-
Títol:
Hvordan redder man truede sprog?
-
Descripció:
Op til 3000 sprog kan uddø i løbet af de næste 80 år og bringe nærmest hele kulturer ned med sig. I denne korte tale viser sprogaktivisten Daniel Bögre Udell hvordan folk rundt i verden opfinder nye måder at genoplive sine forfædres sprog og genopbygge deres traditioner - og opfordrer os til også at udforske vores sproglige arv. "Det at genoplive sit sprog og fejre sin kultur er en magtfuld måde at være sig selv i en globaliseret verden," siger han.
-
Speaker:
Daniel Bögre Udell
-
Sprog uddør ikke bare af sig selv.
-
Folk opgiver deres modersmål
fordi de er tvunget til det.
-
Ofte er presset politisk.
-
-
sagde en amerikansk general,
Richard H. Pratt
-
at udryddelsen af indfødte kulturer
-
var det eneste alternativ
til udryddelsen af indfødte folk.
-
"Dræb indianeren," sagde han,
"men spar mennesket."
-
Og indtil 1978
gjorde regeringen lige dét
-
ved at fjerne indfødte børn
fra deres familier
-
og tvinge dem på kostskoler
hvor de fik engelske navne
-
og blev straffet for at tale sit sprog.
-
Assimilation var komplement til folkedrab.
-
I dag findes der syv tusind sprog
¶
-
men få er anerkendt
af deres egne regeringer
-
eller støttet online.
-
Så for folk fra størstedelen af kulturer
-
er globaliseringen dybt fremmedgørende.
-
Det betyder at man opgiver sit sprog
for en andens.
-
Og hvis intet ændrer sig,
-
kan så mange som 3000 sprog uddø
i løbet af de næste 80 år.
-
Heldigvis ændrer tingene sig.
¶
-
Overalt i verden
-
genopliver folk sine forfædres sprog
-
og genopbygger sine kulturer.
-
Så vidt vi ved,
-
begyndte genoplivelsen af sprog i 1800erne
hvor grundet den voksende antisemitisme,
-
jødiske fælleskaber brugte deres sprogarv,
hebraisk
-
som et middel til kulturel genoplivelse.
-
Og selvom det ikke havde været talt
i over 1000 år
-
var det bevaret
i jødiske religiøse og filosofiske bøger.
-
Jødiske aktivister studerede
og underviste deres børn i sproget
-
som blev dets første modersmålstalere
i næsten 100 generationer.
-
I dag er det et modersmål
for fem milioner jøder.
-
Og for mit vedkommende,
-
som en assimileret, engelsktalende medlem
af den jødiske diaspora,
-
en grundpille i kulturel suverænitet.
-
To tusind år senere,
-
er vi her stadigvæk.
-
-
var genoplivelsen af hebraisk
noget usædvanligt.
-
Få sprog er så godt bevaret som vores,
-
og med oprettelsen af Israel,
-
den første jødiske stat i over 1000 år,
-
fik man et sted,
hvor hebraisk kunne bruges dagligt.
-
Med andre ord,
fik andre kulturer bare ikke en chance.
-
(Video) Godaften, jeg hedder Elizabeth
¶
-
-
Det var kornisk,
-
det traditionelle sprog i Cornwall,
-
som i dag er et grevskab i Sydengland
-
I 1900-tallet kæmpede korniske aktivister
for sin kultur.
-
Sproget havde ikke været talt
i over 100 år,
-
men de brugte gamle bøger og skuespil
til at lære sine børn det.
-
Den nye, kornisktalende generation
-
var dog spredt over hele Cornwall
-
og kunne ikke bruge sproget frit.
-
I 1990'erne var kornisk genoplivet,
-
men det trivedes ikke.
-
Men så, i starten af 2000'erne,
fandt korniske talere hinanden online
-
og brugte digitale rum
til at tale sproget dagligt.
-
Derefter organiserede de
ugentlige og månedlige events,
-
hvor de kunne mødes
og tale sproget offentligt.
-
I dag er der korniskundervisning
på nogle skoler.
¶
-
Der er korniske skilte,
-
isreklamer,
-
Wikipedia og endda memes.
-
-
-
Med deres sprog intakt igen,
¶
-
har Cornwallbefolkningen
sikret sig anerkendelse
-
som en keltisk nation sammen med
Irland, Skotland og Wales.
-
De modstod århundreder
af tvangsassimilation
-
og sagde: "Vi er ikke
et grevskab i England.
-
Vi er et selvstændigt folk.
-
Og vi er her stadig."
-
Og de er ikke de eneste.
¶
-
Tunica-Biloxi stammen i Louisiana
er i gang med at genoplive sit sprog.
-
(Video) (Tunica) Jeg hedder Teyanna.
¶
-
Mine venner kalder mig "Stille Storm".
-
Det startede i 1980'erne,
¶
-
da Donna Pierite og hendes familie
-
begyndte at tage ture
til Baton Rouge og New Orleans
-
for at fotokopiere gamle dagbøger
der var gemt væk i universitetsarkiver.
-
Målet var at studere Tunica
-
og lære børnene det
og dele det med sit fællesskab.
-
I dag fører de Tunica ind i en renæssance.
-
Siden 2014 er der
næsten 100 deltagere til sprogkurser
-
og ifølge en folketælling fra 2017,
-
er der 32 der taler sproget flydende.
-
Nogle af dem, som Donnas datter, Elisabeth
-
lærer deres børn Tunica.
-
Disse nye talere skaber indhold,
-
Facebookvideoer og memes.
-
-
-
-
Jo mere de publicererer,
¶
-
jo mere inspirerer de andre Tunica folk
til at involvere sig.
-
Et medlem af stammen, der bor i Texas,
skrev til Elisabeth på Facebook
-
og spurgte, hvordan man siger
"velsign disse lande."
-
Det var til et haveskilt,
-
så hun kunne vise sine naboer,
at hendes kultur er i live
-
og trives i dag.
-
Hebraisk, kornisk og tunica
er blot tre eksempler
¶
-
fra en hel opblussen af sprogaktivisme
i alle verdensdele.
-
Om det er Jèrriaistalende fra Kanaløerne,
-
eller kenyansk tegnsprogsbrugere
fra Nairobi,
-
har alle grupper, der arbejder på
at bevare eller genoplive et sprog,
-
én ting tilfælles: medier,
-
så deres sprog
kan deles og undervises i.
-
Og i takt med at internettet vokser,
-
og tilgængeligheden,
skabelsen af medier øges,
-
bliver bevarelsen og genoplivelsen
af sprog
-
mere realisabel end nogensinde før.
-
Så hvad er jeres forfædres sprog?
¶
-
Mines er hebraisk, jiddisch,
ungarsk og skotsk gælisk,
-
selvom jeg voksede op med engelsk.
-
Og heldigvis var hver af disse sprog
tilgængelig online.
-
Især hebraisk -
det var præinstalleret på min mobil,
-
det er støttet af Google Oversæt
-
og det har endda autokorrektur.
-
Og selvom dit sprog
måske ikke er understøttet lige så bredt,
-
prøv at undersøge det,
-
fordi chancerne er, at nogen derude
er allerede i gang med at få det online.
-
Det at genoplive sit sprog
og fejre sin kultur
¶
-
er en magtfuld måde at være sig selv
i en globaliseret verden,
-
fordi, som jeg for nylig har lært
at sige på hebraisk,
-
"'nḥnw 'dyyn k'n" -
-
vi er her stadig.
-
-