Over hele kloden
er der omkring 60 millioner mennesker,
som er blevet tvunget fra deres hjem
for at undgå krig, vold og forfølgelse.
Størstedelen af dem er blevet
internt fordrevne personer,
som betyder at de er flygtet fra deres hjem,
men stadig befinder sig i deres lande.
Andre har krydset en grænse
og søgt ly udenfor deres egne lande.
De er normalt omtalt som flygtninge.
Men hvad betyder
den betegnelse helt præcist?
Verden har kendt til
flygtninge for årtusinder,
men den moderne definition blev udarbejdet
ved FN-konventionen i 1951
i relation til flygtninges status.
som reaktion til masseforfølgelser
og fordrivelser under 2. verdenskrig.
Det definerer en flygtning som en,
der befinder sig udenfor deres hjemland,
og er ude af stand til
at vende tilbage til deres land
på grund af en velbegrundet frygt
for at blive forfulgt.
Den forfølgelse kan skyldes deres race,
religion, nationalitet,
medlemskab til en bestemt social gruppe
eller politisk holdning,
og er ofte relateret til krig og vold.
I dag består halvdelen
af verdens flygtninge af børn,
nogle af dem er udledsaget af en voksen,
en situation der gør dem
særligt udsat for børnearbejde
eller seksuel udnyttelse.
Alle flygtninges historie er forskellig
og mange må gennemgå farlige rejser
med usikre udfald.
Men før vi kommer
til indholdet af deres rejser,
så lad os slå en ting fast.
Der er meget forvirring omkring
forskellen mellem betegnelserne
"migrant" og "flygtning".
"Migranter" henviser som regel
til mennesker, der forlader deres land
af grunde,
der ikke er relateret til forfølgelse,
såsom søgen efter
bedre økonomiske muligheder
eller forlade tørkeramte områder
i søgen efter bedre omstændigheder.
Der er mange mennesker i verden,
der er blevet fordrevet
på grund af naturkatastrofer,
fødemangel,
og anden modgang,
men international lov,
rigtigt eller forkert,
anerkender kun dem, der flygter
fra konflikt og vold, som flygtninge.
Så hvad sker der,
når nogen flygter fra deres land?
De fleste flygtninges rejser
er lange og farefulde
med begrænset adgang til ly,
vand eller mad.
Siden afgangen
kan være så pludselig og uventet
bliver ejendele måske efterladt,
og mennesker som afværger konflikter
har ofte ikke de nødvendige dokumenter,
såsom visa, for at kunne
flyve til andre lande legalt.
Økonomiske og politiske faktorer kan
også forhindre dem i at rejse
ad traditionelle veje.
Det betyder, at de kun kan rejse
ad land eller vand,
og måske bliver nødt til
at betro deres liv til smuglere
for at hjælpe dem til at krydse grænser.
Hvor nogle mennesker
søger sikkerhed med deres familier,
så forsøger andre selv
og lader deres kære blive tilbage
i håbet om
at blive genforenet senere.
Denne separation kan blive
traumatisk og ubærligt lang.
Mens flere end halvdelen
af verdens flygtninge befinder sig i byer
så er en flygtningelejr nogle gange
det første stop for en flygtning,
der tit er drevet af FN's flygtningeagentur
eller lokale regeringer.
Flygtningelejre har til hensigt
at være midlertidig beboelse,
der tilbyder kortvarigt ly
indtil indbyggere kan vende sikkert hjem,
blive integreret i værtslandet
eller bosætte sig i et andet land.
Men mulighed for genbosættelse
og langvarig integration er tit begrænset.
Så mange flygtninge har intet andet valg
end at forblive i lejrer for årevis,
og nogle gange endda årtier.
Efter ankomst til et nyt land,
er det første en fordreven person gør,
at søge asyl.
På det tidspunkt er de asylansøgere
og ikke officielt anerkendt som en flygtning
før ansøgningen er blevet accepteret.
Mens lande i det store hele er enige
omkring en definition af flygtning,
så er hvert værtsland ansvarlig
for at undersøge alle anmodninger om asyl
og vurdere om ansøgere
kan få tildelt status som flygtning.
De forskellige landes retningslinjer
kan variere meget.
Værtslande har adskillige pligter
overfor mennesker
de har anerkendt som flygtninge,
såsom garantien af en minimumsstandard
af behandling og ikke-forskelsbehandling.
Den mest basale forpligtelse
overfor flygtninge er ikke-undertrykkelse,
et princip der forhindrer en nation
fra at sende en person
til et land, hvor deres liv
og frihed er truet.
Men faktisk er flygtninge
hyppigt ofre for
usammenhængende
og diskriminerende behandling.
De bliver i højere grad forpligtet til
at genopbygge deres liv trods xenofobi
og racisme.
Og alt for tit må de ikke indgå
på arbejdsmarkedet
og er fuldstændig afhængig
af humanitær bistand.
Derudover går alt for mange
flygtningebørn ikke i skole
på grund af mangel af støtte
til uddannelsesprogrammer.
Hvis du kigger i din egen familiehistorie,
er der en chance for,
du vil opdage, at engang
så var dine forfædre
tvunget fra deres hjem
enten for at undgå krig eller flygte
fra diskrimination og forfølgelse.
Det vil være godt for os
at huske deres historier,
når vi hører om fordrevne flygtninge,
der søger efter et nyt hjem.