Konkrete problemer Lige så langt tilbage som jeg kan huske videnskabens styrke, har jeg følt, at den kunne bruges til at løse presserende emner, løse problemer Da jeg læste kemi på Princeton var det så teoretisk, uanvendelig. Og jeg tænkte at, måske ville det blive bedre hvis jeg begyndte på fysik Så det gjorde jeg, og blev slemt skuffet Vi studerede bølgeudbredelse, og jeg forstod ikke et problem, denne ene ligning. Så jeg spurgte underviseren, hvad handler det her om, hvor findes det? Og han svarede at det ikke findes, jeg fandt bare på det. Så , okay, så det er det vi laver her. Det var en af disse vendepunkter, hvor jeg sagde, hold da op, hvad laver jeg her? I en absolut overflod af resurser, magt, menneskelig udvikling og kultur og alt muligt, er der stadig mange udfordringer. Hovedsageligt resursekonflikter. Fattigdom, krig, afsavn. Overlevelse med den fantastiske teknologi vi har i dag? Overlevelse burde ikke tage så lang tid Når man tænker over det, al den rigdom, som vi nyder godt af i dag i en nutidig levestandard er afhængig af sten, jord, planter, vand. Dem er der masser af. Men samfundets produktionsmekanismer skaber knaphed, på en kunstig måde. Hvad hvis vi kunne overleve og trives vel med en moderne levestandard og ikke bare det, men med to timers arbejde om dagen, og med lokale resurser. Hvordan ville det være? Den vigtigste del af Open Source Ecology er den den ide, at med en lille mængde resurser og en lille sum penge skulle alle være i stand til at skabe sig en høj levestandard. og gøre det på en måde som ikke kræver en hel masse tid og en hel masse penge Folk bliver i stand til selv at tage over med den teknologi vi skaber her, så i stedet for at en stor virksomhed beslutter hvad maskiner kan gøre for os, kan vi beslutte hvordan vi vil have maskiner til at arbejde for os. I stedet for at regne med at andre mennesker laver de ting vi har brug for, kan vi lave alt vi har brug for selv. Og vi kan gøre det bedre end Walmart kan, vi kan gøre det bedre end slavearbejde i Kina kan gøre det. Vi kan skabe den produktionskapacitet som vi har brug for, for at leve det liv vi ønsker i vores egne baghaver, og vi kan gøre det på en bæredygtig måde. Vi kan lave maskiner, som vi kan bruge til at skabe materiel overflod for os selv, og så kan vi vise andre mennesker, hvordan man gør det. Hvis du samler 200 mennesker og hvis de vil skabe et bæredygtigt samfund, så har de ikke mange muligheder, når det gælder udstyr og maskiner til at gøre det. Det er her Open Source Ecology kommer til sin ret. Prisen for at bygge disse maskiner er omkring en tiendedel af hvad du skulle betale for den i butikken. Tag f.eks en ordentlig John Deere traktor, det er næsten umuligt for nogen at prøve på at bygge en af dem selv. Jeg mener, det er bare en meget tilpasset maskine Men, hvis du kan tage en hyldevare motor, og gå ned i dit byggemarked og købe stål og bygge den selv, ligesom Lifetrac, så er det meget mere realistisk. Fordelen ved lokal økonomi er at, magten bliver i lokalsamfundet, den økonomiske velstand Istedet for at dine penge, indtægterne, forsvinder videre ned af floden Hvad hvis vi kan internalisere den? Beholde den velstand, ved at have hele den produktive mekanisme indbygget. Man kan producere det samme, velstanden bliver og du behøver ikke arbejde så hårdt. Så kan du få tid til din familie og børn, eller hvad der nu er vigtig for dig. Så det er lettere, rent produktionsmæssigt, kun at have et super kompatibelt modul. Powercuben fungerer lige nu med både Lifetrac og CEB presseren, og et par andre maskiner vi har: Iromworker og Coldsaw. Så det giver en meget enklere produktøkologi fordi et kraftmodul kan bruges i flere maskiner. Et er at se maskinerne der er blevet udviklet her på stedet, noget andet er at forstå hvordan udviklingsprocessen er foregået og hvilken slags dokumentation, der er for disse maskiner, så de kan blive kopieret og forbedret. Heldigvis har vi muligheden for at have maskininformationerne i digitalt format, og nu har vi telekommunikation, internet, til at videreformidle denne information og lade enhver kopiere filerne og få adgang til modellen på deres computer. Så Open Source Ecology prøver på at fange open source udviklingens natur og det faktum at vi er forbundet med naturen, med andre mennesker, med samfundsinstitutioner. Det skal altsammen tages i betragtning, hvis vi snakker om et paradigme, der skal gøre verden bedre. Open source var helt klart den opståede trend, der var så kraftfuld. Demonstreret med open source software som Linux platformen. Når tilstrækkeligt mange mennesker samles om et projekt, bliver det projekt ganske enkelt bedre end noget andet. Så vi er på vej over i hardware verdenen. Hvad ville ske hvis mennesker ret faktisk samarbejdede om at lave open source hardware? Der er masser af teknologi derude. Men for at organisere teknologien på en sådan måde at den bliver tilgængelig, uden barrierer for mennesker, det er en væsentligt skridt fremad. Nu er det op til de enkelte individer at organisere sig og virkelig grave dybt, ned til hvad man kunne kalde et åndeligt niveau. For virkeligt at ændre deres indstilling, og for at udnytte det som er dér, og for at flytte vores civilisation fremad. Jeg tror menneskeheden vil stige op i den anledning og udnytte chancen som denne udvikling tilbyder. Open Souce Ecology handler egentlig om at skabe den næste økonomi: Open source økonomien. Og hvad betyder det? Det er en økonomi som ikke kun optimerer produktionen, som den nuværende økonomi er virkelig god til, den er effektiv til produktion, men fordelingen er ikke så god. Og hvordan gør man så det? Det gør man ved at forære forretningshemmeligheder væk gratis, eller udvikle open source produkter til så godt som alt vi bruger. Så forestil dig at der, i stedet for store virksomheder, der konkurrerer, genopfinder den dybe tallerken osv. en masse tabt ved konkurrece, hvad vi alle gik sammen om at lave de bedste produkter, de mest robuste produkter, som er open source, som enhver har adgang til at producere. Og derfor kan vi køre en økonomi på en samarbejdende måde, i modsætning til en konkurrende måde fuld at spild. En film af Tristan Copley Smith