics, not technical disciplines, nevertheless,
often do manage to pass good rules that make sense, and that's because government relies
on heuristics -- rules of thumbs about how to balance expert input from different sides
of an issue.
But information technology confounds these heuristics -- it kicks the crap out
of them -- in one important way, and this is it. One important test of whether or not
a regulation is fit for a purpose is first, of course, whether it will work, but second
of all, whether or not in the course of doing its work, it will have lots of effects on
everything else. If I wanted Congress to write, or Parliament to write, or the E.U. to regulate
a wheel, it's unlikely I'd succeed. If I turned up and said "well, everyone knows that wheels
are good and right, but have you noticed that every single bank robber has four wheels on
his car when he drives away from the bank robbery? Can't we do something about this?",
the answer would of course be "no". Because we don't know how to make a wheel that is
still generally useful for legitimate wheel applications but useless to bad guys. And
we can all see that the general benefits of wheels are so profound that we'd be foolish
to risk them in a foolish errand to stop bank robberies by changing wheels. Even if there
were an /epidemic/ of bank robberies, even if society were on the verge of collapse thanks
to bank robberies, no-one would think that wheels were the right place to start solving
our problems.
But. If I were to show up in that same body to say that I had absolute proof
that hands-free phones were making cars dangerous, and I said, "I would like you to pass a law
that says it's illegal to put a hands-free phone in a car", the regulator might say "Yeah,
I'd take your point, we'd do that". And we might disagree about whether or not this is
a good idea, or whether or not my evidence made sense, but very few of us would say "well,
once you take the hands-free phones out of the car, they stop being cars". We understand
that we can keep cars cars even if we remove features from them. Cars are special purpose,
at least in comparison to wheels, and all that the addition of a hands-free phone does
is add one more feature to an already-specialized technology. In fact, there's that heuristic
that we can apply here -- special-purpose technologies are complex. And you can remove
features from them without doing fundamental disfiguring violence to their underlying utility.
This rule of thumb serves regulators well, by and large, but it is rendered null
and void by the general-purpose computer and the general-purpose network -- the PC and
the Internet. Because if you think of computer software as a feature, that is a computer
with spreadsheets running on it has a spreadsheet feature, and one that's running World of Warcraft
has an MMORPG feature, then this heuristic leads you to think that you could reasonably
say, "make me a computer that doesn't run spreadsheets", and that it would be no more
of an attack on computing than "make me a car without a hands-free phone" is an attack
on cars. And if you think of protocols and sites as features of the network, then saying
"fix the Internet so that it doesn't run BitTorrent", or "fix the Internet so that thepiratebay.org
no longer resolves", then it sounds a lot like "change the sound of busy signals", or
"take that pizzeria on the corner off the phone network", and not like an attack on
the fundamental principles of internetworking.
Not realizing that this rule of thumb that works for cars and for houses and
for every other substantial area of technological regulation fails for the Internet does not
make you evil and it does not make you an ignoramus. It just makes you part of that
vast majority of the world for whom ideas like "Turing complete" and "end-to-end" are
meaningless. So, our regulators go off, and they blithely pass these laws, and they become
part of the reality of our technological world. There are suddenly numbers that we aren't
allowed to write down on the Internet, programs we're not allowed to publish, and all it takes
to make legitimate material disappear from the Internet is to say "that? That infringes
copyright.". It fails to attain the actual goal of the regulation; it doesn't stop people
from violating copyright, but it bears a kind of superficial resemblance to copyright enforcement
-- it satisfies the security syllogism: "something must be done, I am doing something, something
has been done." And thus any failures that arise can be blamed on the idea that the regulation
doesn't go far enough, rather than the idea that it was flawed from the outset.
This kind of superficial resemblance and underlying divergence happens in other
engineering contexts. I've a friend who was once a senior executive at a big consumer
packaged goods company who told me about what happened when the marketing department told
the engineers that they'd thought up a great idea for detergent: from now on, they were
going to make detergent that made your clothes newer every time you washed them! Well after
the engineers had tried unsuccessfully to convey the concept of "entropy" to the marketing
department [audience laughs], they arrived at another solution -- "solution" -- they'd
develop a detergent that used enzymes that attacked loose fiber ends, the kind that you
get with broken fibers that make your clothes look old. So every time you washed your clothes
in the detergent, they would look newer. But that was because the detergent was literally
digesting your clothes! Using it would literally cause your clothes to dissolve in the washing
machine! This was the opposite of making clothes newer; instead, you were artificially aging
your clothes every time you washed them, and as the user, the more you deployed the "solution",
the more drastic your measures had to be to keep your clothes up to date -- you actually
had to go buy new clothes because the old ones fell apart.
So today we have marketing departments who say things like "we don't need computers,
we need... appliances. Make me a computer that doesn't run every program, just a program
that does this specialized task, like streaming audio, or routing packets, or playing Xbox
games, and make sure it doesn't run programs that I haven't authorized that might undermine
our profits". And on the surface, this seems like a reasonable idea -- just a program that
does one specialized task -- after all, we can put an electric motor in a blender, and
we can install a motor in a dishwasher, and we don't worry if it's still possible to run
a dishwashing program in a blender. But that's not what we do when we turn a computer into
an appliance. We're not making a computer that runs only the "appliance" app; we're
making a computer that can run every program, but which uses some combination of rootkits,
spyware, and code-signing to prevent the user from knowing which processes are running,
from installing her own software, and from terminating processes that she doesn't want.
In other words, an appliance is not a stripped-down computer -- it is a fully functional computer
with spyware on it out of the box.
[audience applauds loudly] Thanks.
Because we don't know how to build the general purpose computer that is capable
of running any program we can compile except for some program that we don't like, or that
we prohibit by law, or that loses us money. The closest approximation that we have to
this is a computer with spyware -- a computer on which remote parties set policies without
the computer user's knowledge, over the objection of the computer's owner. And so it is that
digital rights management always converges on malware.
There was, of course, this famous incident, a kind of gift to people who have
this hypothesis, in which Sony loaded covert rootkit installers on 6 million audio CDs,
which secretly executed programs that watched for attempts to read the sound files on CDs,
and terminated them, and which also hid the rootkit's existence by causing the kernel
to lie about which processes were running, and which files were present on the drive.
But it's not the only example; just recently, Nintendo shipped the 3DS, which opportunistically
updates its firmware, and does an integrity check to make sure that you haven't altered
the old firmware in any way, and if it detects signs of tampering, it bricks itself.
Human rights activists have raised alarms over U-EFI, the new PC bootloader,
which restricts your computer so it runs signed operating systems, noting that repressive
governments will likely withhold signatures from OSes unless they have covert surveillance
operations.
And on the network side, attempts to make a network that can't be used for copyright
infringement always converges with the surveillance measures that we know from repressive governments.
So, SOPA, the U.S. Stop Online Piracy Act, bans tools like DNSSec because they can be
used to defeat DNS blocking measures. And it blocks tools like Tor, because they can
be used to circumvent IP blocking measures. In fact, the proponents of SOPA, the Motion
Picture Association of America, circulated a memo, citing research that SOPA would probably
work, because it uses the same measures as are used in Syria, China, and Uzbekistan,
and they argued that these measures are effective in those countries, and so they would work
in America, too!
[audience laughs and applauds] Don't applaud me, applaud the MPAA!
Now, it may seem like SOPA is the end game in a long fight over copyright, and
the internet, and it may seem like if we defeat SOPA, we'll be well on our way to securing
the freedom of PCs and networks. But as I said at the beginning of this talk, this isn't
about copyright, because the copyright wars are just the 0.9 beta version of the long
coming war on computation. The entertainment industry were just the first belligerents
in this coming century-long conflict. We tend to think of them as particularly successful
-- after all, here is SOPA, trembling on the verge of passage, and breaking the internet
on this fundamental level in the name of preserving Top 40 music, reality TV shows, and Ashton
Kutcher movies! [laughs, scattered applause]
But the reality is, copyright legislation gets as far as it does precisely because it's
not taken seriously, which is why on one hand, Canada has had Parliament after Parliament
introduce one stupid copyright bill after another, but on the other hand, Parliament
after Parliament has failed to actually vote on the bill. It's why we got SOPA, a bill
composed of pure stupid, pieced together molecule-by-molecule, into a kind of "Stupidite 250", which is normally
only found in the heart of newborn star, and it's why these rushed-through SOPA hearings
had to be adjourned midway through the Christmas break, so that lawmakers could get into a
real vicious nationally-infamous debate over an important issue, unemployment insurance.
It's why the World Intellectual Property Organization is gulled time and again into enacting crazed,
pig-ignorant copyright proposals because when the nations of the world send their U.N. missions
to Geneva, they send water experts, not copyright experts; they send health experts, not copyright
experts; they send agriculture experts, not copyright experts, because copyright is just
not important to pretty much everyone! [applause]
Canada's Parliament didn't vote on its copyright bills because, of all the
things that Canada needs to do, fixing copyright ranks well below health emergencies on first
nations reservations, exploiting the oil patch in Alberta, interceding in sectarian resentments
among French- and English-speakers, solving resources crises in the nation's fisheries,
and thousand other issues! The triviality of copyright tells you that when other sectors
of the economy start to evince concerns about the internet and the PC, that copyright will
be revealed for a minor skirmish, and not a war. Why would other sectors nurse grudges
against computers? Well, because the world we live in today is /made/ of computers. We
don't have cars anymore, we have computers we ride in; we don't have airplanes anymore,
we have flying Solaris boxes with a big bucketful of SCADA controllers [laughter]; a 3D printer
is not a device, it's a peripheral, and it only works connected to a computer; a radio
is no longer a crystal, it's a general-purpose computer with a fast ADC and a fast DAC and
some software.
The grievances that arose from unauthorized copying are trivial, when compared
to the calls for action that our new computer-embroidered reality will create. Think of radio for a
minute. The entire basis for radio regulation up until today was based on the idea that
the properties of a radio are fixed at the time of manufacture, and can't be easily altered.
You can't just flip a switch on your baby monitor, and turn it into something that interferes
with air traffic control signals. But powerful software-defined radios can change from baby
monitor to emergency services dispatcher to air traffic controller just by loading and
executing different software, which is why the first time the American telecoms regulator
(the FCC) considered what would happen when we put SDRs in the field, they asked for comment
on whether it should mandate that all software-defined radios should be embedded in trusted computing
machines. Ultimately, whether every PC should be locked, so that the programs they run are
strictly regulated by central authorities.
And even this is a shadow of what is to come. After all, this was the year in
which we saw the debut of open sourced shape files for converting AR-15s to full automatic.
This was the year of crowd-funded open-sourced hardware for gene sequencing. And while 3D
printing will give rise to plenty of trivial complaints, there will be judges in the American
South and Mullahs in Iran who will lose their minds over people in their jurisdiction printing
out sex toys. [guffaw from audience] The trajectory of 3D printing will most certainly raise real
grievances, from solid state meth labs, to ceramic knives.
And it doesn't take a science fiction writer to understand why regulators might
be nervous about the user-modifiable firmware on self-driving cars, or limiting interoperability
for aviation controllers, or the kind of thing you could do with bio-scale assemblers and
sequencers. Imagine what will happen the day that Monsanto determines that it's really...
really... important to make sure that computers can't execute programs that cause specialized
peripherals to output organisms that eat their lunch... literally. Regardless of whether
you think these are real problems or merely hysterical fears, they are nevertheless the
province of lobbies and interest groups that are far more influential than Hollywood and
big content are on their best days, and every one of them will arrive at the same place
-- "can't you just make us a general purpose computer that runs all the programs, except
the ones that scare and anger us? Can't you just make us an Internet that transmits any
message over any protocol between any two points, unless it upsets us?"
And personally, I can see that there will be programs that run on general
purpose computers and peripherals that will even freak me out. So I can believe that people
who advocate for limiting general purpose computers will find receptive audience for
their positions. But just as we saw with the copyright wars, banning certain instructions,
or protocols, or messages, will be wholly ineffective as a means of prevention and remedy;
and as we saw in the copyright wars, all attempts at controlling PCs will converge on rootkits;
all attempts at controlling the Internet will converge on surveillance and censorship, which
is why all this stuff matters. Because we've spent the last 10+ years as a body sending
our best players out to fight what we thought was the final boss at the end of the game,
but it turns out it's just been the mini-boss at the end of the level, and the stakes are
only going to get higher.
As a member of the Walkman generation, I have made peace with the fact that I will
require a hearing aid long before I die, and of course, it won't be a hearing aid, it will
be a computer I put in my body. So when I get into a car -- a computer I put my body
into -- with my hearing aid -- a computer I put inside my body -- I want to know that
these technologies are not designed to keep secrets from me, and to prevent me from terminating
processes on them that work against my interests. [vigorous applause from audience] Thank you
[applause continues]
Thank you. So, last year, the Lower Merion School District,
in a middle-class, affluent suburb of Philadelphia,
found itself in a great deal of trouble,
because it was caught distributing PCs to its students, equipped with rootkits
that allowed for remote covert surveillance through the computer's camera and network connection.
It transpired that they had been photographing students thousands of times,
at home and at school, awake and asleep, dressed and naked.
Meanwhile, the latest generation of lawful intercept technology
can covertly operate cameras, mics, and GPSes on PCs, tablets, and mobile devices.
Freedom in the future will require us to have the capacity to monitor our devices
and set meaningful policy on them, to examine and terminate the processes that run on them,
to maintain them as honest servants to our will,
and not as traitors and spies working for criminals, thugs, and control freaks.
And we haven't lost yet, but we have to win the copyright wars
to keep the Internet and the PC free and open.
Because these are themateriel in the wars that are to come, we won't be able to fight on without them.
And I know this sounds like a counsel of despair, but as I said, these are early days.
We have been fighting the mini-boss, and that means that great challenges are yet to come,
but like all good level designers, fate has sent us a soft target to train ourselves on.
We have a chance, a real chance, and if we support open and free systems,
and the organizations that fight for them -- EFF, Bits of Freedom , EDRI, ORG, CC, Netzpolitik,
La Quadrature du Net, and all the others, who are thankfully, too numerous to name here
-- we may yet win the battle, and secure the ammunition we'll need for the war.
Thank you.
[Sustained applause]
[Doctorow] So, either questions or long, rambling statements followed by "What do you think of that?"
[laughter]
[Doctorw] Yes. Any questions?
[Organizer (?)] If you have questions, can you go to the microphones that are in the aisles, here
and just ask away. If you form a neat, orderly line, we'll go, you know, left-right left-right
[Question] So if you game this out all the way to the end
You end up with a situation where either the censorship people have to
outlaw von Neumann and Herbert's architectures and replace them with something that's not a universal Turing machine,
or they lose, full stop. I mean, and there is a big spectrum in between the two.
don't let me distract from that. I mean, you know.
I'm talking about the very last bastion line of freedom, there.
Do you think a bunch of assholes that don't even understand how DNS works
are going to be willing to shoot themselves in the - head that hard?
[Doctorow] I guess my answer is that the fact that there's no
such thing as witchcraft, didn't stop them from burning a lot of witches, right? So...
[Laughter, applause]
By the same token, I think the ineffectiveness of the remedy is actually even worse for us, right?
Because this is like the five year plan that produces no wheat,
that yields an even more drastic five year plan that also produces no corn, right?
I mean, this will make them angrier, and cause them
to expand the scope of the regulation, you know.
"The beatings will continue until morale improves" as the T-shirt goes, right?
That's actually my worry.
I think that if they saw some success, they might actually back off.
The fact that this will be a dismo failure over and over and over again,
the fact that terrorist will continue to communicate terrorist messages
and child pornographers will continue to communicate child pornographic messages
and so on, will just make them try harder at ineffective remedies
[interlocutor] yeah, i mean a specialized Touring machine on an Asic[?]
is actually really,really hard, 'cause you have to make one
for every application,and that sucks...
[Doctorow] Yeah, so again, I don't think they are going to ban general purpose computers.
I think what they're going to do
is they're going to say "We want more spyware in computers",
"we want more U-EFI",we want... and not just like U-EFI that
helps you detect spyware,but U-EFI where the signings
are controlled by third parties,you don't have an easy owner override
and all the rest of it.
I think that that's going to be the trajectory of this stuff.
Not "gosh, you know, that stupid policy that we pursued
at great expense for 10 years was a complete failure.
We should admit it and move on". I think that the answer is going to be
"Oh my God, you know, look at what idiots we look like...
we can't possibly admit defeat." You know, see the war on drugs.
[laughs and claps]
I'll answer you in a second 'cause there's someone already ready for a question.
[Conductor] We'll take… We actually got quite a bit of time. here. So, next question.
[Question] Regarding the recent initiative by a big software company
to promote secure boot on U-EFI, do you think that personal computers
will arrive like the situation in the… like the Playstation platforms soon?
And what do you think that we'll have some means to counterattack or to…
[Doctorow] Yeah, so the question is really "Is U-EFI going to be a means
of freezing out alternative operating systems
on the desktop. And I kinda feel like, kind of technocratic, well educated, western, northern...
middle class people are gonna be able to figure how to get around this stuff
what i am more concerned about not least because I think organizations like the FTC
will probably eject pretty strenuously unless there is
you know you can take a lid off and press a little red button to reset
which is what they are talking aboout now
التعريف:
على أي حال، أعتقد أنني قتلت ما يكفي من الوقت ... هكذا، أيها السيدات والسادة، فإن الشخص الذي
في هذا الحشد لا يحتاج على الإطلاق أي مقدمة، كوري دكتورو!
Uvadeč:
Doctorow:
Děkuji
Když hovořím na místech, kde není rodným jazykem angličtina,
mám upozornění a omluvu, neboť patřím mezi rychle mluvící.
Když jsem byl v OSN, ve „Světové organizaci duševního vlastnictví“, byl jsem znám jako
„bič“ mezi simultánními překladateli; vždycky jsem postavil a začal hovořit,
a když jsem se otočil, tak tam okno za oknem s tlumočícími, a každý z nich
dělal tohle [facepalm]. Takže s předstihem, vám dávám povolení,
kdykoli začnu mluvit rychle, udělat tohle [Doctorow mává] a já zpomalím.
Takže, dnešní přednáška – kvá, kvá, kvá [TV znělka?]
[zřejmě reakce na mávající publikum] – dnešní přednáška
není o copyrightu. Přednášky o copyrightu mívám pořád; otázky kultury a kreativity
jsou dostatečně zajímavé, ale upřímně, už mě moc nebaví. Chcete-li slyšet
spisovatele na volné noze, jak si stěžuje na vývoj v oboru, kterým se živí,
rozhodně si najděte na YouTube jednu z mnoha přednášek, které jsem na toto téma přednesl.
Avšak, dnes večer chci mluvit o něčem důležitějším – chci mluvit
o všestranných (univerzálních) počítačích.
To proto, že univerzální počítače jsou vlastně ohromující – tak ohromující,
že naše společnost si s nimi stále neví rady; k čemu vlastně jsou,
jak je vlastně využít a jak se s nimi vypořádat – což mě, bohužel,
přivádí zpět ke copyrightu.
Protože obecná povaha copyrightových válek a to, co nás mohou naučit
o přicházejících bojích o osud všestranných počítačů, je důležité.
Na začátku jsem měli zabalený software a obsluhující průmysl, a měli jsme „sneakernet“ –média se fyzicky půjčovala–
Takže jsme měli diskety v zapínacích nebo papírových obalech, ty visely v obchodech
a prodávaly se jako tyčinky nebo časopisy. A byly tak snadno duplikovatelné
a tak bylo jejich duplikování rychlé a rozšířené; a to bylo k velikému zklamání lidí,
kteří software vyvíjeli a prodávali.
– Přivítejme DRM v0.96. – Začali přidávat fyzické chyby na disky
nebo začali trvat na jiných fyzických indiciích, které by software mohl kontrolovat – hardwarových klíčích,
skrytých sektorech, challenge-response protokolech (vyžadujících odpověď), kvůli kterým jste potřebovali mít ve fyzickém držení
veliké, neskladné manuály, které bylo těžké zkopírovat; a to samozřejmě selhalo, ze dvou důvodů.
Zaprvé, [tahle omezení] byla samozřejmě komerčně neoblíbená, protože omezovala užitečnost
softwaru pro opravdové kupující, ale nepostihovala lidi, kteří
si vzali software bez placení. Legitimní kupci nesnášeli nefunkčnost
svých záloh, nenáviděli ztrátu cenných portů kvůli připojování klíčů
a nesnášeli obtěžující přenášení velkých manuálů, aby mohli používat svůj software.
A zadruhé, tato nezastavila „piráty“, kterým přišlo triviální upravit software
a obejít autentizaci. Obvykle se to stalo tak, že nějaký odborník mající
technologii a odbornost odpovídající sofistikovanosti samotného tvůrce softwaru,
zpětně zanalyzoval daný software a vydal crack verzi, která se rychle rozšířila.
Zatímco se tato úroveň
Introducer:
Anyway, jeg tror, jeg har dræbt nok tid... så, kære kolleger, en person der
i denne crowd bør absolut ingen indførelse, Cory Doctorow!
[Publikum bifalder]
Doctorow:
Tak.
Så, når jeg taler i steder hvor nationens første sprog ikke er engelsk,
der er en erklæring om ansvarsfraskrivelse og en undskyldning, fordi jeg er en af naturens hurtig barsk. Da jeg var
i de Forenede Nationer på Verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret, jeg blev kendt som den
"svøbe" samtidige oversættelse korps; Jeg ville stå og taler, og slå
omkring, og der ville være vinduet efter vinduet af translator, og hver enkelt af dem ville
gør denne [Doctorow facepalms]. [Publikum griner] Så på forhånd, giver jeg du tilladelse
Hvornår startes taler hurtigt at gøre denne [Doctorow gør SOS motion], og jeg vil bremse.
Så, aftenens taler--wah, wah, waaah [Doctorow gør 'mislykkes horn' lyd, tilsyneladende
svar til publikum gør SOS bevægelse; «««publikum grin]]--aftenens taler er ikke
en ophavsretlige snak. Jeg copyright samtaler hele tiden; spørgsmål om kultur og kreativitet
interessant nok, men at være ærlig, jeg er helt syge af dem. Hvis du vil høre
Freelancer forfattere ligesom mig bang på om hvad der sker med den måde, hvorpå vi tjener vores lever, ved
alle midler, gå og finde en af de mange samtaler, jeg har gjort på dette emne på YouTube. Men
i aften, vil jeg tale om noget mere vigtigt--jeg vil tale til snak om generelle
Formålet med computere.
Fordi generelle formål computere er faktisk forbløffende--så forbløffende, vores
samfundet stadig kæmper for at komme til livs dem: regne ud, hvad de er,
regne ud, hvordan at imødekomme dem, og hvordan til at håndtere dem. Som desværre,
bringer mig tilbage til ophavsret.
Fordi figuren generelle ophavsret krigene og erfaringerne, de kan undervise
os om de kommende kampe over den generelle formål computer skæbne er vigtige.
Vi havde emballeret software og den medfølgende industri i begyndelsen, og vi havde sneakernet.
Så havde vi disketter i lynlås poser eller i papkasser, hængt på pinde i butikker,
og sælges ligesom slik barer og magasiner. Og de var yderst modtagelige for overlapning,
og så de blev duplikeret hurtigt og bredt, og dette var til stor fortrydelse af mennesker
Hvem fremstillet og solgt software.
Angiv DRM 0.96. De begyndte at indføre fysiske defekter til diske eller
begyndte at insistere på andre fysiske indicier, som softwaren kunne kontrollere for--kopibeskyttelsesnøgler,
skjulte sektorer, challenge/response protokoller, der kræves, at du havde fysiske besiddelse
af store, uhåndterlige manualer, der var vanskelige at kopi, og naturligvis disse mislykkedes for to
grunde. Første, de var kommercielt upopulær, naturligvis, fordi de reduceret nytten
software til legitime køberne, mens de mennesker, der tog softwaren
uden at betale for det uberørt. De legitime indkøbere utilfreds med ikke-funktionalitet
af deres sikkerhedskopier hadede de tabet af knappe porte til godkendelse kopibeskyttelsesnøgler, og de
utilfreds besværet med at skulle transportere store manualer, når de ønskede at køre deres
software. Og for det andet disse stoppe ikke pirater, som fandt det trivielt at programrettelse softwaren
og bypass godkendelse. Den måde, hvorpå sket er typisk nogle ekspert, som havde besiddelse
teknologi og ekspertise af tilsvarende raffinement til softwareleverandøren selv,
reverse ville engineering software og frigive krakket versioner, der blev hurtigt bredt
rundsendt. Mens denne slags ekspertise og teknologi lød højt specialiserede, det
virkelig wasn't; finde ud af, hvad genstridige programmer gør og routing omkring den
defekter i shitty diskette medier var begge core færdigheder til computeren programmører, og
var endnu mere i æra med skrøbelige disketter og reallokeringer tidlige dage
softwareudvikling. Anti-kopiering strategier kun blev mere fuldt som netværk spredt;
Når vi havde BBSes, online-tjenester, Usenet-nyhedsgrupper, og postlister, ekspertise
mennesker, der var ud kunne være emballeret hvordan at besejre disse godkendelse systemer
i software som lidt crack filer, eller som netværkskapacitet steg, den krakket
disketteaftryk eller eksekverbare filer, selv kunne spredes på deres egne.
Der gav os DRM 1.0. I 1996 blev det klart for alle i haller af
magt, at der var noget vigtigt om ske. Vi var ved at have en oplysninger
økonomi, uanset helvede, blev. De antages det betød en økonomi, hvor vi købte
og solgte oplysninger. Nu, informationsteknologi gør tingene effektivt, så Forestil Dem markederne
at ville have en informationsøkonomi. Du kan købe en bog for en dag, du kunne sælge
ret til at se filmen til en Euro, og du derefter kunne udleje pauseknappen
på ét øre pr. sekund. Du kunne sælge film til én pris i ét land, og en anden
pris i en anden, og så videre og så videre; fantasier i disse dage var en lille lignende
en kedelig science fiction tilpasning af bogen gamle testamente i tal, en slags kedelige
tælling af hver permutation af ting folk gøre med oplysninger og måderne, vi
kunne opkræve dem for den.
Men intet af dette vil være muligt, medmindre vi kunne kontrollere, hvordan folk bruger deres
computere og filer vi overføre dem. Det var jo godt og god til at tale om
sælge nogen 24 timers ret til en video eller ret til at flytte musik på en iPod, men
ikke ret til at flytte musik fra iPod til en anden enhed, men hvordan fanden kunne
du gøre, når du havde givet dem filen? For at gøre det, at gøre dette arbejde, du
nødvendig for at regne ud, hvordan at stoppe computere fra kører visse programmer og inspicere
visse filer og processer. For eksempel, kunne du kryptere filen, og derefter kræver
bruger til at køre et program, der kun ulåst filen under visse omstændigheder.
Men som de siger på internettet, "du har nu to problemer". Du også, nu,
skal stoppe brugeren fra filen gemmes, mens det er i klart, og du skal stoppe
brugeren fra finde ud af, hvor frigøre programmet gemmer sine nøgler, fordi hvis brugeren
konstaterer tasterne, hun får lige dekryptere filen og smide væk, dum player app.
Og nu har du tre problemer [publikum grin], fordi du har nu til
stoppe brugere regne ud, hvordan til at gengive filen klar fra deling af det med
andre brugere, og nu du got fire! problemer, fordi du har nu til at stoppe brugerne som
finde ud af, hvordan du udtrækker hemmeligheder fra frigøre programmer fra fortælle andre brugere hvordan
det også, og nu you got fem! problemer, fordi du har nu at stoppe brugere figur
Hvordan til at udtrække hemmeligheder fra frigøre programmer fra fortæller andre brugere, hvad de
hemmeligheder blev!
Der er en masse problemer. Men i 1996, havde vi en løsning. Vi havde WIPO-ophavsret
Traktaten, vedtaget af de Forenede Nationers egenskaben Verdensorganisationen for intellektuel, som
oprettet love, der gjorde det ulovligt at udtrække hemmeligheder fra frigøre programmer, og det oprettes
love, der gjorde det ulovligt at udpakke media cleartexts fra frigøre programmer samtidig
de kørte, og det oprettede love, der gjorde det ulovligt at fortælle folk, hvordan du udtrækker
hemmeligheder fra frigøre programmer, og oprettede love, der gjorde det ulovligt at værten ophavsretligt beskyttet
værker og hemmeligheder og alle med en praktisk strømlinede proces, lad du fjerne stuff fra den
internettet uden at skulle skrue med advokater og dommere, og alle der crap. Og
med at, ulovlig kopiering sluttede for evigt [publikum griner meget hårde, bifalder], oplysninger
økonomien blomstrede i en smuk blomst, der bragte velstand til den hele wide
verden; som de siger på hangarskibe, "Missionen fuldført". [publikum grin]
Godt, selvfølgelig er ikke hvordan historien slutter fordi temmelig, meget nogen hvem
forstået computere og netværk forstået, at mens disse love vil skabe flere problemer
end de eventuelt kunne løse; efter alle var disse love, der gjorde det ulovligt at se
inde i computeren, når det kører visse programmer, gjorde de det ulovligt at fortælle folk
Hvad du fundet når du kiggede inde i computeren, gjort de det let at censurere materiale
på internettet uden at skulle bevise, at der noget forkert var sket; kort sagt, de
gjort urealistiske krav om virkelighed og virkeligheden ikke tvinge dem. Efter alle kopiering kun
blevet lettere følgende passagen af disse love--kopiering vil kun nogensinde få lettere!
Her, 2011, dette er så hårdt som kopiering vil få! Dine børnebørn vil slå dig omkring
Jul tabel og sige "Fortæl mig igen, Grandpa, fortæl mig igen, Grandma, om hvornår
Det var svært at kopiere ting i 2011, når du ikke kunne få et drev, størrelsen af fingernegl
der kunne holde hver sang nogensinde registreret, hver film nogensinde, hvert ord nogensinde talt,
hvert billede nogensinde taget, alt, og overføre det i en kort periode af tid
Du bemærker selv ikke, det gjorde det, fortælle os igen, da det var så dumt svært at kopiere
ting tilbage i 2011 ". Så virkeligheden hævdede selv og alle havde en god griner over
hvordan funny vores misforståelser blev når vi indtastet det enogtyvende århundrede, og derefter en varig
fred var nået med frihed og velstand for alle. [publikum chuckles]
Godt, egentlig ikke. Fordi, gerne den nursery rhyme dame, som sluger en edderkop
at fange en flyve, og har til at sluge en fugl til fangst af Edderkoppen og en kat at fange den
Bird osv., så skal en forordning, der har bred generelle appel, men som er katastrofale
i dens gennemførelse tilflyttere nye forordning sigter mod at styrke op svigt af gamle
en. Nu er det fristende at stoppe historien her og konkludere, at problemet er at
lovgivere er enten clueless eller onde, eller eventuelt evilly clueless, og lade bare den være
der, som er ikke et meget tilfredsstillende sted at gå, fordi det er grundlæggende et Råd
af fortvivlelse; Det tyder på, at vores problemer ikke kan løses så længe dumhed
og ondskabsskala er til stede i haller magt, hvilket vil sige, de vil aldrig blive løst.
Men jeg har en anden teori om hvad der er sket.
Det er ikke, at lovgiverne ikke forstår informationsteknologi, fordi det bør
være muligt at være en ikke-ekspert og stadig gøre en god lov! M.P.s og kongresmedlemmer og så videre
er valgt til at repræsentere distrikter og mennesker, ikke discipliner og spørgsmål. Vi behøver ikke
et medlem af Parlamentet for Biokemi, og vi behøver en Senator fra tilstanden stor
af byplanlægning, og vi behøver en M.E.P. fra børns velfærd. (Men måske bør vi).
Og endnu de mennesker der er eksperter i politik og politik, ikke tekniske discipliner, dog
administrere ofte passere gode regler, der giver mening, og det er fordi regeringen afhængig
på heuristik--regler af tommelfingeren om, hvordan du afbalancere ekspert input fra forskellige sider
af et problem.
Men informationsteknologi confounds disse heuristik--det sparker crap
af dem--i én vigtig måde, og dette er det. Én vigtig test af eller ej
en forordning er egnet til et formål er første, naturligvis, om det vil arbejde, men andet
alle eller ej i løbet af sit arbejde, vil det have masser af virkninger på
alt andet. Hvis jeg ønskede Kongressen til at skrive eller Parlamentet at skrive eller uddannelseshus at regulere
et hjul, er det usandsynligt, jeg ville lykkes. Hvis jeg slået og sagde "udmærket, alle ved, hjul
er gode og rigtige, men har du bemærket, at hver enkelt bank røver har fire hjul på
hans bil, når han drev væk fra bankrøveri? Kan vi gøre noget ved det? ",
svaret vil naturligvis være "nej". Fordi vi ikke ved, hvordan man laver et hjul, der er
stadig generelt nyttige for legitime hjulet programmer men nytteløst at dårligt fyre. Og
Vi kan alle se, at de generelle fordele ved hjul er så dyb, at vi ville være dumt
risikere dem i en tåbelig ærinde at stoppe bank tyverier ved at ændre hjul. Selv hvis der
var en /epidemic/ af bank røverier, selvom samfundet var på randen af sammenbrud tak
til bank røverier, ingen ville synes at hjul var retten sted for at begynde at løse
vores problemer.
Men. Hvis jeg var at vise i den samme organ for at sige, at havde jeg absolut bevis
at håndfri telefoner gør biler farlige, og jeg sagde, "jeg gerne du at passere en lov
siger det er ulovligt at sætte en håndfri telefon i en bil", den regulerende myndighed kan sige"Yeah,
Jeg ville tage din punkt, vi ville gøre det". Og vi kunne være uenige om, hvorvidt dette er
en god idé, eller eller ej min beviser gav mening, men meget få af os ville sige "godt,
Når du tager de håndfri telefoner ud af bilen, stop de bliver biler". Vi forstår
at kan vi holde biler biler, selv hvis vi fjerner funktioner fra dem. Biler er særligt formål,
i det mindste i sammenligning med hjul, og alle, at tilføjelsen af en håndfri telefon gør
er tilføje én flere funktion i en allerede specialiseret teknologi. Der er faktisk, heuristikken
at vi kan anvende her--er særlige teknologier komplekse. Og du kan fjerne
funktioner fra dem uden at gøre grundlæggende disfiguring vold til deres underliggende utility.
Denne tommelfingerregel serverer regulatorer, stort, men det gengives null
og ugyldige ved den all-round computer og all-round netværket--PC og
Internettet. Fordi hvis du tror, computer software som en funktion, der er en computer
med regneark har kører på den en funktion, regneark, og som kører World of Warcraft
har et MMORPG funktion, derefter denne heuristik fører dig til at tænke, at du med rimelighed kunne
sige "gør mig en computer, der ikke kører regneark", og at det ville være noget mere
et angreb på databehandling end "gør mig en bil uden en håndfri telefon" er et angreb
på biler. Og hvis du tror protokoller og websteder som funktioner i netværket, derefter siger
"løse internettet, så det ikke køre BitTorrent", eller "fix internettet så at thepiratebay.org
ingen længere løser", så det lyder meget"ændre lyden af optaget signaler", eller
"tage at pizzeria i hjørne off telefon netværket", og ikke som et angreb på
de grundlæggende principper i internetworking.
Ikke at indse, at denne tommelfingerregel, fungerer for biler og huse og
for alle andre væsentlige område af teknologisk forordning mislykkes for internettet ikke
gøre dig onde, og det gør du ikke en ignorant. Det gør du blot en del af,
langt størstedelen af verden for hvem gerne ideer "Turing fuldført" og "til slut"
meningsløs. Så vores lovgivere gå ud, og de passere gladeligt disse love, og de bliver
del af virkeligheden vores teknologiske verden. Der er pludselig tal, som vi ikke
tilladt for at skrive ned på internettet, vi ikke er tilladt at udgive-programmer og alle det tager
at foretage legitime materiale forsvinder fra internettet er at sige, "at? Der krænker
ophavsret. ". Det mislykkes at nå det faktiske mål i forordningen; det stoppe ikke folk
fra krænke ophavsretten, men det er forsynet med en slags overfladiske lighed med ophavsret håndhævelse
--det opfylder sikkerhed syllogismelære: "skal gøres noget, jeg gør noget, noget
sket." Og dermed enhver fejl, der opstår kan være skylden på idéen, som forordningens
ikke går langt nok, snarere end den idé, at det var behæftet med fejl fra begyndelsen.
Denne slags overfladiske lighed og underliggende divergens sker i andre
Engineering sammenhænge. Jeg har en ven, der engang var en topleder på en stor forbruger
emballerede varer selskab, der fortalte mig om, hvad der skete, da den marketingafdeling fortalte
ingeniører, de havde udtænkt en stor ide at vaske: fra nu af de var
vil gøre vaske, foretaget dit tøj nyere, hver gang du vaskede dem! Godt efter
ingeniører havde forsøgt uden held at viderebringe begrebet "entropi" til markedsføring
afdeling [publikum grin], de ankom en anden løsning--"løsning"--de ville
udvikle et vaskemiddel, bruges enzymer, der angreb løs fiber ender, sådan at du
få med brudte fibers, der gør dit tøj, se gamle. Så hver gang du vaskes dit tøj
i vaske, ville de se nyere. Men det var fordi vaskemidlet var bogstaveligt
fordøje dit tøj! Ved hjælp af det ville bogstaveligt talt medføre dit tøj til opløses i vask
maskine! Dette var modsat af gør tøj nyere; i stedet, du kunstigt aldersfordelt
dit tøj, hver gang du vaskede dem, og som bruger, jo mere du implementeret "løsning",
mere drastiske din foranstaltninger skulle være at holde dit tøj opdateret--du faktisk
måtte gå købe nye klæder, fordi de gamle faldt fra hinanden.
Så har vi i dag marketing afdelinger, der siger ting som "vi behøver computere,
Vi har brug for... apparater. Gøre mig en computer, der ikke kører hvert program, blot et
eksisterer denne specialiseret opgave, ligesom streaming lyd eller routing pakker, eller spille Xbox
spil, og Sørg for, at det ikke køre programmer, som jeg ikke har tilladt som kan undergrave
vores overskud". Og på overfladen, synes dette ligesom et rimeligt idé--bare et program der
er en specialiseret opgave--jo, vi kan lægge en elektrisk motor i en blender og
Vi kan installere en motor i en opvaskemaskine, og vi behøver ikke være nervøs, hvis det er stadig muligt at køre
opvaskemiddel program i en blender. Men det er, hvad vi ikke når vi slår en computer i
et apparat. Vi er ikke at gøre en computer, der kører kun "apparat" app; We're
gør en computer, der kan køre ethvert program, men som bruger nogle kombination af rootkit,
spyware og kodesignering at forhindre brugeren i at vide, hvilke processer der kører,
fra installation af hendes eget software, og om afslutning af processer, som hun ikke vil.
Med andre ord et apparat er ikke en sættes computeren--det er en fuldt ud funktionel computer
med spyware på det ud af kassen.
[publikum bifalder højlydt] Tak.
Fordi vi ikke ved, hvordan man opbygger den generelle formål computer, der er i stand til
kører ethvert program, vi kan kompilere bortset fra nogle programmet, at vi ikke kan lide, eller
Vi forbyder ved lov, eller som mister os penge. Den nærmeste tilnærmelse, som vi skal
Dette er en computer med spyware--en computer på hvilke remote parter sæt politikker uden
computer brugerens viden, over indvending af computerens ejer. Og det er der
Digital rights management konvergerer altid om malware.
Der var naturligvis, denne berømte episode, en slags gave til personer, som har
denne hypotese, hvor Sony indlæst skjult rootkit installationsprogrammer på 6 millioner lyd-cd'er,
som hemmeligt henrettet programmer, set i forsøg på at læse lydfiler på cd'er,
og afsluttes dem, og som også hid rootkit's eksistens ved at forårsage kernen
ligge om hvilke processer kørte, og hvilke filer var til stede på drevet.
Men det er ikke det eneste eksempel; for nylig, Nintendo leveret 3DS, som godkendelsesmåde
opdaterer sin firmware, og gør en integritet kontrol for at sikre, at du ikke ændret
gamle firmwaren på nogen måde, og hvis det registrerer tegn på manipulation, det mursten selv.
Menneskerettighedsaktivister har rejst alarmer over U-EFI, den nye PC bootloader,
som begrænser din computer, så den kører underskrevet operativsystemer, bemærke, at undertrykkende
regeringer vil sandsynligvis tilbageholde signaturer fra styresystemer, medmindre de har skjult overvågning
operationer.
Og i netværket side, forsøger at gøre et netværk, der ikke kan bruges til ophavsret
overtrædelsen altid konvergerer med de overvågningsforanstaltninger, som vi kender fra undertrykkende regeringer.
Så, SOPA, den amerikanske Stop Online piratkopiering Act, forbyder værktøjer gerne DNSSec, fordi de kan være
brugt til at besejre DNS-blokerende foranstaltninger. Og det blokerer værktøjer gerne Tor, fordi de kan
bruges til at omgå IP blokere foranstaltninger. I virkeligheden er tilhængere af SOPA, forslaget
Picture Association of America, rundsendt et notat, citere forskning, SOPA ville sandsynligvis
arbejde, fordi den bruger de samme foranstaltninger som bruges i Syrien, Kina og Usbekistan,
og de hævdede at disse foranstaltninger er effektive i disse lande, og så de ville arbejde
i USA, også!
[publikum griner og bifalder] Ikke klappe mig, bifalder MPAA!
Nu, det kan synes ligesom SOPA er slutspillet i en lang kamp over ophavsret, og
internettet, og det kan synes ligesom hvis vi besejre SOPA, vi vil være godt på vej til sikring
frihed pc'er og netværk. Men som jeg sagde i begyndelsen af denne tale, dette er ikke
om ophavsret, fordi de ophavsret krige er lige 0.9 betaversion af langt
kommende krig på beregning. Underholdnings-industrien var bare de første krigsførende parter
i denne kommende århundrede lange konflikt. Vi har tendens til at betragte dem som særligt vellykket
--Her er jo SOPA, bæven på randen af passage, og bryde internettet
på dette grundlæggende niveau i navn bevare Top 40 music, realitet tv-programmer og Ashton
Kutcher film! [grin, spredt bifald]
Men virkeligheden er, ophavsret lovgivning får så vidt det ikke netop fordi det har
ikke taget alvorligt, som er derfor på den ene side, at Canada har havde Parlamentet efter Parlamentet
indføre en dum ophavsret bill efter den anden, men på den anden side, Parlamentet
efter at Parlamentet kunne faktisk stemme på styklisten. Det er derfor vi fik SOPA, en stykliste
består af ren dum, pieced sammen molekyle-ved-molekyle, til en slags "Stupidite 250", som normalt er
kun fundet i hjertet af nyfødte star, og det er derfor disse hastet gennem SOPA høringer
måtte udsættes midtvejs gennem juleferien, så lovgivere kunne få i en
egentlig ond nationalt berygtede debatten om et vigtigt spørgsmål, arbejdsløshedsforsikring.
IT hvorfor Verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret er gulled gang i standardiseringsorganernes sidste,
svin-uvidende copyright forslag, fordi når verdens nationer sende deres FN missioner
til Genève, de sender vand eksperter, copyright ikke eksperter; de sender sundhedseksperter, ikke ophavsret
eksperter; de sende eksperter, landbrug, copyright ikke eksperter, fordi copyright er blot
ikke vigtigt at temmelig meget alle! [bifald]
Canadas Parlamentet ikke stemme om sine ophavsret regninger fordi, alle de
ting, som Canada skal gøre, fastsættelse ophavsret rækker langt under sundhedskriser på første
Nationers reservationer, udnytte olie programrettelsen i Alberta, interceding i sekteriske ressentimenter
blandt franske - og engelsk-højttalere, løse ressourcer kriser i nationens fiskeri,
og tusind andre spørgsmål! Triviality af copyright fortæller dig, når andre sektorer
økonomi begynder at vise bekymringer over internettet og PC, copyright, vil
blive åbenbaret for en mindre træfning, og ikke en krig. Hvorfor ville andre sektorer pleje nag
mod computere? Godt, fordi den verden, vi lever i i dag er /made/ af computere. Vi
behøver biler længere, har vi computere vi ride i; Vi behøver airplanes længere,
Vi har, der fører Solaris bokse med en stor bucketful af SRO controllere [latter]; en 3D-printer
er ikke en enhed, det er en ydre, og det fungerer kun tilsluttes en computer; en radio
ikke længere en crystal, det er en all-round computer med en hurtig ADC og en hurtig DAC og
nogle software.
De klager, der opstod fra uautoriseret kopiering er trivielt, sammenlignet
på opfordringer til handling, som vores nye computer-broderede virkelighed vil oprette. Tænk på radio til en
minut. Hele grundlaget for radio forordning indtil i dag var baseret på idé at
egenskaberne for en radio er faste på tidspunktet af fremstilling og let kan ikke ændres.
Du kan ikke blot spejlvende en switch på skærmen baby og omdanne det til noget, der griber forstyrrende ind
med luft trafik kontrolsignaler. Men magtfulde software-definerede radioer kan ændre fra baby
skærm til nødtjenester senderen til flyveleder blot ved lastning og
udfører forskellige software, som derfor er første gang den amerikanske Telekom regulator
(FCC) overvejet, hvad der ville ske, når vi sætter SDR i feltet, bad de om kommentar
om hvorvidt det bør mandat at alle software-definerede radioer bør integreres i tillid til databehandling
maskiner. I sidste ende, om hver PC bør være låst, så er de programmer, de kører
strengt reguleret af centrale myndigheder.
Og selv dette er en skygge af hvad der skal komme. Jo, var det år i
som vi så debut åben fremskaffede figur filer til konvertering AR-15s til fuld automatisk.
Dette var år crowd-finansierede Åbn-fremskaffede hardware for gen sekventering. Og mens 3D
udskrivning vil give anledning til masser af trivielle klager, der vil være dommere i amerikanske
Syd og mullaherne i Iran, der vil miste deres sind over folk i deres jurisdiktion udskrivning
ud køn legetøj. [guffaw fra publikum] Bane i 3D udskrivning vil helt sikkert rejse real
klager fra solid state meth labs, til keramiske knive.
Og det tage ikke en science fiction-forfatter til at forstå, hvorfor lovgivere kan
være nervøse Brugerredigerbare firmwaren på self-driving biler eller begrænse interoperabilitet
for luftfart controllere, eller slags ting du kan gøre med bio-skala montører og
sequencer. Forestille sig, hvad sker der den dag, Monsanto bestemmer, at det er virkelig...
virkelig... vigtigt for at sikre, at computere ikke kan udføre programmer, årsag specialiseret
eksterne enheder til output organismer, der spiser deres frokost... bogstaveligt. Uanset om
du tror, at disse er reelle problemer eller blot hysteriske frygt, de er ikke desto mindre den
provinsen af lobbyer og interesse grupper, der er langt mere indflydelsesrige end Hollywood og
store indhold på deres bedste dage, og hver enkelt af dem vil ankomme på samme sted
--"kan du blot gøre os en generelle formål computer der kører alle programmerne, undtagen
dem, der skræmme og vrede os? Du kan blot gøre os et Internet, der overfører nogen
meddelelse over enhver protokol mellem enhver to punkter, medmindre det ødelægger os?"
Og personligt, jeg kan se, at der vil være programmer, der kører på generelle
Formålet med computere og eksterne systemer, der endda vil freak me out. Derfor mener jeg at folk
Hvem går ind for at begrænse generelle formål computere vil finde receptiv publikum til
deres holdninger. Men ligesom vi oplevede med ophavsret krigene, forbud mod visse instruktioner,
eller protokoller eller meddelelser, vil blive helt virkningsløse som et middel til forebyggelse og afhjælpning;
og som vi så i de ophavsret krige, alle forsøg på at kontrollere pc'er vil konvergere på rootkit;
alle forsøg på at kontrollere internettet vil konvergere på overvågning og censur, som
derfor alle denne stuff spørgsmål er. Fordi vi har brugt de sidste 10 + år som et organ sende
vores bedste spillere out at bekæmpe, hvad vi mente var den endelige boss i slutningen af spillet,
men det viser sig det netop er blevet mini-boss i slutningen af niveauet, og stakes er
kun vil få højere.
Som medlem af generation, Walkman, har jeg gjort fred med det faktum, at jeg vil
kræve et høreapparat, længe før jeg dør, og naturligvis, det ikke vil være et høreapparat, det vil
være en computer, jeg stillede i min krop. Så når jeg får ind i en bil--en computer, jeg sætter min krop
i--med min høreapparat--en computer, jeg sætter inde i min krop--jeg vil gerne vide
disse teknologier er ikke designet til at holde hemmeligheder fra mig, og at forhindre mig i at opsige
processer på dem, der arbejder imod min interesser. [kraftigt bifald fra publikum] Tak
[bifald fortsætter]
Tak. Så, sidste år, Lower Merion School District,
i en middelklasse, velstående forstad til Philadelphia,
befandt sig i en stor umage,
da det blev fanget, distribuere pc'er til sine studerende, udstyret med rootkit
der tillades for remote skjult overvågning via computerens kamera og netværksforbindelse.
Det viste sig, at de havde fotografere studerende tusindvis af gange,
hjemme og i skolen, vågen og søvn, påklædt og nøgne.
I mellemtiden, den nyeste generation af lovlig skæring teknologi
skjulte kan operere kameraer, mikrofoner og GPSes på pc'er, tabletter og mobile enheder.
Frihed vil i fremtiden kræve os at have kapacitet til at overvåge vores enheder
og meningsfuld politik på dem, til at undersøge og afslutte de processer, der kører på dem,
at opretholde dem som ærlig tjenere til vores vilje,
og som forrædere og spioner arbejder for kriminelle, bøller og kontrol freaks ikke.
Og vi ikke har mistet endnu, men vi skal vinde de ophavsret krige
at holde internettet og PC fri og åben.
Fordi disse er themateriel i de krige, der kommer, vil vi ikke kunne kæmpe på uden dem.
Og jeg ved dette lyder som en fortvivlelsens Råd, men som sagt, disse er tidlige dage.
Vi har kæmpet for mini-boss, og det betyder, at store udfordringer endnu er til at komme,
Men ligesom alle god niveau designere, har skæbne sendt os en blød mål at uddanne os på.
Vi har en chance, en reel chance, og hvis vi støtter åbne og frie systemer,
og de organisationer, der kæmper for dem--EFF, Bits af frihed, EDRI, ORG, CC, Netzpolitik,
La kvadratur du Net, og alle andre, der er heldigvis, også talrige til at navngive her
--Vi kan endnu vinde slaget, og sikre den ammunition, vi skal bruge til krigen.
Tak.
[Bifald]
[Doctorow] Så, enten spørgsmål eller lange, vidtløftige erklæringer efterfulgt af "Hvad du synes om der?"
[latter]
[Doctorw] Ja. Nogen spørgsmål?
[Organizer (?)] Hvis du har spørgsmål, kan du gå til de mikrofoner, der i gangene, her
og blot bede væk. Hvis du danner en nydelige, velordnet linje, vi vil gå, du kender, venstre-højre venstre højre
[Spørgsmål] Så hvis du spil denne out hele vejen til slutningen
Du ender med en situation, hvor enten censur folk har til
ulovliggøre von Neumann og Herberts arkitekturer og erstatte dem med noget, der ikke er en universel Turingmaskine,
eller de mister, fuld stop. Jeg mener, og der er et stort spektrum i mellem to.
Lad mig distrahere fra, ikke. Jeg mener, du kender.
Jeg taler om frihed, der meget sidste bastion linje.
Tror du en flok assholes, som ikke selv forstår, hvordan DNS fungerer
vil være villige til at skyde sig selv i - hovedet så hårdt?
[Doctorow] Jeg gætte mit svar er, at der er nogen
sådanne ting som hekseri, ikke stoppe dem fra brænding en masse hekse, højre? Klagepunktsmeddelelsen...
[Munterhed, bifald]
Af samme grund, jeg mener ineffektivitet ved en beføjelse er faktisk endnu værre for os, højre?
Fordi dette er ligesom fem år planen, som producerer ikke hvede
ingen majs, ret at udbytter en endnu mere drastisk fem år planen, som også producerer?
Jeg mener, dette vil gøre dem vred og forårsage dem
for at udvide anvendelsesområdet for forordningen, du kender.
"Prygl vil fortsætte indtil moral forbedrer" som T-shirt går ret?
Det er faktisk min bekymring.
Jeg tror, at hvis de så nogle succes, de kan faktisk tilbage slukket.
Det faktum, at dette bliver en dismo fiasko over og igen og igen
den omstændighed at terrorisme vil fortsætte med at kommunikere terroristiske meddelelser
og børnepornografi vil fortsætte med at kommunikere barn pornografisk meddelelser
og så videre, vil blot gøre dem forsøge hårdere på ineffektiv retsmidler
[samtalepartner] yeah, jeg betyde en specialiseret Touring maskine på et Asic [?]
er faktisk virkelig, virkelig hårdt, fordi du skal foretage en
for hvert program, og, sucks...
[Doctorow] Yeah, så igen, tror jeg ikke de vil forbyde generelle formål computere.
Jeg mener, hvad de vil gøre
er de vil sige "Vi ønsker flere spyware i computere",
"vi ønsker flere U-EFI", vi vil... og ikke bare gerne U-EFI,
hjælper med at registrere spyware, men U-EFI-hvor underskrifter
kontrolleres af tredjemand, du ikke har en let ejer tilsidesætte
og resten af det.
Jeg tror, at det vil være vinkelrette denne stuff.
Ikke ved"gosh, du, at tåbelig politik, som vi forfølger
var en komplet fiasko på stor bekostning for 10 år.
Vi bør indrømme det og flytte ". Jeg tror, at svaret vil være
"Åh min Gud, du kender, se på hvilke Idioterne vi ser ud...
Vi kan ikke eventuelt indrømme nederlag." Bekendt, se krigen om narkotika.
[grin og claps]
Jeg vil besvare du i et andet, fordi der er nogen allerede klar til et spørgsmål.
[Dirigent] Vi får take… Vi fik faktisk ganske lidt tid. Her. Så næste spørgsmål.
[Spørgsmål] Hvad angår det nylige initiativ ved et big software-selskab
for at fremme sikker start på U-EFI, du tror, at personlige computere
vil ankomme ligesom situationen i the… ligesom Playstation platforme snart?
Og hvad mener du at vi får nogle midler til modangreb eller til…
[Doctorow] Yeah, så spørgsmålet er virkelig "U-EFI vil være et middel
nedfrysningen ud alternative operativsystemer
på skrivebordet. Og jeg lyst kinda, slags teknokratisk, veluddannede, vestlige og nordlige...
Moderator:
Ok, ich glaube, ich habe genug Zeit verplämpert. Meine Damen und Herren, eine Person, über die
vor diesem Publikum hier sicherlich keiner weiteren Vorstellung bedarf, Cory Doctorow!
(Applaus)
Doctorow:
Danke.
Wenn ich an Orten spreche, an denen Englisch nicht die Muttersprache ist,
muss ich eine Warnung und eine Entschuldingung vorwegschicken, weil ich einer der schnellen Sprecher bin. Als ich
vor der Weltorganisation für geistiges Eigentum zu den Vereinten Nationen gesprochen habe, war ich als die
"Geißel" der Simultanübersetzer bekannt. Ich habe mich hingestellt und angefangen zu sprechen, drehte mich um konnte
hinter mir oben an den Fenstern einen Übersetzer nach dem anderen sehen, und jeder einzelne
machte das hier [facepalm]. [Publikum lacht]. Also ich gebe Euch jetzt schonmal die Erlaubnis,
dass ihr, sollte ich anfangen, zu schnell zu sprechen, das hier [SOS] zu machen, dann werde ich langsamer sprechen.
Der Talk heute Abend - [Doctorow macht den Sound zu einem Rohrkrepiererwitz, weil offensichtlich
grade schon jemand SOS signalisiert hat] [Publikum lacht]. - der Talk heute Abend
ist keiner über Copyright. Ich halte andauernd Vorträge über Copyright, und Fragen über Kultur und Kreativität
sind hinreichend interessant, aber ehrlich gesagt, ich habe ein bischen genug davon. Falls ihr Autoren
wie mir dabei zuhören wollt, wie sie auf der aktuellen Situation herumhacken, wie wir unsere Brötchen verdienen, dann
schaut euch bitte einen der vielen Talks auf YouTube an, den ich über dieses Thema gehalten habe. Aber
heute will ich über etwas Wichtigeres sprechen, nämlich über
universell einsetzbare Computer.
Denn universelle Computer sind ehrlich gesagt erstaunlich. So erstaunlich, dass
unsere Gesellschaft sich immer noch schwer tut, mit ihnen zu rechtzukommen. Herauszufinden, wofür sie einsetzbar sind,
welchen Stellenwert sie haben, und wie sie mit ihnen umgehen soll. Was mich leider
wieder zurück zum Copyright bringt.
Denn prinzipiell kann die Gestalt der Kriege rund um das Copyright eine wichtige Lehre für uns
hinsichtlich der uns bevorstehenden Kämpfe um das Schicksal der Universalcomputer sein.
Ganz zu Anfang hatten wir fertig abgepackte Software, eine damit verbundene Industrie und das Sneakernet.
Wir hatten Disketten in Reisverschlusstaschen oder Kateikästen, die in Läden aufgehängt
und wie Schokoriegel oder Zeitschriften verkauft wurden. Und diese waren hervorragend geeignet, dupliziert zu werden,
und daher wurden sie auch schnell und überall dupliziert, sehr zum Leidwesen
der Hersteller und Verkäufer von Software.
Dann kam DRM 0.96. Sie fingen an, physikalische Defekte in die Disketten einzubauen oder
auf andere physikalische Indizien zu bestehen, die die Software überprüfen konnte - Dongles,
versteckte Sektoren oder Frage-Antwortmechanismen, die verlangten, dass man im Besitz von
riesigen, sperrigen und schwierig zu kopierenden Handbüchern war. Und diese Mechanismen verfehlten natürlich ihr Ziel, und zwar
aus zwei Gründen. Erstens waren sie aus komerzieller Hinsicht natürlich unbeliebt, weil sie den Nutzen
der Software für die ehrlichen Käufer beeinträchtigten, ohne diejenigen zu belangen,
die nicht dafür bezahlten. Die zahlenden Kunden ärgerten sich über nicht funktionierende
Backupsysteme, sie hassten den Nachteil von zu wenigen Dongles, und sie
beschwerten sich darüber, riesige Handbücher transportieren zu müssen, um ihre Software ausführen
zu können. Und zweitens hielt das die Softwarepiraten nicht auf, die die Software auf einfache Weise
knackten und damit die Authentifierungsmechanismen umgingen. Das passierte normalerweise so, dass irgendein Experte, der
im Besitz einer Technologie war und ein ähnlich tiefes Maß an Verständnis wie der Hersteller der Software selbst hatte,
die Software zerlegte und gecrackte Versionen veröffentlichte, die schnell weiträumig
kursierten. Diese Art von Expertise und technischem Verständnis klang weit raffinierter
als sie tatsächlich war, denn herauszufinden, was widerspenstige Programme machten und einen Weg zu finden, die
Defekte in dummen Floppymedien zu umgehen, war Basiswissen der Programmierer, gerade
in der Ära von fragilen Floppydisketten und den ersten holprigen Gehversuchen in der
Softwareenwicklung. Kopierschutzstrategien wurden noch angespannter, als die Netzwerke sich stärker ausbreiteten.
Mit Technologien wie Mailboxen, Onlineservices, USENET Newsgroups und Mailinglisten gab es die Möglichkeit,
das Wissen der Menschen, die herausgefunden hatten, wie man Authentifizierungssysteme aushebelt,
in kleine Crackdateien zu verpacken, und mit steigenden Netzkapazitäten konnten
auch die kompletten Programme verbreitet werden.
Und das hat uns DRM 1.0 beschert. Um 1996 wurde jedem in den Schaltstellen der Macht klar,
dass sich etwas Wichtiges anbahnen würde. Wir waren auf dem Weg dahin, eine Informationswirtschaft zu
zu etablieren, was auch immer das genau sein mochte. Man nahm an, damit sei eine Art von Wirtschaft gemeint, in der man Informationen
kauft und verkauft. Die Informatik machte die Dinge jetzt effizient, also stellt euch mal vor, wie der
Markt für eine Informationswirtschaft haben könnte! Man könnte ein Buch für einen Tag kaufen, man könnte
das Recht verkaufen, einen Film für einen Euro zu sehen, und man könnte den Pauseknopf für einen Penny
pro Sekunde vermieten. Man könnte Filme in verschiedenen Länder zu verschiendenen
Preisen verkaufen usw; die Fantasien waren zu dieser Zeit ein bischen wie
eine langweilige SciFi-Umsetzung des Buch Moses, eine irgendwie
ermüdende Aufzählung von allen möglichen Arten, wie Menschen mit Informationen umgehen könnten
und womit man Geld in diesem Zusammhang Geld verdienen könnte.
Aber nichts von all dem würde möglich sein, wenn wir nicht kontrollieren könnten, wie die Menschen ihre
Computer und die Dateien, die wir ihnen zukommen lassen, benutzten. Letzlich war es gut und schön, darüber zu sprechen,
jemandem das Recht auf ein Video für 24 Stunden zu verkaufen, oder zwar die Erlaubnis zu erteilen, Musik auf einen iPod zu verschieben,
gleichzeitig aber zu verbieten, die Musik von einem iPod auf ein anderes Gerät zu bewegen, aber wie zur Hölle
könnte man das erreichen, nachdem man jemandem die Datei gegeben hatte? Um das zu erreichen,
musste man herausfinden, wie man Computer davon abhält, bestimmte Programme auszuführen und bestimmte Dateien und Prozesse
zu untersuchen. Man könnte zum Beispiel eine Datei verschlüsseln, und dann vom Benutzer verlangen, dass
er ein Programm ausführt, das die Datei nur unter bestimmten Umständen wieder entschlüsselt.
Aber wie man im Internet sagt "jetzt hat man schon zwei Probleme". Denn jetzt muss
man ausserdem noch dafür sorgen, dass der Benutzer die Datei nicht kopiert, während es entschlüsselt vorliegt, und man
muss verhindern, dass der Benutzer herausfindet, wo das Entschlüsselungsprogramm seine Schlüssel speichert, denn wenn die Benutzerin
die Schlüssel findet, würde sie die Datei entschlüsseln und die blöde Abspielapplikation einfach wegwerfen.
Und jetzt hat man drei Probleme [Publikum lacht], denn jetzt muss man verhindern,
dass der Benutzer, der herausgefunden hat, wie man die unverschlüsselte Datei abspielt, diese Datei an
andere Benutzer weitergibt, und jetzt hat man vier(!) Probleme, denn jetzt muss man verhindern, dass die Benutzer, die
herausgefunden haben, wie man die Schlüssel aus Entschlüsselungsprogrammen extrahiert, anderen Benutzern erklären, wie sie das selbst auch machen
können, und jetzt hat man fünf(!) Probleme, denn jetzt muss man verhindern, dass diejenigen, die herausgefunden haben, wie man
die Schlüssel aus Entschlüsselungsprogrammen extrahiert, anderen erzählen, wie
die Schlüssel aussehen.
Das sind eine Menge Probleme. Aber 1996 gab es die Lösung. Wir bekamen das WIPO Copyright
Abkommen, erlassen von der "Weltorganisation für geistiges Eigentum" der Vereinten Nationen,
das Gesetze hervorbrachte, die es illegal machten, Schlüssel aus Entschlüsselungsprogrammen zu extrahieren, und es
brachte Gesetze hervor, die es für illegal erklärten, Dateien in unverschlüsselter Version aus Entschlüsselungsprogrammen zu extrahieren, während
diese liefen, und es brachte Gesetze hervor, die es illegal machten, Menschen zu erklären, wie man
Schlüssel aus Entschlüsselungsprogrammen extrahiert, und es brachte Gesetze hervor, die illegal machen, copyrightgeschütze
Werke in Netzwerken anzubieten, und all das mit eleganten, praktischen Prozessen, das es einem ermöglichen, Dinge aus dem
Internet zu entfernen, ohne sich mit Anwälten, Richtern und diesem ganzen Mist begecken zu müssen. Und
damit hatte das illegale Kopieren für immer ein Ende [lautes Gelächter aus dem Publikum, Applaus]
die Informationswirschaft erblühte zu einer wunderschönen Blume, die der ganzen Welt Wohlstand brachte,
oder wie man auf Flugzeugträgern sagt: "Auftrag ausgeführt". [Publikum lacht]
Nun, natürlich war das nicht das Ende der Geschichte, denn so ziemlich jeder, der
Computer und Netzwerke verstanden hatte, hatte auch verstanden, dass diese Gesetze mehr Probleme
erzeugen als lösen würden. Im Grunde machten all die Gesetze, die es verbaten, in seinen
Computer zu schauen, während er bestimmte Programme ausführte, die es illegal machten, Menschen zu
erzählen, was man herausgefunden hatte, indem man in seinen Computer geschaut hatte, die es einfach machten, Material
zu zensieren, ohne nachweisen zu müssen, dass irgendetwas Schlimmes passiert war, all diese Gesetze hatten
einen unrealistischen Rechtsanspruch an die Realität, und die Realität wurde dem nicht gerecht. Letzlich wurde
das Kopieren nach dieser Passage immer nur noch einfacher, und es wird auch immer immer nur noch einfacher werden.
Hier, heute, im Jahre 2011: schwieriger wird Kopieren nicht mehr werden! Eure Enkel werden Euch beim
Weihnachtsessen anschauen und sagen "Erzähl' uns noch mal, Großvater, erzähl' uns nochmal, Großmutter, wie schwer
es im Jahr 2011 war, Dinge zu kopieren, als ihr noch keine fingernagelgroßen Datenspeicher
hattet, auf denen ihr jeden Song, der jemals aufgezeichnet wurde, jeder Film, der je produziert wurde und jedes Wort, das je gesprochen wurde,
jedes Bild, das je gemacht wurde, einfach alles, abspeichern und in so kurzer Zeit, dass
man gar nicht mitbekommen hat, dass es passiert ist, zu übertragen. Erzähl uns nochmal, wie idiotisch kompliziert es im Jahr 2011 war,
Dinge zu kopieren. Und damit behauptet sich die Realität, und jeder kann herzlich darüber lachen,
wie lustig falsch unsere Vorstellungen zu Beginn des 21sten Jahrhunderts waren, und schliesslich
wurde ein engültiger, endlos anhaltender Friede vereinbart, mit Freiheit und Wohlstand für alle. [Publikum kichert]
Naja, nicht wirklich. Denn wie diese Frau aus dem Kindergartenreim, die eine Spinne verschluckt,
um eine Fliege zu fangen, und die dann einen Vogel schlucken muss, um die Spinne zu fangen, und dann eine Katze, um den
Vogel zu fangen usw., so muss auch eine Reglementierung, die zwar weitreichenden Anspruch, aber eine desaströse
Umsetzung hat, eine neue Regulierung hervorbringen, um die Fehler der alten zu berichtigen.
An dieser Stelle ist es verlockend, die Geschichte zu beenden und zum Schluss zu kommen, dass das Problem ist, dass
Gesetzgeber immer entweder planlos oder böse oder beides zusammen sind, und es dabei bewenden zu lassen,
was nicht unbedingt befriedigend ist, weil es letztlich
ein Ausdruck von Hoffnungslosigkeit ist. Es vermittelt den Eindruck, dass unser Problem nicht gelöst werden kann, solange Dummheit und
Böshaftigkeit in den Schaltzentralen der Macht vertreten sind, was das Gleiche wäre wie zu sagen, dass es nie gelöst werden kann.
Aber ich habe eine andere Theorie darüber, was passiert ist.
Das Problem ist nicht, dass der Regulierungsapparat die Informationstechnologie nicht verstehen würde, denn es sollte
möglich sein, ein gutes Gesetz zu erlassen, obwohl man kein Experte ist! Abgeordnete und Politiker etc.
werden gewählt, um Menschen und Bezirke zu repräsentieren, nicht Fächer und Themen. Wir haben
keinen Abgeordneten für Biochemie, und wir haben keinen Minister für
Städteplanung, und keinen für Kinderfürsorge (aber vielleicht sollten wir eine/n haben).
Und diese Menschen, die Experten in Politik und Methodik und nicht in technischen Diziplinen sind,
schaffen nichtsdestotrotz oft, gute, sinnvolle Regeln zu verabschieden, und zwar deshalb, weil sich die Regierung auf
Heuristiken verlässt - Faustregeln darüber, wie man Expertenmeinung aus verschiedenen Richtungen zu einem
Thema abwägt.
Aber Informationstechnologie verwirren diese Heuristiken, es prügelt die Scheisse aus ihnen
heraus, in einer entscheidenden Hinsicht, und zwar in der Folgenden. Ein wichtiger Test dafür, ob eine Regelung einem Thema gerecht wird, ist
natürlich ob sie funktionieren wird, aber natürlich
auch, ob sie beim Erreichen ihrer Ziele erhebliche Nebeneffekte auf
alles andere haben wird. Sollte ich wollen, dass der Kongress oder das Parlament oder die EU das Rad
reguliert, ist es unwahrscheinlich, dass ich damit Erfolg haben würde. Wenn ich hergehe uns sage "hey, jeder weiss, dass Räder
gut und richtig sind, aber habt ihr jemals bemerkt, dass jeder einzelne Bankräuber vier Räder an
seinem Auto hat, wenn er nach einem Banküberfall wegfährt? Können wir dagegen nichts tun?",
dann wäre die Antwort natürlich "Nein". Weil wir nicht wissen, wie man ein Rad herstellt, das
prinzipiell brauchbar für legitime Anwendungen von Rädern, aber unbrauchbar für die bösen Jungs ist. Und
wir können alle sehen, dass die prinzipiellen Vorzüge von Rädern so tiefgreifend sind, dass der Versuch,
das Rad zu verändern, so dass wir damit Banküberfälle verhindern, dumm wäre. Selbst wenn es
eine Epedemie von Banküberfällen gäbe, selbst wenn die Gesellschaft aufgrund von Banküberfällen in
ihrer Existenz bedröht wäre, würde niemand auf die Idee kommen, dass man bei den Rädern anfangen würde, das Problem
zu lösen.
Wenn ich aber in derselben Gestalt auftreten würde und behaupten würde, ich hätte absolute Gewissheit,
dass Freisprecheinrichtungen für Handies Autos gefährlicher machen und ich dann sagen würde "Ich hätte gerne, dass ihr ein Gesetz
verabschiedet, dass sagt, dass es illegal ist, eine Freisprecheinrichtung in ein Auto einzubauen", würde die Behörden vielleicht sagen "Hmm,
ich sehe deinen Punkt, das machen wir". Und wir mögen nicht einer Meinung sein darüber, ob das
eine gute Idee ist, oder darüber, ob mein Beweis Sinn macht, aber nur wenige von uns würden sagen "Hmm,
sobald du die Freisprecheinrichtung aus dem Auto ausgebaut hast, ist es kein Auto mehr". Wir verstehen,
dass Autos Autos bleiben, auch wenn wir einzelne Merkmale aus ihnen entfernen. Autos haben einen speziellen Zweck,
zumindest im Vergleich mit Rädern, und alles, was ein eine Freisprecheinrichtung einem Auto hinzufügt,
ist, einer ohnehin schon spezialisierten Technologie ein weiteres Merkmal hinzuzufügen. Wir können hier
eine Heuristik anwenden - Spezialtechnologien sind komplex. Und man kann
ein Merkmal von ihnen entfernen, ohne sie in ihrem grundlegenden Gebrauch zu beeinflussen.
Diese Fautsregel kommt den Behörden sehr gelegen, aber sie ist nutzlos
im Bezug auf universell anwendbare Computer und universell anwendbare Netzwerke, dem PC und
dem Internet. Denn wenn man eine Computersoftware als ein Feature ansieht, also dass ein Computer,
auf dem eine Tabellenkalkulation läuft, ein Tabellenkalkulationsfeature hat, und einer der World of Warcraft ausführt,
ein MMORPG-Feature hat, dann führt diese Heuristik dazu, dass ich angemessenerweise sagen könnte
"baue mir einen Computer, der keine Tabellenkalkulation ausführen kann" und dass das in keinem grösseren Ausmaß ein
Angriff auf Computer im Allgemeinen wäre, als es ein Angriff auf Autos wäre zu sagen
"baue mir ein Auto ohne Freisprecheinrichtung". Und wenn man Protokolle und Internetseiten als Features von Netzwerken ansieht, dann kann man auch sagen
"repariere das Internet, so dass BitTorrent nicht mehr funktioniert" oder "repariere das Internet, so dass piratebay.org
nicht mehr erreichbar ist", dann klingt das zu einem guten Teil so, als würde man fordern "ändere den Ton für das Belegtzeichen" oder
"nimm diese Pizzeria da an der Ecke aus dem Telefonnetz", und nicht wie ein Angriff
auf die Prinzipien von Netzwerken.
Nicht zu realisieren, dass diese Faustregel, die für Autos und Häuser und
alle anderen wichtigen technischen Bereicht funktioniert, für das Internet nicht passt,
macht einen nicht zu einem Bösen oder Ignoranten. Es macht einen nur zu einem Teil
dieser grossen Mehrheit auf der Welt, für die Ideen wie "turing complete" und "Ende-zu-Ende" ohne Bedeutung
ist. Unsere Behörden gehen her und verabschieden diese Gesetze munter, und somit werden
sie Teil der Realität unserer technologisierten Welt. Plötzlich gibt es Nummern, die wir nicht mehr
in's Internet schreiben dürfen, und um legitimes Material aus dem Internet verschwinden zu lassen
braucht es nichts weiter als zu sagen "Das da? Das verstößt gegen das
Copyright". Das Ziel der Regulierung wird damit verfehlt. Sie bewirkt nicht, dass Menschen
aufhören, das Copyright zu verletzen, es ähnelt höchstens oberflächlich einer Durchsetzung von Copyright.
Es befriedigt nur den logischen Schluss: "Es muss etwas getan werden - ich tue etwas - es wurde
etwas getan". Und somit kann jeder Problemfall, der aufkommt, damit erklärt werden, dass die Regulierung
einfach nicht weit genug geht, und nicht damit, dass die ganze Idee von Anfang an Blödsinn war.
Diese Art von oberflächlicher Ähnlichkeit und zugrundeliegender Divergenz findet man auch in anderem
technischen Zusammenhang. Ich habe einen Freund, der mal leitender Angestellter in einer grossen Firma für
Consumerprodukte war, und der hat mir eine Geschichte erzählt, in der das Marketingdepartment
den Ingenieuren erzählt hat, dass sie sich ein neues Waschmittel ausgedacht haben. Ab sofort würden
sie ein Waschmittel herstellen, das Kleidung bei jedem Waschgang neuer macht. Als die
Ingenieure erfolglos versucht hatten, der Marketingabteilung das Konzept von "Informationsgehalt" zu
vermitteln [Publikum lacht], kamen sie zu einer anderen Lösung - "Lösung" - sie wollten
ein Waschmittel erfinden, das Enzyme benutzt, die lose Fadenenden angreifen, diese Art von Faden, die
Kleidung alt aussehen lässt. Nach jedem Waschgang mit
diesem Waschmittel sahen die Klamotten neuer aus. Aber das kam daher, dass das Waschmittel die Klamotten
im wahrsten Sinne verdaute! Es zu benutzen bedeutete, dass sich die Kleidung in der Waschmaschine
auflöst. Das war das Gegenteil davon, Kleidung neuer zu machen; in Wahrheit alterte man sie künstlich
bei jedem Waschen, und je mehr die Kunden von dieser "Lösung" Gebrauch machten,
desto drastischer waren die Maßnahmen, seine Klamotten aktuell zu halten - man musste
sich neue kaufen, weil die anderen auseinanderfielen.
Heute haben wir Marketingabteilungen, die solche Dinge sagen wie "wir brauchen keine Computer,
wir brauchen ... Anwendungen. Baue mir einen Computer, der nicht jedes Programm ausführen kann, sondern nur ein Programm,
das eine spezielle Aufgabe erfüllt wie z.B. Audiostreamen, Netzwerkpakete routen oder Xbox Spiele
spielen, und stellt sicher, dass er keine Programme ausführen kann, die ich nicht authorisiert habe und die
unsere Gewinne unterminieren könnten". Und auf den ersten Blick sieht das wie eine nachvollziehbare Idee aus - Nur ein Programm, das
eine spezielle Aufgabe erfüllt. Letztlich können wir einen Elektromotor in einen Mixer stecken, und
wir können einen Motor in eine Waschmachine installieren, und es ist uns egal, ob es trotzdem möglicht ist,
einen Mixer ein Waschprogramm ausführen zu lassen. Aber das ist nicht das, was wir tun, wenn wir einen Computer
in eine Anwendung verwandeln. Wir bauen keinen Computer, der nur eine "Anwendung" ausführen kann, sondern
einen Computer, der alle Programme ausführen kann, und der eine Kombination von Rootkits,
Schnüffelsoftware und Codesigning verwendet, um zu verhindern, dass der Benutzer weiss, welche Programme laufen,
dass er seine eigene Software installiert, oder Prozesse zu beenden, die er/sie nicht haben will.
Eine Anwendung ist sozusagen kein gestutztes Modell eines Computers - sie ist ein voll funktionsfähiger Computer,
der mit Schnüffelsoftware ausgeliefert wird.
[tosender Applaus]. Danke.
Weil wir nicht wissen, wie man einen Universalcomputer baut, der in der Lage ist,
jedes Programm auszuführen, bis auf ein Bestimmtes, das wir nicht wollen,
eines, das gesetzlich verboten ist oder das uns finanziell schadet. Was dem am Nächsten kommt, ist ein
Computer mit Schnüffelsoftware - ein Computer, bei dem externe Stellen die Regeln festlegen, ohne
dass der Benutzer das mitbekommt, und ohne, dass er Einspruch erheben kann. Und so kommt es, dass
"digital rights management" immer mit Malware einhergeht.
Es gab natürlich diesen berühmten Zwischenfall, eine Art Geschenk für alle, die
diese Hypothese teilen, als Sony ein verstecktes Rootkit auf 6 Millionen Audio-CDs auslieferte,
das heimlich Programme ausführte, das Versuche erkannte, die Audiodateien auf der CD zu lesen, um diese dann
zu beenden, und das ausserdem die Existenz des Rootkits versteckte, indem es den Kernel dazu brachte,
falsche Informationen über die laufenden Prozesse und über die Dateien auf der Festplatte zu geben.
Aber das ist nicht das einzige Beispiel. Erst neulich lieferte Nintendo die 3DS, die opportunisch
seine Firmware updatet, und dabei einen Integritätstest macht, um sicherzugehen, dass die alte Firmware nicht
in irgendeiner Art verändert wurde, und falls es Anzeichen auf Verfälschungen erkennt, wird Gerät selbstständig zerstört.
Menschenrechtsaktivisten schlagen bereits Alarm im Hinblick auf UEFI, den neuen PC-Bootloader,
der den Computer in einer Art beschneidet, dass er nur noch digital signierte Betriebsysteme ausführen kann, und
Regierungen werden wahrscheinlich digitale Signaturen für Betriebssyteme verweigern,
solange sie keine versteckten Überwachungsmethoden eingebaut haben.
Und auf Seiten der Netzwerke reichen die Versuche, ein Netzwerk zu bauen, das nicht für Copyrightverletzung verwendet werden kann,
immer näher an die Überwachungsmaßnahmen heran, die wir von repressiven Regierungen kennen.
SOPA, der "U.S. Stop Online Piracy Act", verbannt Werkzeuge wie DNSSec, weil sie dazu
benutzt werden können, DNS-Sperrmaßnahmen zu umgehen. Und es blockiert Werkzeuge wie TOR, weil sie dazu
benutzt werden können, IP-Sperren zu umgehen. Die Beführworter von SOPA, die "Motion Pictures Association of America",
brachte ein Memo in Umlauf, in dem sie nach Untersuchungen zum Ergebnis kamen, dass
SOPA wohl funktionieren würde, weil es von denselben Maßnahmen Gebrauch macht, die auch in Syrien, China und Uzbekistan im Einsatz sind,
und sie argumentierten, daß diese Maßnahmen in diesen Ländern Effekt zeigen, und somit würden sie
auch in Amerika funkionieren.
[Publikum lacht und applaudiert]. Applaudiert nicht mir sondern der MPAA [Motion Picture Association of America]
Es mag so aussehen, dass SOPA das Endspiel in einem langen Kampf um das Copyright und das
Internet ist, und es mag auch so aussehen, dass wir, falls wir SOPA besiegen, auf dem besten Weg sind,
die Freiheit der PCs und der Netzwerke zu sichern. Aber wie ich schon am Anfang meines Vortrags sagte, geht es hier nicht
um Copyright, denn die Copyrightkriege sind nur die Betaversion 0.9 der lang
bevorstehenden Kriege um die Computer im Allgemeinen. Die Unterhaltungsindustrie war nur der erste Angrifflustige Partei in
diesem kommenden Jahrhundertkrieg. Wir tendieren dazu, ihnen einen gewissen Erfolg zuzusprechen,
immerhin geht SOPA soweit, das Internet in seinen Fundamenten
zu zerstören, um die Top 40 Musik- Reality-TV- und "Ashton Kutcher"-
Filme zu schützen. [Gelächter, vereinzelt Applaus]
Aber die Realität ist, daß die Gesetzgebung zum Copyright genau deshalb soweit geht, wie sie es tut, weil das Thema eben
nicht ernstgenommen wird, was der Grund dafür ist, dass Kanada in jedem Parlament ein dummes Copyrightgesetz
nach dem anderen erlies und auf der anderen Seite
keines dieser Parlamente es je geschafft hat, darüber abzustimmen. Das ist der Grund, warum wir jetzt SOPA haben, einen
Gesetzesentwurf, eine molekulare Kette purer Blödheit, zusammengesetzt zu einem "Blödium 250", das man normalerweise
nur im Herzen eines neugeborenen Sterns findet. Und daher mussten die durchgehechelten Anhörungen zu SOPA
mitten in die Weihnachtspause verschoben werden, so dass Gesetzgeber sich in einer
bösartigen, berüchtigten Debatte über ein wichtiges Thema ergehen konnten - die Arbeitslosenversicherung.
Das ist der Grund, warum die Weltorganisation für geistiges Eigentum Zeit damit verschwendet, ihre verrückten,
unverschämten Vorschläge zum Copyright inzenieren, denn wenn die Nationen der Welt UN-Missionen nach
Genf schicken, dann schicken sie Wasserexperten, keine Copyrightexperten, sie entsenden Gesundheitsexperten, keine Copyrightexperten,
sie schicken Agrikulturexperten, keine Copyrightexperten, schlicht deshalb, weil Copyright für
die so allermeisten Menschen schlicht irrelevant ist. [Applaus]
Kanadas Parlament hat nicht über den Gesetzesentwurf zum Copyright abgestimmt, weil dieses Problem
in Kanada einen weit unwichtigeren Rang einnimmt wie beispielsweise Krisenfälle im Gesundheitsbereich,
die Ausbeutung des Ölfelds in Alberta, zwischen den Fronten
der Fränzösisch- und Englischsprechenden zu vermitteln, die Krise der nationalen Fischereiressourcen zu lösen,
und tausender anderer Themen. Die Trivialität von Copyright sagt uns, daß wenn andere Sektoren
der Wirtschaft anfangen, Bedenken über das Internet und den PC zu äussern, uns die Copyrightdiskussionen
wie ein kleines Geplänkel erscheinen, und nicht als Krieg. Warum andere Bereiche Vorbehalte gegen
Computer haben sollten? Nun, weil die Welt, in der wir heute leben, aus Computern /besteht/. Wir
habe keine Autos mehr, wir haben Computer, in denen wir herumfahren. Wir haben keine Flugzeuge mehr,
wir haben fliegende Solariskisten mit einem Haufen SCADA-Controllern drin [Gelächter]. Ein 3D-Drucker
ist kein [eigenständiges] Gerät, es ist Peripherie, die nur im Zusammenhang mit einem Computer funktioniert. Ein Radio
ist nicht mehr einfach nur ein Quarz, es ist ein universeller Computer mit schnellen "analog/digital"- und "digital/analog"-Wandlern und
ein bischen Software.
Die Klagen über nicht autorisiertes Kopieren sind lächerlich im Vergleich zu dem, was an Rufen in unserer neuen
computerbestückten Realität laut werden wird. Denkt mal eine Minute über Funktechnik nach.
Die komplette Reglementierung der Frequenzbänder basiert bis heute auf der Idee, dass
die Eigentschaften eines Senders oder Empfängers zum Zeitpunkt der Produktion festgelegt werden und nicht einfach verändert werden können.
Man kann nicht einfach einen Schalter in einem Babyphone umlegen und es in etwas verwandeln,
was mit Fluglotsensignalen interferiert. Aber mächtige softwarebasierte Radiotechnik kann sich von einem Babyphone
zu einem Rettungsstellentechnik oder einem Fluglotsgerät verwandeln, einfach durch das Laden
und Ausführen einer anderen Software, was die amerikanische Telekommunikationsbehörde (die FCC), als
sie das erstmalig darüber nachgedacht haben, was passieren würde, wenn solche Softradios tatsächlich flächendenkend zu Einsatz kommen würden, zum Anlass nahm,
die Frage zu stellen, ob nicht alle Softradios gesicherte Computersysteme sein müssten.
Also letzenendes, ob alle PC abgriegelt werden sollten, so daß die Programme, die sie ausführen,
von zentralen Landesbehörden streng reguliert sind.
Und selbst das ist nur der Schatten dessen, was uns bevorsteht. Denn immerhin war dies das Jahr, in dem wir
zum ersten Mal offen verfügbare Dokumentation darüber gesehen haben, wie man eine AR-15 zu einer Vollautomatikwaffe umbaut.
Das war das Jahr der crowd-funded open-source Hardware für Gensequenzierung. Und obwohl 3D-Drucker
viele banale Beschwerden heraufbeschwören werden, wird es Richter in Süden der
USA und Mullahs in Iran geben, die den Verstand bei der Vorstellung verlieren werden, daß Menschen in ihrer Jurisdiktion sich
Sexspielzeug ausdrucken. [Gelächter]. Die Entwicklung von 3D-Druckern wird höchstwahrscheinlich echte
Misstände bewirken, von Drogenlaboren bis Messern aus Keramik.
Und macht braucht kein Science-Fiction-Author zu sein, um zu verstehen, warum die Behörden
nervös werden dürfen beim Gedanken an benutzerveränderbare Firmwares in selbstfahrenden Autos oder eingeschränkter Kompatibilität
von Geräten in der Luftfahrt, oder die Art von Dingen, die man mit Maschinen für Herstellung von mikrobiologischem Material oder
Gensequenzern anstellen könnte. Stellt Euch mal vor, was passiert, wenn Monsanto herausfindet, daß es wirklich ...
wirklich ... wichtig ist, sicherzustellen, dass Computer keine Programme ausführen können, die Spezialperepherie
dazu bringen könnte, Organismen auszuspucken, die ihr Mittagessen verputzen. Im wahrsten Sinne. Es ist egal, ob
man denkt, dass das reale Probleme sind oder hauptsächlich hysterische Ängste, es handelt sich dabei nichtdestotrotz
um ein Gebiet von Lobbyisten, die weit einflussreicher sind als Hollywood und
die Contentmafia zu ihren besten Zeiten je war, und jeder von denen wird zum Schluss kommen und sagen
- "könnt ihr uns nicht einen Universalcomputer bauen, der alle Programme ausführen kann, bis auf
die, die uns ärgern oder uns Angst machen? Könnt ihr uns nicht ein Internet basteln, das alle Nachrichten
über jedes Protokoll zwischen zwei beliebigen Punkten überträgt, es sei denn, es ärgert uns?"
Und ich persönlich sehe schon Programme auf Universalcomputern
und Peripherie vor mir, die auch /mich/ ausflippen lassen werden. Ich kann mir schon vorstellen, daß Menschen,
die für die Limitierung von Universalcomputern pledieren, auf offene Ohren für ihre Positionen
stossen werden. Aber genau wie wir im Kampf um das Copyright gesehen haben, wird das Verbannen einzelner Instruktionen
oder Protokollen oder Nachrichten im Ganzen gesehen und als Mittel der Prävention und Gegenmittel unwirksam sein.
Wir wir im Copyrightkampf gesehen haben, werden alle Versuche, PCs zu kontrollieren, in Rootkits enden.
Alle Versuche, das Internet zu kontrollieren, gipfeln in Überwachung und Zensur, und aus
diesem Grund ist das alles so wichtig. Wir haben die letzten 10+ Jahre wie in einem Computerspiel damit zugebracht,
unsere besten Spieler rauszuschicken und das zu bekämpfen, was wir für den ultimativen Endgegener des Spiel gehalten haben,
und jetzt stellt sich heraus, dass das nur ein kleiner Gegner am Ende des Levels ist, und die Einsätze
immer höher werden.
Als ein Mitglied der Generation "Walkman" habe ich mich damit abgefunden, daß ich,
lange bevor ich sterbe, ein Hörgerät brauchen werde, und natürlich wird es nicht einfach nur ein Hörgerät sein, sondern
ein Computer, den ich in meinen Körper stecke. Wenn ich meinen Körper also in ein Auto - in einen Computer -
setze, mit einem Hörgerät - einem Computer, den ich in meinen Körper gesteckt habe - dann will ich davon ausgehen können, dass
diese Technologien nicht so gebaut sind, daß sie Dinge vor mir verheimlichen und mich daran hindern,
Prozesse auf ihnen zu beenden oder die gegen meine Interessen verstossen [tosender Applaus] Danke
[Applaus hält an]
Danke. Letztes Jahr bekam der Lower Merion School District
in einem Mittelschichtenvorort von Philadelphia
grossen Ärger,
als sie dabei ertappt wurden, PCs an ihre Schüler zu verteilen, die mit Rootkits versehen waren,
die heimliche Fernüberwachung mithilfe der eingebauten Kamera und Netzwerkverbindung zuliessen.
Es kam heraus, dass die Schüler tausende Male fotografiert wurden,
zuhause und in der Schule, wach und schlafend, angezogen und nackt.
In der Zwischenzeit ist die Technologie von staatlich angeordneter Überwachung soweit,
daß sie heimlich Kameras, Mikrophone und GPS-Systeme auf PCs, Tablets und mobilen Geräten steuern kann.
Die Freiheit der Zukunft wird von uns verlangen, daß wir die Kapazitäten haben, unsere Geräte zu überwachen,
und sie mit sinnvollen Regelnwerken zu bestücken, Prozesse, die auf ihnen laufen, zu untersuchen und zu beenden,
um sie als ehrliche Diener unseres Willens zu behalten,
und nicht als Verräter und Spione für Kriminelle, Verbrecher und Kontrollfreaks.
Wir haben noch nicht verloren, aber wir müssen den Kampf um's Copyright gewinnen,
um das Internet und die PCs frei und offen zu halten.
Denn das sind die Voraussetzungen in den Kriegen, die auf uns zukommen werden, und wir werden sie ohne nicht gewinnen können.
Ich weiss, dass das sehr verzweifelt klingt, aber wie ich schon sagte, das hier sind die Jugendtage.
Wir haben schon gegen den kleinen Gegner gekämpft, und das heisst, dass noch grössere Herausforderungen auf uns zukommen werden,
aber wie alle guten Leveldesigner hat uns das Schicksal ein einfaches Ziel vorweggeschickt, an dem wir üben können.
Wir haben eine Chance, eine echte Chance, und wenn wir offene und freie Systeme unterstützen,
und die Organisationen, die für sie kämpfen, EFF, Bits of Freedom, EDRI, ORG, CC, Netzpolitik,
La Quadrature du Net und wie sie alle heissen, die glücklicherweise viel zu viele sind, um sie hier alle zu nennen,
dann können wir die Schlacht noch gewinnen, und uns die Munition sichern, die wir für den Krieg brauchen werden.
Vielen Dank.
[Anhaltender Applaus]
Also - entweder Fragen oder lange, ausschweigende Pamphlete, gefolgt von "was hälst Du davon?"
[Gelächter]
Ja. Hat jemand Fragen?
[Moderator] Falls ihr Fragen habt, geht bitte an die Mikrophone in den Gängen, da drüben
und stellt euch artig an, ich wisst schon, links-rechts, links-rechts
[Frage] Wenn man das bis zum Ende durchspielt,
kommt man bei einer Situation raus, dass entweder die Zensurverfechter
von Neumann und Herbert's illegal machen und durch etwas ersetzen müssten, was keine universelle Turingmaschine ist,
oder ... Punkt. Ich meine, es gibt ein grosses Spektrum dazwischen.
aber ich will nicht vom Thema abkommen.
Ich spreche hier über die letzten Bastionen der Freiheit.
Denkt ihr, dass ein paar Arschlöcher die nichtmal wissen wie DNS funktioniert
sich selbst so stark in den Kopf schiessen wollen?
[Doctorow] Nun, obwohl es keine Hexerei gibt,
hat dies niemanden davon abgehalten, viele Hexen zu verbrennen.
[Gelächter, Applaus]
Daraus muss man jedoch auch schliessen, dass die Ineffektivität
Weil das ist wie der Fünf-Jahres-Plan welcher kein Getreite hervorbringt
welcher zu einem noch drastischeren Fünf-Jahres-Plan führt
Ich meine nur, das macht sie nur wütender und führt dazu
dass sie die Reichweite der Regulation noch erweitern.
Wie beim T-Shirt Spruch "Die Schläge dauern so lange bis die Moral besser wird".
Das ist meine Sorge.
Ich denke wenn sie einen gewissen Erfolg beobachten könnten, dann würden sie sich möglicherweise zurückziehen.
Presentador:
Bien, creo que he matado el tiempo suficiente... señoras y señores, una persona quien
en esta audiencia no requiere ninguna presentación; Cory Doctorow!
[La audiencia aplaude]
Doctorow:
Gracias.
Bueno, cuando hablo en lugares donde el inglés no es la primera lengua,
ofrezco una disculpa y me eximo, porque soy uno de los oradores rápidos de la naturaleza. Cuando estuve
en las Naciones Unidas en la Organización Mundial de la Propiedad Intelectual, me conocían como el
"azote" del cuerpo de traductores simultáneos; me paraba, hablaba y al darme
vuelta había ventana tras ventana con traductores, y cada uno de ellos
hacia así [Doctorow cubre su cara con la palma de la mano].[la audiencia ríe] Así que, por adelantado, les doy permiso para que
cuando empiece a hablar deprisa hagan así [Doctorow hace señal de SOS] y lo haré mas despacio.
Entonces, la charla de esta noche -- hey, hey, heeey [Doctorow hace el sonido de una 'alarma de error', aparentemente
en respuesta a la audiencia hacienda la señal de SOS; la audiencia ríe] -- la charla de esta noche no es
sobre derechos de autor. Yo hablo sobre derechos de autor todo el tiempo; preguntas sobre cultura y creatividad
son muy interesantes, pero para ser honesto, estoy muy cansado de ellas. Si quieren oír
escritores contratistas como yo hacer énfasis sobre los pormenores de como nos ganamos la vida, los
invito a encontrar en Youtube algunas de las muchas charlas que he dado al respecto. Pero,
esta noche, quiero hablar acerca de algo mas importante -- Quiero hablar sobre
computadoras de propósito general.
Porque las computadoras de propósito general son, de hecho, sorprendentes -- tan sorprendentes que nuestra
sociedad continúa luchando por figurarlas: entender para qué son,
entender cómo hacerles sitio y cómo enfrentarse a ellas. Lo cual, desafortunadamente,
me lleva nuevamente a los derechos de autor.
Porque la forma general de las guerras sobre los derechos de autor y las lecciones que pueden enseñarnos
sobre las próximas peleas por el destino de la computadora de propósito general son importantes.
En un principio teníamos programas empaquetados, la industria correspondiente, y teníamos la transferencia mediante medios removibles.
Entonces, teníamos disquetes en bolsas de plástico, o en cajas de cartón, colgando de ganchos en tiendas,
y vendidos como dulces y revistas. Y fueron eminentemente propensos a ser duplicados,
y así fueron duplicados rápida y extensamente, para el gran disgusto de la gente
que hacía y vendía los programas.
Llegó DRM 0.96. Comenzaron a introducir defectos físicos en los disquetes o
insistieron en otros indicios físicos por los que los programas pudieran buscar -- "dongles"
sectores escondidos, protocolos desafío/respuesta que requerían que uno tuviera posesión física
de manuales grandes y pesados, difíciles de copiar y, por supuesto, estos fallaron por dos
razones. Primera, fueron comercialmente impopulares, por supuesto, porque redujeron la utilidad
de los programas para los compradores legítimos, mientras que los que consiguieron los programas
sin pagar permanecieron intocables. Los compradores legítimos resintieron la falta de funcionalidad
de sus respaldos, odiaron la perdida de escasos puertos de comunicación para los dongles de verificación, y
resintieron la incomodidad de tener que transportar grandes manuales cuando querían usar sus
programas. Y segunda, todo esto no detuvo a los piratas, quienes encontraron trivial parchar los programas
y evadir la verificación. Tipicamente esto pasó así: algún experto en posesión
de tecnología y experiencia de sofisticación equivalente al vendedor de programas mismo,
hacía ingeniería inversa del programa y liberaba versiones "crackeadas" que circulaban rápida y extensamente.
Aunque este tipo de experiencia y tecnología parecían altamente especializadas,
realmente no lo eran; entender lo que estos recalcitrantes programas hacían y evadir los
defectos en disquetes de mierda eran ambas habilidades básicas de programadores de computadoras, y
lo fueron aún más en la era de frágiles disquetes y los primeros tumultuosos días del
desarrollo de programas. Las estrategias anti-copia se tensaron aún más con la diseminación de redes;
una vez que tuvimos boletines electrónicos, servicios en línea, USENET, grupos de noticias y listas de correo electrónico, la experiencia
de gente que descifró cómo derrotar estos sistemas de verificación pudo ser empaquetada
en programas en la forma de pequeños archivos de "crackeo", o, en la medida que la capacidad de la red creció,
imágenes de disquetes o programas ejecutables podían ser distribuídos por si mismos.
Lo que nos dio DRM 1.0. Alrededor de 1996 se volvió claro para todos en las antesalas del
poder que algo importante estaba a punto de suceder. Estábamos a punto de tener una economía de la información
, fuera lo que fuera eso. Ellos supusieron una economía en la que compraríamos
y vende riamos información. Pero la tecnología de la información hace las cosas mas eficientes, así que imaginen os mercados
que una economía de la información podría tener. Uno podría comprar un libro por un día, o vender
el derecho a ver una película por un Euro , y entonces uno podría rentar el botón de pausa
a un centavo por segundo. Uno podría vender películas por un precio en un país y otro
precio en otro, y así por el estilo;las fantasías en aquellos días era un poco como
una aburrida adaptación de ciencia ficción del Libro de los Números del Viejo Testamento, una forma tediosa de
enumeración de cada permutacion de cosas que la gente hace con la información y las formas en que uno
podría cobrarles por ello.
Pero nada de esto es posible a menos que podamos controlar como la gente usa sus
computadoras y los archivos que les transfiramos. Después de todo, estaba muy bien hablar sobre
vender por 24 horas los derechos a un video, o el derecho a mover música en un iPod, pero
no el derecho a mover música del iPod a otro aparato, pero como demonios podría
uno hacer esto una vez que se ha dado el archivo? Para hacer que esto funcione, uno
necesitaría inferir como impedir a las computadoras correr ciertos programas y revisando
ciertos archivos y procesos. Por ejemplo, uno podría encriptar el archivo, y después requerir
que el usuario corra un programa para desbloquear el archivo bajo ciertas circunstancias.
Pero como dicen en Internet, "ahora tenemos dos problemas". Y ahora uno
tiene que impedir al usuario el guardar el archivo mientras esta desbloqueado, y uno tiene que impedir
que el usuario razone donde son guardadas las contraseñas del programa de desbloqueo, por que si el usuario
encuentra las contraseñas, simplemente de-encriptara el archivo y se olvidaría del estúpido programa desbloqueador.
Y ahora tenemos tres problemas [audiencia ríe], por que ahora uno tiene que
impedir que usuarios que descubren como presentar el archivo claramente lo compartan con
otros usuarios, y ahora tenemos 4 problemas!, por que ahora uno tiene que impedir que los usuarios que
descubren como extraer los secretos para desbloquear programas digan a otros como hacerlo
tambien, y ahora tenemos cinco! problemas, por que ahora tenemos que impedir que usuarios que descubren
como extraer secretos de como desbloquear programas les digan a otros cuales
fueron los secretos!
Esos son muchos problemas. Pero en 1996, teníamos una solución. Teníamos el tratado sobe derechos de autor de la WIPO
, aprobado por la Organización Mundial de la Propiedad Intelectual de las Naciones Unidas, la cual
creo leyes que hicieron ilegal extraer los secretos de programas de desbloqueo, y creo
leyes que hicieron ilegal extraer medios desbloqueados de los programas desbloqueadores mientras
estos se ejecutaban, y creo leyes que hicieron ilegal decirle a otros como extraer
secretos de programas desbloqueadores, y crearon leyes que hicieron ilegal hospedar trabajos con copyright
y secretos y todo esto con un procedimiento simple y eficiente que permite eliminar cosas de
Internet sin inmiscuirse con abogados, jueces y toda esa mierda. I
con eso, el copiado ilegal acabo para siempre [audiencia rie muy fuerte, aplaude], la economía informática
floreció, una bella flor que trajo prosperidad a todo el ancho
mundo; como dicen en los portaaviones, "Misión cumplida" [audiencia ríe]
Bien, por supuesto la historia no termina así porque cualquiera que
entende computadoras y redes entende que estas leyes podrian crear mas problemas
que los que podrian resolver; despues de todo, estas leyes hicieron ilegal ver
dentro de la computadora de uno al correr ciertos programas, hicieron ilegal decirles a otros
que encontro uno cuando vio dentro de la computadora, hicieron facil el censurar material
en Internet sin tener que probar si una incorrección ha ocurrido, en sintesis,
hicieron demandas ilusorias y la realidad no les dio la razon. Después de todo, el copiar
se volvió mucho mas fácil después de la aprobación de estas leyes -- copiar continuara siendo mas fácil siempre!
Ahora, 2011, es lo mas dificil que copiar sera jamas! Sus nietos voltearan hacia ustedes
en la mesa navideña y dirán "cuéntame otra vez, abuelo, dime otra vez, abuela, sobre cuando
era difícil copia cosas en el 2011, cuando uno no podía obtener un disco del tamaño de una uña
que podia contener cada cancion jamas grabada, cada pelicula,cada palabra jamas dicha,
cada imagen, todo, y transferirlo en un tiempo tan corto
que uno no lo nota al hacerlo, dinos otra vez cuando fue que fue tan estúpidamente difícil de copiar
cosas allá en el 2011". Así, la realidad se impuso, y todos rieron sobre
lo chistosas que fueron los conceptos erróneos al iniciar el siglo 21, y finalmente un paz duradera
con libertad y prosperidad fue alcanzada para todos [audiencia rie]
Bueno, no realmente. Como la canción de cuna: dama que traga araña
para atrapar mosca, tiene que tragar pájaro para atrapar a la araña, y un gato para atrapar al
pájaro, y así por el estilo; así debe una regulación que tiene simpatía general pero es desastrosamente
implementada crear una nueva regulacion encaminada a enmendar las fallas de la anterior.
Bien, es tentador concluir la historia aquí y concluir que el problema es que
los legisladores son ineptos o malvados, o quizás malvadamente despistados, y dejarlo todo ahí
, lo cual no es satisfactorio, porque es fundamentalmente un lugar
de desesperanza; esto sugeriría que los problemas son irresolvibles mientras estupidez
y maldad esten presentes en las salas del poder, que es lo mismo que decir que nunca serán resueltos.
Pero tengo otra teoria sobre lo que ha pasado.
No es que reguladores no entiendan tecnologia informatica, porque deberia
ser posible ser neófito y aun así hacer una buena ley! Miembros de parlamento, congresistas y demás
son electos pare representar distritos y gente, no disciplinas y problemas. No tenemos
un miembro del Parlamento para bioquimica, y no tenemos un Senador por el gran estado
de Planeamiento Urbano, y no tenemos un Miembro del Parlamento Europeo del bienestar infantil (quizás debiéramos).
Aun asi, los expertos en normas y politica, no disciplinas tecnicas, aun asi,
frecuentemente logran aprobar buenas reglas que tienen sentido, esto es por que gobiernos se basan
en heuristica -- reglas aproximadas sobre como balancear opinion experta de diferentes lados
de un problema.
Pero la tecnología de la información confunde a la heuristica -- le pone una paliza
-- en una forma importante, y eso es todo. Una prueba importante para saber si
una regulación cumple o no un propósito es primero, por supuesto, saber si funcionará, pero lo
siguiente es, si durante el proceso para llevar a cabo su objetivo, tendrá o no demasiados efectos en
todo lo demás. Si yo quisiera que el Congreso escribiera, o el Parlamento escribiera, o la U.E. regulara
la rueda, sería poco probable que yo tuviera éxito. Si volteara y les dijera "bueno, todo mundo sabe que las ruedas
son buenas y funcionan correctamente, pero se han dado cuenta que cada uno de los ladrones de bancos tienen cuatro ruedas en
sus coches cuando huyen del banco después del robo? No podemos hacer nada al respecto?",
la respuesta sería desde luego "no". Porque nosotros no sabemos cómo hacer una rueda que sea
útil para aplicaciones legítmas que involucren el uso de ruedas pero inútil para los tipos malos. Y
todos nosotros podemos darnos cuenta que los beneficios de las ruedas son tan extensos que seríamos unos tontos
en arriesgarlos en un tonto intento para detener los asaltos a bancos cambiando las ruedas. Aún si
hubiera una /epidemia/ de asaltos bancarios, aún si la sociedad se encontrara al filo del colapso gracias
a los asaltos bancarios, nadie pensaría que las ruedas fueran el punto correcto para empezar a resolver
nuestros problemas.
Pero. Si yo me presentara y dijera que tengo absolutas pruebas
que el manos libres estaba convirtiendo a los autos en un peligro, y dijera, "Yo quisiera que ustedes aprobaran una ley
que diga que es ilegal usar el manos libres en un auto", el órgano regulador podría decir " Sí,
haré caso a lo que dices, haremos eso". Y nosotros podríamos no estar de acuerdo en si esto es o no
una buena idea, o si la evidencia tenía o no sentido, pero muy pocos diríamos "bueno,
una vez que dejen de permitir el uso de manos libres en el coche, los coches dejarán de ser coches". Nosotros entendemos
que podemos dejar a los coches siendo coches aún cuando quitemos características de ellos. Los coches tienen un propósito especial,
al menos en comparación con la rueda, y todo lo que la inclusión de un manos libres hace
es agregar una característica más a una tecnología ya especializada. De hecho, hay una heurística
que podemos aplicar en este caso --las tecnologías con un propósito especial son complejas. Y ustedes pueden quitar
características de ellas sin causar una desfiguración fundamental a su utilidad esencial.
Esta regla general funciona correctamente para los reguladores, en general, pero es nula
e inválida para una computadora y una red que sirven múltiples propósitos --la PC y
el Internet. Porque si piensan en el software de computadora como una característica, es decir una computadora
con hojas de cálculo ejecutándose en ella tiene una característica de tipo hojas de cálculo, y una que tiene corriendo el juego World of Warcraft
tiene una característica MMORPG, entonces esta heurística los lleva a pensar que pueden razonablemente
decir, "constrúyeme una computadora que no ejecute hojas de cálculo", y que no sería
un ataque a la computación del mismo que "construye un coche que no tenga un manos libres" no es un ataque
a los coches. Y si ustedes piensan en protocolos y sitios como características de la red, entonces decir
"arreglen el Internet para que no corra BitTorrent" o "arreglen el Internet para que thepiratebay.org
ya no funcione más", entonces esto suena muy parecido a "cambien el sonido de la línea ocupada", o
"quita esa pizzería de la esquina de la red teléfonica", y no como un ataque a
los principios fundamentales del "internetworking".
No dándose cuenta que esta regla general que funciona para coches y casas y
para todas las otras áreas sustanciales para regulación tecnológica falla para el Internet no
los convierte en malvados ni los convierte en ignorantes. Solo los hace parte de esa
vasta mayoría en el mundo para quienes ideas como la "Compleción de Turing" (Turing complete) y "end-to-end" no
tienen significado alguno. Entonces, nuestros reguladores siguen el curso de las cosas y alegremente aprueban estas leyes, y se convierten
en parte de la realidad de nuestro tecnológico mundo. Hay de repente números que no
estamos autorizados a escribir en el Internet, programas que no estamos autorizados a publicar, y todo lo que se necesita
para hacer que material legítimo desaparezca del Internet es decir "eso? Eso infringe
el copyright". Falla en alcanzar la verdadera meta de la regulación; no detiene a las personas
de violar el copyright, pero guarda una especie de parecido superficial con la aplicación del copyright
-- satisface el seguro silogismo: "algo debe hacerse, yo estoy haciendo algo, algo
se ha hecho." Y entonces cualquier falla que aparezca es culpa de la idea de que la regulación
no fue más allá, en vez de pensar que la regulación tenía fallas desde su origen.
Este tipo de parecido superficial y la divergencia esencial ocurre en otros
contextos ingenieriles. Yo tengo un amigo que fue una vez un ejecutivo senior en una compañía grande
de bienes de consumo que me platicó acerca de lo que pasó cuando el departamento de marketing les dijo
a los ingenieros que ellos habían pensado en una gran idea para un detergente: de ahora en adelante, ellos iban
a fabricar un detergente que hiciera que la ropa se viera nueva cada vez que la lavaras con él! Bueno después de que
los ingenieros habían tratado infructuosamente de transmitir el concepto de "entropía" en los del departamento
de marketing [la audiencia se ríe], ellos llegaron a otra solución -- "solución" -- ellos iban a
desarrollar un detergente que usara enzimas que atacaran los extremos sueltos de las fibras textiles, del tipo que
obtienes con fibras textiles rotas que hacen que tu ropa se vea vieja. Así, cada vez que lavaras tu ropa
con el detergente, ella se vería nueva. Pero eso sería porque el detergente literalmente estaría
digiriendo tu ropa! Usarlo literalmente causaría que tu ropa se disolviera en la
lavadora! Esto era lo contrario a hacer que la ropa se viera nueva; en vez de eso, estabas artificialmente envejeciendo
tu ropa cada vez que la lavaras, y como usuario, mientras más hicieras uso de la "solución",
más drásticas tendrían que ser las medidas que deberías llevar a cabo para mantener tu ropa al día -- realmente
tendrías que ir a comprar ropa nueva porque la vieja estaría haciéndose pedazos.
Así hoy en día tenemos departamentos de marketing que dicen cosas como "no necesitamos computadoras,
tenemos...dispositivos. Constrúyeme una computadora que no ejecute cada uno de los programas, sólo un programa
que haga una tarea especializada, como streaming de audio, o ruteo de paquetes, o reproducir juegos de Xbox,
y asegúrate que no ejecute programas que yo no he autorizado y que podrían minar
nuestras ganancias". Y en la superficie, este parece una idea razonable -- solo un programa que
haga una tarea en específico -- después de todo, podemos poner un motor eléctrico en una licuadora, y
podemos instalar un motor en un lavaplatos, y nos nos preocupamos de si es posible correr
un programa de lavaplatos en una licuadora. Pero eso no es lo que hacemos cuando convertimos a una computadora en
un dispositivo. No estamos haciendo una computadora que corra únicamente una aplicación para "dispositivo"; estamos
haciendo una computadora que puede correr cualquier programa, pero que usa una combinación de rootkits,
spyware, y certificados para prevenir al usuario de saber qué programas están corriendo,
de instalar software por él mismo, y de terminar procesos que no quiera.
En otras palabras, un dispositivo no es una computadora simplificada -- es una computadora completamente funcional
con spyware en ella desde que se saca del empaque.
[la audiencia aplaude fuertemente] Gracias.
Porque no sabemos cómo construir una computadora para uso general que sea capaz
de correr cualquier programa que podamos compilar excepto por algún programa que no queramos, o que
prohibamos por la ley, o que nos haga perder dinero. La aproximación más cercana que tenemos es
una computadora con spyware -- una computadora donde terceros puedan establecer remotamente políticas sin
el conocimiento del usuario de la computadora, ignorando la objeción del dueño de la computadora. Y así es que
la gestión de los derechos digitales (DRM) siempre converge con el malware.
Hubo, por supuesto, este famoso incidente, una especie de regalo para las personas que tienen
esta hipótesis, donde Sony había pre cargado instaladores de rootkits ocultos en 6 millones de CDs de audio,
que secretamente ejecutaban programas que vigilaban cualquier intento de leer los archivos de sonido en los CDs,
y terminar dichas acciones, y que también ocultaban la existencia del rootkit causando que el kernel
mintiera acerca de qué procesos estaba corriendo, y cuáles archivos estaban presentes en el disco.
Pero este no es el único ejemplo; recientemente Nintendo distribuyó el 3DS, que de forma oportunista
actualiza su firmware, y realiza una revisión de integridad para asegurar que no hayas alterado
el viejo firmware en ninguna forma, y si detecta señales de alteración, se encierra a sí mismo.
Activistas de derechos humanos han levantado alarmas sobre U-EFI, el nuevo gestor de arranque para PC,
que restringe tu computadora a que corra sistemas operativos firmados, dándose cuenta de que
gobiernos represivos pudieran negarle firmas de SO's a menos que lleven a cabo operaciones de vigilancia
encubierta.
Y del lado de la red, intenta hacer una red que no pueda ser usada para infringir el copyright
que converge con las medidas de vigilancia que conocemos de los gobiernos represivos.
Entonces, SOPA, la ley de E.U.A de Alto a la Piratería En Línea, prohíbe herramientas como DNS Sec porque pueden ser
usadas para quitar medidas de bloqueo por DNS. Y bloquea herramientas como Tor, porque pueden ser
usadas para bular medidas de bloqueo de IP. De hecho, los partidarios de SOPA, la Motion
Picture Association of America, hicieron circular un memo, citando una investigación acerca de que SOPA probablemente
funcionaría, porque usa las mismas medidas que son usadas en Siria, China y Uzbekistan,
y alegan que esas medidas son efectivas en dichos países, y entonces van a funcionar
en América, también!
[la audiencia se ríe y aplaude] No me aplaudan a mí, aplaudan a MPAA!
Ahora, parece que SOPA es el último juego en una larga batalla sobre copyright, y
el internet, y parece que si vencemos a SOPA, estaremos bien en nuestro camino
a la libertad de las PCs y las redes. Pero como dije al principio de esta plática, esto no es
acerca de copyright, porque las guerras de copyright son sólo la beta versión 0.9 de la larga
guerra en computación que está por venir. La industria del entretenimiento fueron solo los primeros combatientes
en el por venir conflicto de este siglo. Tenemos que pensar en ellos como particularmente exitosos
-- después de todo, ahí está SOPA, tambaleándose al filo de ser aprobada, y romper el internet
en este fundamental nivel en el nombre de preservar la música del Top 40, los reality shows, y las películas de Ashton
Kutcher! [risas, aplausos aislados]
Pero la realidad es, la legislación sobre copyright llega tan lejos como ha llegado precisamente porque
no es tomada en serio, por lo que en una mano, Canadá ha tenido Parlamento tras Parlamento
la introducción de una estúpida ley de copyright tras otra, pero en la otra mano, Parlamento
tras Parlamento ha fallado para realmente votar por la ley. Que es por lo cual SOPA, una ley
compuesta de puras estúpidas moléculas unidas una por una, en una especie de "Estupidez 250", que es normalmente
sólo encontrada en el corazón de las recién nacidas estrellas de la farándula, y es por lo cual lo que se escucha apresuradamente acerca del SOPA
tuvo que ser suspendido a medio camino rumbo al descanso de Navidad, para que los encargados de elaborar la ley pudieran entrar en
un verdaderamente feroz y nacionalmente infame debate acerca de un tema importante, el seguro de desempleo.
Es por eso que la Organización Mundial de la Propiedad Intelectual es forzada una y otra vez a promulgar propuestas
sobre derechos de autor descabelladas por que cuando las naciones envían sus misiones a la ONU
en Ginebra envían expertos en hidrocultura, no expertos en derechos de autor, envían expertos en salud, no en derechos de autor,
, envían expertos en agricultura, no en derechos de autor, por que los derechos de autor no
le importan a casi nadie! [aplauso]
El parlamento canadiense no votó en su ley de derechos de autor por que, de todas
las cosas que Canadá tiene que hacer, arreglar los derechos de autor tiene una prioridad muy por debajo de emergencias médicas en
reservaciones indígenas, explotación de petroleo en Alberta, resentimientos sectarios
entre anglo y francoparlantes , resolución de crisis de los recursos pesqueros
y otros miles de problemas! La trivialidad del copyright dice que cuando otros sectores
de la economía empiezan a mostrar preocupaciones sobre internet y la computadora personal, el copyright va a
ser delatado para una pequeña escaramuza, no una guerra. Por qué razón podrían otros sectores tener rencores
contra las computadoras? Bueno, porque el mundo en el que vivimos hoy está /hecho/ de computadoras. No
tenemos más automóviles, conducimos computadoras para andar; no tenemos más aviones,
tenemos cajas de Solaris con un gran cubo de controladores SCADA [risas]; una impresora 3D
no es un dispositivo, es un periférico, y no sólo funciona enchufado a una computadora; una radio
ya no es un cristal, es una computadora de propósito general con una rápida ADC y una rápida DAC y
algo de software.
Las quejas que surgieron sobre copyright sin autorización son triviales cuando se las compara
con las llamadas a la acción que creará nuestra realidad rodeada de computadoras. Piensen por un minuto
en la radio. Toda la base de las regulaciones de la radio, hasta ahora, se basó en la idea de que
las propiedades de una radio se fijan al momento de la fabricación, y no pueden ser alteradas fácilmente.
No se puede accionar un interruptor en un monitor de bebés y convertirlo en algo que interfiera
con las señales de control del tráfico aéreo. Pero radios poderosas definidas por computadora pueden cambiar de monitor de bebé
a despachador de servicios de emergencia a controlador de tráfico aéreo simplemente cargando y
ejecutando distintos software, que es la razón por la cual la primera vez que la reguladora de telecomunicaciones de América
(FCC) consideró lo que sucedería cuando se instalaran SDRs en el campo, pidieron comentarios
sobre si debiera ser mandato que todas las radios definidas por software estuvieran integradas en máquinas de computación
de confianza. En definitiva, si todas las computadoras personales deberían estar cerradas, para que los programas que corren
sean regulados estrictamente por autoridades centrales.
E incluso esto es una sombra de lo que va a venir. Después de todo, este fue el año en que
vimos el debut de archivos de código abierto para convertir AR-15s en automáticos.
Este fue el año del hardware de código abierto y financiado por las masas para la secuenciación de genes. Y mientras la impresión 3D
levantará abundantes quejas triviales, habrá jueces en América
del Sur y Mullahs (persona versada en el Corán) en Irán que perderán la cabeza por gente imprimiendo juguetes sexuales
en su jurisdicción. [carcajadas de la audiencia] Con toda seguridad, la trayectoria de la impresión 3D aumentará
quejas certeras, desde laboratorios de metanfetamina, a cuchillos de cerámica.
Y no se necesita a un escritor de ciencia ficción para entender por qué los reguladores podrían
ponerse nerviosos con firmware modificable por el usuario o automóviles que se manejan a sí mismos, o limitando la interoperabilidad
de controladores de aviación, o el tipo de cosas que se podrían hacer con ensambladores y sequienciadores
de bio-escala. Imaginen qué pasaría el día que Monsanto determine que es realmente...
realmente... importante hacer que las computadoras no puedan ejecutar programas que causen que periféricos
especializados impriman organismos para comer su almuerzo... literalmente. Independientemente de si piensas que
estos son problemas reales o sólo miedos histéricos, son
el repertorio de los grupos de presión e intereses que son mucho más influyentes que Hollywood y
el gran contenido está en sus mejores días, y cada uno de ellos llegará al mismo lugar
-- "no puedes hacernos una computadora de propósito general que corra todos los programas, a excepción
de los que nos asustan y enojan? No puedes simplemente hacernos una Internet que transmita cualquier
mensaje sobre cualquier protocolo entre dos puntos, a menos que nos trastorne?"
Y personalmente puedo entender que habrá programas que corren
en computadoras de propósito general y periféricos que inclusive me asustarán. Por eso puedo creer que la gente que
aboga por limitar las computadoras de propósito general encontrará una audiencia receptiva para
sus posiciones. Pero tal cual hemos visto con las guerras de copyright, prohibir ciertas instrucciones,
o protocolos, o mensajes, será completamente ineficaz como medio de prevención y remedio;
y como vimos con las guerras de copyright, todos los intentos de controlar las computadoras personales convergerán en rootkits;
todos los intentos de controlar la Internet convergerán en vigilancia y censura, que
es la razón por la cual todo esto importa. Porque hemos pasado los últimos 10 años como un cuerpo mandando
nuestros mejores jugadores a pelear lo que pensamos que era el último jefe al final del juego,
pero resulta ser que sólo ha sido el pequeño jefe al final del nivel, y que los riesgos
sólo ascenderán.
Como un miembro de la generación del Walkman, hice las paces con el hecho de que voy a necesitar
un audífono mucho antes de morir, y que por supuesto, no será un audífono, será
una computadora que ponga en mi cuerpo. Así que cuando entre en un auto -- una computadora en la que pongo
mi cuerpo -- con mi audífono -- una computadora que pongo en mi cuerpo -- quiero saber que
estas tecnologías no están diseñadas para guardarme secretos, y evitar que termine
procesos en ellas que funcionan contra mis intereses. [aplauso vigoso de la audiencia] Gracias
[continúa el aplauso]
Gracias. El año pasado el distrito escolar de Lower Merion,
en un opulento suburbio de clase de media de Filadelfia,
se encontró en problemas
porque fue encontrado distribuyendo computadoras personales a sus estudiantes, equipadas con rootkits
que permitían vigilancia encubierta a distancia a través de la cámara y conexión de red de las mismas.
Ocurrió que habían estado fotografiando a estudiantes miles de veces,
en el hogar y en la escuela, despiertos y dormidos, vestidos y desnudos.
Mientras tanto, la última generación de tecnología de intercepción legal encubierta
puede operar cámaras, micrófonos y sistemas de posicionamiento global en computadoras personales, tabletas y dispositivos móviles.
La libertad en el futuro requerirá que tengamos la capacidad de monitorear nuestros dispositivos
y establecer políticas significativas sobre ellos, examinar y terminar procesos que corren en ellos,
para mantenerlos como sirvientes honestos de nuestra voluntad,
y no como traidores y espías trabajando para criminales, matones y maniáticos del control.
Y todavía no hemos perdido, pero tenemos que ganar las guerras del copyright
para mantener la internet y la computadora personal libre y abierta.
Porque estos son los materiales en las guerras que vendrán y no podremos pelearlas sin ellos.
Y sé que esto suena como un consejo de desesperación, pero estos son los primeros días.
Hemos estado peleando contra el pequeño jefe, y eso significa que los mayores retos están aún por venir,
pero como todos los buenos diseñadores de niveles, el destino nos ha mandado un objetivo débil para que entrenemos.
Tenemos una oportunidad, una verdadera oportunidad, y si apoyamos los sistemas libres y abiertos,
y las organizaciones que luchan por ellos -- EFF, Bits of Freedom, EDRI, ORG, CC, Netzpolitik,
La Quadrature du Net, y todos los otros, que por suerte son demasiados para nombrar acá
-- todavía podremos ganar la batalla y asegurar la munición que necesitaremos para la guerra.
Gracias
[Sostenido aplauso]
[Doctorow] Así que preguntas o largas declaraciones divagantes seguidas de "qué piensas de eso?"
[risas]
[Doctorow] Sí. Alguna pregunta?
[Organizador (?)] Si tienen preguntas, pueden acercarse a los micrófonos que están en los pasillos, aquí,
y simplemente preguntar lo que quieran. Si forman una fila cuidada y ordenada, iremos, ya saben, izquierda-derecha-izquierda-derecha
[Pregunta] Así que si juegas a esto hasta el final
terminas con una situación en donde o las personas censuradoras tienen que
proscribir a von Neumann y arquitecturas de Herbert y reemplazarlas con algo que no sea una máquina universal de Turing,
o pierden, punto. Quiero decir, y hay un gran espectro entre ambas.
No me dejes distraerme de eso. Tu sabes.
Estoy hablando de las últimas filas del bastión de la libertad.
Crees que un montón de cabrones que ni siquiera entienden cómo funciona el sistema de nombres de dominio
van a estar dispuestos a dispararse en la cabeza así de fuerte?
[Doctorow] Supongo que mi respuesta es que el hecho de que no
exista algo así como la brujería no les impidió quemar a un montón de brujas, no? Entonces...
[Risas, aplausos]
Por la misma razón, creo que la inoperancia del remedio es aún peor para nosotros, no?
Porque esto es como el plan de cinco años que no produce trigo,
produce un plan de cinco años aún más drástico que, además, no produce maiz, no?
Quiero decir, esto los enojará, y hará que ellos
expandan el alcance de la regulación.
"Las golpizas continuarán hasta que la moralidad mejore", como dice la camiseta, no?
Esa es mi preocupación actual.
Creo que si ven algún éxito hasta quizás se retiren
El hecho que esto sea un estrepitoso fracaso una y otra y otra vez,
el hecho de que el terrorista continúe enviando mensajes terroristas
y los pedófilos continuen transmitiendo pedofilia y así
sólo hará que intenten mas fuerte con los remedios inadecuados
Sí, quiero decir una máquina de Turing especializada en xxxx
es en verdad realmente trabajoso porque deberías hacer una
por cada aplicación y eso apesta
Sí, nuevamente, no creo que vayan a prohibir las computadoras de uso general
creo que lo que harán
es decir "queremos mas spyware en las computadoras"
"queremos mas U-EFI", queremos....y no como U-EFI
te ayuda a detectar spyware, sino U-EFI donde las firmas
Creo que esta será la trayectoria de estas cosas
مجری:
به هر حال،معتقدم که به حد کافی وقت تلف کرده ام .... بنابراین،خانمها و آقایان،شخصی که
در این جمعیت مطلقا نیاز به معرفی ندارد،کوری دکترو!
{حضار کف می زنند}
دکترو:
متشکرم.
همچنان،وقتی در مکانی صحبت میکنم که زبان رسمی کشور انگلیسی نیست،
سلب مسئولیت و عذرخواهی میکنم،زیرا من یکی از افرادی هستم که ذاتا سریع صحبت میکنه.وقتی که
در ملل متحد در سازمان استعدادهای درخشان جهان بودم،به عنوان
"بلا "ی گروه ترجمه همزمان شناخته شده بودم; میخواستم بایستم و صحبت کنم ، و بچرخم،
و پشت سر هم مترجم وجود داشت،و هریک از آنها
این کار رو میکرد {دکترو دست به پیشانی میزنه } .{حضار می خندند} پس از قبل ، بهتون اجازه میدم
وقتی شروع کردم تند صحبت کنم این کار رو انجام بدید { دکتر حرکت درخواست کمک را انجام می دهد } و من کمی سرعت رو کم میکنم.
بنابراین ، بحث امشب-- ووو،ووو،ووو {دکترو در پاسخ به حضار که حرکت درخواست کمک را انجام می دهند
به وضوح صدای ساز هورن در می آورد;حضار میخندند} بحث امشب یک بحث کپی رایت نیست
من همیشه بحثهای کپی رایت رو انجام میدم;سوالات درباره تمدن و خلاقیت
به حد کافی جذاب هستند،اما اگر بخوام صادق باشم،کاملا از اونها متنفرم.اگر میخواهید بشنوید
نویسندگان خود اشتغال مثل من مدام در مورد چیزهایی که در مسیر ما برای بدست آوردن معاش زندگیمان اتفاق می افتد صحبت میکنند،
به هر روشی،بروید و یکی از چند صحبتی که در این مورد در یوتیوب انجام داده ام ببینید. اما،
امشب ، میخواهم در مورد چیزهای مهمتری صحبت کنم، میخواهم در مورد
کامپیوترهای همه منظوره صحبت کنم.
چون کامپیوترهای همه منظوره،در حقیقت مبهوت کننده هستند --اونقدر مبهوت کننده که
هنوز جامعه ما داره کشمکش میکنه که به اونها بچسبه : که بفهمه اونها چه کاری انجام می دهند
که بفهمه چطور خودش رو با اونها تطبیق بده ، و بفهمه چطور با اونها کنار بیاد. چیزیکه ، متاسفانه،
منو به سمت کپی رایت برمیگردونه.
زیرا شکل کلی از جنگهای کپی رایت و درسهایی که
در مورد جنگهای آینده بر سر مقصد کامپیوترهای همه منظوره میتوانند به ما یاد بدهند مهم است.
در آغاز، ما نرم افزار بسته بندی شده داشتیم ، و صنعت وابسته،و ما نت دزدکی داشتیم
بنابراین،ما فلاپی دیسک در بسته بندی های زیپ شده ، یا در جعبه های مقوایی،به میخهای مغازه ها آویزان بودند،
و مانند آبنبات و مجلات فروخته می شدند.و به طور چشمگیری مستعد تکثیر شدن بودند،
و بنابراین به سرعت و به طور گسترده تکثیر می شدند ، و این باعث آزردگی افرادی بود
که این نرم افزار را ساخته و فروخته بودند.
با ورود مدیریت حقوق دیجیتال 0.96. آنها شروع کردند به معرفی نفصهای فیزیکی دیسکها یا
شروع کردند به اصرار بر روی علائم فیزیکی دیگری که نرم افزار میتوانست دانگلها (سخت افزار محافظ در برابر کپی)
سکتورهای مخفی،پروتکلهای رقابت/پاسخ که نیازمند این است که شما تسلط فیزیکی
بر روی دستورالعملهای وسیع که کپی آنها سخت بود داشته باشید را چک کند. و البته اینها شکست خورد به دو دلیل
اول اینکه، آنها به صورت تجاری شناخته شده نبودند،البته چون آنها کاراییشان را از نرم افزار به مشتری قانونی کاهش دادند
درحالیکه افرادی که نرم افزار را بردند بدون اینکه
بابت آن پولی بدهند ،رها کردند.خریداران قانونی منزجر شدند از فاقد عملکرد بودن پشتیبانهایشان،
آنها از فقدان پورتهای اندک برای تصدیق دانگل متنفر بودند، و آنها
از نامناسب بودن دستورالعملهای طولانی جمل و نقل وقتی که میخواستند نرم افزارشان را اجزا کنند آزرده خاطر بودند
و دوم اینکه ، اینها مانع دزدان ادبی نشد ، کسانی که اینکه نرم افزار را وصله بزنند ناچیز شمردند
و با گذشتن از تصدیق. به طور خاص، اینکه چگونه اتفاق افتاد تعدادی متخصص بود
که مالکیت تکنولوژی داشتند و تخصص مهارت برابر با خود فروشنده نرم افزار.
نرم افزار را مهندسی معکوس کردند و ورژنهای کرک شده عرضه کردند و به سرعت به طور وسیعی منتشر شد .
در حالیکه این نوع تخصص و تکنولوژی به نظر می آید که بسیار ویژه باشد
اما اینطور نبود، فهمیدن باینکه رنامه های سرکش چه کاری انجام می دهند ، و شکست دادن
نقصهای رسانه فلاپی دیسک هر دو از مهارتهای اصلی برنامه نویسان کامپیوتر بود ، و
Présentateur :
Bon, je crois que j'ai déjà utilisé assez de temps... donc mesdames et messieurs, quelqu'un qui,
pour ce public, n'a pas besoin d'être présenté: Cory Doctorow !
[Applaudissement du public]
Doctorow :
Merci.
Donc, quand je parle dans des lieux où l'anglais n'est pas la langue nationale,
je dois m'excuser, parce que j'ai tendance à parler vite. Quand j'étais aux Nations Unies,
à l'Organisation mondiale de la propriété intellectuelle, j'étais considéré comme
le « fléau » des traducteurs simultanés, je me levais pour parler, et je me retournais
et dans toutes les cabines de traduction je les voyais
faire [il se voile la face]. Donc je vous autorise, quand je me mets
à parler trop vite. à faire ce geste (signal : ralentir) pour que je ralentisse.
Donc, la conférence de ce soir -- wah, wah, waah [Doctorow imite la sirène d'alarme, apparemment
en réponse à certaines personnes qui font le signal ralentir ; le public rit ] -- la conférence de ce soir
ne sera pas sur le copyright. Je parle tout le temps du copyright; les questions concernant la culture et la créativité
sont certes intéressantes, mais pour être honnête je n'en peux plus. Si vous voulez entendre
des auteurs indépendants comme moi disserter sur la façon dont nous gagnons notre vie, pas de problème:
allez chercher une des nombreuses conférences que j'ai faites sur le sujet sur Youtube.
Mais ce soir, je veux vous parler de quelque chose de plus important -- je voudrais parler
des outils informatiques généralistes.
Parce qu'en fait les ordinateurs généralistes sont étonnants -- à tel point que notre
société s'efforce encore de s'y faire, de comprendre à quoi ils servent,
de comprendre comment s'y adapter, et comment vivre avec. Ce qui, malheureusement,
me ramène au copyright.
En effet, la forme générale des guerres concernant le copyright et les leçons que l'on peut en tirer
sur les batailles à venir à propos du futur des ordinateurs généralistes sont importantes.
Au départ, nous avions des logiciels en boîte, l'industrie qui les produisait, et nous avions le « Sneakernet ».
Ainsi. nous avions des disquettes dans des sachets refermables ou dans des boîtes en carton, accrochés à des barres dans les magasins
et vendus comme les barres de confiserie et les revues. Comme elles étaient éminemment duplicables,
elles étaient dupliquées rapidement et sur une vaste échelle, au grand dam des gens
qui fabriquaient et vendaient des logiciels.
Puis DRM 0.96 est arrivé. Ils ont commencé à introduire des défauts dans les disques, ou
à insister sur d'autres marquages physiques dont le logiciel pouvait vérifier la présence - des dongles,
des secteurs cachés, des protocoles question/réponse pour lesquels vous deviez posséder physiquement
de gros manuels malcommodes difficiles à copier. Évidemment, ces mesures échouaient, pour deux raisons:
D'abord, elles étaient commercialement impopulaires, naturellement, parce qu'elles réduisaient l'utilité
du logiciel pour les acquéreurs légitimes, sans affecter les gens qui prenaient le logiciel
sans le payer. Les acquéreurs légitimes étaient fâchés par le non fonctionnement de leurs copies de sauvegarde,
ils détestaient devoir céder l'utilisation des rares ports à l'authentification des dongles, et
s'irritaient de devoir trimballer de gros manuels quand ils voulaient utiliser leur logiciel.
En outre, ces mesures n'arrêtaient pas les pirates, pour qui il était facile de corriger le logiciel
et de contourner l'authentification. Typiquement, quelqu'un possédant une technologie
et une expertise aussi sophistiquée que le vendeur du logiciel
appliquait la rétro-ingénierie au logiciel et publiait des versions déprotégées qui se propageaient rapidement.
Alors que le genre de compétences nécessaires paraissait de haut niveau, ce n'était pas vraiment le cas
Deviner ce que pouvaient faire les programmes récalcitrants, et repérer les défauts
dans une disquette merdiques étaient deux compétences de base des programmeurs et
c'était encore plus le cas à cette époque où les disquettes étaient fragiles et le développement des logiciels
assez expéditif. Les stratégies contre la copie pirate devenaient de plus en plus épineuses à mesure que le réseau s'accroissait
une fois que nous avons eu des BBS, services en ligne, des groupes de discussion USENET et listes de diffusion,
l'expertise des gens qui comprenaient comment vaincre ces systèmes d'authentification pouvait être livrée à tous
dans les logiciels sous forme de fichiers de crack, ou, à mesure que la capacité du réseau grandissait,
les images disque craquées ou les exécutables eux-mêmes pouvaient se propager eux-mêmes.
Ce qui a mené aux DRM 1.0. En 1996, il est devenu évident pour tout le monde dans les lieux du pouvoir
qu'une chose importante allait se produire. Nous étions sur le point d'avoir une économie de l' information
peu importe ce que ça pouvait être. Ils supposaient que cela signifiait une économie où on achète et vend
de l'information. Aujourd'hui, la technologie de l'information rend les choses efficaces, imaginez donc les marchés
qu'aurait eus une économie de l'information. Vous pourriez acheter un livre pour une journée, vendre le droit
de regarder le film pour un Euro et ensuite vous pourriez louer le bouton pause
à un penny par seconde. Vous pourriez vendre des films à un tarif dans un pays, à un autre tarif dans un autre pays
et ainsi de suite et ainsi de suite ; les fantasmes de cette époque ont été un peu comme
une adaptation en science-fiction très chiante du livre des Nombres dans l'Ancien Testament, une sorte de fastidieuse
énumération de tous les cas de figure possibles d'usage des informations et des mille et un moyens
de faire payer pour cela.
Mais rien de tout cela ne serait possible que si nous pouvions contrôler comment les gens utilisent leur
les ordinateurs et les fichiers que nous leur transférons à eux. Après tout, c'est bien et bon de parler
de vendre à quelqu'un un droit de 24 heures sur une vidéo, ou le droit de déplacer de la musique vers un iPod, mais
pas le droit de déplacer la musique de l'iPod sur un autre périphérique, mais comment l'enfer pourriez-vous
le faire une fois que vous leur avez donné le fichier ? Pour que ça marche, vous avez besoin
d'imaginer comment d'arrêter les ordinateurs à partir de certains programmes en cours d'exécution et d'inspecter
certains fichiers et processus. Par exemple, vous pourrez chiffrer le fichier et ensuite exiger que l'utilisateur
exécute un programme qui ne déverrouillera le fichier que dans certaines circonstances.
Mais, comme ils disent sur Internet, « maintenant vous avez deux problèmes ». Vous aussi, maintenant,
devez empêcher l'utilisateur d'enregistrer le fichier alors que c'est en clair, et vous devrez empêcher
l'utilisateur de déterminer où le programme de déverrouillage stocke les clés, parce que si l'utilisateur
trouve les clés, il va simplement déchiffrer le fichier et jeter à la poubelle ce jeu stupide.
Et maintenant vous avez trois problèmes [Rires du public], parce que maintenant vous devez
empêcher l'utilisateur qui trouve comment utiliser le fichier facilement de le partager avec
d'autres utilisateurs et maintenant vous avez quatre problèmes, parce que maintenant vous devez empêcher l'utilisateur qui
sait comment extraire des secrets de programmes déverrouillés de dire aux autres comment le faire
aussi et maintenant vous avez cinq problèmes parce que vous savez que vous devez empêcher les utilisateurs qui savent
extraire des secrets pour déverrouiller des programmes de dire aux autres usager ce
qu'étaient ces projets !
C'est beaucoup de problèmes. Mais en 1996, nous avons eu une solution. Nous avons eu le droit d'auteur de l'OMPI
Traité, adoptée par les Nations Unies World Organisation la propriété intellectuelle, qui
créé des lois qui interdisent d'extraire les secrets de déverrouillage de programmes, et ça a créé
des lois qui rendent illégale l'extraction de média en texte clair alors que le programme de dévérouillage est
en train de fonctionner, et ça a créé des lois qui rendent illégal de dire aux personnes comment extraire
des secrets d'un programme de débloquage, et ça a créé des lois qui ont rendu illégal d'héberger des travaux
et des secrets copyrightés ainsi que tous les procésus manuels qui vous permettent de retirer des trucs d'
Internet sans avoir à faire avec des avocats et des juge et tout le reste. Et
avec ça, la copie illégale s'est arrêtée pour toujours [Rire très forts du public, applaudissements], l'économie de
l'information a fait une belle fleur qui amène la prospérité de tout le
monde ; comme ils disent dans les avions porteurs, "Mission accomplie". [Rires du public]
Bon, bien-sûr ce n'est pas la fin de l'histoire parce qu'à peu près personne qui
comprend les ordinateurs et les réseaux comprend que ces lois créeraient plus de problèmes
qu'elles n'en résolvent ; Après tout, c'étaient des lois qui ont rendu illégal de regarder
dans votre ordinateur quand il faisait marcher certains programmes, ils ont rendu illégal le fait de dire aux autres
ce que vous avez trouvé pendant que vous regardiez à l'intérieur de votre ordinateur, ils ont rendu ça si simple de censurer les informaitons
sur Internet sans avoir à prouver que quelque chose de mal est arrivé; En bref, ils
ont fait des demandes irréalistes sur la réalité et la réalité ne leur obéit pas. Après tout, copier ne fait que
rendre plus simple le suivi du passage de ces lois — copier ne deviendra que plus facile !
Maintenant, en 2011, c'est tout aussi difficile de copier que ce sera ! Vos petits enfants vous entraineront autour
de la tablée de Noël en disant « Dis le moi encore, Papy, dis moi encore, mamie, quand
c'était difficile de copier des choses en 2011, quand vous ne pouviez pas avoir un disque de la taille d'un ongle
qui pouvait contenir toutes les chansons jamais enregistrées, tous les films tounés, tous les mots qui ont jamais été dits,
toutes les image jamais prises, tout et transférer tout ça dans un petit laps de temps
que vous n'avez même pas vu qu'il était en train de le faire, dile le nous encore quand il était si bêtement difficile de copier
des trucs en 2011 ». Et ainsi, la vérité se fera valoir elle même et tout le monde aura une bonne crise de rire en voyant
combien nos erreurs de conceptions étaient quand nous entrions dans le 21e siècle et qu'alors une paix
durable a été atteite avec la liberté et la prospérité pour tous. [Ricanements du public]
Bon, pas vraiment. Parce que, comme la dame de la comptine qui avale une araignée
pour attraper une mouche et a besoin d'avaler un oiseau pour attraper l'araigné et d'un chat pour attraper
l'oiseau etc, tout comme une régulation qui, bien que soutenue par un large attraits est désastreuse
dans sa mise en œuvre engendrera une nouvelle régulation qui soutiendra l'échec de la précédente.
Maintenant, il est tentant d'arrêter cette histoire ici et de conclure que le problème est que
les faiseurs de lois ne sont ni ignorants ni démoniaques ou même des ignorants démoniaques et de juste laisser tomber
ici ce qui n'est pas un endroit très satisfaisant pour partir, parce que c'est fondamentalement un constat
de désespoir; cela suggère que nos problèmes ne pourront pas être résolus tant que la stupidité
et la diablerie sont présents dans les lieux de pourvoir, ce qui équivaut à dire que ce ne sera jamais résolu.
Mais j'ai une autre théorie sur ce qui est arrivé.
Ce n'est pas que les régulateurs ne comprennent pas les technologies de l'information, parce que ça serait
possible d'être un non-expert et pourtant faire de bonnes lois ! Sénaeurs et députés et tous les autres
ont été élus pour représenter des régions et des personnes, pas pour des questions de discipline et des réponses. Nos n'avons pas
un membre du parlement pour la biochimie et nous n'avons pas un sénateur du grand état
du planning urbain et nous n'avons pas un Membre du Parlement Européen pour l'enfance (mais nous devrions peut-être)
Et pourant ces personnes qui ne sont pas expertes en contrat et en conventions, pourtant pas des disciplines techniques, pourtant
Ils arrivent souvent à passer de bonnes rêgles qui font sens et c'est la raison du fait que le gouvernement reposent
sur des études heuristiques —
Mais la technologie de l'information donne tort à ces méthodes - - d'une façon importante.
Un test important pour savoir si une régulation satisfait à un objectif est,
premièrement, si cela fonctionnera, mais deuxièmement, si oui ou non,
au cours de son fonctionnement, cela aura beaucoup d'effets sur tout le reste.
Si je voulais que le Congrès, ou le Parlement légifère, ou que l' U.E. régule la roue,
il est peu probable que je réussisse. Si j'arrive et dit : « Eh bien, tout le monde sait que les roues sont utiles,
mais avez-vous remarqué que chaque voleur de banque a 4 roues à sa voiture
lorsqu'il s'échappe. Ne pouvons-nous faire quelque chose à ce propos ? »,
la réponse serait bien sûr « non ». Car nous ne savons pas comment créer une roue
qui est encore utile pour une application légitime mais inutilisable pour les méchants.
Et nous pouvons tous voir que les avantages généraux de la roue sont si profonds qu'il faudrait être stupide
pour les risquer dans la course visant à arrêter les braquages de banque en changeant les roues.
Même s'il y avait une épidémie de braquage de banques, même si la société était sur le point de s'écrouler à cause des braquages,
personne ne penserait que les roues sont le bon moyen de régler
notre problème.
Mais. Si je devais venir, de la même manière, pour dire que j'ai des preuves irréfutables
que les kits mains libres rendent les voitures dangereuses, et si je disais « J'aimerais que vous promulguiez une loi
spécifiant qu'il est illégal d'utiliser un kit mains libres dans une voiture », le régulateur pourrait dire « Oui,
je vous rejoins sur ce point, faisons cela ». Et nous pourrions être en désaccord,
est-ce une bonne idée, mes preuves ont-elle un sens ou non, mais peu d'entre nous diraient « Eh bien,
une fois que vous aurez enlevé les kits mains libres des voitures, elles cesseront d'être des voitures ».
Nous comprenons que nous pouvons garder les voitures même si nous enlevons des fonctionnalités. La voiture a un usage particulier,
au moins en comparaison des roues, et un kit mains libres ajoute seulement
une fonctionnalité à une technologie déjà spécialisée. En fait, il y a cette méthode
que nous pouvons appliquer ici -les technologies à usage spécifique sont complexes. Et vous pouvez leur enlever
des fonctionnalités sans modifier fondamentalement leur utilité.
Cette méthode empirique satisfait bien les régulateurs, dans l'ensemble, mais est rendue nulle
et vide par l'ordinateur universel et le réseau universel – le PC et Internet.
Car si vous pensez le logiciel comme une fonctionnalité, un ordinateur faisant fonctionner des feuilles de calcul
possède une fonctionnalité feuille de calcul et celui qui fait fonctionner Worl of Warcraft
une fonctionnalité MMORPG, ensuite, cette méthode vous amène à penser que vous pourriez raisonnablement dire:
« faites moi un ordinateur qui ne fait pas fonctionner les feuilles de calcul », et ce ne serait pas plus une attaque
à l'informatique, que « faites moi une voiture sans kit main libre » n'est une attaque à la voiture.
Et vous pensez aux protocoles et aux sites comme des fonctionnalités du réseau, puis disant:
"réparons Internet pour qu'il ne fasse pas fonctionner BitTorrent ", ou « réparons Internet pour que thepiratebay.org
ne soit plus accessible », puis ça ressemblera à « changeons le son du signal d'occupation », ou
« amenons cette pizzeria au coin du réseau téléphonique », et non pas comme une attaque
contre les principes fondamentaux du fonctionnement d'Internet.
Ne pas réaliser que cette méthode empirique qui fonctionne pour les voitures, les maisons
et pour tout autre important domaine de régulation, échoue avec Internet
ne vous rend pas diabolique ou ignorant.
Cela fait juste de vous une partie
de la très grande majorité du monde pour qui les idées comme « Turing complet » et « bout-à-bout» n'ont aucun sens.
Donc, nos régulateurs partent, promulguent gaiement ces lois, qui prennent corps
dans la réalité de notre monde technologique. Il y a tout à coup des nombres que l'on est plus autorisé
à écrire sur Internet, des programmes qu'on ne peut plus publier et il suffira,
pour faire disparaître le matériel légitime d'Internet, de dire « ça ? Ça enfreint les droits d'auteur. »
Cela ne permet pas d’atteindre les objectifs actuels de la régulation ; ça n'empêche pas les gens
de violer le droit d'auteur, mais entretient une sorte de ressemblance superficielle avec l'application du droit d'auteur
– cela satisfait le syllogisme de la sécurité : « quelque chose doit être fait, je fais quelque chose, quelque chose a été fait ».
Et ainsi, lorsqu'un échec survient, on peut reprocher que la régulation ne va pas assez loin,
plutôt que de penser que c'était un défaut initial.
Cette sorte de ressemblance superficielle et de divergence sous-jacente apparaît dans d'autres
domaines d’ingénierie. Un ami qui était cadre supérieur d'une grande entreprise d'emballage de produits
m'a raconté ce qui arriva lorsque le service marketing indiqua aux ingénieurs
qu'ils avaient une grande idée pour la lessive : à partir de maintenant,
ils allaient faire de la lessive qui rend vos habits neufs chaque fois que vous les lavez ! Eh bien, après que
les ingénieurs eurent tenté sans succès de transmettre le concept d' « entropie » au service marketing
[rire], ils trouvèrent une autre solution – « solution » – ils développèrent
une lessive qui utilise des enzimes attaquant le bout des fibres décousues,
celles des fibres cassés qui font que vos habits semblent vieux. Donc, chaque fois que vous lavez vos habits
avec la lessive, ils sembleront neufs. Mais c'est parce que la lessive digère
vos habits ! L'utiliser aurait littéralement entraîné la dissolution de vos vêtements dans la machine à laver !
C'était l'opposé de rendre vos habits neufs ; au lieu de cela, vous viellissez artificiellement
vos vêtements chaque fois que vous les lavez, et comme utilisateur, plus vous avez déployé la « solution »,
plus vos mesures devaient être drastiques pour garder vos vêtements à jour -- en fait, vous
devez aller acheter de nouveaux vêtements parce que les anciens se sont désagrégés.
Donc, aujourd'hui, nous avons des services marketing qui disent « nous n'avons pas besoin d'ordinateurs,
nous avons besoin... d'appareils. Faites moi un ordinateur qui ne fait pas fonctionner tous les programmes, juste un programme
qui réalise sa tâche spécifique, comme diffuser du son, ou distribuer des paquets, ou jouer aux jeux de Xbox,
et assurez-moi qu'il ne fera pas fonctionner des programmes que je n'ai pas autorisés et qui pourraient diminuer
nos profits ». Et en surface, cela semble une idée raisonnable -- seulement un programme
réalisant une tâche spécifique -- après tout, nous pouvons mettre un moteur électrique dans un mixeur, et
nous pouvons installer un moteur dans un lave-vaisselle, et ne pas nous inquiéter de savoir s'il est toujours possible d'exécuter
un programme de lave-vaisselle dans un mixeur. Mais ce n'est pas ce que nous faisons lorsque nous transformons un ordinateur en
un appareil. Nous ne faisons pas un ordinateur qui exécute uniquement l'application « appareil » ; Nous faisons
un ordinateur qui peut exécuter chaque programme, mais qui utilise une combinaison de rootkits,
logiciels espions et signature de code pour empêcher l'utilisateur de savoir quels processus sont en cours d'exécution,
d'installer son propre logiciel et de mettre fin à des processus qu'il ne veut pas.
En d'autres termes, l'appareil n'est pas un ordinateur désarticulé -- c'est un ordinateur entièrement fonctionnel
avec des logiciels espions dessus dès sa fabrication.
[Le public applaudit bruyamment] Merci.
Parce que nous ne savons pas comment construire l'ordinateur d'usage général qui est capable
d'exécuter n'importe quel programme que nous pouvons compiler sauf pour certains programme que nous n'aimons pas, ou que
nous interdit la loi, ou que nous fait perdre de l'argent. La meilleure approximation que nous avons
est celle d'un ordinateur avec spyware -- un ordinateur sur lequel des personnes distantes mettent des règles sans
que l'utilisateur de l'ordinateur en ait connaissance, malgré l'opposition du propriétaire de l'ordinateur. Et c'est donc que
la gestion des droits numériques converge toujours vers les logiciels malveillants.
Il y avait, bien sûr, cet incident célèbre, une sorte de cadeau à des gens qui ont
cette hypothèse, que Sony a chargé des rootkit installateurs clandestins sur 6 millions de CD audio,
qui exécutaient secrètement des programmes qui surveillaient les tentatives de lire les fichiers audio sur le CD,
et leur mettaient fin, et qui cachaient également l'existence du rootkit en faisant mentir le noyau
à propos des processus en cours d'exécution, et des fichiers qui étaient présents sur le disque.
Mais ce n'est pas le seul exemple ; tout récemment, Nintendo a lancé la 3DS, qui lorsqu'elle
met à jour son firmware, et fait un test d'intégrité pour s'assurer que vous n'avez pas modifié
l'ancien firmware d'une quelconque façon, et si elle détecte des signes d'altération, se bloque elle-même.
Les militants des droits de l'homme ont donné l'alarme sur U-EFI, le nouveau chargeur de démarrage PC,
qui limite votre ordinateur pour qu'il éxecute des systèmes d'exploitation signés, et des gouvernements
répressifs vont probablement retenir les signatures des OSs à moins d'avoir une surveillance secrète
des opérations.
Et du côté du réseau, des tentatives d'établir un réseau qui ne peut être utilisé pour enfreindre le droit d'auteur
converge toujours avec les mesures de surveillance que nous connaissons, venant des gouvernements répressifs.
Ainsi, SOPA, la loi antipiratage américaine interdit les outils comme DNSSec parce qu'ils peuvent être
utilisés pour vaincre les mesures de blocage de DNS. Et il bloque les outils comme Tor, car ils peuvent
servir à contourner les mesures de bloquage d'IP. En fait, les avocats de SOPA, le syndicat professionnel
américain du film (MPAA -ndt), a fait circuler une note de service, citant des documents montrant que SOPA fontionnerait probablement,
parce qu'il utilise les mêmes mesures que celles qui sont utilisées en Syrie, en Chine et en Ouzbékistan,
et ils ont fait valoir que ces mesures sont efficaces dans ces pays, et donc elles fonctionneront
en Amérique, aussi !
[Le public rit et applaudit] Ce n'est pas moi qu'il faut applaudir, applaudissez le MPAA !
Maintenant, il peut sembler comme SOPA est la dernière bataille dans un long combat sur le droit d'auteur, et
l'internet et il peut sembler que si nous vainquons SOPA, nous serons bien sur le chemin pour sécuriser
la liberté des ordinateurs et des réseaux. Mais comme je l'ai dit au début de cet exposé, il ne s'agit pas
du copyright, parce que les guerres du droit d'auteur sont juste la version bêta 0.9 d'une longue
guerre à venir sur le calcul. L'industrie du divertissement a été simplement la première belligérante
dans ce conflit du siècle à venir. Nous avons tendance à les considérer comme particulièrement gagnantes
--Après tout, voici SOPA, tremblante sur le point de passage et brisant l'internet
au niveau fondamental au nom de la préservation de la musique du Top 40, des émissions de télé-réalité et des films
d'Ashton Kutcher ! [rires, applaudissements épars]
Mais en réalité, la législation du droit d'auteur va aussi loin précisement parce qu'elle
n'est pas prise au sérieux, c'est pourquoi, d'une part, le Canada a Parlement après Parlement
présenté un stupide projet de loi du droit d'auteur après l'autre, mais d'autre part, Parlement
après Parlement n'a en fait pas réussi à voter le projet de loi.
C'est pourquoi nous avons SOPA, un projet de loi
composé de pures stupidités, crochetées ensemble molécule-par-molécule, en une sorte de « Stupidité 250 », qui normalement
ne se retrouve que dans le cœur de nouvelle star et c'est pourquoi ces audiences précipitées de SOPA
devaient être ajournées à mi-chemin des vacances de Noël, pour que les parlementaires puissent entrer dans un
véritable débat nationalement infâme et vicieux, sur une question importante, l'assurance-chômage.
C'est pourquoi l'Organisation Mondiale de la Propriété Intellectuelle est dupe maintes fois en adoptant des propositions
folles, complètement stupides, sur le droit d'auteur parce que quand les nations du monde envoient leurs missions des Nations unies
à Genève, ils envoient des experts de l'eau, pas des experts en droit d'auteur ; ils envoient des experts de la santé, pas des experts
en droit d'auteur ; ils envoient des experts de l'agriculture, pas des experts en droit d'auteur, parce que le droit d'auteur est juste
pas important pour à peu près tout le monde ! [applaudissements]
Le Parlement du Canada n'a pas voté ces projets de loi sur le droit d'auteur parce que, de toutes les
choses que le Canada doit faire, réformer le droit d'auteur vient bien après les urgences sanitaires des
réserves indiennes, exploitant le patch de pétrole en Alberta, intercède en ressentiments sectaires
entre français et anglais-locuteurs, résoudre les crises de ressources dans les pêches de la nation,
et mille autres questions ! La trivialité du droit d'auteur vous dit que, lorsque autres secteurs
le début de l'économie se différencie des préoccupations au sujet de l'internet et le PC, qui copyright volonté
être révélé une escarmouche, et non une guerre. Pourquoi les autres secteurs seraient d'infirmière rancunes
contre les ordinateurs ? Eh bien, parce que le monde qu'où nous vivons aujourd'hui est /made/ des ordinateurs. Nous
n'ai voitures de plus, nous avons des ordinateurs que nous monter en ; Nous n'avons pas avions anymore,
Nous avons flying Solaris boîtes avec un gros emparés de contrôleurs de SCADA [rires] ; une imprimante 3D
n'est pas un dispositif, c'est un périphérique et il fonctionne seulement connecté à un ordinateur ; une radio.
n'est plus un cristal, c'est un ordinateur généraliste avec un ADC rapide et un CED rapide et
certains logiciels.
Les griefs qui provenait de la copie non autorisée sont triviales, comparativement
pour les appels à l'action, ce qui permettra de créer notre nouvelle réalité brodé à l'ordinateur. Pensez à radio pour un
minute. La base de toute réglementation radio jusqu'à aujourd'hui était basée sur l'idée que
les propriétés de la radio sont fixées au moment de la fabrication et ne peuvent être facilement modifiées.
Vous ne peut pas simplement flip un commutateur sur votre moniteur de bébé et transformer en quelque chose qui interfère
avec des signaux de contrôle de trafic aérien. Mais puissante radio définie par logiciel peut changer de bébé
moniteur au répartiteur de services d'urgence au contrôleur de la circulation aérienne en la chargeant et
l'exécution de logiciels différents, qui est la raison pour laquelle la première fois le régulateur des télécoms américain
(la FCC) considéré comme ce qu'il adviendrait lorsque nous mettons DTS dans le domaine, ils ont demandé des commentaires
sur la question de savoir si elle devrait mandat que toutes les radios défini par logiciel devraient être incorporées en informatique de confiance
machines. En fin de compte, si chaque PC doit être verrouillée, afin que les programmes qu'ils courent sont
strictement réglementée par les autorités centrales.
Et même, c'est l'ombre de ce qui va arriver. Après tout, c'était l'année
qui nous a vu les débuts de fichiers de forme source ouvert pour la conversion des AR-15 s à pleine automatique.
C'était l'année de financé par la foule de matériel open source pour le séquençage des gènes. Et tout en 3D
impression donnera lieu à beaucoup de plaintes triviales, il y aura les juges dans l'American
Sud et les mollahs en Iran qui perdront leur esprit plus de personnes dans leur impression de compétence
les jouets sexuels. [guffaw de l'auditoire] La trajectoire de l'impression 3D soulèvera sans doute réel
griefs, des laboratoires de méthamphétamine état solide, de couteaux en céramique.
Et il ne faut pas un écrivain de science-fiction de comprendre pourquoi les organismes de réglementation pourrait
être nerveux au sujet du microprogramme utilisateur modifiable sur self-driving des voitures, ou de limiter l'interopérabilité
pour les contrôleurs de l'aviation, ou le genre de chose, vous pourriez faire avec les assembleurs de bio-échelle et
séquenceurs. Imaginez ce qui se passera le jour que Monsanto détermine qu'il est vraiment...
vraiment... important de s'assurer que les ordinateurs ne peuvent exécuter des programmes qui cause spécialisée
périphériques de sortie des organismes qui leur déjeuner... littéralement. Indépendamment du fait que
vous pensez que ce sont des problèmes réels ou simplement hystériques craintes, elles sont néanmoins la
province de lobbies et groupes d'intérêt qui ont beaucoup plus d'influence que Hollywood et
Big contenu sont sur leurs meilleurs jours, et chacun d'entre eux arrivent au même endroit
--"ne peut pas vous juste nous rendre un ordinateur d'usage général qui s'exécute tous les programmes, sauf
ceux qui la peur et la colère nous ? Ne vous juste nous rendre un Internet qui transmet aucun
message sur n'importe quel protocole entre deux points, à moins qu'elle perturbe nous? »
Et personnellement, je vois qu'il y aura des programmes qui s'exécutent sur général
but ordinateurs et les périphériques qui seront même me freak out. Si je peux croire que les gens
qui préconisent de limiter les ordinateurs d'usage général trouveront une audience réceptive pour
leurs positions. Mais tout comme nous l'avons vu avec les guerres du droit d'auteur, interdisant certaines instructions,
ou les protocoles, ou des messages, sera totalement inefficaces comme moyen de prévention et de réparation ;
et comme nous l'avons vu dans les guerres du droit d'auteur, toutes les tentatives de contrôle SCP convergeront sur les rootkits ;
toutes les tentatives de contrôle de l'Internet seront réuniront à la surveillance et la censure, qui
de quoi les questions de toutes ces choses. Parce que nous avons passé les dernière 10++ ans comme un envoi de corps
nos meilleurs joueurs hors pour lutter contre ce qu'on pensait le boss final à la fin du jeu,
mais il s'avère il vient d'être le mini-boss à la fin du niveau, et les enjeux sont
que va pour obtenir plus élevé.
En tant que membre de la génération de Walkman, j'ai fait la paix avec le fait que je vais
exiger une prothèse auditive, longtemps avant que je meurs, et bien entendu, il ne sera pas une prothèse auditive, il sera
être un ordinateur que j'ai mis dans mon corps. Alors quand j'obtiens dans une voiture--un ordinateur que j'ai mis mon corps
en--avec mon aide auditive--un ordinateur que j'ai mis à l'intérieur de mon corps--je veux savoir qui
[applaudissements continus]
Merci. Ainsi, l'année dernière, le District scolaire de Lower Merion,
dans une banlieue aisée et bourgeoise de Philadelphie,
se trouve dans de graves ennuis,
parce convaincu d'avoir distribué des PC à ses étudiants, équipés de rootkits
qui a permis à la surveillance clandestine à distance grâce à la caméra de l'ordinateur et de la connexion réseau.
Il est apparu qu'ils avaient photographié des étudiants des milliers de fois,
chez eux et à l'école, éveillés et endormis, habillés et nus.
Pendant ce temps, la dernière génération de la technologie d'interception légale
peut faire fonctionner discrètement des appareils photo, des micros et des GPS sur les PC, les tablettes et les apareils mobiles.
La liberté dans le futur exigera d'avoir la capacité de surveiller nos dispositifs
Et nous n'avons perdu encore, mais nous avons à remporter les guerres du droit d'auteur
pour garder l'Internet et le PC libre et ouvert.
Parce qu'il s'agit du d'armes pour les guerres qui sont à venir, nous ne pourrons se battre sur sans eux.
Nous avons une chance, une véritable chance, et si nous soutenons des systèmes ouverts et libres,
et les organisations qui luttent pour eux --EFF, Bits of Freedom, EDRI, ORG, CC, Netzpolitik,
La Quadrature du Net et tous les autres, qui sont heureusement, trop nombreux pour nommer ici
--Nous pouvons encore gagner la bataille et nous assurer d'avoir les munitions dont nous avons besoin pour la guerre.
Merci.
[Applaudissements soutenus]
[Doctorow] Donc, soit des questions soit des déclarations longues, décousues, suivies de « Que pensez-vous de ça ? »
[rires]
[Doctorw] Oui. Des questions ?
[Organisateur] Si vous avez des questions, vous pouvez vous rendre aux microphones qui se trouvent dans les allées là
et posez juse votre question. Si vous formez une ligne droite, nous pourrons commencer, gauche-droite, gauche droite
Je parle à propos de la dernière ligne de front de liberté, là..
Pensez vous qu'un bande de trous du cul qui ne comprennent même pas comment marche un DNS
voudront se tirer une balle dans le pied aussi fort ?
[Doctorow] Je crois que ma réponse est que le fait qu'il n'y ait aucune
chose qui soit de la sorcellerie ne les a pas empêchés de brûler un bon nombre de sorcières, non ? Donc…
[Rires, Applaudissements]
De la même façon, je pense que l'inefficacité du remède est vraiment le pire pour nous , non ?
Parce que c'est comme un plan quinquennal qui ne produit pas de blé,
qui conduit à un nouveau plan quinquennal encore plus drastique qui ne produira pas non plus de maïs, non ?
Je veux dire que ça va les mettre plus en colère et les entraînera
à étendre le champ de la régulation, vous savez.
« Les coups pleuvront jusqu'à ce que la moralité s'améliore » comme le dit le T-shirt, hein ?
C'est réellement ce qui m'inquiète.
Je pense que s'ils voyaient quelques succès, ils pourraient réellement reculer.
Le fait est que ce sera un échec de mercenaires encore et encore,
le fait que des terroristes continueront à communiquer des messages terroristes
et que les pornographes infantiles continueront à communiquer des messages de pornographie infantile
etc, les fera essayer plus fort dans des remèdes inefficaces
[interlocuteur] Ouais, je voulais dire des machines spécialisées avec un processeur spécialisé [?]
c'est actuellement très très difficile, parce que vous devez en faire un
pour chaque application et ça craint …
[Doctorow] Ouais, là aussi, je ne pense pas qu'ils banniront les ordinateurs à but général.
Je pense que ce qu'ils feront
est ce qu'ils sont en train de dire : " Nous voulons plus d'espiogiciels dans les ordinateurs",
"nous voulons plus d' U-EFI", nous voulons … et pas juste comme U-EFI ce
qui vous aide à détecter des espiogiciels, mais U-EFI où les signataires
sont contrôlés par une tierce partie dont l'utilisateur n'a pas de possibilité de donner son avis
et tout le reste.
Je pense que ça sera la trajectoire de cette affaire.
Pas "Oh ! Vous savez, ces stupides contrats que nous attaquons en justice
à grand frais depuis 10 ans étaient un échec complet.
Nous devrions l'admettre et passer à autre chose". Je pense que la réponse sera
"Mon Dieu ! Voila, regardez à quel point nous avons l'air bêtes …
nous ne pouvons pas admettre notre défaite." Voila, regardez la guerre contre la drogue.
[rires et applaudissement]
Je vous répondrai à une deuxième question parce qu'il y a quelqu'un déjà prêt pour une question.
[Animateur]
[Question] Concernant l'initiative récente d'une grosse entreprise de logiciels
de promouvoir des démarrages sécurisés sur U-EFI,
est-ce que vous pensez qu'il arrivera aux PCs
la même chose que sur la plateforme Playstation,
par exemple ?
Et pensez-vous que nous aurons des moyens
de contre-attaque ?
[Doctorow] D'accord, donc la question est
"Est-ce que l'U-EFI va être un moyen
de bloquer l'émergence d'OS alternatifs
sur les ordinateurs personnels. Et je pense en tant que technocrate, personne éduquée, ayant grandi dans un pays riche...
Moderátor:
Elég időt fecséreltünk el eddig ... hölgyeim és uraim, valaki
akit ebben a társaságban egyáltalán nem kell bemutatni: Cory Doctorow!
[taps]
Doctorow:
Köszönöm.
Ha olyan közönséphez beszélek, akik nem angol anyanyelvűek,
akkor egy bocsánatkéréssel és figyelmeztetéssel kell kezdenem: hadarok.
Amikor az ENSZ-ben és a WIPO-ban voltam, úgy ismertek,
mint a szinkrontolmácsok réme. Amint kiálltam és beszélni kezdtem
a szinkrontolmácsok fülkéiben csak azt lehetett látni, hogy
a tolmácsok a kezükbe temetik az arcukat. [nevetés]. Így aztén előre is megadom az engedélyt nektek arra,
hogy ha túl gyorsan kezdek beszélni, jelezzetek, és lelassítok.
A mai előadás témája
nem a szerzői jog. Állandóan szerzői jogról beszélek, a kultúra és kreativitás kérdéseiről,
és bár érdekes a téma, őszintén szólva elegem van belőle. Ha olyan
szabadúszó írókat szeretnétek hallani, mint amilyen én is vagyok, hogy elmeséljék, hogyan változik meg az, ahogyan pénzt keresünk
menjetek fel a YouTube-ra, és nézzétek meg a számtalan erről szóló előadásom valamelyikét.
Ma este egy ennél sokkal fontosabb témáról szeretnék beszélni, mégpedig
az általános célú számítógépekről.
Az általános célú számítógépek elég megdöbbentőek, annyira azok,
hogy a társadalom még mindig nem találta ki egészen mire is valók,
hogyan lehet őket megszelídíteni, hogyan is lehet őket kezelni.
És ez, sajnos visszavezet a szerzői jog témájához.
Merthogy a szerzői jogi háborúk helyzete, és mindaz, amit meg tudunk belőle tanulni
segít megérteni, hogy az általános célú számítógépek sorsa életbevágóan fontos.
A kezdetekben vala a dobozos szoftver, az eladók, és a sneakernetek.
A szoftvereket zacskóban, vagy dobozban árulták a boltok,
akárcsak a csokit vagy az újságokat. Ezeket a lemezen árult szoftvereket könnyű volt másolni
így aztán másoltuk is őket, gyorsan, és mindenhol, és ez komoly bosszúságot okozott
azokat, akik szoftvereket fejlesztettek és árultak.
Ekkor jött a DRM 0.96. Elkezdtek fizikai hibákat rakni a lemezekbe
vagy olyan eszközöket gyártani, aminek a meglétét ellenőrizni tudta a szoftver
vagy csak a vastag, kényelmetlen kézikönyvek segítségével
megválaszolható kérdéseket tettek fel, hogy ellenőrizzék
megvan-e az eredeti és nehezen másolható kézikönyv. Ezek a kísérletek két
okból is kudarcra voltak ítélve. Először is kereskedelmileg népszerűtlenek voltak, mert
kényelmetlenséget okoztak azoknak, akik rendesen megvásárolták a szoftvert, de nem voltak hatással azokra,
akik nem fizettek érte. A rendes felhasználókat zavarta
a biztonsági másolataik használhatatlansága,
idegesek voltak, hogy a hardverkulcsok elfoglalták a portokat, és
utálták, hogy vastag kézikönyveket kellett magukkal vinniük, ha futtatni akarták a szoftvert.
És persze mindezek az eszközök nem zavarták a kalózokat, akik könnyedén
megkerülték a védelmet. Ez rendszerint úgy történt, hogy egy szakember, akiknek
birtokában volt az eredeti szoftver, és megvolt a kellő szakértelme,
visszafejtette a kódot és elkészítette a feltört verziót, ami aztán széles körben elterjedt.
Bár úgy tűnik, mintha ez a fajta szakértelem nagyon különleges lenne,
valójában nem volt az. A makacskodó programok működésének megfejtése,
a floppy hibáinak felderítése a programozó alapvető felkészültségei közé tartozik, különösen
a romlandó floppyk és a szoftverfejlesztés korai időszakának idején.
A másolásellenes stratégiák a hálózatok terjedésével még inkább kudarcosak lettek.
Amint megjelentek a BBS-ek, az online szolgáltatások, a USENET csoportok és levlisták,
azok szakértelmét, akik kitanulták, hogyan lehet ezeket a védelmi rendszereket feltörni
apró crack-file-okba lehetett összecsomagolni, és ahogy a hálózati kapacitás növekedett
a feltört lemezeket és programokat is terjeszteni lehetett.
Ez aztán elvezetett a DRM 1.0-hoz. 1996-ra minden hatalommal bíró egyén számára nyilvánvalóvá lett,
hogy valami fontos dolog van készülőben. Bekövetkezett az információs gazdaság kora
jelentsen ez bármit. Ők azt hitték, hogy ez egy olyan gazdaság lesz, ahol
információt lehet majd adni-venni. Mivel az információs technológiák nagyon hatékonyak, képzeljük el azokat a piacokat
amik az információs gazdaságban működnek. Megvehetsz egy napra egy könyvet,
eladhatod egy film megnézésének jogát egy Euróért, és bérbe adhatod a film megállításának
képességét másodpercenként egy pennyért. A filmeket országonként más áron árulhatod
és így tovább. Azokban az időkben ezek az elképzelések
leginkább unalmas sci-fi adaptációkhoz, vagy az Ótestamentum Számok könyvéhez hasonlítottak,
mindazon dolgok lelkiismeretes felsorolásához, amit az emberek az információval tenni tudnak,
és amiért pénzt lehet tőlük szedni.
De ezek az elképzelések nem életképesek, ha nem tudjuk
kontrollálni azt, ahogy az emberek a számítógépeiket
használják, és amilyen fájlokat arra feltöltenek.
Lehet arról ábrándozni, hogy
hogyan adunk el valakinek 24 órányi filmnézési jogot, vagy annak a lehetőségét, hogy az iPodjára átmásolhassa a zenét,
de más eszközre ne,
de hogy a pokolba teszed ezt meg,
ha egyszer odaadtad neki a fájlt? Ahhoz, hogy ez működni tudjon, ki kellett találni, hogy hogyan akadályozzuk
meg a számítógépeket abban, hogy lefuttassanak bizonyos programokat, és
megvizsgáljanak bizonyos fájlokat és folyamatokat. Ha ez megvan,akkor titkosíthatsz egy fájlt, akkor
kényszeríteni tudod a felhasználót, hogy egy programot futtasson, ami csak bizonyos feltételek teljesülése esetén oldja fel a titkosítást.
De, ahogy az interneten mondják, most már két problémád van.
Egyrészt meg kell akadályoznod a felhasználót, hogy elmentse a titkosítatlan fájlt,
és meg kell akadályoznod őt abban, hogy kilesse, hol található a kulcs a titkosításhoz.
Mert ha megtalálja a kulcsot, akkor feloldja maga a titkosítást, és eldobja az ostoba programodat.
És ezzel rögtön megvan a harmadik probléma is, mert ráadásul meg
kell akadályoznod azokat, akik feloldották a titkosítást, hogy megosszák a fájlt a többiekkel,
és itt a negyedik probléma, mert meg kell akadályoznod azokat,
akik kitanulták a titkosítás feltörését, hogy megosszák e tudást a többiekkel, és
most már öt problémád is van, mert azt is meg kell akadályoznod, hogy ezek a felhasználók
elárulják a titkos kulcsot a többieknek.
Ez azért elég sok probléma. 1996-ra megszületett a megoldás. A WIPO Copyright egyezmény, amit
az ENSZ Szellemi Tulajdon Világszervezete fogadott el
olyan törvényeket szült,
amik illegálissá tették a kulcsok kiemelését a titkosító programokból,
amik illegálissá tették a titkosítatlan fájlok kimásolását a futó titkosító programokból,
és törvénytelenné tették azt, hogy emberek elmondják egymásnak, hogy hogyan
lehet a kulcsokat kiemelni a programokból, törvénytelenné tették a jogvédett tartalmak
megosztását, a titkok megosztását, és ezt kiegészítették egy olyan karcsúsított eljárással,
amivel el lehet ezeket a dolgokat távolítani az internetről anélkül, hogy olyan felesleges dolgokkal kéne törődni, mint az ügyvédek, a bírók, meg a többi.
És ezzel az illegális másolatoknak egyszer és mindenkorra befellegzett, az információs
gazdaság felvirágzott, jólétet hozott a Földre, és ahogy azt mindenféle
repülőgép anyahajókon mondani szokták: „Küldetés teljesítve”.
Ok, persze, hogy nem így végződött a történet, mert bárki, aki csak egy kicsit is ért
a számítógépek és a hálózatok működéséhez tudja, hogy ezek a törvények több problémát generálnak
mint amennyit megoldanak. Hiszen nem történt más, minthogy ezek a törvények illegálissá
tették,
hogy belenézz a számítógépedbe, miközben az egy programot futtat, megtiltották,
hogy emberek elmondják egymásnak mit találtak ott, megkönnyítették az internet
cenzúrázását anélkül, hogy bizonyítani kellett volna bármi törvénysértést, egyszóval
irreális elvárásokat támasztottak a valósággal szemben, és a valóság nem igazodott ezekhez az elvárásokhoz.
A másolás e törvények elfogadását követően csak könnyebbé vált, és a jövőben is csak egyre könnyebb lesz.
Most 2011 ben tanúi lehetünk annak, hogy milyen az, amikor nehéz másolni. Egy szép napon az unokáitok
a karácsonyi vacsoránál meg fogják tőletek kérdezni: Meséld el nagyi, hogy
milyen nehéz volt 2011-ben másolni, mielőtt lettek volna ezek a köröm-nagyságú
tárlók, amik minden létező zenét, filmet, minden valaha elsuttogott szót,
minden képet képesek eltárolni, és
annyi idő alatt átküldeni egy másik eszközre,
hogy észre sem veszed, hogy megtörtént. Meséld el milyen ostobán nehézkes volt
dolgokat lemásolni 2011-ben. És ezzel a valóság összhangba kerül önmagával,
és mindenki csak nevet azokon a furcsa félreértéseken, amikkel megkezdtük a 21. századot, és
aztán a jólét és a szabadság évei beköszöntetnek.
Vagy nem. Mert ahogy az ismert mondóka szól, a néni lenyelt egy legyet, aztán
lenyelt egy pókot, hogy az elkapja a legyet, aztán lenyelt egy madarat, hogy
az elkapja a pókot, aztán lenyelt egy macskát, hogy az elkapja a madarat, és így tovább,
Így, egy széles területet érintő, de katasztrofálisan kivitelezett törvény, új törvényért kiált, ami
majd kijavítja azt, amit a régi elrontott. Nagy a kísértés, hogy ezen a ponton félbeszakítsuk a történetet, és megállapítsuk, hogy
az a baj, hogy a törvényhozók vagy buták, vagy gonoszak, esetleg mindkettő, de
ez nem egy szívderítő konklúzió, mert a reménytelenség árad belőle,
azt sugallja, hogy nincs a bajainkra addig megoldás, amíg a hatalom berkeiben
a butaság és a gonoszság uralkodik, azaz nincs a problémáinkra megoldás soha.
Nekem van egy másik verzióm a történtekről
Nem az a baj, hogy a szabályozók nem értenek a technológiához, mert
lehetséges nem szakértőként is jó törvényeket hozni. A képviselőket azért választjuk, hogy
választókerületeket és embereket képviseljenek, nem elveket és ügyeket.
Nincs parlamenti képviselője a biokémiának, és nincs szenátora a a várostervezésnek
és nincs képviselője a gyerekjólétnek (de lehet, hogy szükség lenne rá.)
És mégis, ezek az emberek, akik a közpolitikák és a politika, és nem technikai részletek szakértői,
gyakran hoznak jó, értelmes szabályokat, mert a kormányzatnak megvannak a maga heurisztikái,
a megfelelő hüvelykujj szabályok arra, hogy hogyan egyensúlyozzon különböző szakértői álláspontok között.
A helyzet az, hogy az információtechnológiák alaposan összezavarják ezeket a heurisztikákat,
mégpedig a következőképpen. A legfontosabb tesztje annak, hogy
egy szabályozás alkalmas-e a neki szánt feladatra, természetesen az, hogy működik-e. De ugyanilyen fontos, hogy
miközben működik, milyen és mekkora hatást gyakorol minden másra maga körül.
Ha azt szeretném, hogy a Kongresszus, vagy a Parlament szabályozza a kereket,
valószínűleg kudarcot vallanék. Ha egyszer csak megjelennék azzal, hogy “Mindannyian tudjuk,
hogy egy kereket jó és rossz célra is fel lehet használni, de észrevettétek-e hogy a bankrablók
négykerekű autókon menekülnek el a helyszínről? Nem csinálhatnánk ezzel valamit?”
a válasz az lenne, hogy természetesen nem. Mert nem tudunk olyan kereket gyártani,
ami továbbra is hasznos a kívánatos felhasználások szempontjából, de használhatatlan a bűnözők számára.
Mindannyian tisztában vagyunk azzal, hogy a kerék által lehetővé tett sok jót bolondok
lennénk kockára tenni azzal, hogy a kerék betiltásával megpróbáljuk elejét venni a bankrablásoknak.
Még ha járványszerű méreteket öltenének is a bankrablások, még ha a társadalom az összeomlás szélére sodródna is
a bankrablásoknak köszönhetően, akkor sem gondolná senki, hogy
a kerekek szabályzásának környékén kellene megoldást keresni a problémáinkra.
Viszont. Ha ugyanezen a fórumon elmondanám, hogy megdönthetetlen bizonyítékaim vannak arra,
hogy a kihangosítós telefonok veszélyessé teszik az autóvezetést, és azt mondanám,
hogy szeretnék egy törvényt, ami illegálissá teszi a kihangosítók használatát az autókban, a szabályozó esetleg
azt mondaná: „értem amit mondasz, megcsináljuk, amit kérsz.” Aztán elbeszélgethetünk róla
hogy ez jó ötlet-e vagy sem, vagy hogy a bizonyítékaim jók-e vagy sem, de nem sokan mondanák, hogy
kihangosító nélkül nem autó egy autó. Mindenki érti,
hogy az autó autó marad akkor is, ha bizonyos funkciókat elveszünk belőle. Az autók speciális célt szolgálnak
legalábbis a kerékhez képest, és a kihangosító csak egy újabb funkcióval
gazdagít egy egyébként is specializált technológiát. Ez az a heurisztika,
amit máshol is alkalmazni tudunk: a speciális célt szolgáló technológiák összetettek.
El lehet belőlük venni anélkül, hogy meg kellene erőszakolnunk az alapvető hasznosságukat.
Ez a hüvelykujj szabály általában jó szolgálatot tesz, de
érvénytelen az általános célú számítógépek és hálózatok, a
PC és az Internet esetében. Mert
ha a szoftverre úgy tekintünk mint egy funkcióra, azaz
ha egy számítógép táblázatkezelőt futtat, akkor van táblázatkezelő funkciója, ha
Word of Warcarftot, akkor MMORPG funkciója van, akkor eszerint jogosan mondható az,
hogy „csinálj nekem egy számítógépet, ami nem tud táblázatkezelőt futtatni”, és ez nem
lenne komolyabb támadás a számítógép ellen, mint a “csinálj egy autót kihangosító nélkül” támadás az
az autó ellen. És ha azt gondoljuk, hogy a protokollok és a weboldalak a hálózat funkciói, akkor
a „szereld meg az Internetet, hogy ne menjen rajta a bittorrent”, vagy a „szereld meg az internetet, hogy
ne legyen elérhető a piratbeay.org” pont olyan, mintha azt mondanánk, hogy legyen más hangja a foglalt jelzésnek,
vagy hogy kapcsold le a sarki pizzériát a telefon-hálózatról. Egyik sem tűnik
a hálózat alapjai ellen intézett támadásnak.
Az, hogy nem veszik észre, hogy az a szabály, ami működik az autók és a házak esetében
és minden más technológiai területen, nem alkalmazható az internetre,
nem azért van, mert gonoszak vagy buták. Az ok szimplán csak annyi,
hogy ők a világban ahhoz a nagyobbik részhez tartoznak, akiknek a “Turing teljes” és az “end-to-end”
értelmetlen kifejezések. Így hát a mi szabályozóink vidáman elfogadják ezeket a törvényeket
és ezzel részévé válnak a technológiai valóságnak. És így aztán egyszer csak felbukkannak számok,
amiket nem szabad az internetre kiírni, programok, amiket nem szabad közzétenni,
és az egyetlen dolog, ami ahhoz kell, hogy eltűnjenek dolgok az Internetről, az egy
“ez? sérti a szerzői jogainkat” megjegyzés. Ezzel ugyan nem érjük el a szabályozás eredeti célját
mert semmi nem akadályozza meg az embereket abban, hogy megsértsék a szerzői jogokat, de a szabályozás felületesen
emlékeztet a jogérvényesítés szokásos módszerére, mert
kielégíti a szokásos szillogizmust, miszerint “valamit tenni kell,
teszek valamit, tehát valami történt”. Így hát a szabályozás minden kudarcát vissza lehet vezetni arra,
hogy a szabályozás nem megy elég messzire, ahelyett, hogy ráébrednénk, hogy az a kezdetektől fogva elhibázott volt.
Az efféle felületi hasonlóság és mélybeni eltérés más mérnöki kontextusokban
is előfordul. Egy barátom valaha egy nagy lakossági termékeket gyártó vállalat igazgatója volt.
Ő mesélte el mi történt, amikor a marketing osztály
elmondta a legfrissebb mosószer ötletét a mérnököknek:
csináljanak olyan mosóport, amitől a ruha minden mosással újabbnak tűnik.
Miután a mérnökök hiába próbálták elmagyarázni az entrópia törvényét a marketing
részlegnek, leszállítottak egy megoldást – “megoldást” :
olyan mosóport fejlesztettek, ami enzimek segítségével elbontotta a töredezett szálvégeket a szövetből.
Azokat a szálvégeket, amitől a ruha használtnak néz ki. Így aztán minden egyes mosásnál
a ruha újszerűbbnek nézett ki. De ez csak azért volt, mert a mosópor a szó szoros értelmében
megemésztette a ruhákat. A használatával a ruhák lassan feloldódtak a
mosógépben! Ez épp ellentéte a ruhák megújításának, hiszen minden mosás tovább öregítette a szövetet,
és minél többet alkalmazta a felhasználó ezt a megoldást,
annál kevésbé lehetett a ruhákat újszerű állapotban tartani.
Végeredményben új ruhákat kell venni, mert a régiek darabokra hullottak.
A mai marketing osztályok olyanokat mondanak, hogy “nem számítógépekre van szükségünk,
hanem háztartási gépekre.” Ne olyan számítógépet csinálj, ami bármilyen programot képes lefuttatni,
hanem olyat, ami valamilyen speciális funkcióra képes, hang streamelésére, routingra, Xbox
játékok futtatására, és gondolkodj róla, hogy nem futnak a gépen olyan programok
amiket nem engedélyeztünk, és amik csökkentenék a profitunkat. És a felszínen a speciális célra alkalmas program
nem egy buta ötlet, hiszen elektromotor van a mixerünkben, meg van egy másik
a mosogatógépben, és nem aggódunk azon, hogy lehet-e mosogatni
a mixerrel. De nem ez történik, amikor a számítógépet
háztartási eszközzé alakítjuk. Mert nem tudunk olyan
számítógépet csinálni, ami csak egy funkciót tölt be.
Olyan számítógépet tudunk csak csinálni, ami bármilyen programot lefuttat, és aztán ezt
butítjuk mindenféle rootkittel, kémprogrammal, és aláírt kóddal odáig, hogy a felhasználója
ne tudja megnézni milyen programok futnak a gépén, ne tudjon saját programot futtatni és ne tudja megállítani azokat a programokat, amiket szeretne.
Más szóval a háztartási gép nem egy speciális számítógép, hanem egy teljes értékű számítógép, amit
kémprogramokkal fertőzve veszünk ki a dobozból.
Köszönöm.
Nem tudunk olyan általános célú számítógépet építeni, ami csak olyan programot
futtat, amit megengedünk, amit megenged a törvény, vagy ami profitot termel.
A gép, ami ehhez a legközelebb van
az egy olyan számítógép, amin előre van telepítve a kémprogram, egy számítógép, amin távoli entitások szabják
meg, hogy mit tehetünk és mit nem,
anélkül, hogy a felhasználó tudna erről, anélkül, hogy a felhasználó közbe tudna avatkozni.
Ezért van az, hogy a DRM és a rosszindulatú szoftverek oly közel vannak egymáshoz.
Itt van például az a híres incidens, ami ajándék volt azoknak, akik osztják ezt a hipotézist.
Az incidens, amikor a Sony titokban rootkit szoftvert rakott 6 millió zene CD-re.
Ez a szoftver titokban figyelte, hogy a felhasználó mikor próbálja beolvasni a zenét a CD olvasóból,
hogy azt aztán jól meg tudja akadályozni, és ami elrejtette a létezésének nyomait, azáltal
hogy hazugságra kényszerítette az operációs rendszert, amikor megkérdezték, hogy milyen programok futnak, milyen fájlok található rajta.
De nem ez az egyetlen példa. A Nintendo 3DS gépe magától frissíti a
az alapszoftverét, és minden alkalommal megvizsgálja, hogy
nem nyúltak-e a korábbi verzióhoz valamiféleképpen.
Ha bármi gyanúsat észlel, azonnal használhatatlanná teszi a gépet.
Emberi jogi aktivisták jelezték, hogy baj van a U-EFI bootloaderrel,
mert csak aláírt operációs rendszert enged a gépre tölteni, és ez gondot okozhat akkor,
ha opresszív kormányok csak kémprogrammal ellátott operációs rendszert hajlandók aláírni.
Ami a hálózatot illeti, egy olyan hálózat, ami nem engedi a szerzői jogsértést
nagyon hasonlít ahhoz a hálózathoz, amit elnyomó országokból ismerhetünk.
Így a SOPA, az amerikai Stop Online Piracy Act betiltaná a DNSSec-hez hasonló eszközök használatát, mert
segítségükkel megkerülhetők a DNS blokkok. Letiltja az olyan eszközök használatát is mint a Tor,
mert azok lehetővé teszik az IP letiltó intézkedések megkerülését. Nem véletlen
hogy a SOPA legnagyobb támogatója, az MPAA egy olyan feljegyzést köröztetett, mely szerint
a SOPA azért lenne sikeres, mert ugyanazokat az eszközöket használja, mint amit Szíriában, Kínában, Üzbegisztánban használnak
és mivel ott működnek, ezért működtethetők
Amerikában is.
Ne nekem tapsoljatok, tapsoljatok az MPAA-nak!
Most úgy tűnhet, hogy a SOPA végjáték egy hosszú szerzői jogi háborúban, és
ha legyőzzük a SOPA-t, akkor semmi nem áll
a hálózat és a PC-k szabadságának útjába.
De ahogy az elején mondtam, ez a küzdelem
nem a szerzői jogról szól, mert az csak egy 0.9 béta verziója a
ránk váró, számítástechnikáról szóló háborúnak.
A szórakoztatóipar csak az első
hírnöke volt
ennek az évszázados küzdelemnek. Azt hisszük róluk, hogy különösen sikeresek voltak
-- hisz itt van az elfogadás előtt álló SOPA, amelyik
a slágerlisták, valóságshowk és Ashton Kutcher filmek érdekében
képes az internet alapjainak tönkretételére.
De az igazság az, hogy ez a maximum, ameddig a szerzői jogi szabályozás el tud jutni,
mert sehol nem veszik komolyan. Ezért van az, hogy Kanadában egyik parlament a másik után
terjeszti be az ostobábbnál ostobább szerzői jogi térvényeket,
de egyik parlament sem képes megszavazni az
előterjesztéseket. Ezért van az, hogy itt a SOPA,
egy olyan törvény, aminek minden molekulája “Stupiditás 250”-ből van, egy olyan anyagból, ami
normális esetben csak frissen létrejött csillagok belsejében található. Ezért van, hogy
a SOPA meghallgatásokat a karácsonyi szünet kellős közepén berekesztették,
hogy a törvényhozók megkezdhessék a véres, országos hírű vitájukat a munkanélküli biztosításról.
Ezért kapkod az WIPO is, és ezért fogad el
őrületes,
értelmetlen szerzői jogi javaslatokat, mert amikor az egyes nemzetek elküldik az ENSZ képviselőiket
Genfbe, vízügyi szakértőket küldenek, egészségügyi szakértőket küldenek,
mezőgazdasági szakértőket küldenek,
nem szerzői jogászokat, mert a szerzői jog
alig valakinek fontos.
Azért nem szavaztak a szerzői jogi szabályokról Kanadában, mert
a szerzői jognál fontosabb
az indiánok egészségügyi ellátása, az albertai olajlelőhelyek,
a francia és angol anyanyelvűek közötti feszültségek, a halászatok összeomlása
és ezernyi más dolog. A szerzői jog trivialitása akkor lesz majd egyértelmű,
amikor a gazdaság többi szektora is panaszkodni kezd majd a PC és az Internet miatt. Ekkor derül majd ki,
hogy a szerzői jog csak egy apró konfliktus volt, nem egy háború.
De miért emelnének szót más iparágak a számítógép ellen? Nos, mert a világ ma számítógépekből áll.
Nem autóink vannak, hanem számítógépeink, amikben utazunk. Nem repülőgépeink vannak,
hanem repülő Solaris szervereink, egy csomó SCADA kontrollerrel. A 3D nyomtató
nem egy eszköz, hanem egy periféria, ami csak számítógéphez kapcsolva működik.
A rádió nem egy kristály, hanem egy általános célú számítógép, gyors analóg-digitális konverterrel és
némi szoftverrel.
Az engedély nélküli másolás okozta bosszúságok eltörpülnek azokhoz a problémákhoz képest
amiket az új, számítógépbe ágyazott valóság teremt majd. Vegyük példának a rádiót.
Az egész rádió szabályozásunk eddig arra a gondolatra épült,
hogy a rádió tulajdonságai a gyártással kerülnek
meghatározásra, és nehéz ezeket megváltoztatni.
Nem tudod egy mozdulattal átállítani a bébimonitort
a légi irányítás által használt frekvenciára. De a szoftver-vezérelt rádiók számára
az, hogy csecsemő monitornak, katasztrófa-rádiókommunikációra vagy légi irányításra használják-e őket
csak a megfelelő szoftver függvénye.
Így aztán az amerikai Telekommunikációs Hatóság (az FCC)
amikor megvizsgálta a szoftveres rádiók megjelenésének hatásait, feltette a kérdést:
„Kötelezővé kellene-e tenni, hogy a szoftveres rádiók csak megbízható számítástechnikai eszközökön futhassanak?”
Ez végeredményben azt jelenti, hogy minden PC-t le kell zárni, és a hatóságok
ellenőrzik majd, hogy milyen programok futhatnak rajtuk.
És ez még csak a kezdet. Hisz idén debütáltak
azok az open source fájlok, amikkel egy AR-15-ös félautomatát át lehet alakítani ismétlőfegyverré.
Ez volt az az év, amikor az első open source crowdfunded génszekvenáló megjelent.
A 3D nyomtatás számtalan triviális panasszal fog járni, de biztosan lesz számos bíró az amerikai délen
és számos mullah Iránban, akik azzal kell majd szembesüljenek, hogy az alattvalók
szexjátékokat nyomtatgatnak otthon. De a 3d nyomtatás igazi
érdeksérelemmel is járni fog
a droglaboroktól és kerámia késekig.
Nem kell ahhoz sci-fi írónak lenni, hogy az ember megértse
miért lesznek a szabályozók idegesek attól a gondolattól, hogy a felhasználók átírják az autóik alapprogramjait,
hogy nem kompatibilisek egymással a légiirányítási rendszerek, vagy azoktól a dolgoktól, amiket
biológiai assemblerekkel és szekvenálókkal művelni lehet. Tessék belegondolni abba, amikor
a Monsanto rájön, hogy igen-igen fontos lenne elérni, hogy a számítógépeken ne lehessen olyan programokat futtatni,
amik a speciális perifériák segítségével olyan élőlényeket tudnak összerakni, amik a szó szoros értelmében bekebelezik őket.
Függetlenül attól, hogy ezeket igazi problémáknak, vagy hisztérikus félelmeknek látod-e,
hadseregnyi, a hollywoodinál nagyságrendekkel befolyásosabb lobbista és érdekcsoport létezik,
amelyik egy nap el fog jutni ahhoz a gondolathoz, hogy
“Nem tudnál olyan általános célú számítógépet csinálni, ami minden programot lefuttat,
kivéve azokat, amiktől félünk, és amik dühítenek? Nem tudnál olyan Internetet csinálni,
ami bármilyen üzenetet átvisz, kivéve azokat, amik nekünk nem tetszenek?”
Személy szerint azt gondolom, hogy lesznek olyan programok
amik az általános célú számítógépeken és speciális
perifériákon futva még engem is megijesztenek.
Ezért aztán biztos vagyok benne, hogy meglesz az értő
közönsége azoknak, akik az általános célú számítógépek korlátozása mellett
érvelnek. De a szerzői jogi háborúkban azt is láthattuk, hogy egyes utasítások,
protokollok, üzenetek blokkolása képtelen lesz megelőzni és orvosolni a problémákat.
Ahogy a szerzői jogi háborúkban láthattuk, a PC-k kontrollja a rootkitekhez fog elvezetni,
az Internet kontrollja a felügyelethez és cenzúrához fog elvezetni.
Hát ezért fontos ez az egész. Az elmúlt 10 évben a legjobb harcosainkat küldtük csatába
az ellen, akiről azt hittük, hogy ő az végső szörny a játékban.
Rá kell, hogy jöjjünk, hogy ez csak egy kis ellenség a pálya végén, és
a tét egyre magasabb lesz.
A Walkman generáció tagjaként megbékéltem azzal, hogy
nemsokára hallókészülékre lesz szükségem, és
természetesen nem egy hallókészüléket fogok viselni,
hanem egy számítógépet fogok a testembe tenni.
Így aztán amikor beszállok a kocsimba
(egy számítógép, amibe bele teszem a testem),
a hallókészülékemmel (egy számítógéppel a testemben) biztos akarok lenni abban,
hogy ezek a technológiák nem titkolnak el előlem dolgokat, és nem akadályoznak meg abban,
hogy az érdekeim ellen való programjaikat megállítsam. Köszönöm.
Köszönöm. Tavaly, a Lower Merion iskolai körzet
Philadelphia jómódú, középosztály által lakott kerületében
komoly problémával találta szembe magát.
Olyan PC-ket osztott a diákoknak, amikkel
a gép kamerája és hálózati kapcsolata segítségével
megfigyelték a gyerekeket.
Kiderült, hogy több ezer fényképet csináltak az iskolásokról, amíg azok
otthon voltak vagy az iskolában, aludtak vagy ébren voltak, meztelenek voltak vagy ruhában.
Mindeközben a törvényes lehallgató technológiák legutolsó generációja
képes rejtett működésbe hozni a PC-k, tabletek, mobiltelefonok kameráit, mikrofonjait, GPS-eit.
A jövő szabadsága arról fog szólni, hogy képesek vagyunk-e felügyelni az eszközeinket.
Képesek leszünk-e értelmes működési szabályokat felállítani, megvizsgálni és leállítani azokat a programokat, amik futnak rajtuk,
hogy az akaratunk őszinte és igaz szolgálói legyenek,
ne kémek és árulók, akik bűnözőknek, gengsztereknek és kontrollmániásoknak dolgoznak.
Ez a csatát még nem vesztettük el, de meg kell nyernünk a szerzői jogi háborút,
hogy az internet és a PC szabad és nyitott maradhasson.
Mert ezek az elkövetkező háború fegyverei, és nem nyerhetünk nélkülük.
És bár lehet hogy reménytelennek tűnik a helyzet, de még az elején vagyunk a küdelemnek.
A kisfőnökökkel küzdtünk, de a neheze még hátravan.
Mint minden rendes játéktervező, a sors olyan ellenfelet küldött, akin gyakorolhatunk.
Van esély, igazi esély arra, hogy győzzünk, ha támogatjuk a nyitott és szabad rendszereket,
ha támogatjuk azokat a szervezeteket, akik küzdenek értük: EFF, Bits of Freedom , EDRI, ORG, CC, Netzpolitik,
La Quadrature du Net, és az összes többi, akik szerencsére túl sokan vannak ahhoz, hogy mindet felsoroljuk.
A segítségükkel megnyerhetjük a csatát, ami ahhoz kell, hogy legyen muníciónk megnyerni a háborút.
Köszönöm!.
Presentatore:
Credo di aver perso abbastanza tempo, quindi signore e signori una persona che
per questo pubblico non ha certo bisogno di presentazioni: Cory Doctorow!
[Applausi]
Doctorow:
Grazie.
Quando parlo davanti a persone la cui lingua madre non è l'inglese
faccio sempre un avviso e delle scuse perché parlo molto velocemente
Quando ero alle Nazioni Unite al World Intellectual Property Organization, mi avevano soprannominato
il flagello dei traduttori simultanei [risate]. Quando mi alzavo per parlare e mi
guardavo attorno vedevo una schiera di finestre con dietro i traduttori, tutti
con questa espressione [facepalm] [risate]. Quindi se parlerò troppo in fretta
vi autorizzo a fare così [agita le braccia] e io rallenterò.
Il discorso di questa sera... wah, wah, waaah [Doctorow risponde a qualcuno del pubblico che agita le braccia, il pubblico ride]
il discorso di questa sera non riguarda il copyright. Tengo moltissimi discorsi sul
copyright; i problemi della cultura e della creatività sono molto interessanti, ma
sinceramente comincio ad averne abbastanza. Se volete ascoltare scrittori indipendenti
come me tediare il pubblico su cosa stia succedendo al modo in cui ci guadagniamo da
vivere, andate pure a cercare su YouTube uno dei tanti discorsi che ho fatto su questo tema.
Questa sera invece vorrei parlare di qualcosa più importante: voglio parlare dei computer universali [general purpose]
Perché questi computer sono davvero sbalorditivi; così tanto che
la nostra società si sta ancora sforzando di capirli, di capire
a cosa servano, come integrarli e come gestirli. Tutto questo, purtroppo, mi
riporta al copyright. Perché la natura delle guerre di copyright
e le lezioni che ci possono insegnare sulle future lotte per il destino
dei computer universali sono importanti.
In principio vi era il software preconfezionato e l'industria che lo produceva. E i file
venivano trasferiti su supporti fisici: avevamo buste o scatole di floppy appese
nei negozi e vendute come caramelle o riviste. Ed erano molto
facili da copiare e così venivano copiati rapidamente da molti, con gran dispiacere
di chi scriveva e vendeva software.
Arrivò il DRM 0.96. Iniziarono a introdurre difetti fisici nei dischi
o a esigere altri elementi fisici che il software poteva
verificare: dongle, settori nascosti, protocolli di domanda e risposta che richiedevano
il possesso fisico di grossi ed ingombranti manuali difficili da copiare. Naturalmente
questi sistemi fallirono, per due ragioni. Innanzi tutto erano commercialmente
impopolari – ovviamente – perché riducevano l'usabilità del software da parte del proprietario legittimo
e non andavano a toccare chi si era procurato illegalmente il software.
Gli acquirenti legittimi lamentavano che le copie di sicurezza non funzionavano,
detestavano sacrificare porte a cui attaccare i dongle e pativano il disagio
di dover trasportare manuali voluminosi per poter eseguire il software.
In seconda istanza, tutto ciò non fermava i pirati, che trovarono modi molto semplici per
modificare il software e aggirare la protezione. In genere quello che succedeva era
che qualche esperto dotato di tecnologia ed esperienza pari a quelle
di chi produceva il software riusciva a decifrare il programma (reverse engineering) e a rilasciare
versioni craccate, che venivano distribuite rapidamente. Questo tipo di esperienza
e tecnologia poteva sembrare altamente specializzata, ma in realtà non lo era affatto.
Scoprire cosa facevano dei programmi recalcitranti e aggirare i difetti di floppy scadenti erano
competenze di base dei programmatori e lo erano ancora di più in quel periodo, in cui
i dischetti erano fragili e lo sviluppo del software era fatto alla buona.
Le strategie anticopia si intensificarono con la diffusione delle reti
Quando si diffusero le BBS, i servizi online, i newsgroup e le mailing list, la competenza di chi
capiva come sconfiggere questi sistemi di protezione poteva essere impacchettata come software e disseminata
in programmini come i crack file o, all'aumentare della capacità delle reti, si
divenne possibile diffondere le immagini dei dischi e gli eseguibili craccati.
Questo ci portò al DRM 1.0. Nel 1996 divenne chiaro a tutti quelli che sedevano nelle stanze dei bottoni
che stava per succedere qualcosa di importante.
Stavamo per entrare in un'economia dell'informazione, qualunque cosa fosse.
Loro credevano che questo significasse un'economia dove avremmo acquistato e venduto informazioni.
L'informatica rende le cose efficienti, quindi immaginate i mercati che un'economia dell'informazione poteva creare.
Si sarebbe potuto acquistare un libro per un giorno, vendere il diritto di vedere un film a un euro
e dare a noleggio il tasto Pausa a un centesimo al secondo. Si sarebbe potuto vendere un film a un certo prezzo
in un paese e a un altro prezzo in un altro paese e così via. Le fantasticherie di quei giorni
erano un po' come un noioso adattamento fantascientifico del Libro dei Numeri della Bibbia:
un tedioso elenco di tutte le permutazioni delle cose che la gente fa con le informazioni e dei modi
in cui gliele si poteva far pagare. Ma nulla di tutto questo sarebbe stato possibile senza
la possibilità di controllare il modo in cui le persone usano i propri computer e i file che trasferiamo in essi.
Dopotutto era una bella idea pensare di poter vendere i diritti di fruizione di un video per 24 ore
o il diritto di trasferire la musica a un iPod, ma non di poterla spostare da un iPod a un altro dispositivo.
Ma come diavolo si poteva farlo, una volta che la persona era entrata in possesso di un file?
Per far funzionare il tutto, bisognava trovare il modo di impedire che i computer eseguissero certi
programmi e analizzassero certi file e processi. Per esempio, si poteva cifrare il file
e obbligare l'utente a eseguire un programma che decifrasse il file solamente in determinate circostanze.
Ma come si dice su Internet, a questo punto i problemi sono due. Adesso si deve anche impedire all'utente
di salvare il file decrittato e impedirgli di capire dove il programma abbia registrato le chiavi
per decrittare il file, perché se l'utente trova quelle chiavi, decritterà il file e non userà la stupida app di lettura.
Ma a questo punti i problemi sono tre [risate], perché adesso
si deve impedire agli utenti di condividere il file decrittato con altri utenti. E ora i problemi sono quattro!
Si deve impedire agli utenti che riescono a capire come carpire i segreti dei programmi di sblocco
di spiegare ad altri utenti come fare altrettanto, ma ora i problemi sono cinque! Bisogna impedire
agli utenti che capiscono come estrarre i segreti dai programmi di decrittazione di dire quali siano questi segreti.
Sono un bel po' di problemi. Ma nel 1996 trovammo una soluzione. Ci fu il trattato WIPO sul copyright,
approvato dalla World Intellectual Property Organization delle Nazioni Unite, che creò leggi
che resero illegale l'estrazione di segreti dai programmi di sblocco;
leggi che resero illegale estrarre dei dati in chiaro dai programmi di sblocco mentre questi stavano girando;
leggi che resero illegale dire alla gente come estrarre i segreti dai programmi di sblocco;
e leggi che resero illegale ospitare contenuti protetti da copyright e ospitare segreti.
Il tutto con una comoda e snella procedura che permetteva di rimuovere cose da Internet senza
dover perdere tempo con avvocati, giudici e tutte quelle stronzate. E così la copia illegale
finì per sempre [risate e applausi]. L'economia dell'informazione sbocciò in un
magnifico fiore che portò prosperità al mondo intero. Come si dice sulle portaerei, "Missione compiuta".
[risate, applausi] Naturalmente non è così che finisce la storia, perché chiunque capiva
qualcosa di computer e reti capì che queste leggi creavano più problemi di quanti ne risolvessero.
Dopotutto queste erano leggi che rendevano illegale guardare nel proprio computer quando stava eseguendo
certi programmi; rendevano illegale raccontare alla gente cosa avevi trovato quando avevi guardato
dentro il tuo computer; rendevano facile censurare contenuti su Internet senza dover dimostrare che
fosse successo qualcosa di illegale. In poche parole, pretendevano dalla realtà prestazioni irrealistiche
e la realtà si rifiutò di collaborare. Dopotutto, copiare i contenuti divenne invece più semplice
dopo che furono passate queste leggi. Copiare non può che diventare più facile!
Siamo nel 2011: copiare non sarà mai difficile più di quanto lo sia oggi! I vostri nipoti, al pranzo di Natale,
vi diranno "Dai nonno, dai nonna, raccontateci ancora com'era difficile copiare le cose nel 2011,
quando non avevate un disco grande come un'unghia che potesse contenere ogni canzone mai incisa, ogni film mai girato,
ogni parola pronunciata, ogni fotografia mai scattata... tutto! E trasferire tutto questo così in fretta che
neanche te ne accorgevi. Raccontateci ancora quanto era stupidamente difficile copiare le cose
nel 2011!". E così la realtà prevalse e ognuno si fece una sonora risata su quanto erano stravaganti
le idee sbagliate che avevamo all'inizio del XXI secolo. E poi fu raggiunta una pace duratura e vi furono libertà e prosperità per tutti.
[il pubblico ridacchia]. Beh, non proprio. Come la donna della filastrocca,
che ingoia un ragno per prendere una mosca e deve ingoiare un uccellino per prendere il ragno e un gatto per prendere
l'uccellino e così via, così una regolamentazione che è d'interesse così generale
ma disastrosa nell'implementazione deve partorire una nuova regolamentazione che consolidi
il fallimento di quella vecchia.
È forte la tentazione di terminare qui la storia concludendo che il problema è che il legislatore
è incapace o malvagio, o magari malignamente incapace, e chiuderla lì. Ma non è una conclusione soddisfacente,
perché è fondamentalmente un invito alla rassegnazione. Ci dice che i nostri problemi
non potranno essere risolti finché stupidità e malvagità saranno presenti nelle
stanze dei bottoni, che è come dire che non li risolveremo mai.
Ma io ho un'altra teoria su cosa sia successo.
Non è che i legislatori non comprendano l'informatica, perché dovrebbe essere possibile fare delle
buone leggi senza essere esperti! I parlamentari vengono eletti per rappresentare aree geografiche
e persone, non discipline e problemi. Non abbiamo un parlamentare per la biochimica, né un senatore
per la pianificazione urbana, né un parlamentare europeo per il benessere dei bambini (anche se dovremmo averlo).
Nonostante tutto, queste persone esperte di politica e leggi, non discipline tecniche, spesso
riescono a promulgare leggi buone e coerenti, perché chi governa si affida all'euristica,
a regole basate sul buon senso su come bilanciare le voci degli esperti di vari settori che sostengono
tesi diverse. Ma l'informatica confonde quest'euristica e la prende a calci in un modo importante, che è il seguente.
Un test importante per valutare se una legge è adatta per uno scopo è, naturalmente, per prima cosa
vedere se funziona. In secondo luogo bisogna vedere se, nel funzionare, avrà molti effetti su tutto il resto.
Se voglio che il Congresso, il Parlamento o l'Unione Europea regolamentino la ruota è difficile che
io ci riesca. Se io dicoessi "Beh, sappiamo tutti a cosa servono le ruote e sappiamo che sono utili, ma
avete notato che ogni rapinatore di banca ha quattro ruote sulla sua auto quando scappa
con il bottino? Non possiamo fare qualcosa?" la risposta sarebbe naturalmente "No", perché non sappiamo
come realizzare una ruota che resti generalmente utile per usi legittimi ma sia inutilizzabile per i malintenzionati.
Ed è ovvio per tutti che i benefici generali delle ruote sono così profondi che saremmo
matti a rischiare di perderli in una folle missione di bloccare le rapine attraverso la modifica
delle ruote. Anche se ci fosse un'epidemia di rapine, anche se la società fosse sull'orlo del
collasso a causa delle rapine in banca, nessuno penserebbe che le ruote siano il posto
giusto per iniziare a risolvere il problema. Ma se mi dovessi presentare davanti a quella stessa gente e
dire che ho la prova assoluta che i telefoni a viva voce rendono le automobili più pericolose e dicessi
"Vorrei che approvaste una legge che rende illegali i viva voce in auto" i legislatori potrebbero
rispondere "Sì, ha senso, lo faremo". Potremmo dissentire sul fatto che sia o no una buona
idea, se le mie prove stiano in piedi, ma in pochi direbbero "Una volta che togli i viva voce dalle auto
queste non sono più auto". Sappiamo che le auto restano tali anche se togliamo qualche funzione.
Le auto servono a scopi specifici, se paragonate alle ruote, e tutto quello che fa il viva voce è
aggiungere una funzione ad una tecnologia che è già specializzata. In effetti possiamo
applicare anche qui una regola euristica: le tecnologie che hanno scopi specifici sono complesse
e si possono togliere loro delle caratteristiche senza menomare la loro utilità di fondo.
Questa regola empirica aiuta molto i legislatori in generale, ma viene resa inutile dai computer e dalle reti
universali: i PC e Internet. Perché se pensate ad un software come una funzione,
ovvero un computer con un programma di foglio elettronico ha la funzione di
foglio elettronico, un computer su cui gira World of Warcraft ha la funzione di MMORPG,
allora questa regola euristica porta a pensare che si potrebbe ragionevolmente dire
"Costruitemi un computer su cui non girino fogli elettronici" senza che ciò costituisca un attacco
all'informatica più di quanto dire "costruitemi un'auto senza telefoni viva voce"
sia un attacco alle automobili.
E se pensiamo ai protocolli e ai siti come funzioni della rete, allora dire "Sistemate
Internet in modo tale che non sia più possibile utliizzare BitTorrent" oppure "Sistemate
Internet in modo tale che Thepiratebay.org non venga più risolto" sembra uguale a dire
"Cambiate il segnale di occupato" o "Scollegate dalla rete telefonica la pizzeria all'angolo"
e non sembra un attacco ai principi fondamentali dell'interconnessione di reti.
Non comprendere che questa regola empirica che funziona per auto, case e ogni altra area tecnologica importante
non funziona per Internet non ti rende malvagio e nemmeno un ignorante. Ti rende semplicemente parte
di quella vasta maggioranza del mondo per cui concetti come "Turing complete" e "end-to-end" non hanno significato.
Così i nostri legislatori vanno ad approvare allegramente queste leggi, che diventano parte della
realtà del nostro mondo tecnologico. All'improvviso ci sono numeri che non possiamo più
scrivere su Internet, programmi che non possiamo più pubblicare
e per far sparire materiale legittimo da Internet basta dire "quella roba viola il copyright". Questo non raggiunge
le finalità della legge: non impedisce alla gente di violare il copyright. Ma somiglia superficialmente
all'imposizione del rispetto del copyright: soddisfa il sillogismo di sicurezza "bisogna fare qualcosa,
sto facendo qualcosa, qualcosa è stato fatto". E così eventuali fallimenti che si verificano possono
essere addebitati al fatto che la legge non si spinge abbastanza in là e non a suoi difetti di fondo.
Questo tipo di analogia superficiale ma divergenza di fondo si verifica in altri contesti tecnici.
Un mio amico, che è stato un alto dirigente di una ditta di beni di consumo confezionati,
mi ha raccontato che una volta quelli del marketing dissero ai tecnici che avevano una grande idea per i detersivi.
Da quel momento avrebbero fatto detersivi che rendevano i capi più nuovi ad ogni lavaggio!
Dopo che i tecnici avevano tento invano di spiegare il concetto di "entropia" al marketing [risate]
arrivarono a un'altra soluzione... "soluzione"... Svilupparono un detersivo con degli enzimi
che aggredivano le fibre sfilacciate, quelle rotte che fanno sembrare vecchio un capo,
così che ad ogni lavaggio il capo sarebbe sembrato più nuovo. Ma questo avveniva perché il detersivo
digeriva letteralmente gli indumenti. Usarlo faceva sciogliere i capi dentro la lavatrice.
Questo era l'opposto di far sembrare il capo più nuovo: il detersivo invecchiava artificialmente i capi a ogni lavaggio.
Come utente, più si applicava la "soluzione" al capo di abbigliamento, più diventavano
drastici i rimedi per mantenerlo apparentemente nuovo, tanto che alla fine bisognava comperare un vestito nuovo
perché quello vecchio si era disfatto. Quindi oggi abbiamo persone del marketing che dicono
"Non abbiamo bisogno di computer, ma di... elettrodomestici. Fatemi un computer che non esegua ogni programma
ma solamente un programma che faccia questo lavoro specifico, come lo streaming audio, il routing di pacchetti,
o esegua i giochi della Xbox e assicuratevi che non esegua programmi che io non ho autorizzato e che
potrebbero ridurre i nostri profitti." In maniera superficiale, questa sembra un'idea ragionevole:
un programma che esegue un compito specifico; dopotutto possiamo mettere un motore elettrico in
un frullatore e possiamo installare un motore in una lavapiatti senza preoccuparci se sia possibile
eseguire un programma di lavaggio stoviglie in un frullatore. Ma non è quello che succede quando
trasformiamo un computer in un "elettrodomestico". Non facciamo un computer che esegue solamente la app "elettrodomestico",
ma fabbrichiamo un computer in grado di eseguire ogni tipo di programma e che usa una combinazione di
rootkit, spyware e firme digitali per impedire all'utente di sapere quali processi girano,
per impedire l'installazione di software e bloccare i processi che non desidera vengano eseguiti.
In altre parole, un elettrodomestico non è un computer a cui è stato tolto tutto, ma un computer
perfettamente funzionante con spyware preinstallato dal fornitore [applausi fragorosi]. Grazie.
Perché non sappiamo come costruire un computer multifunzione in grado di eseguire ogni programma che possiamo compilare
tranne alcuni programmi che non ci piacciono o che proibiamo per legge o che ci fanno perdere soldi.
La migiore approssimazione che abbiamo è un computer con spyware: un computer in cui qualcuno, da remoto, imposta
delle regole senza che il proprietario del computer se ne accorga e senza che acconsenta.
Ed ecco che la gestione dei diritti digitali converge sempre verso il malware. C'è stato, ovviamente,
quell'incidente famoso, una sorta di regalo alle persone che hanno formulato questa ipotesi,
quando la Sony collocò degli installer di rootkit nascosti in 6 milioni di CD audio, che eseguirono
segretamente un programma che monitorava i tentativi di leggere tracce audio dai CD e li bloccava;
questo programma si nascondeva e induceva il kernel a mentire in merito ai processi in esecuzione e
in merito ai file presenti sul disco. Ma questo non è l'unico esempio. Di recente Nintendo ha
rilasciato il 3DS, che aggiorna in maniera opportunistica il firmware ed esegue un controllo
di integrità per assicurarsi che il vecchio firmware non sia stato modificato; se vengono rilevate
modifiche non autorizzate, l'aggiornamento rende inservibile il dispositivo. Diventa un fermaporta.
Attivisti dei diritti umani hanno diramato allarmi in merito a U-EFI, il nuovo bootloader dei PC,
che limita il computer in modo che possa caricare solamente sistemi operativi firmati digitalmente,
evidenziando il fatto che i governi repressivi probabilmente non
concederanno firme digitali ai sistemi operativi a meno che possano eseguire operazioni nascoste di sorveglianza.
Sul versante della rete, i tentativi di creare una rete che non possa essere utilizzata per violare il copyright
portano sempre alle misure di sorveglianza tipiche dei governi repressivi.
SOPA, la legge americana Stop Online Piracy Act, impedisce l'utilizzo di tool come DNSSec perché
possono essere utilizzati per aggirare i blocchi dei DNS. E vieta anche tool come Tor
perché possono essere utilizzati per aggirare le misure di blocco degli IP. Tant'è vero che i fautori di SOPA,
la Motion Picture Association of America, hanno diramato un memorandum in cui citano una ricerca secondo la quale
SOPA probabilmente funzionerà, perché usa le stesse misure usate in Siria, Cina e Uzbekistan.
La loro tesi è che se queste misure funzionano in quegli stati, funzioneranno anche in America! [risate e applausi]
Non applaudite me, applaudite la MPAA! Ora, può sembrare che SOPA sia la mossa finale di una lunga lotta
sul copyright e su Internet e può sembrare che se riusciamo a sconfiggere SOPA saremo sulla buona strada
per assicurare la libertà dei PC e delle reti. Ma, come ho detto all'inizio di questo discorso, non
si tratta di copyright, perché le guerre per il copyright sono solamente la versione 0.9 beta della lunga
guerra contro il calcolo che è imminente. L'industria dell'intrattenimento è solamente il primo
belligerante di questo conflitto venturo, che occuperà tutto il secolo. Tendiamo a considerarli dei vincitori:
dopotutto abbiamo SOPA, sul punto di essere approvata, che minerà le fondamenta di Internet
nel nome della conservazione della classifica dei dischi più venduti, dei reality show e dei film di
Ashton Kutcher! [risate e qualche applauso] Ma la realtà è che la legge sul copyright riesce ad arrivare fin dove arriva
proprio perché non viene presa sul serio. Ed è per questo che in Canada un Parlamento dopo l'altro
ha introdotto una legge stupida sul copyright dopo l'altra, ma nessuno di quei parlamenti è mai riuscito ad
approvare quelle leggi. È per questo che siamo arrivati a SOPA, una legge composta da molecole di pura stupidità
assemblate una ad una in una sorta di "stupidonio 250" che normalmente si trova solamente nei nuclei delle stelle appena formate.
Ed è per questo che è stato necessario rinviare queste frettolose audizioni per SOPA a metà della pausa natalizia,
affinché i legislatori potessero dedicarsi a una vera discussione violenta, vergognosa per la nazione,
su un argomento importante: i sussidi di disoccupazione.
È per questo che il World Intellectual Property Organization è indotto ripetutamente con l'inganno a promulgare
proposte folli e ottusamente ignoranti sul copyright: perché quando gli stati del mondo inviano le proprie missioni ONU a Ginevra
mandano esperti idrici, non esperti di copyright; mandano esperti di salute, non esperti di copyright;
mandano esperti di agricoltura, non esperti di copyright. Perché il copyright, fondamentalmente, non è importante quasi per nessuno! [applausi]
Il parlamento canadese non ha votato le leggi sul copyright perché fra tutte le cose di cui il Canada si deve occupare,
sistemare i problemi del copyright è molto meno prioritario delle emergenze sanitarie nelle riserve indiane delle First Nations,
dello sfruttamento petrolifero dell'Alberta, dei problemi astiosi tra anglofoni e francofoni, della crisi delle aree di pesca
e di migliaia di altri problemi! L'insignificanza del copyright indica che quando altri settori dell'economia
inizieranno a manifestare preoccupazioni riguardo a Internet e ai PC, il copyright si rivelerà essere una scaramuccia,
non una guerra. Perché altri settori dovrebbero avere rancori nei confronti dei computer?
Perché il mondo in cui viviamo oggi è fatto di computer. Non abbiamo più delle automobili, ma computer con cui andiamo in giro;
non abbiamo più aeroplani, ma computer Solaris volanti con un sacco di controller SCADA [risate e applausi];
una stampante 3D non è un dispositivo, ma una periferica, e funziona solamente connessa ad un computer;
una radio non è più un cristallo, è un computer multifunzione con un ADC e un DAC veloci e del software.
Il malcontento scaturito dalle copie non autorizzate è nulla se confrontato alle richieste d'intervento
create dalla nostra realtà ricamata da computer. Pensate un momento alla radio. Tutta
la legislazione sulla radiofonia fino ad oggi era basata sul fatto che le proprietà di una radio sono
determinate al momento della fabbricazione e non possono essere modificate facilmente.
Non è possibile spostare una levetta su un monitor ascoltabimbi e trasformarlo in qualcosa che interferisce
con i segnali del controllo del traffico aereo. Ma le radio più potenti gestite dal software possono
trasformarsi da monitor ascoltabimbi in gestore dei servizi di emergenza, in controllore del traffico aereo
solamente caricando ed eseguendo un software differente. È per questo che la prima volta che l'ente normatore
americano dele telecomunicazioni (FCC) si chiese cosa sarebbe potuto succedere se fossero state messe in giro queste radio,
chiese pareri sull'idea di rendere obbligatorio per legge che tutte le radio definite dal software venissero integrate in una piattaforma di Trusted Computing.
In ultima analisi, chiese se tutti i PC dovessero essere lucchettati, in modo che i programmi che eseguono
siano strettamente regolamentati da autorità centrali. E anche questo è solamente un'ombra di quello che ci attende.
Dopotutto, questo è stato l'anno in cui abbiamo visto il debutto di file di forma [shape files] open source per convertire un AR-15 in un fucile automatico.
Questo è stato l'anno dell'hardware open source e finanziato collettivamente per sequenziare i geni.
E mentre la stampa 3D darà vita a valanghe di liti banali, ci saranno giudici del sud degli USA e mullah in Iran
che impazziranno perché la gente sotto la loro giurisdizione si stamperà giocattoli sessuali [risate fragorose].
L'evoluzione della stampa 3D solleverà di sicuro molte critiche autentiche, dai laboratori a stato solido
per la sintesi di anfetamine ai coltelli di ceramica. E non ci vuole certo uno
scrittore di fantascienza per capire perché i legislatori potrebbero innervosirsi all'idea che il firmware delle
auto a guida automatica sia modificabile dall'utente, o alla limitazione del'interoperabilità dei controller per aviazione,
o le cose che si possono fare con assemblatori su scala biologica e sequenziatori.
Immaginate cosa succederà il giorno in cui la Monsanto deciderà che è molto, molto importante essere certi
che i computer non possano eseguire programmi che inducono periferiche specializzate a generare
organismi che tolgono letteralmente loro il cibo di bocca.
Indipendentemente dal fatto che pensiate che questi siano problemi reali o soltanto paure isteriche,
essi restano il campo d'azione di lobby e gruppi d'interesse ben più influenti di Hollywood e dei grandi produttori di contenuti quando sono in vena.
E ognuno di loro arriverà alla stessa conclusione: "Non potete fabbricarci semplicemente un computer universale che
esegua tutti i programmi tranne quelli che ci spaventano o ci fanno arrabbiare?"
"Non potete semplicemente fabbricarci una Internet che trasmetta qualunque messaggio su qualunque protocollo
tra qualunque coppia di punti a meno che il messaggio ci dia fastidio?"
E personalmente capisco che ci saranno programmi che gireranno su computer universali e periferiche e che mi faranno paura persino a me.
Quindi posso capire che chi si batte per limitare i computer universali troverà molti ascoltatori per le proprie tesi.
Ma proprio come abbiamo visto nelle guerre per il copyright, vietare certe istruzioni, protocolli o messaggi
sarà del tutto inefficace nel prevenire crimini e rimediarvi. E come abbiamo visto nelle guerre per il copyright,
tutti i tentativi di controllo dei PC convergeranno verso i rootkit e tutti i tentativi di controllo di Internet
convergeranno verso la sorveglianza e la censura. Ed è per questo che tutto questo è importante.
Perché abbiamo speso gli ultimi 10 anni e oltre unanimemente a inviare i nostri uomini migliori
a combattere quello che pensavamo essere il capo supremo alla fine del gioco,
ma adesso si rivela essere solamente il mini-capo alla fine del livello e la posta in gioco può solo aumentare.
Come membro della generazione dei Walkman, mi sono rassegnato che avrò bisogno di un apparecchio acustico
molto prima di morire; naturalmente non sarà un apparecchio acustico, ma un computer che porterò nel mio corpo.
Quindi quando salirò in macchina (un computer in cui metto il mio corpo) con un apparecchio acustico
(un computer che metto dentro il mio corpo) vorrò sapere se queste tecnologie non saranno progettate per
nascondermi qualcosa e per impedirmi di interrompere dei processi in esecuzione su di essi che agiscono contro i miei interessi [fragoroso applauso].
Grazie [l'applauso continua] Grazie. L'anno scorso il Lower Merion School District,
in un sobborgo borghese di Philadelphia, si è trovato in guai seri perché è stato scoperto che
distribuiva PC agli studenti con precaricato un rootkit che permetteva una sorveglianza remota nascosta
attraverso il computer, la sua telecamera e la sua connessione di rete. È risultato che avevano fotografato
gli studenti migliaia di volte, a casa, a scuola, quando erano svegli, quando dormivano, quando erano vestiti e quando erano nudi.
Nel frattempo l'ultima generazione di tecnologia per l'intercettazione legale può attivare di nascosto
telecamere, microfoni e GPS su PC, tablet e dispositivi mobili.
In futuro la libertà richiederà che si sia capaci di monitorare i nostri dispositivi, imporre su di loro
regole di funzionamento significative, esaminare e bloccare processi che girano su di essi, mantenerli come servitori leali e non come spie o
traditori che lavorano per criminali, teppisti o gente con manie di controllo. Non abbiamo ancora perso, ma dobbiamo vincere
la guerra del copyright per mantere Internet e il PC liberi e aperti. Perché queste sono le risorse
delle guerre venture e non potremo continuare a lottare senza di esse.
E lo so che può sembrare come un invito alla rassegnazione, ma, come ho detto, questo è solamente l'inizio.
Abbiamo combattuto il mini-capo e questo vuol dire che ci aspettano grandi sfide,
ma come ogni bravo disegnatore di livelli di videogiochi, il destino ci ha mandato per primi dei nemici facili per poterci allenare.
Abbiamo una vera possibilità: se supportiamo i sistemi aperti e liberi e le organizzazioni che combattono
per loro (EFF, Bits of Freedom, EDRI, ORG, CC, Netzpolitik, La Quadrature du Net e tutte le altre che sono,
per fortuna, troppo numerose per citarle tutte) possiamo vincere la battaglia e assicurarci le
munizioni che ci serviranno per la guerra.
Grazie
[applausi continuati]
[Doctorow] O domande o un lungo vago discorso che termina con "Cosa ne pensi?"
[risate]
[Doctorw] Domande?
[Organizzatoe] Se avete domande potete andare verso i microfoni lungo i corridoi
e parlare. Se formate una fila ordinata procederemo destra-sinistra, destra-sinistra.
[Domanda] Se si porta questo gioco fino alla fine si arriva ad una situazione dove o i censori
mettono fuori legge l'architetura di von Neumann e Herbert e la sostituiscono con qualcosa che non
è una macchina universale di Turing, oppure perdono. Punto. E c'è uno spettro tra le due opzioni.
Sto parlando delle ultime linee di difesa della libertà.
Pensi che un gruppo di stronzi che non sa nemmeno come funziona il DNS possa spararsi un copo in testa in questo modo?
[Doctorow] Credeo che la mia risposta sia che il fatto che non esista la stregoneria non abbia impedito
di bruciare un sacco di streghe
[risate, applausi]
Allo stesso modo penso che l'inefficacia del rimedio sia anche peggio per noi, giusto?
Perché questo è come un piano quinquennale che non produce grano,
che porta ad un più drastico piano quinquennale che non produce mais, giusto?
Voglio dire, questo li farà arrabiare ancora di più reagiranno espandendo il raggio delle leggi.
"I pestaggi continueranno finché il morale migliorerà", come dice la t-shirt, giusto?
Questa è proprio la mia preoccupazione.
Penso che se vedessero qualche successo potrebbero addirittura ritirarsi.
A mai előadás témája
nem a szerzői jog. Állandóan szerzői jogról beszélek, a kultúra és kreativitás kérdéseiről,
és bár érdekes a téma, őszintén szólva elegem van belőle. Ha olyan
szabadúszó írókat szeretnétek hallani, mint amilyen én is vagyok, hogy elmeséljék, hogyan változik meg az, ahogyan pénzt keresünk
menjetek fel a YouTube-ra, és nézzétek meg a számtalan erről szóló előadásom valamelyikét.
Ma este egy ennél sokkal fontosabb témáról szeretnék beszélni, mégpedig
az általános célú számítógépekről.
Az általános célú számítógépek elég megdöbbentőek, annyira azok,
hogy a társadalom még mindig nem találta ki egészen mire is valók,
hogyan lehet őket megszelídíteni, hogyan is lehet őket kezelni.
És ez, sajnos visszavezet a szerzői jog témájához.
Merthogy a szerzői jogi háborúk helyzete, és mindaz, amit meg tudunk belőle tanulni
segít megérteni, hogy az általános célú számítógépek sorsa életbevágóan fontos.
A kezdetekben vala a dobozos szoftver, az eladók, és a sneakernetek.
A szoftvereket zacskóban, vagy dobozban árulták a boltok,
akárcsak a csokit vagy az újságokat. Ezeket a lemezen árult szoftvereket könnyű volt másolni
így aztán másoltuk is őket, gyorsan, és mindenhol, és ez komoly bosszúságot okozott
azokat, akik szoftvereket fejlesztettek és árultak.
Ekkor jött a DRM 0.96. Elkezdtek fizikai hibákat rakni a lemezekbe
vagy olyan eszközöket gyártani, aminek a meglétét ellenőrizni tudta a szoftver
vagy csak a vastag, kényelmetlen kézikönyvek segítségével
megválaszolható kérdéseket tettek fel, hogy ellenőrizzék
megvan-e az eredeti és nehezen másolható kézikönyv. Ezek a kísérletek két
okból is kudarcra voltak ítélve. Először is kereskedelmileg népszerűtlenek voltak, mert
kényelmetlenséget okoztak azoknak, akik rendesen megvásárolták a szoftvert,
de nem voltak hatással azokra, akik nem fizettek érte. A rendes felhasználókat zavarta
a biztonsági másolataik használhatatlansága, idegesek voltak, hogy a hardverkulcsok elfoglalták a portokat, és
utálták, hogy vastag kézikönyveket kellett magukkal vinniük, ha futtatni akarták a szoftvert.
És persze mindezek az eszközök nem zavarták a kalózokat, akik könnyedén
megkerülték a védelmet. Ez rendszerint úgy történt, hogy egy szakember, akiknek
birtokában volt az eredeti szoftver, és megvolt a kellő szakértelme,
visszafejtette a kódot és elkészítette a feltört verziót, ami aztán széles körben elterjedt.
Bár úgy tűnik, mintha ez a fajta szakértelem nagyon különleges lenne,
valójában nem volt az. A makacskodó programok működésének megfejtése,
a floppy hibáinak felderítése a programozó alapvető felkészültségei közé tartozik, különösen
a romlandó floppyk és a szoftverfejlesztés korai időszakának idején.
A másolásellenes stratégiák a hálózatok terjedésével még inkább kudarcosak lettek.
Amint megjelentek a BBS-ek, az online szolgáltatások, a USENET csoportok és levlisták,
azok szakértelmét, akik kitanulták, hogyan lehet ezeket a védelmi rendszereket feltörni
apró crack-file-okba lehetett összecsomagolni, és ahogy a hálózati kapacitás növekedett
a feltört lemezeket és programokat is terjeszteni lehetett.
Ez aztán elvezetett a DRM 1.0-hoz. 1996-ra minden hatalommal bíró egyén számára nyilvánvalóvá lett,
hogy valami fontos dolog van készülőben. Bekövetkezett az információs gazdaság kora
jelentsen ez bármit. Ők azt hitték, hogy ez egy olyan gazdaság lesz, ahol
információt lehet majd adni-venni. Mivel az információs technológiák nagyon hatékonyak, képzeljük el azokat a piacokat
amik az információs gazdaságban működnek. Megvehetsz egy napra egy könyvet,
eladhatod egy film megnézésének jogát egy Euróért, és bérbe adhatod a film megállításának
képességét másodpercenként egy pennyért. A filmeket országonként más áron árulhatod
és így tovább. Azokban az időkben ezek az elképzelések
leginkább unalmas sci-fi adaptációkhoz, vagy az Ótestamentum Számok könyvéhez hasonlítottak,
mindazon dolgok lelkiismeretes felsorolásához, amit az emberek az információval tenni tudnak,
és amiért pénzt lehet tőlük szedni.
De ezek az elképzelések nem életképesek, ha nem tudjuk
kontrollálni azt, ahogy az emberek a számítógépeiket használják, és amilyen fájlokat arra feltöltenek.
Lehet arról ábrándozni, hogy hogyan adunk el valakinek 24 órányi filmnézési jogot, vagy annak a lehetőségét, hogy az iPodjára átmásolhassa a zenét, de más eszközre ne,
de hogy a pokolba teszed ezt meg, ha egyszer odaadtad neki a fájlt?
Ahhoz, hogy ez működni tudjon, ki kellett találni, hogy hogyan akadályozzuk
meg a számítógépeket abban, hogy lefuttassanak bizonyos programokat, és
megvizsgáljanak bizonyos fájlokat és folyamatokat. Ha ez megvan,akkor titkosíthatsz egy fájlt, akkor
kényszeríteni tudod a felhasználót, hogy egy programot futtasson, ami csak bizonyos feltételek teljesülése esetén oldja fel a titkosítást.
De, ahogy az interneten mondják, most már két problémád van.
Egyrészt meg kell akadályoznod a felhasználót, hogy elmentse a titkosítatlan fájlt,
és meg kell akadályoznod őt abban, hogy kilesse, hol található a kulcs a titkosításhoz.
Mert ha megtalálja a kulcsot, akkor feloldja maga a titkosítást, és eldobja az ostoba programodat.
És ezzel rögtön megvan a harmadik probléma is, mert ráadásul meg
kell akadályoznod azokat, akik feloldották a titkosítást, hogy megosszák a fájlt a többiekkel,
és itt a negyedik probléma, mert meg kell akadályoznod azokat,
akik kitanulták a titkosítás feltörését, hogy megosszák e tudást a többiekkel, és
most már öt problémád is van, mert azt is meg kell akadályoznod, hogy ezek a felhasználók
elárulják a titkos kulcsot a többieknek.
Ez azért elég sok probléma. 1996-ra megszületett a megoldás. A WIPO Copyright egyezmény, amit
az ENSZ Szellemi Tulajdon Világszervezete fogadott el
olyan törvényeket szült, amik illegálissá tették a kulcsok kiemelését a titkosító programokból,
amik illegálissá tették a titkosítatlan fájlok kimásolását a futó titkosító programokból,
és törvénytelenné tették azt, hogy emberek elmondják egymásnak, hogy hogyan
lehet a kulcsokat kiemelni a programokból, törvénytelenné tették a jogvédett tartalmak
megosztását, a titkok megosztását, és ezt kiegészítették egy olyan karcsúsított eljárással,
amivel el lehet ezeket a dolgokat távolítani az internetről anélkül, hogy olyan felesleges dolgokkal kéne törődni, mint az ügyvédek, a bírók, meg a többi.
És ezzel az illegális másolatoknak egyszer és mindenkorra befellegzett, az információs
gazdaság felvirágzott, jólétet hozott a Földre, és ahogy azt mindenféle
repülőgép anyahajókon mondani szokták: „Küldetés teljesítve”.
Ok, persze, hogy nem így végződött a történet, mert bárki, aki csak egy kicsit is ért
a számítógépek és a hálózatok működéséhez tudja, hogy ezek a törvények több problémát generálnak
mint amennyit megoldanak. Hiszen nem történt más, minthogy ezek a törvények illegálissá
tették, hogy belenézz a számítógépedbe, miközben az egy programot futtat, megtiltották,
hogy emberek elmondják egymásnak mit találtak ott, megkönnyítették az internet
cenzúrázását anélkül, hogy bizonyítani kellett volna bármi törvénysértést, egyszóval
irreális elvárásokat támasztottak a valósággal szemben, és a valóság nem igazodott ezekhez az elvárásokhoz.
A másolás e törvények elfogadását követően csak könnyebbé vált, és a jövőben is csak egyre könnyebb lesz.
Most 2011 ben tanúi lehetünk annak, hogy milyen az, amikor nehéz másolni. Egy szép napon az unokáitok
a karácsonyi vacsoránál meg fogják tőletek kérdezni: Meséld el nagyi, hogy
milyen nehéz volt 2011-ben másolni, mielőtt lettek volna ezek a köröm-nagyságú
tárlók, amik minden létező zenét, filmet, minden valaha elsuttogott szót, minden képet képesek eltárolni, és
annyi idő alatt átküldeni egy másik eszközre,
hogy észre sem veszed, hogy megtörtént. Meséld el milyen ostobán nehézkes volt
dolgokat lemásolni 2011-ben. És ezzel a valóság összhangba kerül önmagával,
és mindenki csak nevet azokon a furcsa félreértéseken, amikkel megkezdtük a 21. századot, és
aztán a jólét és a szabadság évei beköszöntetnek.
Vagy nem. Mert ahogy az ismert mondóka szól, a néni lenyelt egy legyet, aztán
lenyelt egy pókot, hogy az elkapja a legyet, aztán lenyelt egy madarat, hogy
az elkapja a pókot, aztán lenyelt egy macskát, hogy az elkapja a madarat, és így tovább,
Így, egy széles területet érintő, de katasztrofálisan kivitelezett törvény, új törvényért kiált, ami
majd kijavítja azt, amit a régi elrontott. Nagy a kísértés, hogy ezen a ponton félbeszakítsuk a történetet, és megállapítsuk, hogy
az a baj, hogy a törvényhozók vagy buták, vagy gonoszak, esetleg mindkettő, de
ez nem egy szívderítő konklúzió, mert a reménytelenség árad belőle,
azt sugallja, hogy nincs a bajainkra addig megoldás, amíg a hatalom berkeiben
a butaság és a gonoszság uralkodik, azaz nincs a problémáinkra megoldás soha.
Nekem van egy másik verzióm a történtekről
Nem az a baj, hogy a szabályozók nem értenek a technológiához, mert
lehetséges nem szakértőként is jó törvényeket hozni. A képviselőket azért választjuk, hogy
választókerületeket és embereket képviseljenek, nem elveket és ügyeket.
Nincs parlamenti képviselője a biokémiának, és nincs szenátora a a várostervezésnek
és nincs képviselője a gyerekjólétnek (de lehet, hogy szükség lenne rá.)
És mégis, ezek az emberek, akik a közpolitikák és a politika, és nem technikai részletek szakértői,
gyakran hoznak jó, értelmes szabályokat, mert a kormányzatnak megvannak a maga heurisztikái,
a megfelelő hüvelykujj szabályok arra, hogy hogyan egyensúlyozzon különböző
szakértői álláspontok között.
A helyzet az, hogy az információtechnológiák alaposan összezavarják ezeket a heurisztikákat,
mégpedig a következőképpen. A legfontosabb tesztje annak, hogy
egy szabályozás alkalmas-e a neki szánt feladatra, természetesen az, hogy működik-e. De ugyanilyen fontos, hogy
miközben működik, milyen és mekkora hatást gyakorol minden másra maga körül.
Ha azt szeretném, hogy a Kongresszus, vagy a Parlament szabályozza a kereket,
valószínűleg kudarcot vallanék. Ha egyszer csak megjelennék azzal, hogy “Mindannyian tudjuk,
hogy egy kereket jó és rossz célra is fel lehet használni, de észrevettétek-e hogy a bankrablók
négykerekű autókon menekülnek el a helyszínről? Nem csinálhatnánk ezzel valamit?”
a válasz az lenne, hogy természetesen nem. Mert nem tudunk olyan kereket gyártani,
ami továbbra is hasznos a kívánatos felhasználások szempontjából, de használhatatlan a bűnözők számára.
Mindannyian tisztában vagyunk azzal, hogy a kerék által lehetővé tett sok jót bolondok
lennénk kockára tenni azzal, hogy a kerék betiltásával megpróbáljuk elejét venni a bankrablásoknak.
Még ha járványszerű méreteket öltenének is a bankrablások, még ha a társadalom az összeomlás szélére sodródna is
a bankrablásoknak köszönhetően, akkor sem gondolná senki, hogy
a kerekek szabályzásának környékén kellene megoldást keresni a problémáinkra.
Viszont. Ha ugyanezen a fórumon elmondanám, hogy megdönthetetlen bizonyítékaim vannak arra,
hogy a kihangosítós telefonok veszélyessé teszik az autóvezetést, és azt mondanám,
hogy szeretnék egy törvényt, ami illegálissá teszi a kihangosítók használatát az autókban, a szabályozó esetleg
azt mondaná: „értem amit mondasz, megcsináljuk, amit kérsz.” Aztán elbeszélgethetünk róla
hogy ez jó ötlet-e vagy sem, vagy hogy a bizonyítékaim jók-e vagy sem, de nem sokan mondanák, hogy
kihangosító nélkül nem autó egy autó. Mindenki érti,
hogy az autó autó marad akkor is, ha bizonyos funkciókat elveszünk belőle. Az autók speciális célt szolgálnak
legalábbis a kerékhez képest, és a kihangosító csak egy újabb funkcióval
gazdagít egy egyébként is specializált technológiát. Ez az a heurisztika,
amit máshol is alkalmazni tudunk: a speciális célt szolgáló technológiák összetettek.
El lehet belőlük venni anélkül, hogy meg kellene erőszakolnunk az alapvető hasznosságukat.
Ez a hüvelykujj szabály általában jó szolgálatot tesz, de
érvénytelen az általános célú számítógépek és hálózatok, a
PC és az Internet esetében. Mert ha a szoftverre úgy tekintünk mint egy funkcióra, azaz
ha egy számítógép táblázatkezelőt futtat, akkor van táblázatkezelő funkciója, ha
Word of Warcarftot, akkor MMORPG funkciója van, akkor eszerint jogosan mondható az,
hogy „csinálj nekem egy számítógépet, ami nem tud táblázatkezelőt futtatni”, és ez nem
lenne komolyabb támadás a számítógép ellen, mint a “csinálj egy autót kihangosító nélkül” támadás az
az autó ellen. És ha azt gondoljuk, hogy a protokollok és a weboldalak a hálózat funkciói, akkor
a „szereld meg az Internetet, hogy ne menjen rajta a bittorrent”, vagy a „szereld meg az internetet, hogy
ne legyen elérhető a piratbeay.org” pont olyan, mintha azt mondanánk, hogy legyen más hangja a foglalt jelzésnek,
vagy hogy kapcsold le a sarki pizzériát a telefon-hálózatról. Egyik sem tűnik
a hálózat alapjai ellen intézett támadásnak.
Az, hogy nem veszik észre, hogy az a szabály, ami működik az autók és a házak esetében
és minden más technológiai területen, nem alkalmazható az internetre,
nem azért van, mert gonoszak vagy buták. Az ok szimplán csak annyi,
hogy ők a világban ahhoz a nagyobbik részhez tartoznak, akiknek a “Turing teljes” és az “end-to-end”
értelmetlen kifejezések. Így hát a mi szabályozóink vidáman elfogadják ezeket a törvényeket
és ezzel részévé válnak a technológiai valóságnak. És így aztán egyszer csak felbukkannak számok,
amiket nem szabad az internetre kiírni, programok, amiket nem szabad közzétenni,
és az egyetlen dolog, ami ahhoz kell, hogy eltűnjenek dolgok az Internetről, az egy
“ez? sérti a szerzői jogainkat” megjegyzés. Ezzel ugyan nem érjük el a szabályozás eredeti célját
mert semmi nem akadályozza meg az embereket abban, hogy megsértsék a szerzői jogokat, de a szabályozás felületesen emlékeztet a jogérvényesítés szokásos módszerére, mert
kielégíti a szokásos szillogizmust, miszerint “valamit tenni kell, teszek valamit, tehát
valami történt”. Így hát a szabályozás minden kudarcát vissza lehet vezetni arra,
hogy a szabályozás nem megy elég messzire, ahelyett, hogy ráébrednénk, hogy az a kezdetektől fogva elhibázott volt.
Az efféle felületi hasonlóság és mélybeni eltérés más mérnöki kontextusokban
is előfordul. Egy barátom valaha egy nagy lakossági termékeket gyártó vállalat igazgatója volt.
Ő mesélte el mi történt, amikor a marketing osztály
elmondta a legfrissebb mosószer ötletét a mérnököknek:
csináljanak olyan mosóport, amitől a ruha minden mosással újabbnak tűnik.
Miután a mérnökök hiába próbálták elmagyarázni az entrópia törvényét a marketing
részlegnek, leszállítottak egy megoldást – “megoldást” :
olyan mosóport fejlesztettek, ami enzimek segítségével elbontotta a töredezett szálvégeket a szövetből.
Azokat a szálvégeket, amitől a ruha használtnak néz ki. Így aztán minden egyes mosásnál
a ruha újszerűbbnek nézett ki. De ez csak azért volt, mert a mosópor a szó szoros értelmében
megemésztette a ruhákat. A használatával a ruhák lassan feloldódtak a
mosógépben! Ez épp ellentéte a ruhák megújításának, hiszen minden mosás tovább öregítette a szövetet,
és minél többet alkalmazta a felhasználó ezt a megoldást,
annál kevésbé lehetett a ruhákat újszerű állapotban tartani.
Végeredményben új ruhákat kell venni, mert a régiek darabokra hullottak.
A mai marketing osztályok olyanokat mondanak, hogy “nem számítógépekre van szükségünk,
hanem háztartási gépekre.” Ne olyan számítógépet csinálj, ami bármilyen programot képes lefuttatni,
hanem olyat, ami valamilyen speciális funkcióra képes, hang streamelésére, routingra, Xbox
játékok futtatására, és gondolkodj róla, hogy nem futnak a gépen olyan programok
amiket nem engedélyeztünk, és amik csökkentenék a profitunkat. És a felszínen a speciális célra alkalmas program
nem egy buta ötlet, hiszen elektromotor van a mixerünkben, meg van egy másik
a mosogatógépben, és nem aggódunk azon, hogy lehet-e mosogatni
a mixerrel. De nem ez történik, amikor a számítógépet
háztartási eszközzé alakítjuk. Mert nem tudunk olyan számítógépet csinálni, ami csak egy funkciót tölt be.
Olyan számítógépet tudunk csak csinálni, ami bármilyen programot lefuttat, és aztán ezt
butítjuk mindenféle rootkittel, kémprogrammal, és aláírt kóddal odáig, hogy a felhasználója
ne tudja megnézni milyen programok futnak a gépén, ne tudjon saját programot futtatni és ne tudja megállítani azokat a programokat, amiket szeretne.
Más szóval a háztartási gép nem egy speciális számítógép, hanem egy teljes értékű számítógép, amit
kémprogramokkal fertőzve veszünk ki a dobozból.
Köszönöm.
Nem tudunk olyan általános célú számítógépet építeni, ami csak olyan programot
futtat, amit megengedünk, amit megenged a törvény, vagy ami profitot termel.
A gép, ami ehhez a legközelebb van
az egy olyan számítógép, amin előre van telepítve a kémprogram, egy számítógép, amin távoli entitások szabják meg, hogy mit tehetünk és mit nem,
anélkül, hogy a felhasználó tudna erről, anélkül, hogy a felhasználó közbe tudna avatkozni.
Ezért van az, hogy a DRM és a rosszindulatú szoftverek oly közel vannak egymáshoz.
Itt van például az a híres incidens, ami ajándék volt azoknak, akik osztják ezt a hipotézist.
Az incidens, amikor a Sony titokban rootkit szoftvert rakott 6 millió zene CD-re.
Ez a szoftver titokban figyelte, hogy a felhasználó mikor próbálja beolvasni a zenét a CD olvasóból,
hogy azt aztán jól meg tudja akadályozni, és ami elrejtette a létezésének nyomait, azáltal
hogy hazugságra kényszerítette az operációs rendszert, amikor megkérdezték, hogy milyen programok futnak, milyen fájlok található rajta.
De nem ez az egyetlen példa. A Nintendo 3DS gépe magától frissíti a
az alapszoftverét, és minden alkalommal megvizsgálja, hogy
nem nyúltak-e a korábbi verzióhoz valamiféleképpen. Ha bármi gyanúsat észlel, azonnal használhatatlanná teszi a gépet.
Emberi jogi aktivisták jelezték, hogy baj van a U-EFI bootloaderrel,
mert csak aláírt operációs rendszert enged a gépre tölteni, és ez gondot okozhat akkor,
ha opresszív kormányok csak kémprogrammal ellátott operációs rendszert hajlandók aláírni.
Ami a hálózatot illeti, egy olyan hálózat, ami nem engedi a szerzői jogsértést
nagyon hasonlít ahhoz a hálózathoz, amit elnyomó országokból ismerhetünk.
Így a SOPA, az amerikai Stop Online Piracy Act betiltaná a DNSSec-hez hasonló eszközök használatát, mert
segítségükkel megkerülhetők a DNS blokkok. Letiltja az olyan eszközök használatát is mint a Tor,
mert azok lehetővé teszik az IP letiltó intézkedések megkerülését. Nem véletlen
hogy a SOPA legnagyobb támogatója, az MPAA egy olyan feljegyzést köröztetett, mely szerint
a SOPA azért lenne sikeres, mert ugyanazokat az eszközöket használja, mint amit Szíriában, Kínában, Üzbegisztánban használnak
és mivel ott működnek, ezért működtethetők
Amerikában is.
Ne nekem tapsoljatok, tapsoljatok az MPAA-nak!
Most úgy tűnhet, hogy a SOPA végjáték egy hosszú szerzői jogi háborúban, és
ha legyőzzük a SOPA-t, akkor semmi nem áll
a hálózat és a PC-k szabadságának útjába. De ahogy az elején mondtam,
ez a küzdelem nem a szerzői jogról szól, mert az csak egy 0.9 béta verziója a
ránk váró, számítástechnikáról szóló háborúnak. A szórakoztatóipar csak az első
hírnöke volt ennek az évszázados küzdelemnek. Azt hisszük róluk, hogy különösen sikeresek voltak
-- hisz itt van az elfogadás előtt álló SOPA, amelyik
a slágerlisták, valóságshowk és Ashton Kutcher filmek érdekében
képes az internet alapjainak tönkretételére.
De az igazság az, hogy ez a maximum, ameddig a szerzői jogi szabályozás el tud jutni,
mert sehol nem veszik komolyan. Ezért van az, hogy Kanadában egyik parlament a másik után
terjeszti be az ostobábbnál ostobább szerzői jogi térvényeket,
de egyik parlament sem képes megszavazni az előterjesztéseket. Ezért van az, hogy itt a SOPA,
egy olyan törvény, aminek minden molekulája “Stupiditás 250”-ből van, egy olyan anyagból, ami
normális esetben csak frissen létrejött csillagok belsejében található. Ezért van, hogy
a SOPA meghallgatásokat a karácsonyi szünet kellős közepén berekesztették,
hogy a törvényhozók megkezdhessék a véres, országos hírű vitájukat a munkanélküli biztosításról.
Ezért kapkod az WIPO is, és ezért fogad el
őrületes,
értelmetlen szerzői jogi javaslatokat, mert amikor az egyes nemzetek elküldik az ENSZ képviselőiket
Genfbe, vízügyi szakértőket küldenek, egészségügyi szakértőket küldenek, mezőgazdasági szakértőket küldenek,
nem szerzői jogászokat, mert a szerzői jog alig valakinek fontos.
Azért nem szavaztak a szerzői jogi szabályokról Kanadában, mert
a szerzői jognál fontosabb
az indiánok egészségügyi ellátása, az albertai olajlelőhelyek,
a francia és angol anyanyelvűek közötti feszültségek, a halászatok összeomlása
és ezernyi más dolog. A szerzői jog trivialitása akkor lesz majd egyértelmű,
amikor a gazdaság többi szektora is panaszkodni kezd majd a PC és az Internet miatt. Ekkor derül majd ki,
hogy a szerzői jog csak egy apró konfliktus volt, nem egy háború.
De miért emelnének szót más iparágak a számítógép ellen? Nos, mert a világ ma számítógépekből áll.
Nem autóink vannak, hanem számítógépeink, amikben utazunk. Nem repülőgépeink vannak,
hanem repülő Solaris szervereink, egy csomó SCADA kontrollerrel. A 3D nyomtató
nem egy eszköz, hanem egy periféria, ami csak számítógéphez kapcsolva működik.
A rádió nem egy kristály, hanem egy általános célú számítógép, gyors analóg-digitális konverterrel és
némi szoftverrel.
Az engedély nélküli másolás okozta bosszúságok eltörpülnek azokhoz a problémákhoz képest
amiket az új, számítógépbe ágyazott valóság teremt majd. Vegyük példának a rádiót.
Az egész rádió szabályozásunk eddig arra a gondolatra épült,
hogy a rádió tulajdonságai a gyártással kerülnek meghatározásra, és nehéz ezeket megváltoztatni.
Nem tudod egy mozdulattal átállítani a bébimonitort
a légi irányítás által használt frekvenciára. De a szoftver-vezérelt rádiók számára
az, hogy csecsemő monitornak, katasztrófa-rádiókommunikációra vagy légi irányításra használják-e őket
csak a megfelelő szoftver függvénye. Így aztán az amerikai Telekommunikációs Hatóság (az FCC)
amikor megvizsgálta a szoftveres rádiók megjelenésének hatásait, feltette a kérdést:
„Kötelezővé kellene-e tenni, hogy a szoftveres rádiók csak megbízható számítástechnikai eszközökön futhassanak?”
Ez végeredményben azt jelenti, hogy minden PC-t le kell zárni, és a hatóságok
ellenőrzik majd, hogy milyen programok futhatnak rajtuk.
És ez még csak a kezdet. Hisz idén debütáltak
azok az open source fájlok, amikkel egy AR-15-ös félautomatát át lehet alakítani ismétlőfegyverré.
Ez volt az az év, amikor az első open source crowdfunded génszekvenáló megjelent.
A 3D nyomtatás számtalan triviális panasszal fog járni, de biztosan lesz számos bíró az amerikai délen
és számos mullah Iránban, akik azzal kell majd szembesüljenek, hogy az alattvalók
szexjátékokat nyomtatgatnak otthon. De a 3d nyomtatás igazi érdeksérelemmel is járni fog
a droglaboroktól és kerámia késekig.
Nem kell ahhoz sci-fi írónak lenni, hogy az ember megértse
miért lesznek a szabályozók idegesek attól a gondolattól, hogy a felhasználók átírják az autóik alapprogramjait,
hogy nem kompatibilisek egymással a légiirányítási rendszerek, vagy azoktól a dolgoktól, amiket
biológiai assemblerekkel és szekvenálókkal művelni lehet. Tessék belegondolni abba, amikor
a Monsanto rájön, hogy igen-igen fontos lenne elérni, hogy a számítógépeken ne lehessen olyan programokat futtatni,
amik a speciális perifériák segítségével olyan élőlényeket tudnak összerakni, amik
a szó szoros értelmében bekebelezik őket. Függetlenül attól, hogy ezeket igazi problémáknak, vagy hisztérikus félelmeknek látod-e,
hadseregnyi, a hollywoodinál nagyságrendekkel befolyásosabb lobbista és érdekcsoport létezik,
amelyik egy nap el fog jutni ahhoz a gondolathoz, hogy
“Nem tudnál olyan általános célú számítógépet csinálni, ami minden programot lefuttat,
kivéve azokat, amiktől félünk, és amik dühítenek? Nem tudnál olyan Internetet csinálni,
ami bármilyen üzenetet átvisz, kivéve azokat, amik nekünk nem tetszenek?”
Személy szerint azt gondolom, hogy lesznek olyan programok
amik az általános célú számítógépeken és speciális perifériákon futva még engem is megijesztenek.
Ezért aztán biztos vagyok benne, hogy meglesz az értő közönsége azoknak, akik az általános célú számítógépek korlátozása mellett
érvelnek. De a szerzői jogi háborúkban azt is láthattuk, hogy egyes utasítások,
protokollok, üzenetek blokkolása képtelen lesz megelőzni és orvosolni a problémákat.
Ahogy a szerzői jogi háborúkban láthattuk, a PC-k kontrollja a rootkitekhez fog elvezetni,
az Internet kontrollja a felügyelethez és cenzúrához fog elvezetni.
Hát ezért fontos ez az egész. Az elmúlt 10 évben a legjobb harcosainkat küldtük csatába
az ellen, akiről azt hittük, hogy ő az végső szörny a játékban.
Rá kell, hogy jöjjünk, hogy ez csak egy kis ellenség a pálya végén, és
a tét egyre magasabb lesz.
A Walkman generáció tagjaként megbékéltem azzal, hogy
nemsokára hallókészülékre lesz szükségem, és természetesen nem egy hallókészüléket fogok viselni,
hanem egy számítógépet fogok a testembe tenni. Így aztán amikor beszállok a kocsimba
(egy számítógép, amibe bele teszem a testem), a hallókészülékemmel (egy számítógéppel a testemben) biztos akarok lenni abban,
hogy ezek a technológiák nem titkolnak el előlem dolgokat, és nem akadályoznak meg abban,
hogy az érdekeim ellen való programjaikat megállítsam. Köszönöm.
Köszönöm. Tavaly, a Lower Merion iskolai körzet
Philadelphia jómódú, középosztály által lakott kerületében
komoly problémával találta szembe magát.
Olyan PC-ket osztott a diákoknak, amikkel
a gép kamerája és hálózati kapcsolata segítségével megfigyelték a gyerekeket.
Kiderült, hogy több ezer fényképet csináltak az iskolásokról, amíg azok
otthon voltak vagy az iskolában, aludtak vagy ébren voltak, meztelenek voltak vagy ruhában.
Mindeközben a törvényes lehallgató technológiák legutolsó generációja
képes rejtett működésbe hozni a PC-k, tabletek, mobiltelefonok kameráit, mikrofonjait, GPS-eit.
A jövő szabadsága arról fog szólni, hogy képesek vagyunk-e felügyelni az eszközeinket.
Képesek leszünk-e értelmes működési szabályokat felállítani, megvizsgálni és leállítani azokat a programokat, amik futnak rajtuk,
hogy az akaratunk őszinte és igaz szolgálói legyenek,
ne kémek és árulók, akik bűnözőknek, gengsztereknek és kontrollmániásoknak dolgoznak.
Ez a csatát még nem vesztettük el, de meg kell nyernünk a szerzői jogi háborút,
hogy az internet és a PC szabad és nyitott maradhasson.
Mert ezek az elkövetkező háború fegyverei, és nem nyerhetünk nélkülük.
És bár lehet hogy reménytelennek tűnik a helyzet, de még az elején vagyunk a küzdelemnek.
A kisfőnökökkel küzdtünk, de a neheze még hátravan.
Mint minden rendes játéktervező, a sors olyan ellenfelet küldött, akin gyakorolhatunk.
Van esély, igazi esély arra, hogy győzzünk, ha támogatjuk a nyitott és szabad rendszereket,
ha támogatjuk azokat a szervezeteket, akik küzdenek értük: EFF, Bits of Freedom , EDRI, ORG, CC, Netzpolitik,
La Quadrature du Net, és az összes többi, akik szerencsére túl sokan vannak ahhoz, hogy mindet felsoroljuk.
A segítségükkel megnyerhetjük a csatát, ami ahhoz kell, hogy legyen muníciónk megnyerni a háborút.
Köszönöm.
[-]
dat ook nog eens geen mais producteert.
oplossing nog erger voor ons is.
Introducer:
Ik geloof dat ik genoeg tijd verspild heb... dus, dames en heren, iemand die
voor dit publiek absoluut geen introductie nodig heeft, Cory Doctorow!
[Applaus]
Doctorow:
Dank u.
Wanneer ik op plaatsen spreek waar Engels niet de moederstaal is,
moet ik een disclaimer en verontschuldiging maken, want ik ben van nature een snelle spreker. Toen ik
bij de Verenigde Naties was met betrekking tot de World Intellectual Propery Organization (organisatie voor intellectueel eigendom), was ik
de 'gesel' van de simultaan vertalers; ik sta op en spreek, en draai
me om, en daar zaten dan rijen vertalers, allemaal
[facepalm]. [Publiek lacht]. Dus op voorhand geef ik jullie toestemming
om een [SOS teken] te maken wanneer ik te snel praat, en dan zal ik het tempo omlaag brengen.
Dus, voor vananavond -- wah, wah, waaaah [Doctorow maakt het geluid van een mislukking in reactie
op het SOS teken van het publiek; publiek lacht] -- het praatje van vanavond gaat niet
over copyright. Ik spreek regelmatig over copyright; vraagstukken over cultuur en creativiteit
zijn op zich interessant, maar ik heb er mijn buik van vol. Als jullie van
freelance auteurs zoals ik willen horen klagen over onze broodwinning,
natuurlijk, ga naar een van de vele praatjes die ik over dit onderwerp heb gedaan op Youtube.
Maar vanavond wil ik praten over iets belangrijkers - ik wil praten over computers
voor normaal, algemeen gebruik.
Want dit soort computers is verbazingwekkend - zo verbazingwekkend dat onze
samenleving nog steeds worstelt om ze een plek te geven: om te ontdekken waar ze voor zijn,
hoe ze een plek te geven, en hoe met zo om te kunnen gaan. Helaas
brengt dat me terug naar copyright.
Dit omdat de algemene contouren van de strijd om copyright, en de lessen die we daaruit kunnen leren,
over de strijd van het lot van de algemene computer belangrijk zijn
In den beginnen hadden we software in verpakkingen, met de bijbehorende industrie, en we hadden 'sneakernet'.
Dus, floppy disks in plastic zakjes, of kartonnetjes, aan haakjes in winkels
en verkocht net als snoep en tijdschriften. En ze waren zeer geschikt voor om te kopieren,
dus werden ze snel en masse gekopieerd, tot grote ontevredenheid van de mensen
die software maakten en verkochten.
Hét moment voor DRM 0.96. Fysieke defecten werden geintroduceerd op schijven, of
andere tastbare tokens die de software kon controleren -- dongles,
hidden sector, challenge/response protocollen die het nodig maakten dat je een fysieke kopie had
van grote, logge handleidingen die wél moeilijk te kopieren waren, wat natuurlijk mislukte, om twee
redenen. Ten eerste waren ze natuurlijk commercieel niet populair omdat ze het nut verminderden
van de software voor legitieme kopers, zonder de mensen die de software pakten
zonder er voor te betalen een strobreed in de weg te leggen. De legitieme kopers baalden van niet-functionerende
backups, ze haatten het innemen van beperkte poorten door dongles, en ze
baalden van het ongemak om logge handleidingen te moeten rondslepen wanneer zijn hun software wilden starten.
Ten tweede stopte dit de software piraten niet, omdat die het eenvoudig vonden om de software te patchen
en authenticatie te omzeilen. De manier waarop dit meestal gebeurde was dat een expert met
gelijkwaardige technologie en expertise aan de oorspronkelijk verkopen
de software reverse engineerde en een gekraakte versie naar buiten bracht die daarna snel breed
gecirculeerd werd. Hoewel dit soort expertise en technologie zeer specialistisch klinkt, was
dit eigenlijk niet zo: het uitzoeken wat weigerachtige programma's deden, en het omzeilen van
defecten in slechte floppy disks waren kernvaardigheden van programmeurs, en
dat helemaal in de tijd van kwetsbare floppy's en de wild-west dagen van
software ontwikkeling. Kopieerbeschermingsmethoden werden minder haalbaar toen netwerken groter werden;
toen er eenmaal BBSen, online diensten, USENET nieuwsgroepen en mailing lists waren, kon de expertise
van mensen die hadden ontdekt hoe de systemen verslagen konden worden verpakt worden in
software zoals klein crack files, of, toen de netwerkcapaciteit groeide,
de gekraakte disk images of programma konden zelf in hun geheel verspreid worden.
Wat uiteindelijk uitmondde in DRM 1.0. Tegen 1996 was het duidelijk voor de gevestigde
orde dat er iets belangrijks te gebeuren stond. We stonden aan de vooravond van de informatie
economie, wat dat ook mocht wezen. Zij namen aan dat dat een economie was waar wij
informatie kochten en verkochten. Aangezien IT dingen efficient maakt, stel je de markten voor
die zo'n informatie economie zou hebben. Je kon een boek voor een dag kopen, je kon
de rechten om een film te kijken voor één Euro en dan de pauze knop verhuren
voor een cent per seconde. Je kon films voor één prijs verkopen in een land, en een andere
prijs in een ander land, etc. etc. etc.; de fantasie van die dagen was een beetje als
een saaie SF aanpassing van het oude testament boek Numberi, een saaie
opsomming van elke variant van dingen die mensen met informatie konden doen en de manieren waarop
we hen daarvoor konden laten betalen.
Niet van dit alles zou mogelijk zijn tenzij we ook konden beheersen hoe mensen hun
computers zouden gebruiken en de bestanden die we naar hen overbrengen. Het was uiteindelijk allemaal aardig om te praten
over het verkopen van 24 recht tot een video, muziek op een iPod, maar
niet het recht om muziek van de iPod naar een ander toestel te verplaatsen, maar hoe in godesnaam
bereik je dat als je hen eenmaal het bestand gegeven hebt? Om dat te kunnen doen, om dit plan te laten werken, moet je
uitwerken hoe je computers kan weerhouden van het uitvoeren van bepaalde programma's en het inspecteren van
bepaalde bestanden en processen. Je kon bijvoorbeeld een bestand versleutelen, en dan vereisen
dat de gebruiker een programma moest uitvoeren dat alleen het bestand vrijgaf bij bepaalde voorwaarden.
Maar zoals ze op het internet zeggen, "now you have two problems". Je moet namelijk nu ook
voorkomen dat de gebruiker het bestand opslaat wanneer deze ontgrendeld is, én je moet voorkomen
dat de gebruiker ontdekt waar het ontsleutelprogramma zijn 'keys' bewaart, want als de gebruiker
deze kan vinden, dan decrypt de gebruiker gewoon de file en gooit ze de afspeel-app gewoon weg.
En nu heb je drie problemen [publiek lacht], want nu moet je
ook de gebruikers die het bestand ontsleuteld weten te krijgen tegenhouden zodat ze het niet kunnen delen
met andere gebruikers, en nu heb je vier! problemen, want je moet ook gebruikers tegenhouden die ontdekken
hoe je unlocking programma's in zijn algemeenheid kan omzeilen, zodat ze niet aan anderen vertellen hoe
dit te doen, en dan heb je vijf! problemen, want je moet diezelfde gebruikers tegenhouden
zodat ze niet de geheimen van een specifiek ontgrendelingsprogramma delen
met ander gebruikers
Een hoop problemen. Maar tegen 1996 hadden we een oplossing. We hadden de WIPO Copyright
Treaty, bekrachtigd door de VN World Intellectual Property Organization, die
wetten in het leven riep die het illegaal maakten om geheimen uit unlocking programma's te halen, en het
maakte wetten die het illegaal maakten om media cleartexts uit de unlocking programma's te halen wanneer ze
draaiden, en het maakte wetten die het verboden maakte om mensen te vertellen hoe je
geheimen en unlocking programma's moest maken, en het maakte wetten die het illegaal maakten om gecopyright
werk of geheimen te hosten, alles via een handig gestroomlijnd proces waarmee je spullen van het
internet kon halen zonder de poespas van advocaten en rechters en meer van die onzin.
En presto, illegaal kopieren bestond niet meer [hard gelach, applaus], the informatie economie
ontvouwde tot een prachtige bloem die welvaart bracht
aan de hele wereld. Zoals ze zeggen op vliegdekschepen: 'Missie geslaagd'. [publiek lacht]
Nou ja, zo eindigt het verhaal natuurlijk niet want zo'n beetje iedereen die
computers en netwerken begreep, begreep ook dat deze wetten meer problemen veroorzaakte dan oploste;
dit waren immers dezelfde wetten die het illegaal maakten om in je computer te kijken
wanneer bepaalde programma's draaiden, en dezelfde wetten die het illegaal maakten om mensen te vertellen wat
je zag wanneer je in je computer keek, en ze maakten het makkelijk om materiaal te censureren
op het internet zonder de bewijslast dat er iets verkeerds was gebeurd; in kort plaatsen
ze onrealistische verwachtingen en de werkelijkheid werkte niet mee. Kopieren werd immers
alleen maar makkelijker nadat deze wetten werden aangenomen -- kopieren wordt altijd alleen maar makkelijker!
Nu, in 2011, is de moeilijkste periode in de geschiedenis om dingen te kopieren! Je kleinkinderen zullen aan het
kerstdiner aan je vragen 'Opa, vertel nog eens over die tijd
dat het moeilijk was om dingen te kopieren in 2011, wanneer harde schijven niet zo groot waren als een vingernagel
en elk liedje ooit gemaakt konden bevatten, met elke film, elk ooit gesproken woord
elke foto ooit gemaakt, alles, en dat over kunnen dragen in zo'n korte tijd dat je
niet eens door hebt dat het gebeurt, vertel nog eens dat het zo stompzinnig moeilijk was om
iets te kopieren in 2011'. En zo was de werkelijkheid weer normaal, en iedereen moest even goed lachen om
hoe grappig onze misvattingen waren toen we de 21e eeuw ingingen, en toen heerste
er wereldvrede en welvaren voor iedereen. [publiek lacht]
Niet echt. Omdat, net zoals het kinderliedje waarbij een dame een spin inslikt om
een vlieg te vangen, daarna een vogel in moet slikken om de spin te vangen, een kat om de
vogel te vangen, etc., zo moet ook wetgeving met brede algemene goedkeuring maar desastreus in
de uitvoering weer leiden tot nieuwe wetgeving die de oude en zijn missers in stand houdt
Ok, het is verleidelijk om het verhaal hier op te laten houden en te concluderen dat het probleem is
dat wetgevers gewoon geen benul hebben of kwaardaardig zijn, of beiden, en het daarbij te laten,
maar dat is geen fijne plek om heen te gaan, want dat is een move voor doemdenkers;
het wekt de illusie dat onze problemen niet opgelost kunnen worden zolang stompzinnigheid
en kwaadaardigheid bestaan in de achterkamertje, zodat problemen daadwerkelijk ook nooit opgelost worden.
Ik heb echter een andere theorie over wat er gebeurd is.
Het is niet omdat wetgevers IT niet begrijpen, want het moet in principe
mogelijk zijn om een goede wet te maken als je geen expert bent! M.P.s en Congresleden etc.
worden gekozen om gebieden en mensen te vertegenwoordigen, niet vakgebieden of issues. We hebben geen
Member of Parliament voor biochemie, en we hebben geen Senator van de staat
van woningbouw, en we hebben geen Minister van kinderwelzijn (maar misschien zouden we dat wel moeten hebben).
En toch blijken die mensen die expert zijn in beleid en politiek, en niet in technische disciplines,
in staat om regelmatig goede verstandige regels te maken, en dat komt omdat onze overheid gebruik maakt
van vuistregels over hoe je inbreng van verschillen kanten
van een issue moet balanceren.
IT pwnd echter deze vuistregels
op één belangrijk punt, te weten: een belangrijke toets van of
een wet geschikt is voor een doel of niet is ten eerste natuurlijk of hij zal werken, maar ten tweede
of deze wanneer deze van kracht is veel effect zal hebben op
alles eromheen. Als ik het Congress of Parliament, of de EU, wetgeving wilde laten maken om een wiel
te reguleren dan is het onwaarschijnlijk dat dat zou slagen. Als ik zou verschijnen en zou zeggen 'Iedereen weet dat wielen
goed en praktisch zijn, maar is je wel eens opgevallen dat berovers vier wielen onder hun auto hebben wanneer ze
wegvluchten van de bank? Kunnen we daar niet iets aan doen?'
Het antwoord is natuurlijk 'nee'; want we weten niet hoe we een wiel moeten maken
dat nog steeds nuttig is in het algemeen maar nutteloos voor de slechten. En
we kunnen allemaal zien dat de voordelen van wielen zo groot zijn dat we idioten zouden zijn
om ze op het spel te zetten bij de dwaze poging om berovingen te stoppen door wielen aan te passen. Zelfs als er
een plaag van berovingen was, zelfs als de maatschappij op de rand van instorten stond vanwege
berovingen, dan nog zou niemand denken dat wielen de aangewezen plek zouden zijn om te beginnen
met het oplossen van onze problemen.
Maar, als ik dan zou verschijnen in hetzelfde lichaam en zou zeggen dat ik absoluut bewijs had
dat hands-free toestellen auto's gevaarlijker maken, en ik zou zeggen 'Ik wil graag dat je een wet aanneemt
die zegt dat het illegaal is om een hands-free phone in een auto te stoppen', dan zou de wetgever kunnen zeggen 'Ja
goed punt, gaan we doen'. En wou zouden het oneens kunnen zijn of dit wel of niet een
goed idee is, of mijn bewijsmateriaal klopt, maar weinigen onder ons zouden zeggen 'nou,
wanneer je de hands-free telefoon uit de auto haalt is het geen auto meer'. We begrijpen
dat auto's auto's blijven ook als we elementen verwijderen. Auto's hebben een specifiek bestaansrecht,
tenminste wanneer vergeleken met wielen, en alles dat het toevoegen van een hands-free telefoon doet
is een extra feature toevoegen aan een technology die al gespecialiseerd is. Er is zelf die vuistregel
die we hier kunnen toepassen - gespecialiseerde technologie is complex. En je kan er
features van verwijderen zonder ze fundamenteel geweld aan te doen ten opzichte van hun basale waarde.
Deze vuistregel is meestal wel nuttig voor wetgevers, maar wordt ontkracht
door de algemene, generalistische computer en het generalistische netwerk -- de PC en
het internet. Dit komt omdat, wanneer je denkt dat de computer software een feature is, bijvoorbeeld een computer
met een spreadsheet heeft een spreadsheet feature, en een met World of Warcraft heeft een
MMORPG feature, dan leidt die vuistregel er toe dat je redelijkerwijs kan
zeggen 'maak een computer voor me zonder spreadsheets', en dat dat niet erger voor het kunnen uitvoeren van
computatie zou zijn zijn dan 'maak een auto voor me zonder hands-free telefoon' voor
een auto. En als je denkt dat protocollen of website feature van het netwerk zijn, dan is zeggen
van 'repareer het internet zodat bittorrent niet kan draaien' of 'repareer het internet zodat thepiratebay.org
niet toegankelijk is', dan klikt dat net zoals 'verander het geluid van een ingesprektoon', of
'haal die pizzeria op de hoek van het telefoonnet af', en niet als een aanval
op de fundamentele principes van internetwerken.
Het niet begrijpen dat deze vuistregel, die wel werkt voor auto's en huizen en
voor elk ander substantieel gebied van regulering van techniek, faalt voor het internet maakt je
niet kwaadaardig en het maakt je geen domoor. Het maakt je echter wel deel van
de grote meerderheid in de wereld voor wie ideeen als 'Turing complete' en 'end-to-end' geen
betekenis hebben. Dus daar gaan onze wetgevers, en in onwetendheid maken ze deze wetten, en ze worden
onderdeel van de werkelijkheid van onze technologische wereld. Er zijn opeens getallen die we niet
op mogen schrijven op het internet, programma's die we niet mogen maken, en alles
dat hoeft te gebeuren om legitiem werk van het internet te halen is te zeggen 'dat daar schendt
copyright'. Het schiet tekort als wetgeving, het weerhoudt mensen niet
van het schenden van copyright, maar het heeft een soort oppervlakkige gelijkenis met het hard maken van copyright
-- het voldoet aan het beveiligingssyllogisme 'something must be done, I am doing something, something
has been done'. En zo kunnen tekortkomingen die opkomen de schuld krijgen van het idee dat de wetgeving
niet ver genoeg ging, in plaats van het idee dat het vanaf het begin al misplaatst was.
Dit soort oppervlakkige gelijkenis en onderliggende divergentie gebeuren ook in andere
engineering gebieden. Ik heb een vriend die ooit een senior manager was bij een groot bedrijf dat
verpakte producten verkocht die me vertelde wat er gebeurde toen de marketing afdeling de engineers
vertelde dat ze een goed idee voor zeep hadden: vanaf nu gingen ze een
zeep maken waar de kleren na elke wasbeurt nieuwe van werden! Nadat de
engineers tevergeefs het concept 'Entropie' aan de marketeers over probeerden te bregen
[publiek lacht] bedachten ze een andere oplossing - 'oplossing' - ze
ontwikkelden een zeep die enzymen bevatte die losse draadeindjes aanviel, het soort draadjes
dat je kleren oud doet lijken. Dus iedere keer dat je je kleren wasde
in de zeep zagen ze er nieuwe uit. Dat kwam alleen omdat de zeep letterlijk
je kleren aan het verteren was! Gebruik betekende letterlijk dat je kleren aan het oplossen waren in de
wasmachine! Dit was het tegenovergestelde van je kleren nieuwer maken; in plaats daarvan maakte je ze kunstmatig
ouder elke keer dat je ze waste, en als gebruiker, hoe meer je de 'oplossing' gebruikte,
hoe drastischer de maatregelen die je moest toepassen om je kleren fris te houden -- op een
gegeven moment moest je nieuwe kleren gaan kopen omdat de oude uit elkaar vielen.
Vandaag de dag hebben we dus marketing afdelingen die dinghen zeggen zoals 'we hebben geen computers nodig,
we hebben hulpmiddelen nodig. Maak een computer voor me die niet elk programma kan uitvoeren, alleen een programma
die deze ene taak doet, zoals streaming audio, of informatiepakketjes heen en weer sturen, of Xbox
spelletjes afspelen, en zorg ervoor dat het geen ongeautoriseerde programma's uitvoert die onze winstmarge
zou kunnen ondermijnen'. Op eerste gezicht lijkt dat een redelijk idee - gewoon een programma dat
een specialistische taak doet -- we kunnen immers een elektrische motor in een blender stoppen, en
we kunnen een motor in een wasmachine stoppen, en we maken ons geen zorgen of het mogelijk is
om was te kunnen doen in een blender. Maar dat is niet wat we doen wanneer we een computer in
een hulpmiddel veranderen. We maken geen computer die alleen de 'hulpmiddel' app kan draaien; we
maken een computer die wel alle programma's kan draaien maar die via aan combinatie van rootkits,
spyware en code-signing de gebruiker belet om te weten welke processen er actief zijn,
software te installeren, en processen te eindigen die ze niet wenst.
In andere woorden, een hulpmiddel is niet een gestripte computer -- het is een volledige functionerende computer
met spyware erop zo uit de verpakking
[luid applaus]. Dank u.
Omdat we niet weten hoe we een generieke computer moeten maken die
elk programma can compileren behalve een programma dat we niet willen, of
dat we via wet verbieden, of waar we geld op verliezen. De dichtste benadering die we hebben is
een computer met spyware -- een computer waarop derden regels instellen buiten de
kennis van de gebruiker, tegen zijn bezwaren in. En zo is het
dat digital rights management altijd richting malware kruipt.
Er was natuurlijk een beroemd voorval, een soort kado voor mensen die
deze hypthese delen, die zegt dat Sony clandestiene rootkit installers op 5 miljoen audio CDs plaatste,
die in het geheim programma's uitvoerden die keken of de geluidsbestanden op de CDs gelezen werden,
en die dan stopten, en die ook het bestaan van de rootkit verborgen door ervoor te zorgen dat de kernel
loog over de draaiende processen en de bestanden op de schrijf.
Maar dat is niet het enige voorbeeld. Recentelijk nog verscheepte Nintendo de 3DS, die op opportune wijze
zijn firmware update en een integreteitscontrole doet om te zorgen dat je de oude
firmware op geen enkele wijze aangepast hebt, en als het dat wel bemerk, zichzelf kapot maakt.
Mensenrechtenactivisten hebben alarm geslagen over U-EFI, een nieuwe bootloader voor de PC,
die je computer zo inperkt dat het gesigneerde OS'sen draait, daarbij opmerkend dat onderdrukkende
overheden waarschijnlijk deze signatures niet zullen verstrekken tenzij ze surveillance
op die machines kunnen doen.
Aan de netwerk kant, convergeren pogingen om een netwerk te maken dat niet gebruikt kan worden voor schenden van copyright,
ook naar overheidsinmenging en surveillance die we kennen van onderdrukkende regimes.
Dus, SOPA, de US Stop Online Piracy Act, verbiedt tools zoals DNSSec omdat ze gebruikt kunnen worden
om DNS blocking technieken te verslaan. En het verbiedt tools zoals Tor omdat ze
gebruikt kunnen worden om IP blokkage te omzeilen. Sterker nog, de voorstanders van SOPA, de Motion
Picture Association of America, circuleerden een memo die research quotte dat SOPA waarschijnlijk zou werken
omdat het dezelfde methoden gebruikt die nu ook in Syrie, China en Uzbekistan
gebruikt worden, en omdat ze daar werken, werken ze
in America ook!
[publiek lacht en applaudiseert]. Geen applaus voor mij, applaus voor de MPAA!
Het lijkt misschien dat SOPA het einde is van een lange strijd over copyright, en
het internet, en het kan lijken dat als we SOPA verslaan, we goed op weg zijn om de vrijheid
van onze PCs en netwerken veilig te stellen. Maar zoals ik aangaf aan het begin van dit praatje is dit
niet over copyright, want de copyrightoorlog is slechts de 0.9 beta versie van de lange komende strijd over
computatie. The entertainment industrie waren slechts de eerste vechtersbazen
in het komende eeuwen durende conflict. We hebben de neiging om te denken dat ze nogal succesvol zijn
-- hier is immers SOPA, op de rand van goedkeuring, die het internet op fundamenteel niveau
kapot maakt voor het loofwaardige doel van het redden van de Top 40, reality TV en
films met Ashton Kutcher! [publiek lacht, sporadisch applaus]
In de werkelijkheid halen copyright wetten het zover omdat het niet
erg serieus genomen wordt, en dit is ook de reden waarom aan de ene kant in Canada door regering na regering
de ene na de andere stupide copyright wet ingediend wordt, maar aan de andere kant, regering
na regering er niet in slaagt om daadwerkelijk te stemmen over die wet. Dat is de reden waarom we nu SOPA hebben, een
wetsvoorstel dat bestaat uit pure waanzin, molecuul voor molecuul aan elkaar geplakt tot "Idiotium 250", normaal
alleen gevonden in de kern van nieuwe sterren, en het is waarom deze haastige SOPA hearings
halverwege de Kerstvakantie afgebroken moesten worden zodat wetgever een verhit debat konden hebben
over een issue dat er wel toe doet, namelijk verzekering tegen werkeloosheid.
Het is de reden dat de World Intellectual Property Organization steeds weer in de luren gelegd wordt om gekke
onwetende copyright voorstellen uit te voeren, omdat - voor UN afvaardiging - de landen van de wereld
water experts, en niet copyright experts; gezondheidsexperts en niet copyright experts;
landbouw experts en niet copyright experts sturen, omdat
copyright niet van belang is voor zo'n beetje iedereen [applaus]
Het parlement van Canada stemde niet over haar copyright voorstellen omdat van alle
dingen die Canada moet doen, het goed inrichten van copyright ver onder het belang van gezondheidsproblemen bij
first nation reservating, het exploiteren van de olievlek in Alberta, tussenbeide komen bij sectarische spanning tussen
Frans- en Engelssprekenden, grondstoffencrisis in de visserijen,
en duizenden andere zaken! De bijzaak van copyright geeft al aan dat wanneer andere sectoren
in de economie hun zorgen uitten over het internet en de PC, dat copyright
al snel ontmaskerd wordt als een lichte schermutseling, geen oorlog. Waarom zouden andere sectoren haatdragend zijn
naar computers? Nou, omdat de wereld waar wij nu in leven /bestaat/ uit computers. We
hebben geen auto's meer, we hebben computers waar we in rijden; we hebben geen computers meer, we hebben
vliegende Solaris dozen met een emmer vol SCADA controllers. [publiek lacht]; een 3D printer
is geen machine maar een peripheral en werkt alleen wanneer aangeloten op een computer; een radio
is niet langer een kristal maar een generieke computer met een snelle ADC en een snelle DAC en
wat software.
De kwetsuren die ontstonden uit ongerechtigd kopieren zijn triviaal wanneer vergeleken
met de schreeuw om actie die onze nieuwe computer-verwoven werkelijk zal creeren. Dank even aan een radio.
Tot vandaag was de hele grondslag voor regulering van de radio gebaseerd op het idee dat
de eigenschappen van een radio vaststaan wanneer hij gemaakt wordt, en dat deze moeilijk te veranderen zijn.
Je kan niet zomaar een schakelaar omzetten op je baby monitor en het veranderen in een apparaat dat
de luchtcontroleleiding stoort. Maar krachtige software-gestuurde radio's kunnen van baby monitor
naar hulpdienstencentrale naar luchtverkeersleiding veranderen door het laden
en uitvoeren van software, en dat is waarom de eerste keer dat de Amerikaanse telecom regulator
(de FCC) overwoog wat er zou gebeuren wanneer SDRs in het veld gebruikt zouden worden, ze om commentaar
vroegen of het nodig was dat het zou stellen dat alle software-gebaseerde radio's in vertrouwde
computers gehuisvest zouden worden. Uiteindelijk, of elke PC vergrendeld moet worden, zodat de programma's
die erop draaien strak gereguleerd kunnen worden door de centrale overheid.
En dit is slechts een schim van wat er gaat komen. Dit is tenslotte het jaar waarin
we het debuut zagen van open source vorm bestanden voor het converteren van AR-15s tot volautomatische wapens.
Dit was het jaar van crowd-funded open-sourced hardware voor het sequencen van genen. En waar 3D
printers voldoende triviale klachten zullen opleveren, zullen er rechters in het Amerikaanse
zuiden en Mullah's in Iran zijn die uit hun dak zullen gaan over mensen binnen hun jurisdictie die
seks speeltjes uitprinten [publiek lacht]. De toekomst van 3D printen zal bijna zeker leiden tot serieuze
klachten, van drugslabs tot keramische messen.
Je hoeft geen science fiction schrijver te zijn om te begrijpen waarom wetgevers
nerveus zouden kunnen zijn door aanpassingen aan de firmware van zichtzelf besturende auto's, of beperkte
interoperability voor luchtverkeersleiders, of het soort effect dat je kan bereiken met biologische assemblers en sequencers.
Stel je de dag voor dat Monsanto bepaalt dat het eigenlijk...
heel... belangrijk is dat computer geen programma's kunnen uitvoeren die ervoor zorgen dat gespecialiseerde
apparaten organismen gaan maken die hun lunch letterlijk opeten. Los van
het feit of je denkt dat dit echter problemen zijn of hysterie, het is wel het aandachtsgebied
van lobbyisten en interest groups die aanzienlijk meer in de melk te brokkelen hebben dan Hollywood en
"big content" op hun best, en ze zullen allemaal op hetzelfde punt uitkomen
-- "kun je niet gewoon een generieke computer voor ons maken die alles uitvoer, behalve
die dingen waar de bang of boos van worden? Kan je niet gewoon een internet maken dat een boodschap
tussen twee punten overdraag tussen twee punten, behalve als we dat onprettig vinden?"
Persoonlijk kan ik me programma's voorstellen die op generieke computers zullen draaien
waar zelfs ik van ga flippen. Dus ik geloof het dat mensen
die het inperken van generieke computers voorstaan een gewillig oor zullen vinden voor hun
stellingen. Maar zoals we zagen met de copyright oorlog is het uitbannen van bepaalde instructies
of protocollen, of boodschappen, totaal ineffectief als een preventiemethode of oplossing;
en zoals we zagen in de copyright oorlog, alle poginging om PCs te beheersen convergeren naar rootkits;
alle pogingen het internet te controleren convergeren naar surveillance en censuur, en dat is
de reden waarom dit allemaal van belang is. Omdat we de laatste 10+ jaar ons gedragen hebben als een
groep die zijn beste spelers stuurt om - met wat wij dachten dat de eindbaas was - te vechten,
maar het blijkt dat het gewoon een mini-boss is aan het einde van het level, en dat de inzet
alleen maar hoger wordt.
Als onderdeel van de Walkmangeneratie heb ik al vrede gesloten met het feit dat ik
een gehoortoestel nodig zal hebben ver voor mijn overlijden, en dat is natuurlijk geen gehoortoestel maar
een computer die ik in mijn lijf stop. Dus wanneer ik in een auto stap -- een computer waar ik mijn lijf in stop
-- met mijn gehoortoestel -- de computer in mijn lijf -- dan wil ik weten dat
deze technologie niet ontworpen is om geheimen voor me te hebben, en die mij weerhoudt van het stoppen
van processen die niet in mijn belang zijn. [energiek applaus van het publiek]. Dank u.
[meer applaus]
Dank u. Afgelopen jaar, in het het Lower Merion School District,
een middenklasse, rijke suburb van Philadelphia,
waren er opeens veel problemen
omdat het betrapt werd op distrubitie van PCs aan haar studenten, met rootkits
die clandestiene surveillance op afstand mogelijk maakte door de camera en netwerkverbinding.
Het bleek dat ze studenten duizenden keren gefotografeerd hadden,
thuis en op school, wakker en slapen, gekleed en naakt.
Tegelijktijd kan de laatste generatie van wettelijk toegestane 'intercept technology'
op clandestiene wijze camera's, microfoons en GPSen op PCs, tablets en mobiele apparaten aansturen
Om vrij te zijn in de toekomst zal het noodzakelijk zijn dat wij de mogelijkheid hebben onze apparaten te monitoren
en om beleid met betekenis over hen te kunnen voeren, ze te onderzoeken en processen die er op draaien te kunnen beindigen,
om ze te handhaven als eerlijke dienaars van onze wil,
en niet als verraders en spionnen die werken voor criminelen, bruten en control freaks.
We hebben nog niet verloren, maar we moeten de copyright oorlog winnen
om het internet en de PC vrij en open te houden.
Omdat deze het materiaal zijn in de komende oorlogen, we zullen niet zonder ze kunnen.
En ik weet dat dit als doemdenken klinkt, maar zoals ik al zei, dit is slechts het begin.
We hebben alleen nog maar met de mini-boss gevochten, en dat betekent dat de grootste uitdaging nog steeds moet komen,
maar zoals alle goede level designers heeft het lot ons een eenvoudige dummy gestuurd om op te kunnen trainen.
We hebben een kans, een echte en goede kans, en als we open en vrije systemen kunnen ondersteunen, en
de organisaties die daarvoor vechten, EFF, Bits of Freedom, EDRI, ORG, CC, Netzpolitik,
La quadrature du Net, en alle anderen, die gelukkig te talrijk zijn om hier allemaal te noemen
-- kunnen we alsnog het gevecht winnen, en de ammunitie veilig stellen die we nodig zullen hebben om de oorlog te winnen.
Dank u
[Langdurig applaus]
[Doctorow] Dus, vragen, of lange vage uitspraken die eindigen in "wat denk je daarvan?"
[gelach]
[Doctorow] Ja. Vragen?
[Organisator (?)] Als u een vraag heeft, ga dan aub naar de microfoon in het gangpad, hier
en stel uw vraag. Als u een nette rij maakt dan gaan we, links-rechts-links-rechts
[Vraag] Dus als je dit helemaal uitspeelt tot het eind
kom je bij een situatie waar óf de censuurders
von Neumann en Herbert architectures moeten verbieden en moeten vervangen door iets dat geen universele Turing machine is,
of ze verliezen, punt. Dat is nogal een bandbreedte.
laat me daar niet van afzien. Ik bedoel, je weet toch.
Ik spreek hier over het laatste bastion van de vrijheid.
Denk je dat een groepje eikels die niet even weten hoe DNS werkt
het lef zullen hebben om zichzelf zo grondig voor het hoofd te schieten?
[Doctorow] Ik denk dat ik daar op moe zeggen dat hoewel
er geen magische heksen waren, dat geen belemmering was om een hoop heksen te verbranden, toch?
[Gelach, applaus]
Evengoed denk ik dat de ineffectiviteit van de
Want dit is net als een soort vijfjarenplan dat leidt
tot geen graan, en dat leidt tot een nog slechter vijfjarenplan
Ik bedoel - dat maakt ze bozer, en leidt ertoe
dat ze de reikwijdte van wetgeving alleen maar verder zullen uitbreiden.
"The beatings will continue until the morals improves", zoals op het T-shirt, toch?
Dat is precies mijn zorg.
Ik denk dat als er enig succes geboekt werd dat daarna zelf enige terughoudendheid zou kunnen komen.
Prezenter:
Wydaje mi się, że zabiłem już dość czasu... a więc, panie i panowie, osoba która
w tym towarzystwie nie potrzebuje przedstawiania, Cory Doctorow!
[Aplauz publiczności]
Doctorow:
Dziękuję.
Kiedy przemawiam w miejscach, gdzie angielski nie jest rodzimym językiem,
zawsze dodaję ostrzeżenie i przeprosiny, ponieważ jestem jednym z szybszych mówców znanych naturze. Kiedy byłem
w ONZ i przemawiałem do Światowej Organizacji Własności Intelektualnej, znany byłem jako
"zagłada" wśród korpusu tłumaczy symultanicznych. Wstawałem, zaczynałem przemawiać, obracałem
się i w każdym okienku widziałem tłumaczy, którzy robili coś
takiego [Doctorow chwyta się za twarz]. [Śmiech publiczności] Tak więc z wyprzedzeniem pozwalam
wam zrobić coś takiego, kiedy zacznę mówić zbyt szybko [Doctorow wykonuje gest SOS], a wtedy zwolnię.
Introduktör:
Hur som helt, jag tror att jag dödat nog med tid... så, damer och herrar, en person som
inte behöver någon introduktion i detta sällskapet, Cory Doctorow!
[Applåder]
Doctorow:
Tackar.
Så, när jag talar på platser där modersmålet inte är engelska,
då finns det en friskrivning och en ursäkt eftersom jag är en av naturens snabbaste talare. När är jag var
på Förenta Nationerna vid World Intellectual Property Organization, var jag känd som
simultanöversättningskårens gissel; Jag ställde mig upp och talade, och vände mig om,
och det var fönster efter fönster med översättare, och de allihopa
gjorde detta [Doctorow visar "facepalm"]. [Publiken skrattar] Så på förhand, ger jag er tillstånd att
när jag börjar prata snabbt att göra detta [Doctorow visar SOS-rörelse] och jag kommer att sakta ner.
Så, kvällens tal -- wah, wah, waaah [Doctorow gör "misslyckandeljud", uppenbarligen
som respons till att publiken gör SOS-rörelse; publiken skrattar] -- kvällens tal är inte
ett upphovsrättstal. Jag gör tal om upphovsrätt hela tiden; frågor om kultur och kreativitet
är intressanta nog, men för att vara ärlig så är jag rätt trött på dem. Om du vill höra
frilansförfattare som mig babbla på om vad som händer med sättet vi tjänar vårt levebröd på,
visst, gå och leta upp ett av de många tal som jag har gett om ämnet på Youtube. Men,
ikväll vill jag tala om något viktigare -- jag vill tala om generella
datorer.
Eftersom generella datorer faktiskt är häpnandsväckande -- så häpnandsväckande att vårt
samhälle fortfarande kämpar med att komma till rätta med dem: att förstå vad de är till för,
att förstå hur man anpassar sig till dem, och hur man klarar av att hantera dem. Vilket, olyckligtvis,
tar mig tillbaka till upphovsrätt.
Eftersom den generella formen av upphovsrättskrigen och läxorna de kan lära
oss om de kommande kamperna över de generella datorernas öde är viktig.
I början så hade vi paketerad programvara, och den åtföljande industrin, och vi hade sneakernet.
Så, vi hade floppydisketter i blixtlåsväskor, eller i kartonglådor, hängda på hängare i små affärer,
och såldes som godis och tidningar. Och de var i högsta grad kopierbara,
så de kopierades snabbt, och vitt och brett, och detta var till stor förtret för de
som gjorde och sålde programvaran.
Så kommer vi till DRM 0.96. De började införa fysiska defekter i disketterna eller
började insistera på andra fysiska indicier som programvaran kunde kontrollera -- donglar,
gömda sektorer, fråga-svars-protokoll som krävde att du hade fysisk tillgång till
stora, otympliga manualer som var svåra att kopiera, och förstås så misslyckades detta, av två
anledningar. Först, eftersom de var kommersiellt impopulära, såklart, eftersom de sänkte användbarheten
för programvaran för legitima köpare, medan de som tog programvaran
utan att betala inte påverkades. De legitima köparna avskydde icke-funktionaliteten
av deras backups, de hatade förlusten av sällsynta portar till autensieringsdonglarna, och de
avskydde besväret med att behöva ta med sig stora manualer när de ville köra sina
program. Och för det andra, så stoppade inte detta pirater som fann det enkelt att patcha programvaran
och kringgå autensieringen. Vanligtvis så skedde det genom att en expert som hade tillgång till
teknik och expertis som var lika sofistikerad som den programutvecklaren själv hade
analyserade programmet och släppte knäckta versioner som snabbt blev utbrett
spritt. Medan denna sorts expertis and teknik verkar vara väldigt specialiserad, så
var det inte det; att räkna ut vad motsträviga program gjorde, och att ta sig runt
defekterna i kassa floppydisketter var både viktiga grundläggande skickligheter för datorprogrammerare, och
var ännu mer så i eran av bräckliga floppydisketter och i de tuffa tidiga dagarna av
programvaruutveckling. Antikopieringsstrategier blev bara mer utbredda
så snart vi hade BBS:er, onlinetjänster, USENET-nyhetsgrupper, och mailinglistor, så kunde expertisen
hos folk som räknade ut hur man besegrade autensieringssystemen packas ner i
program som små knäckningsfiler, eller, i och med att nätverkskapaciteten ökade, så kunde de knäckta
diskettavbildningarna eller de körbara filerna spridas på egen hand.
Vilket gav oss DRM 1.0. Omkring 1996 så stod det klart för alla i maktens salar
att något viktigt var på väg att hända. Vi var på väg att få en informationsekonomi,
vad nu än det var. De antod att det innebar en ekonomi där vi köpte
och sålde information. Nu så gör informationsteknik saker effektiva, så föreställ er marknaderna
som en informationsekonomi skulle ha. Du kan köpa en bok för en dag, du kan sälja
rätten att se filmen för en euro, och sedan kan du hyra ut pausknappen
för en penny per sekund. Du kan sälja filmer för ett pris i ett land, och ett annat
pris i ett annat, och så vidare; de dagarnas fantasier var lite som
en tråkig science-fiktionanpassning av Siffrornas Gamla Testament, en slags långdragen
uppradning av varenda sak folk kan göra med information och sätten som vi
kan ta betalt av dem för det.
Men inget av det skulle vara möjligt om vi inte kunde kontrollera hur folk använder sina
datorer och filerna vi överför till dem. När allt kommer omkring så var det gott och väl att tala om
att sälja någon 24 timmars rättighet till en video, eller rätten att flytta musik till en iPod, men
inte rätten att flytta musiken från en iPod till en annan enhet, men i hela världen kunde
du göra det när du väl har gett dem filen? För att göra det, för att få detta att fungera, så måste du
räkna ut hur man hindrar datorer från att köra vissa program och att inspektera
vissa filer och processer. Till exempel, du kan kryptera filen och sedan kräva
att användaren kör ett program som enbart låser upp filen under vissa omständigheter.
Men som man säger på internet, "nu har du två problem". No måste du, också,
hindra användaren från att spara filen när den är dekrypterad, och du måste hindra
användaren från att räkna ut var upplåsningsprogrammet förvarar sina nycklar, eftersom om användaren
hittar nycklarna så dekrypterar hon bara filen och gör sig av med den där dumma uppspelningsappen.
Och nu har du tre problem [publiken skrattar], eftersom du nu måste
hindra användarna som räknat ut hur man får ut filen i klartext från att dela med sig den med
andra användare, och nu har du fyra (!) problem, eftersom du nu måste hindra användarna som
räknar ut hur man extraherar hemligheter från att berätta för andra användare hur man gör
det de också, och nu har du fem problem (!), eftersom du nu måste hindra användarna som räknar ut
hur man extraherar hemligheter från upplåsningsprogram från att berätta för andra användare vad de
hemligheterna var!
Det är en massa problem. Men 1996 så hade vi en lösning. Vi hade WIPO Copyright
Treaty, godkänd av United Nations World Intellectual Property Organization, som
skapade lagar som gjorde det olagligt att extrahera hemligheter från upplåsningsprogram, och skapade
lagar som gjorde det olagligt att extrahera media-klartexter från upplåsningsprogram medan
de körde, och skapade lagar som gjorde det olagligt att berätta för andra hur man extraherar
hemligheter från upplåsningsprogram, och skapade lagar som gjorde det olagligt att vara värd för upphovsrättsskyddade
verk och hemligheter och allt med en bekväm och snabb process som låter dig ta bort saker från
internet utan att behöva hålla på med advokater, domare och den där skiten. Och
med det, så slutade illegal kopiering för alltid [publiken skrattar väldigt mycket, applåderar], informationsekonomin
blommade upp som en vacker blomma som bringade välstånd till hela vida
världen; som de säger på hangarfartyg, "uppdrag slutfört". [publiken skrattar]
Men, såklart, det är inte hur historien slutar eftersom så gott som alla som
förstår datorer och nätverk förstod att medan dessa lagar skulle skapa fler problem
än de möjligtvis kunde lösa, så, trots allt, var detta lagar som gjorde det olagligt att titta på
insidan av din dator medan den körde vissa program, de gjorde det olagligt att berätta för folk
vad de fann när du tittade på insidan av din dator, de gjorde det enkelt att censurera material
om vad som helst på internet utan att behöva bevisa att något fel hade hänt; kortfattat, de
skapade orealistiska krav på verkligheten och verkligheten tillmötesgick inte dem. Trots allt, kopiering blev
bara enklare efter att lagarna godkändes -- kopiering kommer bara att bli enklare!
Här, 2011, så är detta så svårt som kopiering kommer att bli! Dina barnbarn kommer att vända sig till dig vid
julbordet och säga "berätta igen, farfar, berätta igen, farmor, om när
det var så svårt att kopiera saker 2011, när du inte kunde få en enhet stor som en fingernagel
som kunde rymma varenda låt som någonsin spelats in, varenda film någonsin gjord, varenda ord någonsin talat,
varenda bild någonsin tagen, allt, och överföra det på en sådan kort tidsperiod
att du inte märke att det hade hänt, berätta för oss igen när det var så galet svårt att kopiera
saker då år 2001". Och så, verkligheten hävdade sig själv, och alla hade ett gott skratt över
hur roliga våra missuppfattningar var när vi inledde 2000-taletm och så kom en nåddes
en varande fred med frihet och välstånd för alla. [publiken skrattar]
Ведучий:
Все одно, я вважаю що витратив достатньо часу ... отже, пані та панове, особа що
не потребує для цієї авдиторії жодного представлення, Корі Доктороу!
[Присутні аплодують]
Доктороу:
Дякую вам.
Отже, коли я говорю в місцях де перша мова - не англійська
я приношу вибачення, тому що я від природи швидко говорю. Коли я був
в ООН на засіданні Організації із захисту Інтелектуальних Прав (WIPO), я був відомий як
"scourge" серед синхронних перекладачів; Я міг почати говорити, а коли повертався то бачив
що у всіх вікнах кабінок перекладачів усі вони показують жестами "зупинись"
[Доктороу показує жест долонями до глядачів ]. Отже, я даю вам наперед дозвіл
Коли я почну говорити занадто швидко, тоді робіть так [Доктороу махає руками] і я буду призупинятися.
Отже,
моя промова не
про копірайт. Я весь час говорю про копірайт; питання про культуру і креативність
достатньо цікаві, однак якщо чесно я вже втомився від них. Якщо ви бажаєте почути
щоб письменники-фрілансери, такі як я, розповіли вам про те, як вони заробляють на життя
– ідіть і знайдіть один з багатьох моїх виступів на YouTube, де я піднімав цю тему.
Але сьогодні я хочу порозмовляти про дещо значно важливіше – я хочу поговорити про
комп’ютери універсального призначення.
Чому? Тому що комп’ютери універсального призначення, фактично, є приголомшливим явищем, - таким приголомшливим,
що наше суспільство все ще намагається до нього пристосуватися: визначити, навіщо
їх можна використовувати, як їх можна пристосувати і як можна дати з ними раду.
І що, на жаль, знову приводить мене до теми копірайту.
Бо загальна форма «копірайтних воєн» та уроків, які вони можуть нам дати
щодо майбутніх битв за долю комп’ютерів універсального призначення – це дуже важливо.
На початку в нас було програмне забезпечення, яке продавалося в коробках, супровідна цьому промисловість, служба доставки.
У нас були дискетки в сумочках на «блискавці», чи в картонних коробках, вони висіли на кілочках у магазинах,
і продавалися, як шоколадні батончики чи журнали. І вони були ідеально придатні для копіювання,
і копіювалися швидко і масово, і це викликало велике невдоволення тих,
хто виробляв і продавав програмне забезпечення (ПЗ).
Знайомтесь з DRM 0.96 (DRM - керування цифровими правами - ред.) Вони почали створювати на дисках дефекти,
або інші фізичні ознаки, які могло б перевіряти програмне забезпечення – електронні ключі,
приховані сектори на дисках, протоколи запиту/відповіді, які вимагали від вас тримати
при собі великі, незграбних посібників (у друкованих інструкціях до ПЗ треба було знайти певне слово на певній сторінці і увести, після цього програма починала працювати – прим.), які важко скопіювати. Авжеж, усе це не спрацювало, із двох
причин. По-перше, ці заходи були непопулярними в покупців, адже вони знижували корисність
ПЗ, придбаного легальними споживачами, і ніяк не зачіпали тих, хто користувався ПЗ,
не оплативши його. Легальні покупці не схвалювали те,
що їх резервні копії не хотіли працювати, вони ненавиділи те, що електронні ключі займали дефіцитні порти в комп’ютері.
їм не подобалася необхідність тягати із собою важкі посібники, якщо їм треба було запустити
програму. А по-друге, це не зупинило піратів, які тривіально «патчили» програми
та обходили аутентифікацію. У типовій ситуації це відбувалося так: певний експерт, який мав у розпорядженні
технологію та кваліфікацію, не меншу ніж у виробника програми,
шляхом зворотньої інженерії змінював програму і випускв «зламану» версію, яка дуже швидко
розповсюджувалася.І хоч здавалося, що ця кваліфікація мала бути чимось особливим,
насправді це було не так: розуміння того, що роблять програми, і як можна обійти захисні
дефекти, належало до базових знань типового програміста.
І це було ще більш типово для «дискетної» ери – коли ПЗ розроблялося за принципом «грубо, але ефективно».
Антикопірайнті стратегії стали ще більш поширеними із розповсюдженням комп’ютерних мереж
–електронні дошки оголошення, онлайнові служби, групи новин у USENET, списки розсилання
дали змогу людям, які розуміли, як усувати системи аутентифікації, «запаковувати» ці рішення
у вигляді маленьких файлів – «кряків», а коли пропускна здатність мережі зросла, то і
образів дисків чи виконавчих файлів. І ці файли широко розходилися самі собою.
Що призвело до появи закону DRM 1.0 До 1996 року усім, належним до
«владних коридорів», стало очевидно: відбувається щось важливе. У нас буде інформаційна
економіка, що б це в біса не означало. Вони прийшли до висновку, що це означало економіку, де інформація купується
та продається. Інформаційні технології підвищують ефективність, тож уявіть собі ті ринки,
які створить інформаційна економіка Можна купити на один день право почитати книжку, продати
за одне євро право переглянути фільм а потім віддати в оренду кнопку «пауза» при перегляді цього фільму
по ціні одного пенні за секунду. Можна продавати кінофільми в одній країні по одній ціні, а в іншій –
по іншій, і так далі, і так далі. Фантазії тих днів трохи нагадували
нуднувату науково-фантастичну адаптацію книги Чисел зі Старого Заповіту – занудне перерахування
усіх тих речей, які люди робитимуть з інформацією, та способів,
як за це з них можна збити гроші.
Але нічого цього не сталося б, якщо нема способу контролювати, як люди використовують
комп’ютери та передані їм файли. Зрештою, це дуже добре – говорити про
продаж комусь права на перегляд відео протягом доби, або права записати музику на iPod,
але не з iPod на інший пристрій, але як у біса це можна
проконтролювати після того, як ти дав користувачу файл? Щоб це працювало, треба
було знайти спосіб блокування роботи певних програм на комп’ютері, чи перегляду
певних файлів та процесів. Наприклад, ви могли зашифрувати файл і потім вимагати
від користувача, щоб він запускав програму, яка «відкриває» цей файл при відповідності певним умовам.
Але, як кажуть в Інтернеті, «тепер у вас є дві проблеми». Тепер треба
заборонити користувачу записувати файл «у чистому вигляді», і заборонити
йому визначати, де програми шифрування зберігають свої ключі. Бо якщо користувач
знайде ключі, він просто розшифрує файл і викине геть дурнувату програму-плеєр.
І тепер у вас уже три проблеми.[авдиторія починає сміятися], тому що тепер вам необхідно
заборонити користувачам, які знайшли спосіб «очистки» файлу, ділитися цим файлом з іншими користувачами.
з іншими користувачами. І тепер у вас чотири проблеми, бо треба зупинити користувачів, які
визначили спосіб вилучення секретів із програм шифрування, ділитися з іншими, як це можна зробити.
І тепер у вас вже п’ять проблем – бо треба не дати користувачам, які , які визначили
спосіб вилучення секретів із програм шифрування, повідомити іншим, де
ці секрети знаходяться!
Це чимало проблем. Але до 1996 року у нас було рішення.Був договір про копірайт,
прийнятий Світовою організацією з інтелектуальної власності ООН,
на основі якого приймали закони, що забороняли вилучати коди з програм шифрування,
закони, що забороняли переписувати «чисті» дані із програм, які
відтворювали медійний контент під час роботи та закони, що забороняли повідомляти іншим, як можна знаходити
ці секрети, викладати в мережі захищені копірайтом дані
та коди для них. Закони дали змогу вилучати дані
з мережі, щоб юристам і всім іншим не довелося утрудювати себе, і все таке лайно. І
завдяки цьому незаконне копіювання назавжди перестало існувати, інформаційна
економіка розквітла прекрасною квіткою і принесла достаток у весь широкий
світ, і як кажуть на авіаносцях, «Місію виконано».
Зрозуміло, що так не сталося. Адже будь-хто,
хто знається на комп’ютерах та мережах, розуміє, що ці закони створять більше проблем,
ніж спроможні вирішити. Кінець кінцем, це були закони, які забороняли вам зазирати
у середину свого комп’ютера, коли він виконував певні програми, вони забороняли вам розповідати іншим людям,
що ви виявили, коли зазирнули до свого комп’ютера, вони полегшили цензурування матеріалів
у Iнтернеті – бо не було потреби доводити, що хтось щось справді порушив. Коротше кажучи,
вони висунули до реальності нереальні вимоги, і реальність відмовилася їх виконувати. Зрештою, після прийняття цих законів копіювання
стало тільки простішим – копіювання завжди стає простішим.
Зараз, у 2011 році, копіювання доволі складне – далі буде простіше. Ваші онуки спитають вас
за різдвяним столом: «Діду, баба, розкажіть нам знову про те, як
було важко копіювати інформацію в 2011 році, коли в тебе не було пристрою запису розміром з ніготь,
де можна розмістити будь-яку пісню, яка коли-небудь звучала, будь-який колись знятий фільм, будь-яке вимовлене слово,
будь-який сфотографований знімок, все що завгодно, і передати ці дані за такий коротий проміжок часу,
що ви навіть цього не помітите. Розкажи нам про те, як по-дурному складно було копіювати
інформацію в 2011 році». Так що реальність себе проявила, і тепер всі сміються над тим
якими кумедними були ці неправильні концепції початку 21 століття, коли був забезпечений міцний
тривалий мир, свобода та процвітання для всіх-всіх.
Ну, тобто не були забезпечені. Бо це як у дитсадківському віршику, де пані ковтає павука,
щоб той зловив муху, потім мусить ковтнути пташку, щоб та зловила павука, кота – щоб той зловив
пташку, і так далі. Зазвичай регулювання виглядає привабливо, але його практичне запровадження – це просто катастрофа,
і потрібні все нові й нові заходи регулювання, щоб усунути недоліки регулювання
попереднього. Виникає спокуса на цьому зупинити розповідь і прийти до висновку, що проблема в тому,
що законотворці або невігласи, або злочинці, або злочинні невігласи, і на цьому
зупинитися. Але це не дуже задовільний результат, бо фундаментально це є прояв
відчаю; він виходить із того, що наші проблеми не можуть бути вирішені доти, доки тупість
та зловмисність перебувають у наших владних коридорах, а це, треба сказати, ніколи не буде вирішено.
Але в мене є інша теорія про те, що надалі відбуватиметься.
Проблема не в тому, що законотворці не розуміють інформаційних технологій, бо можна
не бути експертом, але все одно приймати якісні закони! Депутати та конгресмени
обрані для представлення територій та людей, а не галузей чи проблем. У нас нема
депутата від біохімії, чи сенатора від штату
Міського Планування, чи європарламентаря із догляду за дітьми. (Хоча, можливо, і ватро було б мати).
Але попри це ті люди, які є експертами в політиці та урядуванні, а не в технічних галузях, часто
приймають гарні закони, що мають сенс, і це тому, що влада
застосовує евристику – прості правила того, як збалансувати експертні позиції, представлені протилежними сторонами.
щодо питання
Але інформаційні технології не залишають від цих евристичних правил каменя на камені –
і ось чому. Перша принципова умова, чи варто
приймати закон, - це чи виконує він свої завдання. Але є ще й друга –
чи в процесі виконання завдань він не чинитиме вплив на
інші ситуації. Якби я захотів, щоб конгрес, парламент, Євросоюз чи хтось іще видав закон, який би регламентував
використання колеса, - навряд чи в мене щось би вийшло. Якби я прийшов і сказав: «Розумієте, всі знають, що колеса –
це дуже гарно і корисно, але хіба ви не помітили, що кожен грабіжник банків має чотири колеса,
коли тікає на машині з місця пограбування? Чи можемо ми щось зробити в цій ситуації?»
- відповідь буде однозначною. «Ні». Бо ми не знаємо, як зробити так, щоб колеса,
які зазвичай використовуються для законних потреб, не могли використовуватися поганими хлопцями. І
ми бачимо, що загальне благо від використання коліс є настільки великим, що буде дурницею
ставити його під ризик, марно намагаючись змінити колеса так, щоб їх не можна було використати під час пограбунку банків. Навіть якби
сталася епідемія банківських пограбувань, навіть якби суспільство опинилося на межі колапсу через
банківські пограбування, ніхто не став би вважати, що починати вирішувати цю проблему
потрібно із коліс.
Але якби я прийшов у ту ж законодавчу установу і заявив, що маю абсолютні докази
того, що пристрої «хендс-фрі» підвищують ризик автоаварій, і сказав би:«Я хочу, щоб ви прийняли закон,
який забороняє ставити пристрої «хендс-фрі» в машинах», законодавець може відповісти: «Так,
я розумію вашу ідею, ми це зробимо». І ми можемо сперечатися,
чи це гарна ідея, і чи мають сенс мої докази, але мало хто з нас скаже: «Бачте,
коли ви заберете «хендс-фрі» з автомобілів, автомобілі перестануть бути автомобілями».Ми розуміємо,
що автомобілі від втрати цих функцій нікуди не пропадуть. У автомобілів є спеціалізоване застосування,
принаймні якщо порівнювати це та приклад з колесами, і додавання пристрою «хендс-фрі» додає
ще одну якість до цієї вже спеціалізованої технології. Насправді, це евристика
яку можна тут застосувати - технології спеціального призначення є складними. І можна вилучити
якусь якість без фундаментального спотворення їх загального призначення.
Це правило добре слугує законодавцям, але воно множиться на нуль,
коли йдеться про універсальні комп’ютери та універсальну мережу – тобто, - про персональні комп’ютери
та інтернет. Бо коли розглядати ПЗ як певну якість, то комп’ютер,
де працює програма роботи з електронними таблицями, має «електронно-табличну» якість, а комп’ютер, де запущена гра World of Warcraft
– якість онлайн-ігор. І ця евристика може привести вас до думки, коли ви можете сказати:
«Зробіть мені комп’ютер, де не можна було б працювати з електронними таблицями». І це виглядатиме не більшою
атакою на комп’ютерні принципи, ніж вимога «ззробіть мені машину без хендс-фрі».
Якщо розглядати протоколи та сайти як якості мережі, то вимога
«поміняйте Інтернет так, щоб там більше не працював BitTorrent або більше не було доступу до thepiratebay.org»
звучать на кшталт «Поміняйте звук сигналу «зайнято» в телефонії», або
«відключіть від телефонної мережі он ту піцерію навпроти». Ці вимоги не виглядають як напад на
фундаментальні принципи існування мережі.
Нерозуміня того, що вищезгадане емпіричне правило, яке працює у випадку з автівками та будинками і
іншими матеріальними галузями, не працює у випадку з Інтернетом, не робить
вас зловмисником чи невігласом. Воно просто відносить вас
до обширної більшості людей, для яких ідеї «повноти за Тьюрінгом» чи принцип "end-to-end"
нічого не означають. Тож наші законодавці беруться до справи, радісно приймають ці закони, вони стають
частиною технологічного світу. Раптово виявляється, що є цифри, які не можна
розміщати в Інтернеті, програми, які не можна публікувати, і все це призводить до того,
що легальний матеріал зникає з Інтернету, бо про нього можна сказати: «Що? Та він же порушує
копірайт». Ці заходи не виконують завдання законодавчої регуляції; вони не перешкоджають людям
порушувати авторські права. Це лише зовні подібно на якесь регулювання авторських прав –
воно відповідає силогізму: «Щось треба зробити, я роблю щось, щось
було зроблено».І таким чином, будь-які невдачі, що виникають в цій ситуації, розглядаються як недостатнє регулювання,
а не як те, що сама ідея регулювання була хибною від початку.
Така ситуація, коли поверхнева подібність має внутрішні розбіжності, трапляється
при виконанні інженерних завдань. У мене є друг, який колись був у керівництві
компанії, що надсилала споживчі товари. І він розповів про ідею, з якою відділ маркетингу звернувся
до інженерів. Вони придумали
чудовий пральний порошок – віднині з кожним пранням він робитиме ваші речі новішими! Коли
інженери безуспішно спробували донести до маркетологів ідею ентропії,
ті запропонували інше рішення – «РІШЕННЯ» - треба
розробити порошок із ензимами, які б розчиняли «розтріпані» волокна тканини, ті,
через які речі виглядають старими. Тож кожного разу, коли ви будете прати одяг
у цьому порошку, він виглядатиме новішим. Але це тому, що порошок у буквальному сенсі
слова розчиняв би ваш одяг у пральній машині!
Це – прямо протилежне тому, щоб робити речі новішими, натомість ви штучно зістарювали
б ваші речі щоразу під час прання, і чим частіше клієнт використовував би це «рішення»,
тим радикальніші заходи знадобилися б для підтримки одягу в належному стані. Насправді
вам довелося б купувати нові речі, бо старі розвалювалися б.
Сьогодні ми маємо маркетингові департаменти, які кажуть: «Нам не потрібні комп’ютери,
нам потрібні... побутові пристрої. Зробіть комп’ютер, який не може виконувати будь-яку програму, а лише програму,
що має спеціалізоване завдання – наприклад, потокове аудіо, чи маршрутизацію пакетів, чи запуск ігр на Xbox,
і подбайте, щоб він не міг виконувати ті програми, які я йому не дозволив, бо вони можуть підірвати
наші прибутки».На поверхні це виглядає раціонально: просто буде програма,
яка виконує лише одну спеціалізовану задачу – зрештою, ми можемо поставити електромотор у блендер
чи посудомийну машину, але при цьому нас не хвилює, що програму посудомийної машини
не можна запустити на блендері. Але коли ми перетворюємо комп’ютер на
побутовий пристрій, відбувається зовсім не це. Ми не створюємо комп’ютер, який може запустити тільки одну «побутову» програму. Ми
створюємо комп’ютер, який може виконувати будь-яку програму, але на якому встановлений набір шпигунського програмного забезпечення
та засобів контролю, який не дає користувачу знати, які програми виконуються,
не дає йому встановити власні програми і припиняти виконання тих програм, які для нього небажані.
Іншими словами, «побутовий комп’ютер» - це не «обмежений» комп’ютер, це повнофункціональний комп’ютер
із повним набором програм, що стежать за вами.
Дякую.
Ми не знаємо, як створити універсальний комп’ютер, здатний
виконувати будь-яку програму, яку ми можемо на ньому скомпілювати, - і водночас не дозволити виконання тих програм, які нам не подобаються, чи які
заборонені законом, чи які приносять нам збитки. Найбільше наближення
до цієї ідеї – це комп’ютер зі шпигунським програмним забезпеченням, комп’ютер, для якого хтось зі сторони встановлює правила використання, про
які не знає власник, і всупереч протестам цього власника. І саме через це
контроль за цифровими авторськими правами неминуче призводить до появи шкідливого шпигунського програмного забезпечення
Був, звісно ж, той відомий інцидент, просто подарунок ,
для цієї гіпотези коли компанія Sony встановила вірус на 6 мільйонах аудіо-компакт дисків,
який таємно запускав програми і стежив за спробами прочитати аудіофайли на диску
, і перешкоджав їм, і приховував свою присутність, змушуючи ядро операційної системи
брехати про те, які процеси в ньому запущені, і які файли наявні на жорсткому диску.
Але це не єдиний приклад: нещодавно компанія Nintendo випустила ігрову приставку 3DS, яка періодично
оновлює програмне забезпечення і при цьому перевіряє, чи не було внесено зміни
в стару прошивку. І якщо такі зміни виявлено, робота пристроя блокується.
Активісти із захисту прав людини здійняли тривогу з приводу U-EFI, нового завантажувача комп’ютера,
який блокує його у випадку користування неліцензійними операційними системами. Вони зауважили, що репресивні
уряди зможуть відкликати «підписи» операційних систем, якщо в них нема змоги вести прихований контроль
за роботою цих комп’ютерів.
Якщо говорити про мережу, то спроби створити мережу, де не можна було б порушувати авторські права,
завжди призводять до заходів із стеження за користувачами, що запроваджуються репресивними урядами.
Американський законопроект Stop Online Piracy Act забороняє інструменти на кшталт DNSSec, бо ті дозволяють
обходити заходи із блокування DNS. І він також забороняє інструменти на кшталт Tor, бо ті дозволяють
обходити заходи із блокування ІР-адреси.Ініціатори SOPA, асоціація кіновиробників
Америки, навіть випустили службову записку, де йдеться про те, що SOPA, імовірно,
спрацює, бо вона використовує ті ж прийоми, що застосовувалися в Сирії, Китаї та Узбекистані.
І вони доводять, що раз ці заходи спрацювали у цих країнах, то вони спрацюють
і в Америці також!
[сильні аплодисменти] Аплодуйте не мені, а асоціації кіновиробників!
Зараз може здаватися, що SOPA – це останній бій у довгій битві за авторські права
та інтернет. І якщо ми здолаємо SOPA, ми гарантовано матимемо
свободу комп’ютерів та мереж.Але як я вже сказав на початку цієї розмови, справа
не в копірайті, тому що війни навколо копірайту – це бета-версія 0.9 майбутніх
комп’ютерних воєн. Індустрія розваг просто вступила першою
в конфлікт, який триватиме все наступне століття.Нам здається, що їх дії частково успішні
– зрештою, SOPA наразі перебуває на межі ухвалення, і ми тепер знаходимося на межі руйнування інтернету
(на фундаментальному рівні) в ім’я захисту хіт-парадів «Топ-40», телевізійних ріеліті-шоу та
фільмів Ештона Катчера. [сміх, аплодисменти]
Але реальність у тому, що законодавство із захисту копірайту має такий прогрес виключно через те,
що його не сприймають серйозно. Саме тому в Канаді парламент за парламентом
вносить один дурнуватий закон про копірайт за іншим, але з іншого боку, парламент
за парламентом не може за ці закони проголосувати. І ось чому у нас є SOPA, законопроект,
що містить чисту дурню, упаковану щільно молекула до молекули, як елемент "Дурніт-250"
неначе матерія в нейтронних зірках, І ось чому слухання з приводу цього закону
підлаштували під різдвяні канікули, і щоб законодавці
не відволікалися від справді гострої національної проблеми, страхування по безробіттю.
Ось чому Світова організація із захисту авторських прав постійно пропонує дурнуваті,
тупі пропозиції із захисту копірайту - тому що коли нації світу відправляють до ООН своїх посланців,
вони посилають в Женеву експертів з водних питань, а не з питань копірайту
посилають в Женеву експертів з питань охорони здоров’я, а не з питань копірайту
– бо насправді копірайт не є важливим для більшості!
Парламент Канади не проголосував за законопроекти про копірайт тому, що
з усіх тих речей, які потрібні Канаді, регулювання авторських прав має набагато нижчий пріоритет ніж медична допомога
у резерваціях індіанців, видобуток нафти в Альберті, вирішення проблем
між англо- та франкомовними громадянами, розв’язання ресурсної кризи рибних запасів,
і тисячі інших питань! Копірайтна проблема, коли інші сектори
економіки почнуть висловлювати претензії до інтернету та комп’ютерів,
виглядатиме не війною, а дрібною сутичкою, Чому інші сектори економіки будуть мати претензії
до комп’ютерів? Тому, що світ, у якому ми зараз живемо, СКЛАДАЄТЬСЯ З КОМП’ЮТЕРІВ.
У нас більше нема автівок, у нас є комп’ютери, на яких ми їздимо, замість літаків
у нас літаючі коробки із серверами Solaris та купою контролерів SCADA. 3D-принтер –
це не окремий пристрій, це комп’ютерна периферія, він працює лише коли під’єднаний до комп’ютера. Радіо
– це більше не кристал, це універсальний комп’ютер зі швидким цифро-аналогово-цифровим перетворювачем та
програмним забезпеченням.
Невдоволення від нелегального копіювання – тривіальна річ у порівнянні
із тими викликами, які створить наша пронизана комп’ютерами реальність. Подумайте лише про радіо.
Регулювання радіочастот базується на тій ідеї, що
властивості радіо є незмінними, встановленими на виробництві, і їх не можна легко змінити.
Не можна просто перемкнути щось на дитячому радіо-моніторі і перетворити його на щось, що буде втручатися
у роботу авіадиспетчерських служб. Але потужні програмовані радіопристрої якраз можуть перетворюватися з дитячого
радіо-монітора на пристрій контролю за літаками чи диспетчерський зв’язок рятувальних служб – варто лише завантажити
і виконати інше програмне забезпечення. І саме через це уперше американський регулятор
телекомунікацій, Федеральна комісія зі зв’язку, почала міркувати, що станеться, коли у «польових умовах» почнуть працювати програмовані радіопристрої,
і чи не варто в цьому випадку ставити їх на комп’ютерні пристрої, що перебувають під повним контролем.
Зрештою, питання буде в тому, чи варто «закрити» всі персональні комп'ютери, щоб те програмне забезпечення, яке на них виконується,
перебувало під суворим контролем центральних органів влади.
І це лише тінь того, що відбуватиметься надалі. Зрештою, саме в цьому році
ми побачили дебют файлів у відкритому доступі, які пояснювали, як «навчити» напівавтоматичну «цивільну» гвинтівку AR-15 стріляти чергами.
Це був рік появи пристроїв для секвенсування генів, розроблених за принципом open-source та профінансованих громадою зацікавлених людей.І коли 3D-друк
почне породжувати купу скарг до судів, то знайдеться чимало суддів на американському
Півдні та мулл в Ірані що оскаженіють від думки, що люди під їх юрисдикцією матимуть змогу друкувати
собі секс-іграшки. Напрямок розвитку 3D-друку майже гарантовано викличе потужне
несхвалення, бо його можна буде використовувати хоч для виробництва лабораторій для мета-амфетаміну з одного шматка матеріалу, хоч для виготовлення керамічних ножів.
І не треба бути письменником-фантастом, щоб зрозуміти, чому законодавці будуть
нервувати з приводу можливості що хтось зможе змінити "прошивку" автомобіля, що їздить без втручання водія. Чи можливості обмежити рівень взаємодії
пристроїв у авіадиспетчерських службах. Чи те, що ви можете зробити з появою біологічних конструкторів
та генних секвенсорів. Уявіть, що станеться того дня, коли виробник генетично модифікованого насіння Monsanto вирішить, що для неї
дуже... ДУЖЕ важливо подбати по те, щоб не з’явилися комп’ютери, до яких можна було б підключити певні
периферійні пристрої й отримати на виході організми, які з’їдять те, що приносить цій компанії прибуток. З’їдять – у прямому й переносному сенсі слова. І байдуже, чи ви
вважаєте це реальними проблемами, чи просто істеричними фобіями, вони в будь-якому випадку
стануть полем діяльності для лобістів та зацікавлених груп, які значно більш більш впливові, ніж Голлівуд.
І всі вони прибудуть в одне місце в один час, і всі скажуть:
«Чи можна створити такий універсальний комп’ютер, який виконував би усі існуючі програми – за винятком
тих, що нас лякають і обурюють? Чи можете ви створити такий інтернет, який передає будь-яку
інформацію за будь-яким протоколом – але не в тому випадку, коли це нам не до вподоби?».
І особисто я бачу, що будуть такі програми, які можна буде виконувати на універсальних
комп’ютерах, від яких оскаженію навіть я сам. Тому я можу повірити, що люди,
які закликатимуть до обмеження універсальних комп’ютерів, будуть сприйняті схвально.
Але як ми це побачили на прикладі війн за копірайт, заборона певних інструкцій,
протоколів чи повідомлень виявиться повністю неефективним засобом перешкоджання та запобігання.
І як ми побачили на прикладі копірайтних воєн, усі спроби контролювати персональні комп’ютери обернуться появою вірусів та програм-шпигунів;
усі спроби контролювати Інтернет виллються в нагляд та цензуру.
І ось чому ці речі важливі. Ми провели останні десять з лишком років, відправляючи
наших найкращих гравців на битву з тим, що, як нам здавалося, є фінальним ворогом на останньому рівні гри.
Але виявляється, що це був лише міні-бос наприкінці чергового рівня, а далі напруга
лише тільки зростатиме.
Як представник покоління плеєрів Walkman, я примирився з тим фактом, що потребуватиму
слухового апарату задовго до того, як помру, і звісно, це не буде слуховий апарат, це буде
комп’ютер, вживлений в моє тіло. Тож коли я сідаю в авто – у комп’ютер, якому довіряю своє тіло –
із слуховим апаратом – комп’ютером усередині мого тіла, я хочу знати, що
ці технології не створені, щоб приховувати від мене якісь секрети, і перешкоджати мені припиняти
ті їхні програми, які працюють проти моїх інтересів. [Сильні аплодисменти] Дякую вам
[Аплодисменти тривають]
Дякую вам. Отже Так, минулого року шкільний департамент
у передмісті Філадельфії, де мешкають заможні представники середнього класу,
наразився на чималий клопіт.
Бо їх зловили за розповсюдженням серед учнів персональних комп’ютерів, на яких були встановлені віруси, що
дозволяли вести прихований дистанційний нагляд через комп’ютерну камеру та мережу.
Виявилося, що вони фотографували учнів тисячі разів,
удома та в школі, під час сну та після сну, одягнених та оголених.
А тим часом найостанніше покоління цілком легальних технологій інформаційного контролю
дозволяє приховано керувати камерами, мікрофонами та пристроями GPS на персональних комп’ютерах, планшетах та мобільних телефонах.
Свобода у майбутньому означатиме здатність стежити за нашими пристроями
і встановлювати над ними свідомий контроль, бачити та зупиняти процеси, що на них виконуються,
використовувати їх в якості чесних слуг,
а не зрадників та шпигунів, що працюють на злочинців, бандитів та маніяків, поведених на тотальному нагляді.
І ми у цій війні не програли, але нам треба перемогти у війні копірайтів,
щоб гарантувати відкритість та свободу для персональних комп’ютерів та інтернету.
Бо без цих засобів у майбутній війні ми не зможемо битися.
І я знаю, що це звучить як виправдання відчаю, але як я сказав, все ще тільки починається.
Ми воювали з міні-босом, і це означає, що найбільші виклики ще попереду.
Але доля, як гарний дизайнер ігрових рівнів, послала нам слабку жертву для тренування.
Ми маємо шанс - реальний шанс, і якщо ми підтримаємо відкриті та вільні системи та
організації, що воюють на нашому боці - EFF, Bits of Freedom, EDRi, CCC, Netzpolitik,
La Quadrature du Net, та багато інших, яких, на щастя, занадто багато, щоб усіх їх перелічити.
І з ними ми можемо перемогти в цій битві, і забезпечити собі ту зброю, яка нам для неї знадобиться.
Дякую вам
[Аплодисменти, що не вщухають]
[Доктороу] Отже задавайте питання, або кажіть ваші власні заяви, в кінці яких додавайте питання "Що ви думаєте з приводу цього?"
[Сміх]
[Доктороу] Отже, є питання?
[Організатор] Якщо ви маєте питання, підходьте до мікрофонів у залі
і просто запитуйте. Якщо ви сформуєте акуратні черги, ми можемо зробити так - правий-лівий правий-лівий
[Питання] Отже, якщо ви дограєте до кінця
Ви закінчите в ситуації, коли прихильники цензури змушені
або заборонити фон-Нейманівську архітектуру комп'ютерів та замінити її чимось, що не є універсальною машиною Тюринга
або вони програють, інших варіантів немає. Я маю на увазі, між цими варіантами є багато простору
Я маю на увазі - не відволікаючись -
я говорю про те що остання лінія захисту свободи проходить тут.
Як видумаєте, купа ідіотів що навіть не розуміють як працює DNS
невже вони збираються так класно вистрілити самі собі в голову?
[Доктороу] Я міркую що моєю відповіддю буде наступне: той факт, що відьом не існує
це ж ніколи не зупиняло від полювання на відьом?
[сміх, аплодисменти]
З іншого боку, я думаю що неефективність заходів є ще гіршою для нас, так?
Тому що це як п'ятирічка без хліба,
після якої приймають п'ятирічний план внаслідок якого щезає ще й кукурудза?
Я кажу, що це зробить їх ще більш злими
розширити масштаб регулювання, ви знаєте.
"Побиття буде продовжено до покращення моралі" - як написано на футболках, так?
Ось чому я турбуюся
Я думаю, якщо вони будуть мати якийсь успіх, вони можуть трохи попуститися
Дійсно якщо натомість у них буде провал за провалом
якщо терористи продовжать спілкуватися онлайн
і фанати дитячої порнографії продовжать обмінюватися своїми повідомленнями
і тому подібне, це просто змусить їх вводити нові і неефективні заходи
[людина що ставить запитання] так, я маю на увазі спеціалізовані машини Тюрінга
це дуже дуже складно, вам потрібно робити їх
для кожної програми, і це нонсенс
[Доктороу] Ще раз, я не думаю що вони збираються заборонити комп'ютери універсального призначення взагалі
Що вони хочуть - так це
заявити "ми хочемо більше програм-шпигунів"
захищених завантажувачів операційних систем
але не тих що можуть визначити шкідливі програми, а ті які
можуть контролювати треті сторони, так об власники не могли на таких контролерів вплинути
і тому подібне
Я думаю, що траєкторія подій буде саме такою
А не "боже, це дурне регулювання що ми прийняли
за рахунок великих 10-річних втрати було повністю провальним
ми повинні визнати це і йти далі". Я думаю, що відповідь буде
"О мій Боже, подивись на яких ідіотів ми схожі
ми не можемо визнати поразку". Подивіться хоча б на війну з наркотиками
[сміх та оплески]