YouTube

Got a YouTube account?

New: enable viewer-created translations and captions on your YouTube channel!

Danish subtitles

← Dokumentarfilm maj 2012: Danmark skruer op for gassen_1

Get Embed Code
4 Languages

Showing Revision 1 created 08/11/2012 by Redtapeinc.com.

  1. Vil du præsentere dig selv til at starte med?
  2. Mit navn er Claus Bonnez
    og jeg er forsvarsadvokat
  3. og advokat også inde for
    visse andre områder
  4. herunder sager om tvangsindlæggelser,
  5. altså retsplejelovens kapitel 43a,
  6. selve diagnoserne har jeg
    ikke så meget forstand på
  7. det overlader jeg
    til lægevidenskaben.
  8. Kender du det anerkendte Rosenhan studie,
    og i så fald har du en mening om det?
  9. Jeg har hørt det omtalt.
  10. Det er et studium som skulle påvise at
    nogle studerende der blev indkaldt
  11. til et forsøg blev konstateret
    at have en psykiatrisk diagnose
  12. uagtet af de ikke havde det,
    det er sådan set hvad jeg ved om det
  13. Kunne amerikanske psykiatere skelne imellem
    om et individ var sindsygt eller normalt?
  14. Psykolog David Rosenhan lavede
    et dramatisk eksperiment
  15. Han samlede 8 mennesker,
    inklusiv ham selv,
  16. hvoraf ingen tidligere havde haft
    en psykiatrisk lidelse
  17. Hver person blev så sendt til et specifikt
    psykiatrisk hospital et sted i landet
  18. På et aftalt tidspunkt mødte de op på
    hver deres hospital
  19. og fortalte den tilstedeværende
    psykiater at de hørte stemmer
  20. der sagde ordet “thud" (bump) ?
  21. Det var den eneste løgn
    de skulle fortælle
  22. ellers skulle de opfører sig
    fuldstændig normalt
  23. Og hvad skete der så?
  24. Alle blev diagnosticeret sindsyge,
    og indlagt på hospitalet
  25. Alle?
  26. Alle!
  27. Og var der nogle der var sindsyge?
  28. Nej, der var ingen der kunne have
    bedømt disse mennesker sindsyge
  29. Jeg fortalte venner og familie: "Jeg
    kommer ud når jeg vil ud" - det var alt!
  30. "Jeg er der nogle dage,
    og så kommer Jeg ud!"
  31. Ingen viste at jeg ville være tvunget
    til at være der i 2 måneder!
  32. Efter indlæggelsen opførte alle 8 falske
    patienter sig fuldstændigt normalt
  33. Men hospitalerne nægtede at udskrive dem,
  34. 7 blev diagnosticeret som værende
    skizofrene, og en som værende bi-polar
  35. De blev alle givet stærke psykofarmaka
  36. De fandt at der var intet de kunne gøre for
    at overbevise lægerne at de var raske
  37. Og det blev hurtigt klart
    at den eneste måde at komme ud
  38. - var at give psykiaterne ret i at de var sindsyge,
    og lade som om de fik det bedre
  39. Den eneste måde at komme
    ud på var at give dem ret
  40. De sagde at jeg var sindsyg,
    ”Jeg er sindsyg, men jeg får det bedre"
  41. Det var en bekræftelse af
    deres perspektiv af mig
  42. I retten, når jeg anfægter
    en tvangsindlæggelse,
  43. det er jo de menneskeretslige aspekter
  44. om man overholder reglerne og så er jeg
    kritisk overfor at man i dansk ret,
  45. generelt ikke tillader at
    man får en "second opinion"
  46. altså en alternativ udtalelse ud over
    myndighedernes vurderinger
  47. når man skal lægge til grund om en person
    opfylder kriterierne
  48. for om man skal være
    tvangsindlagt i Danmark
  49. Ok, er det noget der sker ofte?
  50. Jamen det er hovedreglen, altså...
  51. Er det hovedreglen at der ikke bliver
    mulighed for at få en "second opinion"?
  52. Ja, absolut
  53. det følger af psykiatriloven, at hvis man
    tvangsindlægges så har man ret
  54. til at få en domstolsprøvelse af hvorvidt
    tvangsindlæggelsen var berettiget
  55. og den domstolsprøvelse,
    skal man have i Dansk ret,
  56. ifølge den europæiske
    menneskerettighedskonventions artikel 5
  57. at man skal have en sådan prøvelse
  58. og det har vi selvfølgelig også i Danmark
    fordi vi er medlemmer af europarådet
  59. for at leve op til grundloven
  60. Når vi så har de sager
  61. efter min opfattelse så
    bliver de noget af en farce,
  62. fordi man reelt ikke har andre
    udtalelser end det hospital selv som
  63. så at sige har opretholdt
    den her tvangsindlæggelse
  64. og dermed mangler vi jo at
    få en kritisk udtalelse
  65. der eventuelt kan gå imod de
    indlæggende myndigheders udtalelse
  66. Og det er jo sådan og det er jo meget
    forståeligt at dommere, domstole og advokater
  67. vi har jo ikke nogen
    psykiatrisk sagkyndig viden
  68. og jeg kan jo ikke vide når en læge
    siger at en eller anden er sindsyg
  69. meget ofte kan man jo ikke se på klienten
    om de er sindsyge eller ikke er sindsyge,
  70. så det har jeg jo ikke noget begreb om og
    det har dommeren sådan set heller ikke
  71. og det har regionens,
    (hospitalets) advokat heller ikke
  72. når vi står med sådan en sag i retten
  73. og så forlader vi os på det hospital
    som har forestået indlæggelsen
  74. og det er jo ikke så underligt at de siger om
    deres egen beslutning at den var berettiget
  75. og derfor er og bliver de sager meget tomme
  76. og efter min opfattelse i strid med
    Den Europæiske Menneskeretigheds Konvention
  77. Og det bygger jeg på at det konkret
    fremgår i nogle afgørelser
  78. truffet af den Europæiske
    Menneskerettighedsdomstol
  79. at det skal være en uhildet instans som
    foretager den efterfølgende vurdering
  80. af om den pågældende er
    sindsyg eller var sindsyg
  81. altså ikke den institution som har
    besluttet at tvangsindlægge oprindeligt
  82. for mig er det ganske indlysende
  83. og Menneskerettighedsdomtolens
    praksis er ikke særlig overraskende
  84. men når man påberåber den i Dansk ret
  85. så er det sådan set for døve ører
  86. for både by- og landsretterne
    er sådan set ligeglade
  87. Og nu har jeg indklaget en konkret sag
    for Menneskeretighedsdomtolen
  88. Aha, på det grundlag?
  89. På netop det spørgsmål
    om at der ikke har været
  90. uvildig sagkyndig bistand
    under prøvelsen af sagen
  91. Både by- og landsret
    lagde i den konkrete sag
  92. ligesom i de øvrige mange
    andre sager jeg også har
  93. alene vægt på den
    indlæggende myndigheds,
  94. den indlæggende læges
    sagkyndige vurderinger
  95. og de sagkyndige vurderinger som lå til grund
    for opretsholdelse af tvangsindlæggelsen
  96. og efter min opfattelse
  97. opfylder det ikke de
    retssikkerhedskrav som stilles i
  98. Den Europæiske Menneskerettigheds
    Konventions artikel 5
  99. Tiden til faglig reflektion og fordybelse
    er ikke tilstede i det daglige arbejde...
  100. Jo, det er klart.
  101. Man kan sige det er lidt et andet
    problem det du rejser
  102. fordi spørgsmålet er jo når man
    så er indlagt på et hospital
  103. hvis arbejdsforholdene
    er så ringe som de er
  104. beskrevet i den undersøgelse
    fra arbejdstilsynet
  105. så opstår der en risiko for at man
    simpelthen fejldiagnostiserer
  106. og det kan jo have både betydning for folk
    der har godt af at være på hospitalet
  107. og være under behandling, de måske for
    tidligt bliver skrevet ud og sendt hjem
  108. mens andre der slet ikke burde være på
    hospitalet f.eks., fordi de slet ikke er syge
  109. forbliver på hospitalet uberettiget -
  110. som selvfølgelig er et alvorligt problem
  111. i og med folk de er tvangsindlagt
  112. Men om så man forestiller
    sig at hospitalet
  113. i øvrigt havde fuldstændig
    gode arbejdsforhold
  114. og et fagligt meget
    kompetent personale
  115. så er det stadig væk i strid
    med de retstatsprincipper
  116. som Menneskerettighedsdomstolen
    indfortolker i artikel 5
  117. at det er samme institution
    som efterfølgende
  118. under en sag hvor en
    borger gør gældende at en
  119. tvangsindlæggelse var uberettiget,
    at det er de samme institutioner
  120. som så at sige leverer de udtalelser
    som retten træffer sin afgørelse på
  121. så er det ligemeget...
  122. Det forstærkes selvfølgelig af at
    arbejdsmiljøet så også er dårligt
  123. for det gør måske validiteten af
    de her lægelige udtalelser dårlig
  124. men om så det ikke var sådan
  125. så er det stadigvæk problematisk
    fordi det hører med til hele den
  126. kontradiktoriske tankegang, man har
    i en demokratisk retstats retssale
  127. nemlig at den part der angribes,
  128. skal have lejlighed til at
    fremkomme med argumenter
  129. og at den part der står på den anden
    side også skal have lejlighed til det
  130. og her står patienterne når de bliver
    udskrevet og har altså den eneste
  131. ammunition de kan diske op med
  132. er modpartens oplysninger om dem selv
  133. det er jo absurd,
    og bryder grundlæggende
  134. med de menneskeretlige traditioner
    vi har i dansk ret
  135. Jeg ved ikke om i agter at interviewe
    den anden side, Regionen f.eks.
  136. Kom med et eksempel på hvor at
    patienten der har indklaget en sag
  137. efter psykiatriloven, har fået lov
    til at indhente sagkyndig bistand
  138. det forekommer overhovedet ikke
    i ugeskrift for retsvæsenet
  139. eller i andre retstidsskrifter
    som jeg har kenskab til
  140. Og det vil sige at det er helt normalt
    i dansk ret at man ikke følger
  141. Menneskerettighedsdomstolens
    praksis med at den tidligere
  142. tvangsindlagte skal have lejlighed
    til at få en kritisk sagkyndig vurdering
  143. men at man alene lægger vægt på
    den indlæggende læges vurdering.
  144. Det er meget problematisk!