1
00:00:00,000 --> 00:00:01,680
Jeg vil starte med dette:

2
00:00:01,680 --> 00:00:04,000
for et par år siden, ringede en event planlægger

3
00:00:04,000 --> 00:00:06,000
fordi jeg ville holde et foredrag.

4
00:00:06,000 --> 00:00:08,000
Og hun ringede og sagde,

5
00:00:08,000 --> 00:00:10,000
"Jeg kæmper virkelig med hvad

6
00:00:10,000 --> 00:00:12,000
jeg skal skrive om dig i den lille brochure."

7
00:00:12,000 --> 00:00:14,000
Og jeg tænkte, "Jamen, hvad er problemet?"

8
00:00:14,000 --> 00:00:16,000
Og hun sagde, "Jamen, jeg så et af dine foredrag,

9
00:00:16,000 --> 00:00:19,000
og jeg vil kalde dig forsker, tror jeg,

10
00:00:19,000 --> 00:00:21,000
men jeg er bange for at hvis jeg kalder dig forsker, kommer der ikke nogen,

11
00:00:21,000 --> 00:00:23,000
fordi de vil tro at du er kedelig og irrelevant."

12
00:00:23,000 --> 00:00:25,000
(Latter)

13
00:00:25,000 --> 00:00:27,000
Og jeg tænkte, "Okay."

14
00:00:27,000 --> 00:00:29,000
Og hun sagde, "Men det jeg godt kunne lide ved dit foredrag var

15
00:00:29,000 --> 00:00:31,000
at du er en fortæller.

16
00:00:31,000 --> 00:00:34,000
Så jeg tror at jeg bare vil kalde dig fortæller."

17
00:00:34,000 --> 00:00:37,000
Og selvfølgelig, den akademiske, usikre side af mig

18
00:00:37,000 --> 00:00:39,000
sagde, "Hvad vil du kalde mig?"

19
00:00:39,000 --> 00:00:42,000
Og hun sagde, "Jeg vil kalde dig fortæller."

20
00:00:42,000 --> 00:00:45,480
Og jeg sagde, "Hvorfor ikke bare skrive magisk nisse?"

21
00:00:45,480 --> 00:00:47,760
(Latter)

22
00:00:47,760 --> 00:00:51,000
Jeg sagde, "Lad mig lige tænke over dette et øjeblik."

23
00:00:51,000 --> 00:00:54,000
Jeg prøvede virkelig at tage mod til mig.

24
00:00:54,000 --> 00:00:57,000
Og jeg tænkte, ved I hvad, jeg er fortæller.

25
00:00:57,000 --> 00:00:59,000
Jeg er en kvalitativ forsker.

26
00:00:59,000 --> 00:01:01,000
Jeg samler på fortællinger; det er hvad jeg laver.

27
00:01:01,000 --> 00:01:04,000
Og måske er fortællinger bare data med sjæl.

28
00:01:04,000 --> 00:01:06,000
Og måske er jeg bare en fortæller.

29
00:01:06,000 --> 00:01:08,000
Så jeg sagde, "Ved du hvad?

30
00:01:08,000 --> 00:01:11,000
Hvorfor siger du ikke bare jeg er en forsker-fortæller."

31
00:01:11,000 --> 00:01:14,000
Og hun sagde, "Haha. Det findes ikke."

32
00:01:14,000 --> 00:01:16,000
(Latter)

33
00:01:16,000 --> 00:01:18,000
Så jeg er forsker-fortæller,

34
00:01:18,000 --> 00:01:20,000
og jeg vil i dag fortælle om --

35
00:01:20,000 --> 00:01:22,000
vi taler om at udvide opfattelsen --

36
00:01:22,000 --> 00:01:24,000
så jeg vil tale til jer og fortælle nogle historier

37
00:01:24,000 --> 00:01:27,000
om en del af min forskning

38
00:01:27,000 --> 00:01:30,000
der fundamentalt udvidede min opfattelse

39
00:01:30,000 --> 00:01:33,000
og i virkeligheden ændrede måden hvorpå jeg lever og elsker

40
00:01:33,000 --> 00:01:35,000
og arbejder og er forælder.

41
00:01:35,000 --> 00:01:37,000
Og det er her min historie begynder.

42
00:01:37,000 --> 00:01:40,000
Da jeg var en ung forsker, ph.d.-studerende,

43
00:01:40,000 --> 00:01:42,000
havde jeg i mit første år en professor

44
00:01:42,000 --> 00:01:44,000
der sagde til os,

45
00:01:44,000 --> 00:01:45,920
"Hør engang,

46
00:01:45,920 --> 00:01:49,200
hvis man ikke kan måle det, findes det ikke."

47
00:01:49,200 --> 00:01:52,000
Og jeg troede at han bare smigrede mig.

48
00:01:52,000 --> 00:01:55,000
Jeg sagde, "Mener du det?" og han sagde, "Bestemt."

49
00:01:55,000 --> 00:01:56,830
Og man skal vide

50
00:01:56,830 --> 00:01:59,000
at jeg har en bachelorgrad og en kandidatgrad i socialt arbejde,

51
00:01:59,000 --> 00:02:01,000
og jeg var i gang med min ph.d.-grad i socialt arbejde,

52
00:02:01,000 --> 00:02:03,000
så hele min akademiske karriere

53
00:02:03,000 --> 00:02:05,000
var omringet af mennesker

54
00:02:05,000 --> 00:02:07,000
der på en eller anden måde troede

55
00:02:07,000 --> 00:02:10,000
på "livet er rodet, elsk det."

56
00:02:10,000 --> 00:02:12,000
Og jeg er mere, "livet er rodet,

57
00:02:12,000 --> 00:02:15,000
ryd det op, organiser det

58
00:02:15,000 --> 00:02:17,000
og put det i en kasse."

59
00:02:17,000 --> 00:02:19,000
(Latter)

60
00:02:19,000 --> 00:02:22,000
Og at tro at jeg havde fundet min vej,

61
00:02:22,000 --> 00:02:25,000
at have fundet en karriere der gjorde mig --

62
00:02:25,000 --> 00:02:28,000
faktisk, et stort ordsprog indenfor socialt arbejde er

63
00:02:28,000 --> 00:02:31,000
"spring ud i det ubehagelige ved arbejdet"

64
00:02:31,000 --> 00:02:34,000
Og jeg er mere, bank ubehaget i hovedet

65
00:02:34,000 --> 00:02:36,000
og fjern det og få topkarakterer.

66
00:02:36,000 --> 00:02:39,000
Det var mit mantra.

67
00:02:39,000 --> 00:02:41,000
Så jeg var meget begejstret for dette.

68
00:02:41,000 --> 00:02:44,000
Og jeg tænkte, ved du hvad, dette er karrieren for mig,

69
00:02:44,000 --> 00:02:47,000
fordi jeg er interesseret i nogle rodede emner.

70
00:02:47,000 --> 00:02:49,000
Men jeg vil gøre dem ikke-rodede.

71
00:02:49,000 --> 00:02:51,000
Jeg vil forstå dem.

72
00:02:51,000 --> 00:02:53,000
Jeg vil hacke ind i disse ting

73
00:02:53,000 --> 00:02:55,000
som jeg ved er vigtige

74
00:02:55,000 --> 00:02:57,000
og lægge koden ud så alle andre kan se den.

75
00:02:57,000 --> 00:03:00,000
Der hvor jeg startede var med tilknytning.

76
00:03:00,000 --> 00:03:03,000
Fordi, når man har været socialarbejder i 10 år,

77
00:03:03,000 --> 00:03:05,000
bliver man klar over

78
00:03:05,000 --> 00:03:08,000
at tilknytning er grunden til vi er her.

79
00:03:08,000 --> 00:03:11,000
Det er det der giver formål og mening i vores liv.

80
00:03:11,000 --> 00:03:13,000
Dette er hvad det hele handler om.

81
00:03:13,000 --> 00:03:15,000
Det betyder ikke noget om man taler med mennesker

82
00:03:15,000 --> 00:03:18,000
der arbejder indenfor socialret og mentalt helbred
og misbrug og forsømmelse,

83
00:03:18,000 --> 00:03:20,000
det vi ved er at tilknytning,

84
00:03:20,000 --> 00:03:23,000
evnen til at føle sig tilknyttet, er --

85
00:03:23,000 --> 00:03:26,000
sådan er vi skruet sammen neurobiologisk set --

86
00:03:26,000 --> 00:03:28,000
er grunden til vi er her.

87
00:03:28,000 --> 00:03:31,000
Jeg tænkte, ved du hvad, jeg vil starte med tilknytning.

88
00:03:31,000 --> 00:03:34,000
Man kender situationen

89
00:03:34,000 --> 00:03:36,000
hvor man bliver evalueret af ens chef,

90
00:03:36,000 --> 00:03:39,000
og hun nævner 37 ting som man gør virkelig godt,

91
00:03:39,000 --> 00:03:41,000
og en ting -- en "udviklingsmulighed?"

92
00:03:41,000 --> 00:03:43,000
(Latter)

93
00:03:43,000 --> 00:03:46,000
Og det eneste man kan tænke på er den udviklingsmulighed, ikke?

94
00:03:47,000 --> 00:03:50,000
Jamen, det er åbenbart sådan det også gik med mit arbejde,

95
00:03:50,000 --> 00:03:53,000
fordi, når man spørger folk om kærlighed,

96
00:03:53,000 --> 00:03:55,000
fortæller de om dyb sorg.

97
00:03:55,000 --> 00:03:57,000
Når man spørger folk om at høre til,

98
00:03:57,000 --> 00:04:00,000
fortæller de om deres mest uudholdelige oplevelser

99
00:04:00,000 --> 00:04:02,000
om at blive udstødt.

100
00:04:02,000 --> 00:04:04,000
Og når man spørger folk om tilknytning,

101
00:04:04,000 --> 00:04:07,000
fortalte de mig historier om tab af tilknytning.

102
00:04:07,000 --> 00:04:10,000
Meget hurtigt -- faktisk efter cirka seks uger inde i denne forskning --

103
00:04:10,000 --> 00:04:13,000
løb jeg ind i denne unavngivne ting

104
00:04:13,000 --> 00:04:16,000
der klarlagde tilknytning helt

105
00:04:16,000 --> 00:04:19,000
på en måde som jeg ikke forstod eller nogensinde havde set.

106
00:04:19,000 --> 00:04:21,000
Så jeg trak mig lidt tilbage fra forskningen

107
00:04:21,000 --> 00:04:24,000
og tænkte, jeg må regne ud hvad dette er.

108
00:04:24,000 --> 00:04:27,000
Og det viste sig at være skam.

109
00:04:27,000 --> 00:04:29,000
Og skam er virkelig nemt at forstå

110
00:04:29,000 --> 00:04:31,000
som frygten for tab af tilknytning:

111
00:04:31,000 --> 00:04:33,000
Er der noget ved mig

112
00:04:33,000 --> 00:04:36,000
der, hvis andre mennesker ved det eller ser det,

113
00:04:36,000 --> 00:04:39,000
gør at jeg ikke er fortjener tilknytning?

114
00:04:39,000 --> 00:04:41,000
De ting jeg kan fortælle jer om:

115
00:04:41,000 --> 00:04:43,000
det er universelt; vi har det alle sammen.

116
00:04:43,000 --> 00:04:45,000
De eneste folk der ikke oplever skam

117
00:04:45,000 --> 00:04:47,000
har ikke evnen til menneskelig empati eller tilknytning.

118
00:04:47,000 --> 00:04:49,000
Ingen vil tale om det,

119
00:04:49,000 --> 00:04:52,000
og jo mindre man taler om det, jo mere har man det.

120
00:04:54,000 --> 00:04:56,000
Det der underbygger denne skam,

121
00:04:56,000 --> 00:04:58,000
dette "Jeg er ikke god nok," --

122
00:04:58,000 --> 00:05:00,000
som vi alle ved hvordan føles:

123
00:05:00,000 --> 00:05:02,000
"Jeg er ikke pletfri nok. Jeg er ikke tynd nok,

124
00:05:02,000 --> 00:05:04,000
rig nok, smuk nok, klog nok,

125
00:05:04,000 --> 00:05:06,000
forfremmet nok."

126
00:05:06,000 --> 00:05:08,000
Tingen der underbygger dette

127
00:05:08,000 --> 00:05:11,000
var uudholdelig sårbarhed,

128
00:05:11,000 --> 00:05:13,000
denne ide om,

129
00:05:13,000 --> 00:05:15,000
for at tilknytning kan ske,

130
00:05:15,000 --> 00:05:18,000
skal vi tillade os selv at blive set,

131
00:05:18,000 --> 00:05:20,000
virkelig set.

132
00:05:20,000 --> 00:05:23,000
Og I ved hvordan jeg har det med sårbarhed? 
Jeg hader sårbarhed.

133
00:05:23,000 --> 00:05:25,000
Så jeg tænkte, dette er min chance

134
00:05:25,000 --> 00:05:28,000
for at slå det tilbage med min lineal.

135
00:05:28,000 --> 00:05:31,000
Jeg fordyber mig i det, jeg vil regne dette ud,

136
00:05:31,000 --> 00:05:34,000
jeg vil bruge et år på det, jeg vil dekonstruere skam fuldstændigt,

137
00:05:34,000 --> 00:05:36,000
jeg vil forstå hvordan sårbarhed fungerer,

138
00:05:36,000 --> 00:05:39,000
og jeg vil overliste det.

139
00:05:39,000 --> 00:05:42,770
Så jeg var klar, og jeg var virkelig begejstret.

140
00:05:44,000 --> 00:05:46,380
Som I ved, kom det ikke til at gå godt.

141
00:05:46,380 --> 00:05:49,000
(Latter)

142
00:05:49,000 --> 00:05:51,000
Det ved I.

143
00:05:51,000 --> 00:05:53,000
Jeg kunne fortælle meget om skam,

144
00:05:53,000 --> 00:05:55,000
men så skulle jeg låne af alle de andres tid.

145
00:05:55,000 --> 00:05:58,000
Men her er hvad jeg kan sige at det kan koges ned til --

146
00:05:58,000 --> 00:06:01,000
og dette er nok en af de vigtigste ting som jeg nogensinde har lært

147
00:06:01,000 --> 00:06:04,000
i det årti hvor jeg har udført denne forskning.

148
00:06:04,000 --> 00:06:06,000
Mit ene år

149
00:06:06,000 --> 00:06:08,000
blev til seks år:

150
00:06:08,000 --> 00:06:10,000
tusindvis af historier,

151
00:06:10,000 --> 00:06:13,000
hundredvis af lange interviews, fokusgrupper.

152
00:06:13,000 --> 00:06:15,000
På et tidspunkt, sendte folk mig journaler

153
00:06:15,000 --> 00:06:18,000
og sendte mig deres historier --

154
00:06:18,000 --> 00:06:21,000
tusindvis af stykker data i løbet af seks år.

155
00:06:21,000 --> 00:06:23,000
Og jeg fik på en måde taget på det.

156
00:06:23,000 --> 00:06:25,000
Jeg forstod på en måde at dette er hvad skam er,

157
00:06:25,000 --> 00:06:27,000
det er sådan her det fungerer.

158
00:06:27,000 --> 00:06:29,000
Jeg skrev en bog,

159
00:06:29,000 --> 00:06:31,000
jeg publicerede en teori,

160
00:06:31,000 --> 00:06:34,000
men der var noget der ikke var okay --

161
00:06:34,000 --> 00:06:36,000
og det var,

162
00:06:36,000 --> 00:06:38,000
at hvis jeg groft sagt tog de mennesker jeg interviewede

163
00:06:38,000 --> 00:06:41,000
og delte dem op i mennesker

164
00:06:41,000 --> 00:06:44,000
der virkelig havde en følelse af selvværd --

165
00:06:44,000 --> 00:06:46,000
det er hvad det kan koges ned til,

166
00:06:46,000 --> 00:06:48,000
en følelse af selvværd --

167
00:06:48,000 --> 00:06:51,000
de har en stærk følelse af kærlighed og af at høre til --

168
00:06:51,000 --> 00:06:53,000
og mennesker der kæmper for det,

169
00:06:53,000 --> 00:06:55,000
mennesker der altid undrer sig over om de er gode nok.

170
00:06:55,000 --> 00:06:57,000
Der var altid kun en variabel

171
00:06:57,000 --> 00:06:59,000
der adskilte de mennesker der har

172
00:06:59,000 --> 00:07:01,000
en stærk følelse af kærlighed og af at høre til

173
00:07:01,000 --> 00:07:03,000
og de mennesker der virkelig kæmper for det.

174
00:07:03,000 --> 00:07:05,000
Og det var, at de mennesker der har

175
00:07:05,000 --> 00:07:07,000
en stærk følelse af kærlighed og af at høre til

176
00:07:07,000 --> 00:07:10,000
tror på at de er værdige til kærlighed og tilknytning.

177
00:07:10,000 --> 00:07:12,000
Så enkelt.

178
00:07:12,000 --> 00:07:14,440
De tror på at de er værdige.

179
00:07:15,000 --> 00:07:17,760
Og det svære for mig

180
00:07:17,760 --> 00:07:21,000
ved tingen der ødelægger vores tilknytning

181
00:07:21,000 --> 00:07:24,000
vores frygt for at vi ikke er værdige til tilknytning,

182
00:07:24,000 --> 00:07:26,000
var at jeg, personligt og professionelt,

183
00:07:26,000 --> 00:07:29,000
følte at jeg måtte forstå det bedre.

184
00:07:29,000 --> 00:07:31,670
Så det jeg gjorde

185
00:07:31,670 --> 00:07:34,000
var at jeg tog alle disse interviews

186
00:07:34,000 --> 00:07:37,000
hvor jeg så værdighed, hvor jeg så folk der levede på den måde,

187
00:07:37,000 --> 00:07:40,000
og jeg kiggede bare på dem.

188
00:07:40,000 --> 00:07:42,000
Hvad har disse mennesker til fælles?

189
00:07:42,000 --> 00:07:44,450
Jeg har en mindre afhængighed af kontorartikler,

190
00:07:44,450 --> 00:07:47,000
men det er et andet foredrag.

191
00:07:47,000 --> 00:07:50,000
Jeg havde en lille manilamappe, og jeg havde en filtpen,

192
00:07:50,000 --> 00:07:52,000
og jeg tænkte, hvad skal jeg kalde denne research?

193
00:07:52,000 --> 00:07:54,000
Og det første ord jeg kom til at tænke på

194
00:07:54,000 --> 00:07:56,000
var helhjertet.

195
00:07:56,000 --> 00:07:59,200
Dette er helhjertede mennesker, 
der lever med denne dybe følelse af værdighed.

196
00:07:59,200 --> 00:08:02,000
Så det skrev jeg i toppen af manilamappen,

197
00:08:02,000 --> 00:08:04,000
og jeg begyndte at kigge på dataene.

198
00:08:04,000 --> 00:08:06,000
Faktisk gjorde jeg det først

199
00:08:06,000 --> 00:08:08,000
på en fire-dages

200
00:08:08,000 --> 00:08:11,000
meget intensiv dataanalyse,

201
00:08:11,000 --> 00:08:14,000
hvor jeg kiggede tilbage, fandt disse interviews frem, 
fandt historierne frem, fandt begivenhederne frem.

202
00:08:14,000 --> 00:08:17,000
Hvad er temaet? Hvad er mønsteret?

203
00:08:17,000 --> 00:08:20,000
Min mand rejste med ungerne

204
00:08:20,000 --> 00:08:23,000
fordi jeg altid går ind i en slags Jackson Pollock skør ting,

205
00:08:23,000 --> 00:08:25,000
hvor jeg bare skriver

206
00:08:25,000 --> 00:08:28,000
og er i min forskertilstand.

207
00:08:28,000 --> 00:08:30,280
Og her er hvad jeg fandt frem til.

208
00:08:32,000 --> 00:08:34,000
Det de havde til fælles

209
00:08:34,000 --> 00:08:36,000
var en følelse af mod.

210
00:08:36,000 --> 00:08:39,000
Og jeg vil skille mod og tapperhed ad for jer et øjeblik.

211
00:08:39,000 --> 00:08:41,000
Mod, den originale definition af mod,

212
00:08:41,000 --> 00:08:43,000
da det først kom ind i det engelske sprog --

213
00:08:43,000 --> 00:08:46,000
det kommer fra det latinske ord cor, der betyder hjerte --

214
00:08:46,000 --> 00:08:47,870
og den originale definition

215
00:08:47,870 --> 00:08:51,000
var at fortælle historien om hvem man er med hele hjertet.

216
00:08:51,000 --> 00:08:53,000
Og disse mennesker

217
00:08:53,000 --> 00:08:55,000
havde, simpelt sagt, modet

218
00:08:55,000 --> 00:08:57,000
til at være uperfekte.

219
00:08:58,000 --> 00:09:00,000
De havde medfølelse

220
00:09:00,000 --> 00:09:03,000
til at være omsorgsfulde mod sig selv først, og så mod andre,

221
00:09:03,000 --> 00:09:06,000
fordi, det viser sig, 
at vi ikke kan udøve medfølelse overfor andre mennesker

222
00:09:06,000 --> 00:09:09,000
hvis vi ikke kan være omsorgsfulde overfor os selv.

223
00:09:09,000 --> 00:09:11,000
Og det sidste var at de havde tilknytning,

224
00:09:11,000 --> 00:09:13,000
og -- dette var den svære del --

225
00:09:13,000 --> 00:09:16,000
som et resultat af ægthed,

226
00:09:16,000 --> 00:09:19,000
var de villige til at give slip på dem de troede de skulle være

227
00:09:19,000 --> 00:09:21,000
for at være dem de var,

228
00:09:21,000 --> 00:09:24,000
som man absolut skal gøre

229
00:09:24,000 --> 00:09:26,000
for tilknytning.

230
00:09:28,000 --> 00:09:30,653
Den anden ting de havde til fælles

231
00:09:30,666 --> 00:09:34,400
var dette: Sårbarhed.

232
00:09:35,554 --> 00:09:38,520
De tog sårbarhed fuldstændig til sig.

233
00:09:40,000 --> 00:09:43,000
De troede på

234
00:09:43,000 --> 00:09:46,000
at det der gjorde dem sårbare

235
00:09:46,000 --> 00:09:48,000
også gjorde dem smukke.

236
00:09:50,000 --> 00:09:52,000
De talte ikke om sårbarhed som

237
00:09:52,000 --> 00:09:54,000
værende behageligt,

238
00:09:54,000 --> 00:09:57,000
de talte heller ikke om at det var uudholdeligt --

239
00:09:57,000 --> 00:09:59,000
som jeg havde hørt det i tidligere interview om skam.

240
00:09:59,000 --> 00:10:02,380
De talte bare om at det var nødvendigt.

241
00:10:03,000 --> 00:10:05,000
De talte om villigheden

242
00:10:05,000 --> 00:10:08,280
til at sige, "Jeg elsker dig" først,

243
00:10:08,280 --> 00:10:11,000
villigheden

244
00:10:11,000 --> 00:10:13,000
til at gøre noget

245
00:10:13,000 --> 00:10:16,000
hvor der ikke er nogen garantier,

246
00:10:16,000 --> 00:10:18,000
villigheden

247
00:10:18,000 --> 00:10:20,000
til at vente på at lægen skal ringe

248
00:10:20,000 --> 00:10:22,230
efter ens mammografi undersøgelse.

249
00:10:23,000 --> 00:10:26,000
De er villige til at investere i et forhold

250
00:10:26,000 --> 00:10:29,000
der måske eller måske ikke kommer til at fungere.

251
00:10:29,000 --> 00:10:32,000
De mente at dette var fundamentalt.

252
00:10:32,000 --> 00:10:35,000
Jeg troede personligt det var forræderi.

253
00:10:35,000 --> 00:10:38,000
Jeg kunne ikke tro at jeg havde svoret troskab

254
00:10:38,000 --> 00:10:40,000
til forskning, hvor vores arbejde --

255
00:10:40,000 --> 00:10:42,000
I ved, definitionen af forskning

256
00:10:42,000 --> 00:10:45,000
er at kontrollere og forudsige, at studere fænomener,

257
00:10:45,000 --> 00:10:47,000
med den bestemte hensigt

258
00:10:47,000 --> 00:10:49,000
at kontrollere og forudsige.

259
00:10:49,000 --> 00:10:51,000
Og nu havde min mission om

260
00:10:51,000 --> 00:10:53,000
at kontrollere og forudsige

261
00:10:53,000 --> 00:10:56,000
vist sig at komme med svaret, 
at måden af leve på er gennem sårbarhed

262
00:10:56,000 --> 00:10:59,000
og at holde op med at kontrollere og forudsige.

263
00:10:59,000 --> 00:11:02,000
Dette forårsagede et lille sammenbrud --

264
00:11:02,000 --> 00:11:06,000
(Latter)

265
00:11:06,000 --> 00:11:09,000
-- som faktisk mere så sådan her ud.

266
00:11:09,000 --> 00:11:11,000
(Latter)

267
00:11:11,000 --> 00:11:13,000
Og det gjorde det.

268
00:11:13,000 --> 00:11:16,960
Jeg kalder det et sammenbrud; 
min terapeut kalder det en åndelig opvågnen.

269
00:11:17,000 --> 00:11:19,000
En åndelig opvågnen lyder bedre end sammenbrud,

270
00:11:19,000 --> 00:11:21,000
men jeg kan forsikre jer om at det var et sammenbrud.

271
00:11:21,000 --> 00:11:23,260
Og jeg måtte lægge mine data væk og finde en terapeut.

272
00:11:23,260 --> 00:11:26,000
Lad mig fortælle jer noget: Man ved hvem man er

273
00:11:26,000 --> 00:11:29,170
når man ringer til ens venner og siger, 
"Jeg tror jeg skal tale med nogen.

274
00:11:29,170 --> 00:11:32,000
Har du nogen anbefalinger?"

275
00:11:32,000 --> 00:11:34,000
Fordi cirka fem af mine venner sagde,

276
00:11:34,000 --> 00:11:36,250
"Wooo. Jeg ville ikke være din terapeut."

277
00:11:36,250 --> 00:11:39,000
(Latter)

278
00:11:39,000 --> 00:11:41,000
Jeg sagde, "Hvad betyder det?"

279
00:11:41,000 --> 00:11:44,000
Og de sagde, "Jeg siger bare, du ved.

280
00:11:44,000 --> 00:11:46,000
Tag ikke din lineal med."

281
00:11:46,000 --> 00:11:49,640
Jeg sagde, "Okay."

282
00:11:51,000 --> 00:11:53,000
Så jeg fandt en terapeut.

283
00:11:53,000 --> 00:11:56,000
Mit første møde med hende, Diana --

284
00:11:56,000 --> 00:11:58,000
jeg tog min liste med

285
00:11:58,000 --> 00:12:01,000
over måden hvorpå de helhjertede lever, og jeg satte mig ned.

286
00:12:01,000 --> 00:12:03,000
Og hun sagde, "Hvordan har du det?"

287
00:12:03,000 --> 00:12:06,000
Og jeg sagde, "Jeg har det fint. Jeg har det okay."

288
00:12:06,000 --> 00:12:08,000
Hun sagde, "Hvad sker der?"

289
00:12:08,000 --> 00:12:11,000
Og dette er en terapeut der behandler terapeuter,

290
00:12:11,000 --> 00:12:13,000
fordi vi er nød til at se dem,

291
00:12:13,000 --> 00:12:16,000
på grund af deres evne til at spotte vrøvl.

292
00:12:16,000 --> 00:12:18,000
(Latter)

293
00:12:18,000 --> 00:12:20,000
Så jeg sagde,

294
00:12:20,000 --> 00:12:22,000
"Nu skal du høre, jeg kæmper."

295
00:12:22,000 --> 00:12:24,000
Og hun sagde, "Hvad kæmper du med?"

296
00:12:24,000 --> 00:12:27,000
Og jeg sagde, "Jamen, jeg har et problem med sårbarhed.

297
00:12:27,000 --> 00:12:30,000
Og jeg ved at sårbarhed er kernen

298
00:12:30,000 --> 00:12:32,000
i skam og frygt

299
00:12:32,000 --> 00:12:34,000
og vores kamp for værdighed,

300
00:12:34,000 --> 00:12:37,000
men det ser ud til at det også er fødestedet

301
00:12:37,000 --> 00:12:40,000
for glæde, eller kreativitet,

302
00:12:40,000 --> 00:12:42,000
for at høre til, for kærlighed.

303
00:12:42,000 --> 00:12:44,000
Og jeg tror jeg har et problem,

304
00:12:44,000 --> 00:12:47,000
og jeg har brug for noget hjælp."

305
00:12:47,000 --> 00:12:49,000
Og jeg sagde, "Men hør engang:

306
00:12:49,000 --> 00:12:51,000
ingen familie ting,

307
00:12:51,000 --> 00:12:53,000
ikke noget vrøvl om barndommen."

308
00:12:53,000 --> 00:12:55,000
(Latter)

309
00:12:55,000 --> 00:12:58,000
"Jeg har bare brug for nogle strategier."

310
00:12:58,000 --> 00:13:02,000
(Latter)

311
00:13:02,000 --> 00:13:05,000
(Bifald)

312
00:13:05,000 --> 00:13:07,000
Tak.

313
00:13:09,000 --> 00:13:12,000
Så hun gør sådan her [nikker].

314
00:13:12,000 --> 00:13:14,000
(Latter)

315
00:13:14,000 --> 00:13:17,000
Og så sagde jeg, "Det er skidt, ikke?"

316
00:13:17,000 --> 00:13:20,000
Og hun sagde, "Det er hverken godt eller skidt."

317
00:13:20,000 --> 00:13:22,000
(Latter)

318
00:13:22,000 --> 00:13:24,000
"Det er bare hvad det er."

319
00:13:24,000 --> 00:13:27,000
Og jeg sagde, "Åh gud, det her kommer til at stinke."

320
00:13:27,000 --> 00:13:30,000
(Latter)

321
00:13:30,000 --> 00:13:32,000
Og det gjorde det, og det gjorde det ikke.

322
00:13:32,000 --> 00:13:35,000
Og det tog cirka et år.

323
00:13:35,000 --> 00:13:37,000
Og I ved der er mennesker

324
00:13:37,000 --> 00:13:40,000
der, når de opdager at sårbarhed og ømhed er vigtigt,

325
00:13:40,000 --> 00:13:43,000
overgiver sig og går ind i det.

326
00:13:43,000 --> 00:13:45,000
A: det er ikke mig,

327
00:13:45,000 --> 00:13:48,000
og B: jeg hænger ikke engang ud med den slags mennesker.

328
00:13:48,000 --> 00:13:51,000
(Latter)

329
00:13:51,000 --> 00:13:54,000
For mig, var det en gadekamp der varede et år.

330
00:13:54,000 --> 00:13:56,000
Det var en brydekamp.

331
00:13:56,000 --> 00:13:58,000
Sårbarheden skubbede, jeg skubbede tilbage.

332
00:13:58,000 --> 00:14:01,000
Jeg tabte kampen,

333
00:14:01,000 --> 00:14:03,000
men vandt muligvis mit liv tilbage.

334
00:14:03,000 --> 00:14:05,000
Så jeg vendte tilbage til forskningen

335
00:14:05,000 --> 00:14:07,000
og tilbragte de næste par år

336
00:14:07,000 --> 00:14:10,000
på virkelig at prøve at forstå hvad de, de helhjertede,

337
00:14:10,000 --> 00:14:12,000
hvilke valg de traf,

338
00:14:12,000 --> 00:14:14,000
og hvad gør vi

339
00:14:14,000 --> 00:14:16,000
med sårbarhed.

340
00:14:16,000 --> 00:14:18,000
Hvorfor kæmper vi så meget med det?

341
00:14:18,000 --> 00:14:21,000
Er jeg den eneste der kæmper med sårbarhed?

342
00:14:21,000 --> 00:14:23,000
Nej.

343
00:14:23,000 --> 00:14:25,000
Her er hvad jeg lærte.

344
00:14:26,000 --> 00:14:29,000
Vi bedøver sårbarhed --

345
00:14:29,000 --> 00:14:31,000
når vi venter på opringningen.

346
00:14:31,000 --> 00:14:33,000
Det var sjovt, jeg sendte noget ud på Twitter og på Facebook

347
00:14:33,000 --> 00:14:35,000
der siger, "Hvordan vil du definere sårbarhed?

348
00:14:35,000 --> 00:14:37,000
Hvad får dig til at føle dig sårbar?"

349
00:14:37,000 --> 00:14:40,000
Og i løbet af en halvanden time fik jeg 150 svar.

350
00:14:40,000 --> 00:14:42,000
Fordi jeg ville vide

351
00:14:42,000 --> 00:14:44,000
hvad der er derude.

352
00:14:45,000 --> 00:14:47,000
At skulle bede min mand om hjælp

353
00:14:47,000 --> 00:14:50,000
fordi jeg er syg, og vi er nygifte;

354
00:14:50,000 --> 00:14:53,000
indlede sex med min mand;

355
00:14:53,000 --> 00:14:55,000
indlede sex med min kone;

356
00:14:55,000 --> 00:14:58,000
at blive afvist; at invitere nogen på date;

357
00:14:58,000 --> 00:15:00,000
at vente på at lægen ringer tilbage;

358
00:15:00,000 --> 00:15:03,000
blive fyret; at fyre folk --

359
00:15:03,000 --> 00:15:05,000
dette er verden vi lever i.

360
00:15:05,000 --> 00:15:08,000
Vi lever i en sårbar verden.

361
00:15:08,000 --> 00:15:10,000
Og en af måderne vi håndterer det på

362
00:15:10,000 --> 00:15:12,000
er at vi bedøver sårbarhed.

363
00:15:12,000 --> 00:15:14,000
Og jeg mener der er bevis for --

364
00:15:14,000 --> 00:15:16,000
og det er ikke det eneste bevis der findes,

365
00:15:16,000 --> 00:15:18,000
men jeg mener det er en kæmpestor årsag --

366
00:15:18,000 --> 00:15:22,000
vi er den mest forgældede,

367
00:15:22,000 --> 00:15:25,000
fede,

368
00:15:25,000 --> 00:15:28,000
afhængige og medicinerede

369
00:15:28,000 --> 00:15:30,000
voksne generation i USAs historie.

370
00:15:33,000 --> 00:15:36,000
Problemet er -- og jeg lærte dette af forskningen --

371
00:15:36,000 --> 00:15:39,890
at man ikke selektivt kan lamme følelser.

372
00:15:39,900 --> 00:15:43,000
Man kan ikke sige, her er de dårlige ting.

373
00:15:43,000 --> 00:15:45,000
Her er sårbarhed, her er sorg, her er skam,

374
00:15:45,000 --> 00:15:47,000
her er frygt, her er ærgrelse.

375
00:15:47,000 --> 00:15:49,000
Jeg vil ikke føle dem.

376
00:15:49,000 --> 00:15:52,000
Jeg vil have et par øl og en banan muffin med nødder.

377
00:15:52,000 --> 00:15:54,000
(Latter)

378
00:15:54,000 --> 00:15:56,000
Jeg vil ikke føle disse.

379
00:15:56,000 --> 00:15:58,220
Og jeg ved at det er en genkendende latter.

380
00:15:58,220 --> 00:16:01,000
Mit arbejde er at hacke mig ind i jeres liv.

381
00:16:01,000 --> 00:16:03,000
Jeg kender den der "haha, åh gud".

382
00:16:03,000 --> 00:16:05,000
(Latter)

383
00:16:05,000 --> 00:16:08,000
Man kan ikke lamme de svære følelser

384
00:16:08,000 --> 00:16:10,360
uden at lamme de andre affekter, vores følelser.

385
00:16:10,360 --> 00:16:12,910
Man kan ikke lamme selektivt.

386
00:16:12,910 --> 00:16:15,000
Så når vi lammer dem,

387
00:16:15,000 --> 00:16:17,000
lammer vi fornøjelse,

388
00:16:17,000 --> 00:16:19,000
vi lammer taknemmelighed,

389
00:16:19,000 --> 00:16:21,000
vi lammer glæde.

390
00:16:21,000 --> 00:16:24,000
Og så er vi ulykkelige,

391
00:16:24,000 --> 00:16:26,000
og vi leder efter formål og mening,

392
00:16:26,000 --> 00:16:28,000
og så føler vi os sårbare,

393
00:16:28,000 --> 00:16:31,000
og så får vi os et par øl og en bananmuffin med nødder.

394
00:16:31,000 --> 00:16:34,750
Og det bliver denne farlige cyklus.

395
00:16:36,000 --> 00:16:39,000
En af de ting jeg mener vi skal tænke på

396
00:16:39,000 --> 00:16:41,000
er hvorfor og hvordan vi lammer.

397
00:16:41,000 --> 00:16:44,000
Og det behøver ikke kun at være afhængighed.

398
00:16:44,000 --> 00:16:46,000
Den anden ting vi gør

399
00:16:46,000 --> 00:16:49,000
er at vi gør alt det usikre sikkert.

400
00:16:50,000 --> 00:16:53,000
Religion er gået fra at være en tro på tro og mysterier

401
00:16:53,000 --> 00:16:55,000
til vished.

402
00:16:55,000 --> 00:16:58,000
Jeg har ret, du tager fejl. Ti stille.

403
00:16:58,000 --> 00:17:00,000
Det er det.

404
00:17:00,000 --> 00:17:02,000
Bare sikkerhed.

405
00:17:02,000 --> 00:17:04,000
Jo mere bange vi er, jo mere sårbare vi er,

406
00:17:04,000 --> 00:17:06,000
jo mere bange er vi.

407
00:17:06,000 --> 00:17:08,000
Sådan ser politik ud i dag.

408
00:17:08,000 --> 00:17:10,000
Der er ikke nogen diskurs mere.

409
00:17:10,000 --> 00:17:12,000
Der er ikke nogen samtale.

410
00:17:12,000 --> 00:17:14,000
Der er kun bebrejdelse.

411
00:17:14,000 --> 00:17:17,000
Ved I hvordan bebrejdelse er beskrevet indenfor forskning?

412
00:17:17,000 --> 00:17:20,000
Et udløb for smerte og ubehag.

413
00:17:21,000 --> 00:17:23,000
Vi perfektionerer.

414
00:17:23,000 --> 00:17:26,000
Hvis der er nogen der vil have at deres liv ser sådan her ud, 
så er det mig,

415
00:17:26,000 --> 00:17:28,000
men det fungerer ikke.

416
00:17:28,000 --> 00:17:30,350
Fordi det vi gør er at vi tager fedtet fra vores mås

417
00:17:30,350 --> 00:17:32,380
og putter det i vores kinder.

418
00:17:32,380 --> 00:17:35,000
(Latter)

419
00:17:35,000 --> 00:17:37,000
Mennesker vil, håber jeg om 100 år,

420
00:17:37,000 --> 00:17:39,000
kigge tilbage og sige, "Wow."

421
00:17:39,000 --> 00:17:41,000
(Latter)

422
00:17:41,000 --> 00:17:43,150
Og vi perfektionerer, allerfarligst,

423
00:17:43,150 --> 00:17:45,000
vores børn.

424
00:17:45,000 --> 00:17:47,000
Lad mig fortælle jer hvad vi mener om børn.

425
00:17:47,000 --> 00:17:50,000
De er klargjorte til kamp når de kommer hertil.

426
00:17:50,000 --> 00:17:53,000
Og når man holder de perfekte små babyer i armene,

427
00:17:53,000 --> 00:17:54,930
er vores job ikke at sige, "Se hende, hun er perfekt.

428
00:17:54,930 --> 00:17:57,000
Mit job er at holde hende perfekt --

429
00:17:57,000 --> 00:18:00,000
sørge for at hun kommer på tennis holdet i femte klasse og Yale i syvende klasse."

430
00:18:00,000 --> 00:18:02,000
Det er ikke vores job.

431
00:18:02,000 --> 00:18:03,880
Vores job er at kigge og sige,

432
00:18:03,880 --> 00:18:07,000
"Ved du hvad? Du er ufuldkommen og du er klar til kamp,

433
00:18:07,000 --> 00:18:09,000
men du er værdig til kærlighed og at høre til."

434
00:18:09,000 --> 00:18:11,000
Det er vores job.

435
00:18:11,000 --> 00:18:13,000
Vis mig en generation af børn der er opdraget på den måde,

436
00:18:13,000 --> 00:18:16,000
og vi vil sætte en stopper for du problemer jeg mener vi ser i dag.

437
00:18:16,000 --> 00:18:20,000
Vi lader som om at det vi gør

438
00:18:20,000 --> 00:18:23,000
ikke har nogen effekt på mennesker.

439
00:18:23,000 --> 00:18:25,000
Vi gør det i vores personlige liv.

440
00:18:25,000 --> 00:18:27,000
Vi gør det i forretningslivet --

441
00:18:27,000 --> 00:18:29,000
hvad enten det er en redningspakke, et olieudslip,

442
00:18:29,000 --> 00:18:31,000
en hjemkaldelse --

443
00:18:31,000 --> 00:18:33,000
vi lader som om det vi gør

444
00:18:33,000 --> 00:18:36,000
ikke har nogen stor påvirkning på andre mennesker.

445
00:18:36,000 --> 00:18:39,000
Jeg vil sige til firmaer, at dette ikke er vores første cowboystævne, folk.

446
00:18:40,000 --> 00:18:42,000
Vi har bare brug for at I er oprigtige og ægte

447
00:18:42,000 --> 00:18:45,040
og siger, "Det er vi kede af.

448
00:18:45,040 --> 00:18:48,060
Det løser vi."

449
00:18:49,780 --> 00:18:52,000
Men der er en anden måde, og jeg vil overlade det til jer.

450
00:18:52,000 --> 00:18:54,000
Dette er hvad jeg har fundet ud af:

451
00:18:54,000 --> 00:18:56,000
at lade os selv blive set,

452
00:18:56,000 --> 00:18:58,000
rigtig set,

453
00:18:58,000 --> 00:19:01,000
set sårbare;

454
00:19:01,000 --> 00:19:03,000
at elske med hele vores hjerter,

455
00:19:03,000 --> 00:19:05,000
selvom der ikke er nogen garanti --

456
00:19:05,000 --> 00:19:07,000
og det er virkelig svært,

457
00:19:07,000 --> 00:19:10,310
og jeg kan fortælle jer som forælder, at det er ulidelig svært --

458
00:19:12,000 --> 00:19:15,000
at udøve taknemmelighed og glæde

459
00:19:15,000 --> 00:19:17,000
i de øjeblikke med rædsel,

460
00:19:17,000 --> 00:19:19,000
når vi undrer os, "Kan jeg elske dig så meget?

461
00:19:19,000 --> 00:19:21,300
Kan jeg tro på dette så lidenskabeligt?

462
00:19:21,300 --> 00:19:23,780
Kan jeg være så stærkt i dette?"

463
00:19:23,780 --> 00:19:26,300
bare at være i stand til a stoppe og, i stedet for at forvente det værste,

464
00:19:26,300 --> 00:19:29,000
at sige, "Jeg er så taknemmelig,

465
00:19:29,000 --> 00:19:32,980
fordi at føle sig så sårbar betyder at jeg føler at jeg er i live."

466
00:19:33,000 --> 00:19:36,000
Og til slut, som jeg mener muligvis er det vigtigste,

467
00:19:36,000 --> 00:19:39,000
er at tro at vi er nok.

468
00:19:39,000 --> 00:19:41,000
Fordi når vi går ud fra et sted,

469
00:19:41,000 --> 00:19:44,290
tror jeg, som siger "jeg er nok,"

470
00:19:45,000 --> 00:19:48,960
så kan vi holde op med at skrige og begynde at lytte,

471
00:19:49,000 --> 00:19:51,000
vi er rarere og blidere overfor menneskerne omkring os,

472
00:19:51,000 --> 00:19:54,000
og vi er rarere og blidere overfor os selv.

473
00:19:54,000 --> 00:19:56,250
Det er hvad jeg har. Tak.

474
00:19:56,250 --> 00:19:59,000
(Bifald)