WEBVTT 00:00:01.680 --> 00:00:08.200 Hvad er den mest forbløffende kendsgerning om universet, De kan dele med os? 00:00:08.200 --> 00:00:12.000 Den mest forbløffende kendsgerning 00:00:12.000 --> 00:00:14.803 er den viden, 00:00:14.803 --> 00:00:20.000 at atomerne, som udgør alt liv på jorden, 00:00:20.000 --> 00:00:23.637 atomerne, som danner det menneskelige legeme 00:00:23.637 --> 00:00:30.618 kan spores tilbage til kernen af stjerner, som sammenkogte de lette grundstoffer 00:00:30.618 --> 00:00:34.249 til tunge grundstoffer 00:00:34.249 --> 00:00:36.520 under ekstreme temperatur og tryk. 00:00:36.520 --> 00:00:40.000 Ud af disse stjerner blev de med største masse 00:00:40.000 --> 00:00:43.283 ustabile i senere år, 00:00:43.283 --> 00:00:50.892 de kollapsede, hvorefter de eksploderede og spredte derved deres ophobet indhold på tværs af galaksen. 00:00:50.892 --> 00:00:55.655 Et indhold bestående af kulstof, kvælstof, ilt 00:00:55.655 --> 00:00:59.323 og alle de grundlæggende ingredienser for liv. 00:00:59.323 --> 00:01:03.117 Disse ingredienser bliver del af en gassky, som 00:01:03.117 --> 00:01:08.828 kondenserer og falder sammen til dannelse af den næste generation af solsystemer 00:01:08.828 --> 00:01:16.102 dvs. stjerner med omkredsende planeter, og disse planeter får herved ingredienserne for livet. 00:01:16.102 --> 00:01:19.108 Så når jeg kigger op på nattehimlen 00:01:19.108 --> 00:01:24.200 og jeg netop ved, at vi er en del af dette univers 00:01:24.200 --> 00:01:30.640 at vi befinder os i dette univers, og måske vigtigere end begge de kendsgerninger er 00:01:30.640 --> 00:01:34.748 at universet findes i os. 00:01:34.748 --> 00:01:38.446 Når jeg reflekterer over denne kendsgerning, kigger jeg op – 00:01:38.446 --> 00:01:41.062 mange mennesker føler sig mindreværdige, fordi de er små, og universet er stort – 00:01:41.062 --> 00:01:48.717 men jeg føler mig værdig, fordi mine atomer kom fra de stjerner. 00:01:48.717 --> 00:01:51.785 Der er en grad af netværk. 00:01:51.785 --> 00:01:56.292 Det er jo hvad man ønsker sig i livet, at man er en del af noget, at man hører til. 00:01:56.292 --> 00:02:01.160 Man vil være deltager 00:02:01.160 --> 00:02:03.834 i aktiviteter og begivenheder omkring sig. 00:02:03.834 --> 00:02:09.120 Det er præcist, hvad vi er, blot ved at være til...