I denne video vil vi kigge på parallelle linjer og linjer, der krydser de parallelle linjer. Dem kalder vi transversaler. Lad os først kigge på, hvad parallelle linjer er. En definition, der kan bruges til at opfylde vores behov, er, at de er 2 linjer på samme plan. Når vi taler om et plan, taler vi om en flad todimensionel overflade, for eksempel denne skærm. Denne skærm er et plan. Altså 2 linjer på et plan, og som aldrig krydser. Vi forestiller os, at denne linje fortsætter i denne retning og denne retning. Vi tegner yderligere en linje i en anden farve. Denne linje og denne linje er parallelle. De krydser aldrig hinanden. Hvis vi formoder, at vi tegnede dem korrekt, og at de fortsætter i nøjagtigt samme retning, vil de aldrig krydse hinanden. Hvis vi tænker på linjer, der ikke er parallelle, er denne grønne og denne pink linje for eksempel ikke parallelle. De krydser tydeligvis hinanden på et tidspunkt. Disse to linjer herovre er altså parallelle. Nogle gange er det markeret med pile, der peger samme retning for at vise, at de er parallelle. Hvis der er flere parallelle linjer, kan man tegne 2 pile. Vi har altså fastslået, at disse to linjer aldrig vil krydse hinanden. Vi vil gerne undersøge, hvad der sker, når disse 2 parallelle linjer bliver krydset af en tredje linje. Vi tegner den tredje linje her. . Vi kalder den tredje linje, der krydser de parallelle linjer for en transversal. Den transverserer - eller krydser - nemlig de to parallelle linjer. Når vi har en transversal, der krydser parallelle linjer, skabes nogle interessante forhold mellem vinklerne. Dette dukker op i en masse prøver. Det er en slags kerneopgave inden for geometrien. Derfor er det en god idé at skabe klarhed over det. Det første, vi skal være klar over, hvis disse linjer er parallelle, er, at de ensliggende vinkler vil være lige store. Når vi lader denne lilla linje krydse denne gule linje, skabes der 4 vinkler. Vi har denne grønne vinkel, denne orange vinkel, denne vinkel i en anden grøn nuance og denne blå vinkel. . . Dette er altså de 4 vinkler. Når vi taler om ensliggende vinkler, mener vi, at denne grønne vinkel øverst til højre svarer til denne øverste højre vinkel herovre. Vi tegner den i den samme grønne farve. Disse to vinkler er ensliggende. Når de er ensliggende, vil de være lige store. De er lig med hinanden. Hvis vi leger, at denne er 70 grader, vil denne vinkel også være 70 grader. Hvis vi fortsatte med at ændre retningen på transversalen, ville vi se, at de altid vil være lig hinanden. Lad os tegne yderligere 2 parallelle linjer og vise et mere ekstremt eksempel. Herefter tegner vi en transversal, der skaber en endnu mindre vinkel her, ser vi, at den ser ud ligesom denne vinkel. De er ensliggende vinkler og vil være ækvivalente. Fra dette perspektiv er det den øverste højre vinkel i hver krydsning er de samme. Det samme gælder for andre ensliggende vinkler. Den øverste venstre vinkel her vil være lige så stor som den øverste venstre vinkel her. Den nederste venstre vinkel vil være lige så stor som den hernede. Hvis denne her er 70 grader, vil denne hernede også være 70 grader. Til sidst vil denne og denne vinkel selvfølgelig også være lige store. Lad os skrive det ned. Ensliggende vinkler er kongruente. Ensliggende vinkler er lig med hinanden. Denne og denne er ensliggende, denne og denne er, denne og denne er, og denne og denne er. Det næste at finde ud af om ens vinkler er, at de nogle gange bliver kaldt vertikale vinkler, andre gange modsatstående vinkler. Hvis vi kigger på denne vinkel, vil vinklen, der er vertikal eller modsatstående til den, når man går direkte over krydsningen her være denne vinkel, og de vil altså være ens. Vi foretrækker at kalde dem modsatstående, for selvom man siger vertikale, kan vinklerne godt være i den horisontale retning. Modsatstående eller vertikale vinkler er også ens. Så hvis denne er 70 grader, vil denne også være 70 grader, og hvis denne er 70 grader, vil denne også være 70 grader. Hvis denne og denne er 70 grader, og denne og denne er 70 grader, er det ligemeget, hvad denne er, for denne vil også være det samme, fordi denne er lig med denne, og denne er lig med denne. Det sidste vi skal kigge på er forholdet mellem denne orange vinkel og denne grønne vinkel. Vi kan se, at hvis vi lægger disse 2 vinkler sammen, skaber vi en halvcirkel. Hvis vi starter med at kigge på den grønne vinkel og derefter den orange vinkel, vil vi komme halvvejs rundt i en cirkel, og det vil give 180 grader. Denne grønne vinkel og denne orange vinkel vil sammenlagt give 180 grader. De kaldes supplementære. Vi har lavet andre videoer om supplementære vinkler, men vi skal bare vide, at de danner den samme linje eller en halvcirkel. Så hvis denne er 70 grader, vil denne orange vinkel være 110 grader, fordi de sammenlagt giver 180 grader. Hvis denne vinkel her er 110 grader, hvad ved vi så om denne vinkel her? Eftersom denne vinkel er modsatstående eller vertikal til de 110 grader, må den også være 110 grader. Vi ved også, at eftersom denne vinkel er ensliggende med denne vinkel, vil denne vinkel også være 110 grader. Vi kunne også være kommet frem til det ved at sige, at eftersom denne vinkel er 70 grader og denne vinkel er supplementær, måtte den sammenlagt give 180 grader. Vi kunne også regne ud, at eftersom denne er 110 grader, og denne er en ensliggende vinkel, må denne også være 110 grader. Vi kunne også have sagt, at denne er modsatstående til denne, så de er også ens. Vi kunne også have sagt, at denne er supplementær til denne vinkel, så 70 plus 110 ville give 180. Vi kunne også have sagt, at 70 plus denne vinkel er 180. Der er altså en lang række muligheder for at finde ud af, hvor store vinklerne er. I den næste video vil vi vise en masse eksempler på, hvordan man ud fra 1 vinkel kan udregne, hvor store alle de andre vinkler er.