Over hele kloden er der omkring 60 millioner mennesker, som er blevet tvunget fra deres hjem for at undgå krig, vold og forfølgelse. Størstedelen af dem er blevet internt fordrevne personer, som betyder at de er flygtet fra deres hjem, men stadig befinder sig i deres lande. Andre har krydset en grænse og søgt ly udenfor deres egne lande. De er normalt omtalt som flygtninge. Men hvad betyder den betegnelse helt præcist? Verden har kendt til flygtninge for årtusinder, men den moderne definition blev udarbejdet ved FN-konventionen i 1951 i relation til flygtninges status. som reaktion til masseforfølgelser og fordrivelser under 2. verdenskrig. Det definerer en flygtning som en, der befinder sig udenfor deres hjemland, og er ude af stand til at vende tilbage til deres land på grund af en velbegrundet frygt for at blive forfulgt. Den forfølgelse kan skyldes deres race, religion, nationalitet, medlemskab til en bestemt social gruppe eller politisk holdning, og er ofte relateret til krig og vold. I dag består halvdelen af verdens flygtninge af børn, nogle af dem er udledsaget af en voksen, en situation der gør dem særligt udsat for børnearbejde eller seksuel udnyttelse. Alle flygtninges historie er forskellig og mange må gennemgå farlige rejser med usikre udfald. Men før vi kommer til indholdet af deres rejser, så lad os slå en ting fast. Der er meget forvirring omkring forskellen mellem betegnelserne "migrant" og "flygtning". "Migranter" henviser som regel til mennesker, der forlader deres land af grunde, der ikke er relateret til forfølgelse, såsom søgen efter bedre økonomiske muligheder eller forlade tørkeramte områder i søgen efter bedre omstændigheder. Der er mange mennesker i verden, der er blevet fordrevet på grund af naturkatastrofer, fødemangel, og anden modgang, men international lov, rigtigt eller forkert, anerkender kun dem, der flygter fra konflikt og vold, som flygtninge. Så hvad sker der, når nogen flygter fra deres land? De fleste flygtninges rejser er lange og farefulde med begrænset adgang til ly, vand eller mad. Siden afgangen kan være så pludselig og uventet bliver ejendele måske efterladt, og mennesker som afværger konflikter har ofte ikke de nødvendige dokumenter, såsom visa, for at kunne flyve til andre lande legalt. Økonomiske og politiske faktorer kan også forhindre dem i at rejse ad traditionelle veje. Det betyder, at de kun kan rejse ad land eller vand, og måske bliver nødt til at betro deres liv til smuglere for at hjælpe dem til at krydse grænser. Hvor nogle mennesker søger sikkerhed med deres familier, så forsøger andre selv og lader deres kære blive tilbage i håbet om at blive genforenet senere. Denne separation kan blive traumatisk og ubærligt lang. Mens flere end halvdelen af verdens flygtninge befinder sig i byer så er en flygtningelejr nogle gange det første stop for en flygtning, der tit er drevet af FN's flygtningeagentur eller lokale regeringer. Flygtningelejre har til hensigt at være midlertidig beboelse, der tilbyder kortvarigt ly indtil indbyggere kan vende sikkert hjem, blive integreret i værtslandet eller bosætte sig i et andet land. Men mulighed for genbosættelse og langvarig integration er tit begrænset. Så mange flygtninge har intet andet valg end at forblive i lejrer for årevis, og nogle gange endda årtier. Efter ankomst til et nyt land, er det første en fordreven person gør, at søge asyl. På det tidspunkt er de asylansøgere og ikke officielt anerkendt som en flygtning før ansøgningen er blevet accepteret. Mens lande i det store hele er enige omkring en definition af flygtning, så er hvert værtsland ansvarlig for at undersøge alle anmodninger om asyl og vurdere om ansøgere kan få tildelt status som flygtning. De forskellige landes retningslinjer kan variere meget. Værtslande har adskillige pligter overfor mennesker de har anerkendt som flygtninge, såsom garantien af en minimumsstandard af behandling og ikke-forskelsbehandling. Den mest basale forpligtelse overfor flygtninge er ikke-undertrykkelse, et princip der forhindrer en nation fra at sende en person til et land, hvor deres liv og frihed er truet. Men faktisk er flygtninge hyppigt ofre for usammenhængende og diskriminerende behandling. De bliver i højere grad forpligtet til at genopbygge deres liv trods xenofobi og racisme. Og alt for tit må de ikke indgå på arbejdsmarkedet og er fuldstændig afhængig af humanitær bistand. Derudover går alt for mange flygtningebørn ikke i skole på grund af mangel af støtte til uddannelsesprogrammer. Hvis du kigger i din egen familiehistorie, er der en chance for, du vil opdage, at engang så var dine forfædre tvunget fra deres hjem enten for at undgå krig eller flygte fra diskrimination og forfølgelse. Det vil være godt for os at huske deres historier, når vi hører om fordrevne flygtninge, der søger efter et nyt hjem.