WEBVTT

00:00:00.000 --> 00:00:01.680
Jeg vil starte med dette:

00:00:01.680 --> 00:00:04.000
for et par år siden, ringede en event planlægger

00:00:04.000 --> 00:00:06.000
fordi jeg ville holde et foredrag.

00:00:06.000 --> 00:00:08.000
Og hun ringede og sagde,

00:00:08.000 --> 00:00:10.000
"Jeg kæmper virkelig med hvad

00:00:10.000 --> 00:00:12.000
jeg skal skrive om dig i den lille brochure."

00:00:12.000 --> 00:00:14.000
Og jeg tænkte, "Jamen, hvad er problemet?"

00:00:14.000 --> 00:00:16.000
Og hun sagde, "Jamen, jeg så et af dine foredrag,

00:00:16.000 --> 00:00:19.000
og jeg vil kalde dig forsker, tror jeg,

00:00:19.000 --> 00:00:21.000
men jeg er bange for at hvis jeg kalder dig forsker, kommer der ikke nogen,

00:00:21.000 --> 00:00:23.000
fordi de vil tro at du er kedelig og irrelevant."

00:00:23.000 --> 00:00:25.000
(Latter)

00:00:25.000 --> 00:00:27.000
Og jeg tænkte, "Okay."

00:00:27.000 --> 00:00:29.000
Og hun sagde, "Men det jeg godt kunne lide ved dit foredrag var

00:00:29.000 --> 00:00:31.000
at du er en fortæller.

00:00:31.000 --> 00:00:34.000
Så jeg tror at jeg bare vil kalde dig fortæller."

00:00:34.000 --> 00:00:37.000
Og selvfølgelig, den akademiske, usikre side af mig

00:00:37.000 --> 00:00:39.000
sagde, "Hvad vil du kalde mig?"

00:00:39.000 --> 00:00:42.000
Og hun sagde, "Jeg vil kalde dig fortæller."

00:00:42.000 --> 00:00:45.480
Og jeg sagde, "Hvorfor ikke bare skrive magisk nisse?"

00:00:45.480 --> 00:00:47.760
(Latter)

00:00:47.760 --> 00:00:51.000
Jeg sagde, "Lad mig lige tænke over dette et øjeblik."

00:00:51.000 --> 00:00:54.000
Jeg prøvede virkelig at tage mod til mig.

00:00:54.000 --> 00:00:57.000
Og jeg tænkte, ved I hvad, jeg er fortæller.

00:00:57.000 --> 00:00:59.000
Jeg er en kvalitativ forsker.

00:00:59.000 --> 00:01:01.000
Jeg samler på fortællinger; det er hvad jeg laver.

00:01:01.000 --> 00:01:04.000
Og måske er fortællinger bare data med sjæl.

00:01:04.000 --> 00:01:06.000
Og måske er jeg bare en fortæller.

00:01:06.000 --> 00:01:08.000
Så jeg sagde, "Ved du hvad?

00:01:08.000 --> 00:01:11.000
Hvorfor siger du ikke bare jeg er en forsker-fortæller."

00:01:11.000 --> 00:01:14.000
Og hun sagde, "Haha. Det findes ikke."

00:01:14.000 --> 00:01:16.000
(Latter)

00:01:16.000 --> 00:01:18.000
Så jeg er forsker-fortæller,

00:01:18.000 --> 00:01:20.000
og jeg vil i dag fortælle om --

00:01:20.000 --> 00:01:22.000
vi taler om at udvide opfattelsen --

00:01:22.000 --> 00:01:24.000
så jeg vil tale til jer og fortælle nogle historier

00:01:24.000 --> 00:01:27.000
om en del af min forskning

00:01:27.000 --> 00:01:30.000
der fundamentalt udvidede min opfattelse

00:01:30.000 --> 00:01:33.000
og i virkeligheden ændrede måden hvorpå jeg lever og elsker

00:01:33.000 --> 00:01:35.000
og arbejder og er forælder.

NOTE Paragraph

00:01:35.000 --> 00:01:37.000
Og det er her min historie begynder.

00:01:37.000 --> 00:01:40.000
Da jeg var en ung forsker, ph.d.-studerende,

00:01:40.000 --> 00:01:42.000
havde jeg i mit første år en professor

00:01:42.000 --> 00:01:44.000
der sagde til os,

00:01:44.000 --> 00:01:45.920
"Hør engang,

00:01:45.920 --> 00:01:49.200
hvis man ikke kan måle det, findes det ikke."

00:01:49.200 --> 00:01:52.000
Og jeg troede at han bare smigrede mig.

00:01:52.000 --> 00:01:55.000
Jeg sagde, "Mener du det?" og han sagde, "Bestemt."

00:01:55.000 --> 00:01:56.830
Og man skal vide

00:01:56.830 --> 00:01:59.000
at jeg har en bachelorgrad og en kandidatgrad i socialt arbejde,

00:01:59.000 --> 00:02:01.000
og jeg var i gang med min ph.d.-grad i socialt arbejde,

00:02:01.000 --> 00:02:03.000
så hele min akademiske karriere

00:02:03.000 --> 00:02:05.000
var omringet af mennesker

00:02:05.000 --> 00:02:07.000
der på en eller anden måde troede

00:02:07.000 --> 00:02:10.000
på "livet er rodet, elsk det."

00:02:10.000 --> 00:02:12.000
Og jeg er mere, "livet er rodet,

00:02:12.000 --> 00:02:15.000
ryd det op, organiser det

00:02:15.000 --> 00:02:17.000
og put det i en kasse."

00:02:17.000 --> 00:02:19.000
(Latter)

00:02:19.000 --> 00:02:22.000
Og at tro at jeg havde fundet min vej,

00:02:22.000 --> 00:02:25.000
at have fundet en karriere der gjorde mig --

00:02:25.000 --> 00:02:28.000
faktisk, et stort ordsprog indenfor socialt arbejde er

00:02:28.000 --> 00:02:31.000
"spring ud i det ubehagelige ved arbejdet"

00:02:31.000 --> 00:02:34.000
Og jeg er mere, bank ubehaget i hovedet

00:02:34.000 --> 00:02:36.000
og fjern det og få topkarakterer.

00:02:36.000 --> 00:02:39.000
Det var mit mantra.

00:02:39.000 --> 00:02:41.000
Så jeg var meget begejstret for dette.

00:02:41.000 --> 00:02:44.000
Og jeg tænkte, ved du hvad, dette er karrieren for mig,

00:02:44.000 --> 00:02:47.000
fordi jeg er interesseret i nogle rodede emner.

00:02:47.000 --> 00:02:49.000
Men jeg vil gøre dem ikke-rodede.

00:02:49.000 --> 00:02:51.000
Jeg vil forstå dem.

00:02:51.000 --> 00:02:53.000
Jeg vil hacke ind i disse ting

00:02:53.000 --> 00:02:55.000
som jeg ved er vigtige

00:02:55.000 --> 00:02:57.000
og lægge koden ud så alle andre kan se den.

NOTE Paragraph

00:02:57.000 --> 00:03:00.000
Der hvor jeg startede var med tilknytning.

00:03:00.000 --> 00:03:03.000
Fordi, når man har været socialarbejder i 10 år,

00:03:03.000 --> 00:03:05.000
bliver man klar over

00:03:05.000 --> 00:03:08.000
at tilknytning er grunden til vi er her.

00:03:08.000 --> 00:03:11.000
Det er det der giver formål og mening i vores liv.

00:03:11.000 --> 00:03:13.000
Dette er hvad det hele handler om.

00:03:13.000 --> 00:03:15.000
Det betyder ikke noget om man taler med mennesker

00:03:15.000 --> 00:03:18.000
der arbejder indenfor socialret og mentalt helbred
og misbrug og forsømmelse,

00:03:18.000 --> 00:03:20.000
det vi ved er at tilknytning,

00:03:20.000 --> 00:03:23.000
evnen til at føle sig tilknyttet, er --

00:03:23.000 --> 00:03:26.000
sådan er vi skruet sammen neurobiologisk set --

00:03:26.000 --> 00:03:28.000
er grunden til vi er her.

00:03:28.000 --> 00:03:31.000
Jeg tænkte, ved du hvad, jeg vil starte med tilknytning.

00:03:31.000 --> 00:03:34.000
Man kender situationen

00:03:34.000 --> 00:03:36.000
hvor man bliver evalueret af ens chef,

00:03:36.000 --> 00:03:39.000
og hun nævner 37 ting som man gør virkelig godt,

00:03:39.000 --> 00:03:41.000
og en ting -- en "udviklingsmulighed?"

00:03:41.000 --> 00:03:43.000
(Latter)

00:03:43.000 --> 00:03:46.000
Og det eneste man kan tænke på er den udviklingsmulighed, ikke?

00:03:47.000 --> 00:03:50.000
Jamen, det er åbenbart sådan det også gik med mit arbejde,

00:03:50.000 --> 00:03:53.000
fordi, når man spørger folk om kærlighed,

00:03:53.000 --> 00:03:55.000
fortæller de om dyb sorg.

00:03:55.000 --> 00:03:57.000
Når man spørger folk om at høre til,

00:03:57.000 --> 00:04:00.000
fortæller de om deres mest uudholdelige oplevelser

00:04:00.000 --> 00:04:02.000
om at blive udstødt.

00:04:02.000 --> 00:04:04.000
Og når man spørger folk om tilknytning,

00:04:04.000 --> 00:04:07.000
fortalte de mig historier om tab af tilknytning.

NOTE Paragraph

00:04:07.000 --> 00:04:10.000
Meget hurtigt -- faktisk efter cirka seks uger inde i denne forskning --

00:04:10.000 --> 00:04:13.000
løb jeg ind i denne unavngivne ting

00:04:13.000 --> 00:04:16.000
der klarlagde tilknytning helt

00:04:16.000 --> 00:04:19.000
på en måde som jeg ikke forstod eller nogensinde havde set.

00:04:19.000 --> 00:04:21.000
Så jeg trak mig lidt tilbage fra forskningen

00:04:21.000 --> 00:04:24.000
og tænkte, jeg må regne ud hvad dette er.

00:04:24.000 --> 00:04:27.000
Og det viste sig at være skam.

00:04:27.000 --> 00:04:29.000
Og skam er virkelig nemt at forstå

00:04:29.000 --> 00:04:31.000
som frygten for tab af tilknytning:

00:04:31.000 --> 00:04:33.000
Er der noget ved mig

00:04:33.000 --> 00:04:36.000
der, hvis andre mennesker ved det eller ser det,

00:04:36.000 --> 00:04:39.000
gør at jeg ikke er fortjener tilknytning?

00:04:39.000 --> 00:04:41.000
De ting jeg kan fortælle jer om:

00:04:41.000 --> 00:04:43.000
det er universelt; vi har det alle sammen.

00:04:43.000 --> 00:04:45.000
De eneste folk der ikke oplever skam

00:04:45.000 --> 00:04:47.000
har ikke evnen til menneskelig empati eller tilknytning.

00:04:47.000 --> 00:04:49.000
Ingen vil tale om det,

00:04:49.000 --> 00:04:52.000
og jo mindre man taler om det, jo mere har man det.

00:04:54.000 --> 00:04:56.000
Det der underbygger denne skam,

00:04:56.000 --> 00:04:58.000
dette "Jeg er ikke god nok," --

00:04:58.000 --> 00:05:00.000
som vi alle ved hvordan føles:

00:05:00.000 --> 00:05:02.000
"Jeg er ikke pletfri nok. Jeg er ikke tynd nok,

00:05:02.000 --> 00:05:04.000
rig nok, smuk nok, klog nok,

00:05:04.000 --> 00:05:06.000
forfremmet nok."

00:05:06.000 --> 00:05:08.000
Tingen der underbygger dette

00:05:08.000 --> 00:05:11.000
var uudholdelig sårbarhed,

00:05:11.000 --> 00:05:13.000
denne ide om,

00:05:13.000 --> 00:05:15.000
for at tilknytning kan ske,

00:05:15.000 --> 00:05:18.000
skal vi tillade os selv at blive set,

00:05:18.000 --> 00:05:20.000
virkelig set.

NOTE Paragraph

00:05:20.000 --> 00:05:23.000
Og I ved hvordan jeg har det med sårbarhed? 
Jeg hader sårbarhed.

00:05:23.000 --> 00:05:25.000
Så jeg tænkte, dette er min chance

00:05:25.000 --> 00:05:28.000
for at slå det tilbage med min lineal.

00:05:28.000 --> 00:05:31.000
Jeg fordyber mig i det, jeg vil regne dette ud,

00:05:31.000 --> 00:05:34.000
jeg vil bruge et år på det, jeg vil dekonstruere skam fuldstændigt,

00:05:34.000 --> 00:05:36.000
jeg vil forstå hvordan sårbarhed fungerer,

00:05:36.000 --> 00:05:39.000
og jeg vil overliste det.

00:05:39.000 --> 00:05:42.770
Så jeg var klar, og jeg var virkelig begejstret.

00:05:44.000 --> 00:05:46.380
Som I ved, kom det ikke til at gå godt.

00:05:46.380 --> 00:05:49.000
(Latter)

00:05:49.000 --> 00:05:51.000
Det ved I.

00:05:51.000 --> 00:05:53.000
Jeg kunne fortælle meget om skam,

00:05:53.000 --> 00:05:55.000
men så skulle jeg låne af alle de andres tid.

00:05:55.000 --> 00:05:58.000
Men her er hvad jeg kan sige at det kan koges ned til --

00:05:58.000 --> 00:06:01.000
og dette er nok en af de vigtigste ting som jeg nogensinde har lært

00:06:01.000 --> 00:06:04.000
i det årti hvor jeg har udført denne forskning.

00:06:04.000 --> 00:06:06.000
Mit ene år

00:06:06.000 --> 00:06:08.000
blev til seks år:

00:06:08.000 --> 00:06:10.000
tusindvis af historier,

00:06:10.000 --> 00:06:13.000
hundredvis af lange interviews, fokusgrupper.

00:06:13.000 --> 00:06:15.000
På et tidspunkt, sendte folk mig journaler

00:06:15.000 --> 00:06:18.000
og sendte mig deres historier --

00:06:18.000 --> 00:06:21.000
tusindvis af stykker data i løbet af seks år.

00:06:21.000 --> 00:06:23.000
Og jeg fik på en måde taget på det.

NOTE Paragraph

00:06:23.000 --> 00:06:25.000
Jeg forstod på en måde at dette er hvad skam er,

00:06:25.000 --> 00:06:27.000
det er sådan her det fungerer.

00:06:27.000 --> 00:06:29.000
Jeg skrev en bog,

00:06:29.000 --> 00:06:31.000
jeg publicerede en teori,

00:06:31.000 --> 00:06:34.000
men der var noget der ikke var okay --

00:06:34.000 --> 00:06:36.000
og det var,

00:06:36.000 --> 00:06:38.000
at hvis jeg groft sagt tog de mennesker jeg interviewede

00:06:38.000 --> 00:06:41.000
og delte dem op i mennesker

00:06:41.000 --> 00:06:44.000
der virkelig havde en følelse af selvværd --

00:06:44.000 --> 00:06:46.000
det er hvad det kan koges ned til,

00:06:46.000 --> 00:06:48.000
en følelse af selvværd --

00:06:48.000 --> 00:06:51.000
de har en stærk følelse af kærlighed og af at høre til --

00:06:51.000 --> 00:06:53.000
og mennesker der kæmper for det,

00:06:53.000 --> 00:06:55.000
mennesker der altid undrer sig over om de er gode nok.

00:06:55.000 --> 00:06:57.000
Der var altid kun en variabel

00:06:57.000 --> 00:06:59.000
der adskilte de mennesker der har

00:06:59.000 --> 00:07:01.000
en stærk følelse af kærlighed og af at høre til

00:07:01.000 --> 00:07:03.000
og de mennesker der virkelig kæmper for det.

00:07:03.000 --> 00:07:05.000
Og det var, at de mennesker der har

00:07:05.000 --> 00:07:07.000
en stærk følelse af kærlighed og af at høre til

00:07:07.000 --> 00:07:10.000
tror på at de er værdige til kærlighed og tilknytning.

00:07:10.000 --> 00:07:12.000
Så enkelt.

00:07:12.000 --> 00:07:14.440
De tror på at de er værdige.

00:07:15.000 --> 00:07:17.760
Og det svære for mig

00:07:17.760 --> 00:07:21.000
ved tingen der ødelægger vores tilknytning

00:07:21.000 --> 00:07:24.000
vores frygt for at vi ikke er værdige til tilknytning,

00:07:24.000 --> 00:07:26.000
var at jeg, personligt og professionelt,

00:07:26.000 --> 00:07:29.000
følte at jeg måtte forstå det bedre.

00:07:29.000 --> 00:07:31.670
Så det jeg gjorde

00:07:31.670 --> 00:07:34.000
var at jeg tog alle disse interviews

00:07:34.000 --> 00:07:37.000
hvor jeg så værdighed, hvor jeg så folk der levede på den måde,

00:07:37.000 --> 00:07:40.000
og jeg kiggede bare på dem.

NOTE Paragraph

00:07:40.000 --> 00:07:42.000
Hvad har disse mennesker til fælles?

00:07:42.000 --> 00:07:44.450
Jeg har en mindre afhængighed af kontorartikler,

00:07:44.450 --> 00:07:47.000
men det er et andet foredrag.

00:07:47.000 --> 00:07:50.000
Jeg havde en lille manilamappe, og jeg havde en filtpen,

00:07:50.000 --> 00:07:52.000
og jeg tænkte, hvad skal jeg kalde denne research?

00:07:52.000 --> 00:07:54.000
Og det første ord jeg kom til at tænke på

00:07:54.000 --> 00:07:56.000
var helhjertet.

00:07:56.000 --> 00:07:59.200
Dette er helhjertede mennesker, 
der lever med denne dybe følelse af værdighed.

00:07:59.200 --> 00:08:02.000
Så det skrev jeg i toppen af manilamappen,

00:08:02.000 --> 00:08:04.000
og jeg begyndte at kigge på dataene.

00:08:04.000 --> 00:08:06.000
Faktisk gjorde jeg det først

00:08:06.000 --> 00:08:08.000
på en fire-dages

00:08:08.000 --> 00:08:11.000
meget intensiv dataanalyse,

00:08:11.000 --> 00:08:14.000
hvor jeg kiggede tilbage, fandt disse interviews frem, 
fandt historierne frem, fandt begivenhederne frem.

00:08:14.000 --> 00:08:17.000
Hvad er temaet? Hvad er mønsteret?

00:08:17.000 --> 00:08:20.000
Min mand rejste med ungerne

00:08:20.000 --> 00:08:23.000
fordi jeg altid går ind i en slags Jackson Pollock skør ting,

00:08:23.000 --> 00:08:25.000
hvor jeg bare skriver

00:08:25.000 --> 00:08:28.000
og er i min forskertilstand.

00:08:28.000 --> 00:08:30.280
Og her er hvad jeg fandt frem til.

00:08:32.000 --> 00:08:34.000
Det de havde til fælles

00:08:34.000 --> 00:08:36.000
var en følelse af mod.

00:08:36.000 --> 00:08:39.000
Og jeg vil skille mod og tapperhed ad for jer et øjeblik.

00:08:39.000 --> 00:08:41.000
Mod, den originale definition af mod,

00:08:41.000 --> 00:08:43.000
da det først kom ind i det engelske sprog --

00:08:43.000 --> 00:08:46.000
det kommer fra det latinske ord cor, der betyder hjerte --

00:08:46.000 --> 00:08:47.870
og den originale definition

00:08:47.870 --> 00:08:51.000
var at fortælle historien om hvem man er med hele hjertet.

00:08:51.000 --> 00:08:53.000
Og disse mennesker

00:08:53.000 --> 00:08:55.000
havde, simpelt sagt, modet

00:08:55.000 --> 00:08:57.000
til at være uperfekte.

00:08:58.000 --> 00:09:00.000
De havde medfølelse

00:09:00.000 --> 00:09:03.000
til at være omsorgsfulde mod sig selv først, og så mod andre,

00:09:03.000 --> 00:09:06.000
fordi, det viser sig, 
at vi ikke kan udøve medfølelse overfor andre mennesker

00:09:06.000 --> 00:09:09.000
hvis vi ikke kan være omsorgsfulde overfor os selv.

00:09:09.000 --> 00:09:11.000
Og det sidste var at de havde tilknytning,

00:09:11.000 --> 00:09:13.000
og -- dette var den svære del --

00:09:13.000 --> 00:09:16.000
som et resultat af ægthed,

00:09:16.000 --> 00:09:19.000
var de villige til at give slip på dem de troede de skulle være

00:09:19.000 --> 00:09:21.000
for at være dem de var,

00:09:21.000 --> 00:09:24.000
som man absolut skal gøre

00:09:24.000 --> 00:09:26.000
for tilknytning.

NOTE Paragraph

00:09:28.000 --> 00:09:30.653
Den anden ting de havde til fælles

00:09:30.666 --> 00:09:34.400
var dette: Sårbarhed.

00:09:35.554 --> 00:09:38.520
De tog sårbarhed fuldstændig til sig.

00:09:40.000 --> 00:09:43.000
De troede på

00:09:43.000 --> 00:09:46.000
at det der gjorde dem sårbare

00:09:46.000 --> 00:09:48.000
også gjorde dem smukke.

00:09:50.000 --> 00:09:52.000
De talte ikke om sårbarhed som

00:09:52.000 --> 00:09:54.000
værende behageligt,

00:09:54.000 --> 00:09:57.000
de talte heller ikke om at det var uudholdeligt --

00:09:57.000 --> 00:09:59.000
som jeg havde hørt det i tidligere interview om skam.

00:09:59.000 --> 00:10:02.380
De talte bare om at det var nødvendigt.

00:10:03.000 --> 00:10:05.000
De talte om villigheden

00:10:05.000 --> 00:10:08.280
til at sige, "Jeg elsker dig" først,

00:10:08.280 --> 00:10:11.000
villigheden

00:10:11.000 --> 00:10:13.000
til at gøre noget

00:10:13.000 --> 00:10:16.000
hvor der ikke er nogen garantier,

00:10:16.000 --> 00:10:18.000
villigheden

00:10:18.000 --> 00:10:20.000
til at vente på at lægen skal ringe

00:10:20.000 --> 00:10:22.230
efter ens mammografi undersøgelse.

00:10:23.000 --> 00:10:26.000
De er villige til at investere i et forhold

00:10:26.000 --> 00:10:29.000
der måske eller måske ikke kommer til at fungere.

00:10:29.000 --> 00:10:32.000
De mente at dette var fundamentalt.

NOTE Paragraph

00:10:32.000 --> 00:10:35.000
Jeg troede personligt det var forræderi.

00:10:35.000 --> 00:10:38.000
Jeg kunne ikke tro at jeg havde svoret troskab

00:10:38.000 --> 00:10:40.000
til forskning, hvor vores arbejde --

00:10:40.000 --> 00:10:42.000
I ved, definitionen af forskning

00:10:42.000 --> 00:10:45.000
er at kontrollere og forudsige, at studere fænomener,

00:10:45.000 --> 00:10:47.000
med den bestemte hensigt

00:10:47.000 --> 00:10:49.000
at kontrollere og forudsige.

00:10:49.000 --> 00:10:51.000
Og nu havde min mission om

00:10:51.000 --> 00:10:53.000
at kontrollere og forudsige

00:10:53.000 --> 00:10:56.000
vist sig at komme med svaret, 
at måden af leve på er gennem sårbarhed

00:10:56.000 --> 00:10:59.000
og at holde op med at kontrollere og forudsige.

00:10:59.000 --> 00:11:02.000
Dette forårsagede et lille sammenbrud --

00:11:02.000 --> 00:11:06.000
(Latter)

00:11:06.000 --> 00:11:09.000
-- som faktisk mere så sådan her ud.

00:11:09.000 --> 00:11:11.000
(Latter)

00:11:11.000 --> 00:11:13.000
Og det gjorde det.

00:11:13.000 --> 00:11:16.960
Jeg kalder det et sammenbrud; 
min terapeut kalder det en åndelig opvågnen.

00:11:17.000 --> 00:11:19.000
En åndelig opvågnen lyder bedre end sammenbrud,

00:11:19.000 --> 00:11:21.000
men jeg kan forsikre jer om at det var et sammenbrud.

00:11:21.000 --> 00:11:23.260
Og jeg måtte lægge mine data væk og finde en terapeut.

00:11:23.260 --> 00:11:26.000
Lad mig fortælle jer noget: Man ved hvem man er

00:11:26.000 --> 00:11:29.170
når man ringer til ens venner og siger, 
"Jeg tror jeg skal tale med nogen.

00:11:29.170 --> 00:11:32.000
Har du nogen anbefalinger?"

00:11:32.000 --> 00:11:34.000
Fordi cirka fem af mine venner sagde,

00:11:34.000 --> 00:11:36.250
"Wooo. Jeg ville ikke være din terapeut."

00:11:36.250 --> 00:11:39.000
(Latter)

00:11:39.000 --> 00:11:41.000
Jeg sagde, "Hvad betyder det?"

00:11:41.000 --> 00:11:44.000
Og de sagde, "Jeg siger bare, du ved.

00:11:44.000 --> 00:11:46.000
Tag ikke din lineal med."

00:11:46.000 --> 00:11:49.640
Jeg sagde, "Okay."

NOTE Paragraph

00:11:51.000 --> 00:11:53.000
Så jeg fandt en terapeut.

00:11:53.000 --> 00:11:56.000
Mit første møde med hende, Diana --

00:11:56.000 --> 00:11:58.000
jeg tog min liste med

00:11:58.000 --> 00:12:01.000
over måden hvorpå de helhjertede lever, og jeg satte mig ned.

00:12:01.000 --> 00:12:03.000
Og hun sagde, "Hvordan har du det?"

00:12:03.000 --> 00:12:06.000
Og jeg sagde, "Jeg har det fint. Jeg har det okay."

00:12:06.000 --> 00:12:08.000
Hun sagde, "Hvad sker der?"

00:12:08.000 --> 00:12:11.000
Og dette er en terapeut der behandler terapeuter,

00:12:11.000 --> 00:12:13.000
fordi vi er nød til at se dem,

00:12:13.000 --> 00:12:16.000
på grund af deres evne til at spotte vrøvl.

00:12:16.000 --> 00:12:18.000
(Latter)

00:12:18.000 --> 00:12:20.000
Så jeg sagde,

00:12:20.000 --> 00:12:22.000
"Nu skal du høre, jeg kæmper."

00:12:22.000 --> 00:12:24.000
Og hun sagde, "Hvad kæmper du med?"

00:12:24.000 --> 00:12:27.000
Og jeg sagde, "Jamen, jeg har et problem med sårbarhed.

00:12:27.000 --> 00:12:30.000
Og jeg ved at sårbarhed er kernen

00:12:30.000 --> 00:12:32.000
i skam og frygt

00:12:32.000 --> 00:12:34.000
og vores kamp for værdighed,

00:12:34.000 --> 00:12:37.000
men det ser ud til at det også er fødestedet

00:12:37.000 --> 00:12:40.000
for glæde, eller kreativitet,

00:12:40.000 --> 00:12:42.000
for at høre til, for kærlighed.

00:12:42.000 --> 00:12:44.000
Og jeg tror jeg har et problem,

00:12:44.000 --> 00:12:47.000
og jeg har brug for noget hjælp."

00:12:47.000 --> 00:12:49.000
Og jeg sagde, "Men hør engang:

00:12:49.000 --> 00:12:51.000
ingen familie ting,

00:12:51.000 --> 00:12:53.000
ikke noget vrøvl om barndommen."

00:12:53.000 --> 00:12:55.000
(Latter)

00:12:55.000 --> 00:12:58.000
"Jeg har bare brug for nogle strategier."

00:12:58.000 --> 00:13:02.000
(Latter)

00:13:02.000 --> 00:13:05.000
(Bifald)

00:13:05.000 --> 00:13:07.000
Tak.

00:13:09.000 --> 00:13:12.000
Så hun gør sådan her [nikker].

00:13:12.000 --> 00:13:14.000
(Latter)

00:13:14.000 --> 00:13:17.000
Og så sagde jeg, "Det er skidt, ikke?"

00:13:17.000 --> 00:13:20.000
Og hun sagde, "Det er hverken godt eller skidt."

00:13:20.000 --> 00:13:22.000
(Latter)

00:13:22.000 --> 00:13:24.000
"Det er bare hvad det er."

00:13:24.000 --> 00:13:27.000
Og jeg sagde, "Åh gud, det her kommer til at stinke."

NOTE Paragraph

00:13:27.000 --> 00:13:30.000
(Latter)

NOTE Paragraph

00:13:30.000 --> 00:13:32.000
Og det gjorde det, og det gjorde det ikke.

00:13:32.000 --> 00:13:35.000
Og det tog cirka et år.

00:13:35.000 --> 00:13:37.000
Og I ved der er mennesker

00:13:37.000 --> 00:13:40.000
der, når de opdager at sårbarhed og ømhed er vigtigt,

00:13:40.000 --> 00:13:43.000
overgiver sig og går ind i det.

00:13:43.000 --> 00:13:45.000
A: det er ikke mig,

00:13:45.000 --> 00:13:48.000
og B: jeg hænger ikke engang ud med den slags mennesker.

00:13:48.000 --> 00:13:51.000
(Latter)

00:13:51.000 --> 00:13:54.000
For mig, var det en gadekamp der varede et år.

00:13:54.000 --> 00:13:56.000
Det var en brydekamp.

00:13:56.000 --> 00:13:58.000
Sårbarheden skubbede, jeg skubbede tilbage.

00:13:58.000 --> 00:14:01.000
Jeg tabte kampen,

00:14:01.000 --> 00:14:03.000
men vandt muligvis mit liv tilbage.

NOTE Paragraph

00:14:03.000 --> 00:14:05.000
Så jeg vendte tilbage til forskningen

00:14:05.000 --> 00:14:07.000
og tilbragte de næste par år

00:14:07.000 --> 00:14:10.000
på virkelig at prøve at forstå hvad de, de helhjertede,

00:14:10.000 --> 00:14:12.000
hvilke valg de traf,

00:14:12.000 --> 00:14:14.000
og hvad gør vi

00:14:14.000 --> 00:14:16.000
med sårbarhed.

00:14:16.000 --> 00:14:18.000
Hvorfor kæmper vi så meget med det?

00:14:18.000 --> 00:14:21.000
Er jeg den eneste der kæmper med sårbarhed?

00:14:21.000 --> 00:14:23.000
Nej.

00:14:23.000 --> 00:14:25.000
Her er hvad jeg lærte.

00:14:26.000 --> 00:14:29.000
Vi bedøver sårbarhed --

00:14:29.000 --> 00:14:31.000
når vi venter på opringningen.

00:14:31.000 --> 00:14:33.000
Det var sjovt, jeg sendte noget ud på Twitter og på Facebook

00:14:33.000 --> 00:14:35.000
der siger, "Hvordan vil du definere sårbarhed?

00:14:35.000 --> 00:14:37.000
Hvad får dig til at føle dig sårbar?"

00:14:37.000 --> 00:14:40.000
Og i løbet af en halvanden time fik jeg 150 svar.

00:14:40.000 --> 00:14:42.000
Fordi jeg ville vide

00:14:42.000 --> 00:14:44.000
hvad der er derude.

00:14:45.000 --> 00:14:47.000
At skulle bede min mand om hjælp

00:14:47.000 --> 00:14:50.000
fordi jeg er syg, og vi er nygifte;

00:14:50.000 --> 00:14:53.000
indlede sex med min mand;

00:14:53.000 --> 00:14:55.000
indlede sex med min kone;

00:14:55.000 --> 00:14:58.000
at blive afvist; at invitere nogen på date;

00:14:58.000 --> 00:15:00.000
at vente på at lægen ringer tilbage;

00:15:00.000 --> 00:15:03.000
blive fyret; at fyre folk --

00:15:03.000 --> 00:15:05.000
dette er verden vi lever i.

00:15:05.000 --> 00:15:08.000
Vi lever i en sårbar verden.

00:15:08.000 --> 00:15:10.000
Og en af måderne vi håndterer det på

00:15:10.000 --> 00:15:12.000
er at vi bedøver sårbarhed.

NOTE Paragraph

00:15:12.000 --> 00:15:14.000
Og jeg mener der er bevis for --

00:15:14.000 --> 00:15:16.000
og det er ikke det eneste bevis der findes,

00:15:16.000 --> 00:15:18.000
men jeg mener det er en kæmpestor årsag --

00:15:18.000 --> 00:15:22.000
vi er den mest forgældede,

00:15:22.000 --> 00:15:25.000
fede,

00:15:25.000 --> 00:15:28.000
afhængige og medicinerede

00:15:28.000 --> 00:15:30.000
voksne generation i USAs historie.

00:15:33.000 --> 00:15:36.000
Problemet er -- og jeg lærte dette af forskningen --

00:15:36.000 --> 00:15:39.890
at man ikke selektivt kan lamme følelser.

00:15:39.900 --> 00:15:43.000
Man kan ikke sige, her er de dårlige ting.

00:15:43.000 --> 00:15:45.000
Her er sårbarhed, her er sorg, her er skam,

00:15:45.000 --> 00:15:47.000
her er frygt, her er ærgrelse.

00:15:47.000 --> 00:15:49.000
Jeg vil ikke føle dem.

00:15:49.000 --> 00:15:52.000
Jeg vil have et par øl og en banan muffin med nødder.

00:15:52.000 --> 00:15:54.000
(Latter)

00:15:54.000 --> 00:15:56.000
Jeg vil ikke føle disse.

00:15:56.000 --> 00:15:58.220
Og jeg ved at det er en genkendende latter.

00:15:58.220 --> 00:16:01.000
Mit arbejde er at hacke mig ind i jeres liv.

00:16:01.000 --> 00:16:03.000
Jeg kender den der "haha, åh gud".

00:16:03.000 --> 00:16:05.000
(Latter)

00:16:05.000 --> 00:16:08.000
Man kan ikke lamme de svære følelser

00:16:08.000 --> 00:16:10.360
uden at lamme de andre affekter, vores følelser.

00:16:10.360 --> 00:16:12.910
Man kan ikke lamme selektivt.

00:16:12.910 --> 00:16:15.000
Så når vi lammer dem,

00:16:15.000 --> 00:16:17.000
lammer vi fornøjelse,

00:16:17.000 --> 00:16:19.000
vi lammer taknemmelighed,

00:16:19.000 --> 00:16:21.000
vi lammer glæde.

00:16:21.000 --> 00:16:24.000
Og så er vi ulykkelige,

00:16:24.000 --> 00:16:26.000
og vi leder efter formål og mening,

00:16:26.000 --> 00:16:28.000
og så føler vi os sårbare,

00:16:28.000 --> 00:16:31.000
og så får vi os et par øl og en bananmuffin med nødder.

00:16:31.000 --> 00:16:34.750
Og det bliver denne farlige cyklus.

NOTE Paragraph

00:16:36.000 --> 00:16:39.000
En af de ting jeg mener vi skal tænke på

00:16:39.000 --> 00:16:41.000
er hvorfor og hvordan vi lammer.

00:16:41.000 --> 00:16:44.000
Og det behøver ikke kun at være afhængighed.

00:16:44.000 --> 00:16:46.000
Den anden ting vi gør

00:16:46.000 --> 00:16:49.000
er at vi gør alt det usikre sikkert.

00:16:50.000 --> 00:16:53.000
Religion er gået fra at være en tro på tro og mysterier

00:16:53.000 --> 00:16:55.000
til vished.

00:16:55.000 --> 00:16:58.000
Jeg har ret, du tager fejl. Ti stille.

00:16:58.000 --> 00:17:00.000
Det er det.

00:17:00.000 --> 00:17:02.000
Bare sikkerhed.

00:17:02.000 --> 00:17:04.000
Jo mere bange vi er, jo mere sårbare vi er,

00:17:04.000 --> 00:17:06.000
jo mere bange er vi.

00:17:06.000 --> 00:17:08.000
Sådan ser politik ud i dag.

00:17:08.000 --> 00:17:10.000
Der er ikke nogen diskurs mere.

00:17:10.000 --> 00:17:12.000
Der er ikke nogen samtale.

00:17:12.000 --> 00:17:14.000
Der er kun bebrejdelse.

00:17:14.000 --> 00:17:17.000
Ved I hvordan bebrejdelse er beskrevet indenfor forskning?

00:17:17.000 --> 00:17:20.000
Et udløb for smerte og ubehag.

00:17:21.000 --> 00:17:23.000
Vi perfektionerer.

00:17:23.000 --> 00:17:26.000
Hvis der er nogen der vil have at deres liv ser sådan her ud, 
så er det mig,

00:17:26.000 --> 00:17:28.000
men det fungerer ikke.

00:17:28.000 --> 00:17:30.350
Fordi det vi gør er at vi tager fedtet fra vores mås

00:17:30.350 --> 00:17:32.380
og putter det i vores kinder.

00:17:32.380 --> 00:17:35.000
(Latter)

00:17:35.000 --> 00:17:37.000
Mennesker vil, håber jeg om 100 år,

00:17:37.000 --> 00:17:39.000
kigge tilbage og sige, "Wow."

NOTE Paragraph

00:17:39.000 --> 00:17:41.000
(Latter)

NOTE Paragraph

00:17:41.000 --> 00:17:43.150
Og vi perfektionerer, allerfarligst,

00:17:43.150 --> 00:17:45.000
vores børn.

00:17:45.000 --> 00:17:47.000
Lad mig fortælle jer hvad vi mener om børn.

00:17:47.000 --> 00:17:50.000
De er klargjorte til kamp når de kommer hertil.

00:17:50.000 --> 00:17:53.000
Og når man holder de perfekte små babyer i armene,

00:17:53.000 --> 00:17:54.930
er vores job ikke at sige, "Se hende, hun er perfekt.

00:17:54.930 --> 00:17:57.000
Mit job er at holde hende perfekt --

00:17:57.000 --> 00:18:00.000
sørge for at hun kommer på tennis holdet i femte klasse og Yale i syvende klasse."

00:18:00.000 --> 00:18:02.000
Det er ikke vores job.

00:18:02.000 --> 00:18:03.880
Vores job er at kigge og sige,

00:18:03.880 --> 00:18:07.000
"Ved du hvad? Du er ufuldkommen og du er klar til kamp,

00:18:07.000 --> 00:18:09.000
men du er værdig til kærlighed og at høre til."

00:18:09.000 --> 00:18:11.000
Det er vores job.

00:18:11.000 --> 00:18:13.000
Vis mig en generation af børn der er opdraget på den måde,

00:18:13.000 --> 00:18:16.000
og vi vil sætte en stopper for du problemer jeg mener vi ser i dag.

00:18:16.000 --> 00:18:20.000
Vi lader som om at det vi gør

00:18:20.000 --> 00:18:23.000
ikke har nogen effekt på mennesker.

00:18:23.000 --> 00:18:25.000
Vi gør det i vores personlige liv.

00:18:25.000 --> 00:18:27.000
Vi gør det i forretningslivet --

00:18:27.000 --> 00:18:29.000
hvad enten det er en redningspakke, et olieudslip,

00:18:29.000 --> 00:18:31.000
en hjemkaldelse --

00:18:31.000 --> 00:18:33.000
vi lader som om det vi gør

00:18:33.000 --> 00:18:36.000
ikke har nogen stor påvirkning på andre mennesker.

00:18:36.000 --> 00:18:39.000
Jeg vil sige til firmaer, at dette ikke er vores første cowboystævne, folk.

00:18:40.000 --> 00:18:42.000
Vi har bare brug for at I er oprigtige og ægte

00:18:42.000 --> 00:18:45.040
og siger, "Det er vi kede af.

00:18:45.040 --> 00:18:48.060
Det løser vi."

NOTE Paragraph

00:18:49.780 --> 00:18:52.000
Men der er en anden måde, og jeg vil overlade det til jer.

00:18:52.000 --> 00:18:54.000
Dette er hvad jeg har fundet ud af:

00:18:54.000 --> 00:18:56.000
at lade os selv blive set,

00:18:56.000 --> 00:18:58.000
rigtig set,

00:18:58.000 --> 00:19:01.000
set sårbare;

00:19:01.000 --> 00:19:03.000
at elske med hele vores hjerter,

00:19:03.000 --> 00:19:05.000
selvom der ikke er nogen garanti --

00:19:05.000 --> 00:19:07.000
og det er virkelig svært,

00:19:07.000 --> 00:19:10.310
og jeg kan fortælle jer som forælder, at det er ulidelig svært --

00:19:12.000 --> 00:19:15.000
at udøve taknemmelighed og glæde

00:19:15.000 --> 00:19:17.000
i de øjeblikke med rædsel,

00:19:17.000 --> 00:19:19.000
når vi undrer os, "Kan jeg elske dig så meget?

00:19:19.000 --> 00:19:21.300
Kan jeg tro på dette så lidenskabeligt?

00:19:21.300 --> 00:19:23.780
Kan jeg være så stærkt i dette?"

00:19:23.780 --> 00:19:26.300
bare at være i stand til a stoppe og, i stedet for at forvente det værste,

00:19:26.300 --> 00:19:29.000
at sige, "Jeg er så taknemmelig,

00:19:29.000 --> 00:19:32.980
fordi at føle sig så sårbar betyder at jeg føler at jeg er i live."

00:19:33.000 --> 00:19:36.000
Og til slut, som jeg mener muligvis er det vigtigste,

00:19:36.000 --> 00:19:39.000
er at tro at vi er nok.

00:19:39.000 --> 00:19:41.000
Fordi når vi går ud fra et sted,

00:19:41.000 --> 00:19:44.290
tror jeg, som siger "jeg er nok,"

00:19:45.000 --> 00:19:48.960
så kan vi holde op med at skrige og begynde at lytte,

00:19:49.000 --> 00:19:51.000
vi er rarere og blidere overfor menneskerne omkring os,

00:19:51.000 --> 00:19:54.000
og vi er rarere og blidere overfor os selv.

NOTE Paragraph

00:19:54.000 --> 00:19:56.250
Det er hvad jeg har. Tak.

NOTE Paragraph

00:19:56.250 --> 00:19:59.000
(Bifald)